C-219/13 K - Ny sag

C-219/13 K - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 25. april 2013 – K Oy

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K Oy

Sagsøgt: Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö, Valtiovarainministeriö

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 98, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og direktivets bilag III, nr. 6), som affattet ved Rådets direktiv 2009/47/EF 2 , under hensyn til princippet om afgiftsneutralitet, til hinder for en national ordning, hvorefter der anvendes en nedsat momssats på trykte bøger, mens den almindelige momssats anvendes på bøger på andre fysiske medier, såsom CD, CD-rom eller USB-nøgler?

Har det betydning for besvarelsen af ovenstående spørgsmål,

– om en bog er beregnet til at skulle læses eller høres (lydbog),

– om der for så vidt angår en bog på CD eller CD-rom, USB-nøgle eller et andet tilsvarende fysisk medium eller en lydbog findes en trykt bog af samme indhold,

– at der med hensyn til en bog på et andet fysisk medium end papir kan benyttes tekniske egenskaber ved dette medium, f.eks. søgefunktioner?