C-183/14 Salomie og Oltean - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 11. april 2014 – Radu Florin Salomie og Nicolae Vasile Oltean mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Radu Florin Salomie og Nicolae Vasile Oltean

Sagsøgt: Direcția Generală a Finanțelor Publice Cluj

Præjudicielle spørgsmål

Kan en fysisk person, som indgår en selskabsaftale med andre fysiske personer – dvs. et ikke-registreret selskab uden retsevne, som hverken har indgivet momsangivelser eller er momsregistret – med henblik på at gennemføre et fremtidigt arbejde (bygning) på et jordareal, der indgår i nogle af kontrahenternes personlige formue, i lyset af omstændighederne i hovedsagen anses for at være en afgiftspligtig person som omhandlet i momsdirektivets 1 artikel 9, stk. 1, når leveringen af bygninger på det jordareal, som indgår i visse af kontrahenternes personlige formue, i momsmæssig henseende af afgiftsmyndighederne indledningsvis blev anset for salg foretaget som led i forvaltningen af disse personers personlige formue?

Skal retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i lyset af omstændighederne i hovedsagen og de generelle momsretlige principper i direktiv 2006/112 på baggrund af de faktiske omstændigheder i hovedsagen fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndighederne efter først at have opkrævet indkomstskat af den fysiske person for overdragelse af ejendom, som indgår i den personlige formue, uden at der er sket nogen væsentlige ændring af primærretten, efter en periode på to år ændrer sin holdning og kvalificerer samme transaktioner som momspligtig økonomisk virksomhed, hvorved der bliver beregnet afgiftstillæg med tilbagevirkende kraft?

Skal momsdirektivets artikel 167, 168 og 213, set i lyset af princippet om afgiftsneutralitet, fortolkes således, at de under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er til hinder for, at afgiftsmyndigheden nægter en afgiftspligtig person ret til at fradrage den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for varer og ydelser, der er anvendt i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner alene med den begrundelse, at personen ikke var registreret som afgiftspligtig person på tidspunktet, hvor de omhandlede ydelser blev leveret?

Skal bestemmelserne i direktivets artikel 179, set i lyset af de faktiske omstændigheder i hovedsagen, fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, som fastsætter en forpligtelse for en afgiftspligtig person, som er omfattet af den særlige fritagelsesordning, og som har anmodet om at blive momsregistreret for sent, til at betale den afgift, som skulle have været betalt, uden mulighed for at fratrække det fradragsberettigede afgiftsbeløb for hver afgiftsperiode, idet fradragsretten skal udøves efterfølgende i forbindelse med indlevering af momsangivelserne, som indgives efter at den afgiftspligtige er blevet momsregistreret, hvilket vil påvirke beregningen af afgiftstillægget?