C-543/19 Jebsen & Jessen - Indstilling

C-543/19 Jebsen & Jessen - Indstilling

Foreløbig udgave

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT G. HOGAN

fremsat den 9. juli 2020

Sag C-543/19

Jebsen & Jessen (GmbH & Co.) KG

mod

Hauptzollamt Hamburg

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg, Tyskland))

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 – artikel 78 – Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 – artikel 2, stk. 1 – endelig antidumpingtold – fritagelse – betingelse om fremlæggelse af en tilsagnsfaktura – manglende angivelse af en obligatorisk bestanddel, der fremgår af bilaget til gennemførelsesforordning 2015/82 – berigtigelse af tilsagnsfakturaen«

I. Indledning

1. Når en forordning, som pålægger endelig antidumpingtold, gør en toldfritagelse betinget af fremlæggelse af en faktura, som opfylder visse formelle krav, kan en importør da fremlægge en berigtiget faktura efter at have indgivet toldangivelsen, navnlig under en procedure for efterfølgende kontrol af angivelsen? Subsidiært er det da altid nødvendigt, at der kan fremlægges en faktura, som opfylder de formelle krav, på det tidspunkt, hvor toldangivelsen indgives, før der indrømmes en fritagelse for antidumpingtold?

2. Dette er nærmere bestemt de spørgsmål, der er fremkommet i denne sag, som vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager Hamburg, Tyskland) vedrørende fortolkningen af artikel 2, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 af 21. januar 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre med oprindelse i [Folkerepublikken Kina] efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 og om en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (2).

3. Anmodningen er indgivet i forbindelse med en tvist mellem en tysk virksomhed, Jebsen & Jessen (GmbH & Co.) KG (herefter »sagsøgeren«), og Hauptzollamt Hamburg (hovedtoldkontoret, Hamburg, Tyskland, herefter »hovedtoldkontoret«) vedrørende en ansøgning om fuldstændig fritagelse for en antidumpingtold, som sagsøgeren var blevet pålagt, idet virksomheden ikke havde fremlagt tilsagnsfakturaer som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/82.

II. Relevante retsforskrifter

A. Toldkodeksen

4. Artikel 62 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen (herefter »toldkodeksen«), bestemmer:

»1. Skriftlig angivelse foretages på en formular, der er i overensstemmelse med den med henblik herpå fastlagte officielle model. Angivelsen skal være underskrevet og indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.

2. Med angivelsen skal følge samtlige dokumenter, som er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.«

5. Toldkodeksens artikel 68 bestemmer:

»Toldmyndighederne kan til verificering af de angivelser, som de har antaget, foretage:

a) en dokumentkontrol, som omfatter selve angivelsen og de vedlagte dokumenter. De kan i rimeligt omfang kræve, at klarereren fremlægger andre dokumenter, for at de kan verificere, at oplysningerne på angivelsen er rigtige

[…]«

6. Toldkodeksens artikel 77 bestemmer:

»1. Når toldangivelsen foretages på edb i henhold til artikel 61, litra b), eller mundtligt eller ved enhver anden handling i henhold til artikel 61, litra c), finder artikel 62 til 76 tilsvarende anvendelse, dog således at principperne i de nævnte bestemmelser overholdes.

2. Når toldangivelsen foretages på edb, kan toldmyndighederne tillade, at følgedokumenter, jf. artikel 62, stk. 2, ikke vedlægges angivelsen. I så tilfælde skal dokumenterne holdes til toldmyndighedernes disposition.«

7. Toldkodeksens artikel 78 bestemmer:

»1. Toldmyndighederne kan uden videre eller efter anmodning fra klarereren foretage en revision af angivelsen efter varernes frigivelse.

2. Efter at have frigivet varerne kan toldmyndighederne foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer for at sikre sig, at oplysningerne på angivelse er rigtige. Kontrollen kan gennemføres over for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan også undersøge varerne, hvis disse kan frembydes.

3. Fremgår det af en revision af angivelsen eller af den efterfølgende kontrol, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, træffer toldmyndighederne under overholdelse af eventuelle gældende bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger.«

B. Gennemførelsesforordning 2015/82

8. Gennemførelsesforordning 2015/82 erstattede Rådets forordning (EF) nr. 1193/2008 af 1. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told (4).

9. Følgende fremgår af 184. og 186. betragtning til gennemførelsesforordning 2015/82:

»(184) For at give Kommissionen og toldmyndighederne bedre muligheder for effektivt at overvåge, om virksomhederne overholder tilsagnene, når der fremlægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, skal fritagelsen for antidumpingtolden være betinget af, at

i) der fremlægges en tilsagnsfaktura, som er en handelsfaktura, der som minimum indeholder de oplysninger og den erklæring, der er anført i bilaget

[…]

(186) Importørerne bør være opmærksomme på, at der som en normal handelsrisiko kan opstå en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, jf. betragtning 184 og 185, selv hvis Kommissionen har godtaget et tilsagn fra den producent, hos hvilken importørerne køber enten direkte eller indirekte.«

10. Ifølge artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning 2015/82 er den endelige antidumpingtold af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for citronsyre og trinatriumcitrat 2-hydrat fremstillet af den pågældende eksporterende kinesiske virksomhed i hovedsagen – Weifang Ensign Industry Co. Ltd (herefter »Weifang«) – 33,8%.

