C-335/14 Les Jardins de Jouvence - Ny sag

C-335/14 Les Jardins de Jouvence - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Mons (Belgien) den 11. juli 2014 – Les Jardins de Jouvence SCRL mod État belge

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Mons

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Les Jardins de Jouvence SCRL

Sagsøgt: État belge

Præjudicielt’ spørgsmål

Skal en plejebolig som omhandlet i dekret af 5. juni 1997 fra det regionale råd i Vallonien om alderdomshjem, plejeboliger og dagmodtagelsescentre for ældre, der er fyldt 60 år, og som med økonomisk vinding for øje [tilbyder] særlige boliger, der er indrettet til en eller to personer og består af et fuldt udstyret køkken, en dagligstue, et soveværelse og et fuldt udstyret badeværelse, der giver de ældre mulighed for at leve et selvstændigt liv, samt tjenester, som de ældre frit kan anvende, og forskellige valgfrie ydelser mod vederlag med økonomisk vinding for øje, uden at disse ydelser er forbeholdt plejeboligernes beboere restaurant og bar, frisør- og skønhedssalon, kinesiterapi, ergoterapi, vaskeri, ambulatorium med mulighed for blodprøvetagning, [udelades] lægepraksis), anses for et organ, der i det væsentlige har en almennyttig karakter, og som tilbyder »tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til social bistand og social sikring« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 »om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag« (nu artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem)?

Skal spørgsmålet besvares anderledes, såfremt de omhandlede plejeboliger i forbindelse med levering af de omhandlede tjenesteydelser modtager tilskud eller andre former for økonomisk støtte fra offentlige myndigheder?