C-159/14 Koela-N - Ny sag

C-159/14 Koela-N - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad – Varna (Bulgarien) den 4. april 2014 – »Koela-N« EOOD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

Den forelæggende ret

Administrativen sad – Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: »Koela-N« EOOD

Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 14, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 1 fortolkes således, at retten til som ejer at råde over et materielt gode også omfatter retten til at instruere en fragtfører om at levere varen til en tredje person, som er forskellig fra den person, der er anført på regningen, og at alene denne tredje persons modtagelse af varen således udgør et bevis for tidligere leverancer af materielle goder?

Skal artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112 fortolkes således, at den direkte leverandørs manglende faktiske besiddelse af varen betyder, at betingelserne for, at der foreligger en levering i direktivets forstand, ikke er opfyldt – uanset om køberen har modtaget varen?

Udgør den omstændighed, at de foregående leverandører i leverandørkæden ikke samarbejdede med afgiftsmyndighederne samt den manglende læsning af varen, objektive indicier for, at den afgiftspligtige vidste eller burde vide, at den transaktion, for hvilken fradragsretten for indgående moms gøres gældende, var et led i en afgiftsunddragelse?