C-380/16 Kommissionen mod Tyskland - Ny sag

Sag anlagt den 8. juli 2016 – Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Owsiany-Hornung og M. Wasmeier, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland i medfør af artikel 258, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 73 og artikel 306-310 i direktiv 2006/112, idet den har udelukket rejseydelser leveret til afgiftspligtige, som anvender ydelserne til brug for deres virksomhed, fra særordningen for rejsebureauer, og idet den i de tilfælde, hvor denne særordning finder anvendelse på rejsebureauer, tillader disse at fastsætte et fast afgiftsgrundlag for ydelseskategorier og for hver afgiftspligtig periode.

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at den i Tyskland fastsatte ordning for beregning af merværdiafgift af rejseydelser ikke er i overensstemmelse med Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem . Direktivet fastsætter i artikel 306-310 en særordning, hvorefter de ydelser, som et rejsebureau leverer til en kunde, anses for én enkelt ydelse. Tysk ret afviger herfra på en måde, der ikke er tilladt.

Det er for det første ikke tilladt at udelukke afgiftspligtige, som anvender rejseydelser til brug for deres virksomhed, fra anvendelsesområdet for særordningen. Domstolen fastslog allerede i sin dom af 26. september 2013 i sag C-189/11, Kommissionen mod Spanien , at særordningen ikke kun finder anvendelse på ydelser, der leveres til private endelige forbrugere, men også på ydelser, der leveres til afgiftspligtige erhvervsdrivende. Medlemsstaterne kan ikke vælge at begrænse særordningen til kun at finde anvendelse på førstnævnte.

Den beregningsmetode, der er fastsat i tysk momsret, er for det andet uforenelig med direktiv 2006/112. I henhold til direktivets artikel 73 og artikel 306-310 skal afgiftsgrundlaget fastsættes separat for hver rejse. Tysk ret fastsætter derimod en fast beregning af fortjenstmargenen for »ydelseskategorier«, f.eks. for samtlige rejser inden for et bestemt tidsrum. Domstolen fastslog også i ovennævnte dom, at en sådan fast sats ikke er i overensstemmelse med det fælles momssystem.