11. Artikel 2 i gennemførelsesforordning 2015/82 bestemmer:

»1. Importerede varer, der er angivet til overgang til fri omsætning og faktureret af virksomheder, som har afgivet tilsagn, der er godtaget af Kommissionen, og hvis navne er opført i [Kommissionens] gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/87 [af 21. januar 2015 om godtagelse af tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina], fritages fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at:

a) varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomheder til den første uafhængige kunde i Unionen, og

b) en sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, der som minimum indeholder de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilaget til denne forordning, og

c) de varer, der angives og forelægges toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen på tilsagnsfakturaen.

2. Der opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning:

a) hvis det i forbindelse med den import, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at én eller flere betingelser i nævnte stykke ikke er opfyldt, eller

[…]«

12. I overensstemmelse med punkt 9 i bilaget til gennemførelsesforordning 2015/82 skal navnet på den medarbejder i virksomheden, der har udstedt handelsfakturaen, angives i den handelsfaktura, der ledsager virksomhedens salg til Den Europæiske Union af varer, som er omfattet af tilsagnet, og følgende underskrevne erklæring:

»Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Den Europæiske Union af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af [COMPANY], og som Europa-Kommissionen har godtaget ved afgørelse (EU) 2015/87. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«

13. I overensstemmelse med artikel 3 trådte gennemførelsesforordning 2015/82 i kraft den 23. januar 2015.

C. Gennemførelsesafgørelse 2015/87

14. 11. betragtning til gennemførelsesafgørelse 2015/87 har følgende ordlyd: »For at gøre det muligt for Kommissionen effektivt at overvåge, om virksomhederne overholder tilsagnene, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning i overensstemmelse med tilsagnene for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for antidumpingtolden betinget af, at der forelægges en faktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2015/82. Disse oplysninger er også nødvendige, for at toldmyndighederne med en tilstrækkelig grad af nøjagtighed kan afgøre, om forsendelserne svarer til handelsdokumenterne. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis andre betingelser i ovennævnte gennemførelsesforordning ikke opfyldes, skal der betales antidumpingtold med den relevante sats.«

15. Weifang er nævnt i artikel 1 i gennemførelsesafgørelse 2015/87.

16. I overensstemmelse med artikel 2 og 3 i gennemførelsesafgørelse 2015/87 ophæves Kommissionens afgørelse 2008/899/EF af 2. december 2008 om godtagelse af tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (5), og gennemførelsesafgørelse 2015/87 trådte i kraft den 23. januar 2015.

III. Faktiske omstændigheder i hovedsagen

17. Sagsøgeren og Weifang indgik aftale om levering af i alt 360 ton citronsyre til en pris af 884,70 pr. ton ved tre kontrakter af henholdsvis den 9., den 13. og den 15./16. januar 2015. Citronsyren blev udskibet fra Folkerepublikken Kina den 30. januar 2015.

18. Ved en e-mail af 22. januar 2015 underrettede Kommissionen Weifangs advokater om offentliggørelsen af gennemførelsesforordning 2015/82 i Den Europæiske Unions Tidende.

19. Sagsøgeren angav de 360 ton citronsyre til overgang til fri omsætning ved tolv toldangivelser af 10. og 11. marts 2015 foretaget på edb og under henvisning til tre fakturaer fra Weifang af 29. januar 2015.

20. Inden varerne blev frigivet, krævede hovedtoldkontoret, at sagsøgeren fremlagde tilsagnsfakturaerne, som alle indeholdt den i bilaget til gennemførelsesforordning 2015/82 fastsatte erklæring. Henvisningen i erklæringen var imidlertid til »Decision 2008/899«. Eksporttilsagnscertifikaterne for citronsyre fra Kina (udstedt af det kinesiske handelskammer for metaller, mineraler og importører og eksportører af kemikalier), der blev fremlagt til støtte for fakturaerne, henviste også til »Decision 2008/899«.

21. Da de oprindelige tilsagnsfakturaer henviste til »Decision 2008/899« og ikke til »Implementing Decision 2015/87«, som trådte i kraft den 23. januar 2015, afslog hovedtoldkontoret den fritagelse for antidumpingtold, hvorom der var ansøgt, og fastsatte ved 12 toldansættelser af 10. og 11. marts 2015 antidumpingtold på de ovennævnte importer på grundlag af den generelle antidumpingtoldsats på 42,7%.

22. Ved skrivelse af 13. marts 2015 anmodede sagsøgeren om tilbagebetaling af antidumpingtolden. Ved 12 afgørelser af 28. og 29. juli 2015 afslog hovedtoldkontoret tilbagebetalingen, idet kravene til fritagelse for antidumpingtold ikke var blevet opfyldt på grund af den fejlagtige henvisning til »Decision 2008/899« i de oprindelige tilsagnsfakturaer.

