C-273/16 Federal Express Europe - Ny sag

C-273/16 Federal Express Europe - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 13. maj 2016 – Agenzia delle Entrate mod Federal Express Europe Inc.

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Agenzia delle Entrate

Sagsøgt: Federal Express Europe Inc.

Præjudicielt spørgsmål

Kan artikel 144 sammenholdt med artikel 86, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 (svarende til artikel 14, stk. 1 og 2, samt artikel 11, punkt B, stk. 3, i Rådets direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 ) fortolkes således, at den eneste betingelse for momsfrihed for ydelser, der er tilknyttet [indførsel af varer], som består i den såkaldte inbound (ankommende) indenlandske transport – fra lufthavnsområdet til det endelige bestemmelsessted i medlemsstaten og med klausulen »levering frit bestemmelsessted« – er, at ydelsernes værdi indgår i afgiftsgrundlaget, uanset om disse ydelser reelt er blevet afgiftsbelagt ved toldstedet i forbindelse med indførelsen af varerne, og at det således ikke er foreneligt med ovennævnte fællesskabsbestemmelser, at fortolke de nationale bestemmelser i artikel 9, stk. 1, nr. 2), sammenholdt med artikel 69, stk. 1, i dekret fra republikkens præsident nr. 633 af 26. oktober 1972, i den på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i sagen gældende affattelse, således, at der under alle omstændigheder, og således også i tilfælde af momsfri indførsel – således som det er tilfældet i den foreliggende situation, hvor der er tale om dokumenter og varer af ringe værdi – skal være opfyldt yderligere en betingelse om, at disse ydelser faktisk skal have været pålagt moms (og at afgiften konkret er blevet betalt ved toldstedet) i forbindelse med indførsel af de pågældende varer, og dette eventuelt også henset til transportydelsernes accessoriske karakter i forhold til hovedydelserne (indførsel af varer) og det forenklingsformål, der ligger til grund for begge transaktioner?