C-152/13 Holger Forstmann Transporte - Ny sag

C-152/13 Holger Forstmann Transporte - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) den 26. marts 2013 - Holger Forstmann Transporte GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Münster

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Holger Forstmann Transporte GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Hauptzollamt Münster

Præjudicielle spørgsmål

Skal begrebet "kontruktør" i den forstand, hvori det anvendes i artikel 24, stk. 2, [første afsnit,] første led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet , fortolkes således, at det også omfatter karosserifabrikker eller forhandlere, når disse som led i konstruktionen af køretøjet har indbygget brændstoftanken og konstruktionsprocessen af tekniske og/eller økonomiske grunde er udført af flere selvstændige virksomheder som led i en arbejdsdeling?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Hvordan skal kriteriet i artikel 24, stk. 2, [første afsnit,] første led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, hvorefter der skal være tale om transportmidler "af samme type", fortolkes?