C-267/13 Nutricia - Ny sag

C-267/13 Nutricia - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 15. maj 2013 – Nutricia NV mod Staatssecretaris van Financiën

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nutricia NV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

Skal begrebet »lægemiddel« som omhandlet i position 3004 KN fortolkes således, at det også omfatter sådanne ernæringspræparater som de i denne sag omhandlede produkter, som udelukkende er bestemt til under lægeligt tilsyn at indgives enteralt (ved hjælp af en mavesonde) til personer, der er under lægelig behandling for en sygdom eller lidelse, og som indgives produkterne i forbindelse med bekæmpelse af denne sygdom eller lidelse for at behandle eller forebygge underernæring?

Skal begrebet »drikkevarer« i position 2202 KN fortolkes således, at det omfatter flydende næringsmidler som de i denne sag omhandlede produkter, der ikke er bestemt til at drikkes men til at indgives enteralt (ved hjælp af en mavesonde)?