C-288/18 X - Ny sag

C-288/18 X - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 25. april 2018 – X BV mod Staatssecretaris van Financiën

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X BV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielt spørgsmål

Skal underposition 8528 51 00 og underposition 8528 59 40 i den kombinerede nomenklatur (i den affattelse, der var gældende fra den 1. januar 2007 til den 25. oktober 2013) fortolkes således, at flade lcd-skærme, der er fremstillet og beregnet til gengivelse af data fra en automatisk databehandlingsmaskine og sammensatte videosignaler fra andre kilder, uanset de øvrige objektive kendetegn og egenskaber ved den specifikke monitor, skal tariferes i underposition 8528 59 40 i KN, såfremt de på grund af deres mål, vægt og funktion ikke er egnet til at skulle anvendes på tæt hold? Har det herved betydning, om brugeren (læseren) af skærmen og den person, der behandler og/eller indfører dataene i den automatiske databehandlingsmaskine, er den samme?