C-18/13 „MAKS PEN“ - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Sofia-grad (Bulgarien) den 14. januar 2013 - "Max Pen" EOOD mod Direktor na Direktsia "Obzhalvane i izpalnenie na proizvodstvoto"

Den forelæggende ret

Administrativen Sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: "Max Pen" EOOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia "Obzhalvane i izpalnenie na proizvodstvoto"

Præjudicielle spørgsmål

Skal sådanne faktiske omstændigheder i henhold til EU-retten behandles som vedrørende "afgiftsunddragelse" i forbindelse med fradrag for indgående moms, hvor den tjenesteyder eller en denne underordnet virksomhed, der har udstedt fakturaen, ikke råder over det personale, de anlæg og de aktiver, der ville være nødvendige for at levere ydelsen, og hvor omkostningerne til levering af ydelsen ikke er dokumenteret eller indført i regnskaberne, og hvor der foreligger dokumenter, som ikke er ægte med hensyn til de underskrivende personers udstederegenskab, i form af kontrakter og overtagelses- og overdragelsesprotokoller, der er blevet fremlagt som bevis for de skyldige modydelser og leveringen af den ydelse, med hensyn til hvilken der er udstedt en momsfaktura, og for hvilken retten til fradrag for indgående moms blev udøvet?

Følger det af rettens pligt ifølge EU-retten og EU-Domstolens retspraksis til at afvise fradrag for indgående moms, når der foreligger afgiftsunddragelse, at i tilfælde, hvor der foreligger afgiftsunddragelse, har den nationale ret under omstændigheder som i hovedsagen også pligt til på embeds vegne at fastslå afgiftsunddragelse, idet den - under hensyntagen til sin pligt efter national ret til at afgøre sagen således, at den respekterer forbuddet mod at stille sagsøgeren dårligere samt princippet om retten til adgang til effektive retsmidler for en domstol og retssikkerhedsprincippet, og anvende de relevante retsregler på embeds vegne - tager stilling til nye faktiske anbringender, der først er fremsat for den under sagens behandling, samt alle beviser, herunder sådanne, der vedrører proformaforretninger, uægte dokumenter og dokumenter med urigtigt indhold?

Følger det af artikel 178, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem  med henblik på rettens pligt til at afvise fradrag for indgående moms, hvor der foreligger afgiftsunddragelse, at den ydelse, der er forudsætningen for at kunne udøve retten til fradrag for indgående moms, faktisk skal være leveret af den tjenesteyder, der er angivet i fakturaen eller af en af denne underordnet virksomhed?

Indebærer kravet i artikel 242 i direktiv 2006/112/EF om at føre regnskaber, der er tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre kontrol med retten til fradrag for indgående moms, at også medlemsstatens tilsvarende lovgivning om regnskabsaflæggelse, som sikrer overensstemmelsens med EU-rettens internationale regnskabsstandarder, skal følges, eller betyder det kun et krav om udfærdigelse af de i dette direktiv fastsatte dokumenter i momsregnskabet, nemlig fakturaer, momsangivelser og oversigter?

Såfremt det andet alternativ er det korrekte, bør også det følgende spørgsmål besvares:

Følger det af kravet i artikel 226, stk. 1, nr. 6), i direktiv 2006/112, hvorefter fakturaerne skal indeholde oplysninger om "omfanget og arten af de leverede ydelser", at fakturaerne eller andre dokumenter udstedt i sammenhæng hermed for så vidt angår tjenesteydelser skal indeholde oplysninger om, at ydelsen faktisk er leveret - objektive omstændigheder, som kan efterprøves, og som både er bevis for, at ydelsen faktisk er leveret, og bevis for den tjenesteyder, der er angivet i fakturaen?

Skal artikel 242 i direktiv 2006/112/EF, der kræver en detaljeret regnskabsførelse af hensyn til kontrollen med retten til fradrag for indgående moms, sammenholdt med dette direktivs artikel 63 og 273, fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national retsforskrift, hvorefter en tjenesteydelse anses for leveret på det tidspunkt, hvor betingelserne for anerkendelse af de omsætninger, der er opstået i henhold til den lovgivning om regnskabsaflæggelse, der finder anvendelse, og som kræver overensstemmelse med EU-rettens internationale regnskabsstandarder og principperne om regnskabsmæssig dokumentation af retshandler, og som giver forrang til indholdet frem for til formen samt foreskriver, at omsætningerne og omkostningerne skal kunne sammenlignes?