C-126/14 Sveda - Ny sag

C-126/14 Sveda - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 17. marts 2014 – Sveda UAB mod Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sveda UAB

Sagsøgt: Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos

Berørt tredjepart i sagen: Klaipėdos apskrities valstybinė mokesčių inspekcija

Præjudicielt spørgsmål

Sagen forelægges for Den Europæiske Unions Domstol med henblik på en præjudiciel afgørelse af, om artikel 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF1 af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem kan fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrage indgående moms betalt i forbindelse med produktionen eller erhvervelsen af investeringsgoder beregnet til erhvervsformål, såsom de i denne sag omhandlede, som i) direkte er beregnet til offentlighedens gratis anvendelse, men som ii) kan anerkendes som et middel til at tiltrække besøgende til et sted, hvor den afgiftspligtige som et led i udøvelsen af sin økonomiske virksomhed planlægger at levere varer og/eller ydelser.