C-34/14 A - Ny sag

C-34/14 A - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht München (Tyskland) den 24. januar 2014 – Puma SE mod Hauptzollamt Nürnberg

Den forelæggende ret

Finanzgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Puma SE

Sagsøgt: Hauptzollamt Nürnberg

Præjudicielle spørgsmål

Er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5. oktober 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22. december 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 i det hele gyldige, for så vidt som de ikke blev annulleret ved EU-Domstolens dom af 2. februar 2012 og dom af 15. november 2012 i sag C-249/10 P og i sag C-247/10 P?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, men de anførte forordninger ikke er ugyldige i det hele:

a) I forhold til hvilke eksportører og producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam, som sagsøgeren i perioden 2006-2011 købte varer hos, er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5. oktober 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22. december 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 ugyldige?

b) Udgør hel eller delvis annullation af de anførte forordninger hændelige omstændigheder eller force majeure i den forstand, hvori disse udtryk er anvendt i toldkodeksens artikel 236, stk. 2, andet afsnit?