C-239/15 P - RFA International mod Kommissionen - Ny sag

Appel iværksat den 22. maj 2015 af RFA International, LP til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 17. marts 2015 i sag T-466/12, RFA International, LP mod Europa-Kommissionen

Parter

Appellant: RFA International, LP (ved advokaterne B. Evtimov og E. Borovikov og Solicitor Prof. D. O'Keeffe)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom ophæves.

Domstolen træffer endelig afgørelse vedrørende appellantens påstand om annullation, for så vidt som sagen er moden hertil, og de i første instans anfægtede afgørelser annulleres delvist.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet afgørelse.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten i sin dom tilsidesatte EU-retten ved dens bedømmelse af appellantens anbringender på følgende måde:

Retten foretog en fejlagtig retlig vurdering af Kommissionens standpunkt vedrørende relevansen af den enkelte økonomiske enhed (den eksporterende producents integrerede salgsafdeling, som ligger uden for eksportlandet) ved anvendelsen af artikel 2, stk. 9, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (antidumpinggrundforordningen) og begik en retlig fejl ved at undlade at tage stilling til appellantens argumenter, der var støttet på retspraksis i sagen Interpipe og Nikopolsky, hvorved appellantens ret til domstolsprøvelse blev påvirket.

Retten begik en retlig fejl, herunder i forbindelse med dens vurdering af retspraksis, da bevisbyrden i relation til størrelsen af justeringsbeløbet i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, blev pålagt den berørte part, der hævder, at justeringen er for vidtgående som følge af, at det er fastslået, at der foreligger én økonomisk enhed.

Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at spørgsmålet, om der forelå én økonomisk enhed, ikke var et tema i de anfægtede afgørelser eller for Retten, og ved at støtte sin afgørelse på den forudsætning, at Kommissionens afvisning af, at der forelå én økonomisk enhed ikke fremgik af ordlyden af den anfægtede afgørelse, idet Retten ikke fandt, at en sådan afvisning fra Kommissionens side blev foretaget i en sideløbende interimsundersøgelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 3, som vedrørte den samme import og dækkede den samme undersøgelsesperiode.

Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).