23. Ved skrivelse af 7. august 2015 anfægtede sagsøgeren afgørelserne under en administrativ procedure, hvilket er en forudsætning for et muligt efterfølgende søgsmål mod afgørelserne. Sagsøgeren fremlagde som led i den administrative procedure berigtigede tilsagnsfakturaer, som henviste til »Implementing Regulation 2015/82« og »Implementing Decision 2015/87«.

24. Den 7. juni 2016 tog hovedtoldkontoret delvist sagsøgerens ansøgning til følge og anvendte den individuelle antidumpingtoldsats. Den 13. juni 2016 afslog det derimod fritagelse for antidumpingtold, idet betingelserne for indrømmelse af fritagelse ikke var opfyldt, eftersom de oprindelige tilsagnsfakturaer, som sagsøgeren havde fremlagt, ikke indeholdt en henvisning til »Implementing Decision 2015/87«, men til »Decision 2008/899«.

25. Den 18. juli 2016 anlagde sagsøgeren sag til prøvelse af denne afgørelse ved Finanzgericht Hamburg (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg) i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 236 med påstand om tilbagebetaling af den antidumpingtold, som virksomheden var blevet pålagt.

26. Den forelæggende ret har for det første anført, at det nye tilsagn fra Weifang, henset til den konkrete ordlyd i gennemførelsesafgørelse 2015/87, fandt anvendelse på det tidspunkt, hvor de i hovedsagen omtvistede varer blev indført. Under disse omstændigheder har den forelæggende ret stillet spørgsmålstegn ved, om de fakturaer, der blev fremlagt i forbindelse med kontrollen af toldangivelsen, opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning 2015/82 for at kunne anses for tilsagnsfakturaer på trods af, at det var åbenbart, at betingelserne i bilaget til forordningen ikke var opfyldt, og om proportionalitetsprincippet kan påvirke svaret på dette spørgsmål.

27. Den forelæggende ret er for det andet af den opfattelse, at artikel 2 i gennemførelsesforordning 2015/82 ikke udtrykkeligt fastsætter en frist for, hvornår tilsagnsfakturaerne senest skal fremlægges. Forordningens artikel 2, stk. 2, angiver kun det tidspunkt, hvor toldskylden opstår, nemlig det tidspunkt, hvor erklæringen om overgang til fri omsætning godtages. I denne forbindelse er den forelæggende ret af den opfattelse, at artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesforordning 2015/82 ikke fastsætter det senest mulige tidspunkt for fremlæggelse af dokumenter for, at der kan indrømmes en fritagelse fra antidumpingtold.

28. Endvidere er den forelæggende ret af den opfattelse, at anvendelsen af edb til indgivelse af en toldangivelse kan indvirke på fortolkningen af artikel 2 i gennemførelsesforordning 2015/82, eftersom de gældende nationale bestemmelser kun bestemmer, at de pågældende dokumenter holdes til rådighed for toldmyndighederne som tilladt i toldkodeksens artikel 77, stk. 2.

29. Endelig har den forelæggende ret også anført, at det muligvis kan udledes af proportionalitetsprincippet, at visse angivelser på en tilsagnsfaktura kan foretages efterfølgende eller kan berigtiges, for så vidt som det forfulgte formål fortsat kan opnås.

IV. Anmodningen om præjudiciel afgørelse og retsforhandlingerne for Domstolen

30. På denne baggrund har Finanzgericht Hamburg (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Er det i henhold til artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning […] 2015/82 under de betingelser, der foreligger i tvisten i hovedsagen, til hinder for en fritagelse for den antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings artikel 1, at en tilsagnsfaktura efter denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra b), ikke anfører […] gennemførelsesafgørelse […] 2015/87, som er nævnt i punkt 9 i bilaget til denne forordning, men […] afgørelse 2008/899[…]?

(2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Kan en tilsagnsfaktura, der opfylder betingelserne i bilaget til gennemførelsesforordning […] 2015/82, fremlægges inden for rammerne af en sag om tilbagebetaling af antidumpingtold for at opnå fritagelse i henhold til artikel 2, stk. 1, for den antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings artikel 1?«

31. Sagsøgeren i hovedsagen, den italienske regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. På grund af Covid-19-pandemien blev det retsmøde, der var planlagt til den 6. maj 2020, aflyst. I stedet blev de spørgsmål til mundtlig besvarelse, der var sendt til parterne forud for retsmødet, ved afgørelse af 20. april 2020 omdannet til spørgsmål til skriftlig besvarelse. Sagsøgeren, den italienske regering og Kommissionen fik derfor mulighed for at fremsætte deres synspunkter vedrørende alle de problemstillinger, der var blevet rejst i anmodningen om præjudiciel forelæggelse.

V. Bedømmelse

A. Det første spørgsmål

32. Den forelæggende ret har med det første spørgsmål ønsket oplyst, om en importør kan indrømmes fritagelse for antidumpingtold i henhold til artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/82, når den tilsagnsfaktura, der fremlægges til støtte herfor, ikke specificerer gennemførelsesforordning 2015/87, hvortil der henvises i punkt 9 i bilaget til forordningen, men snarere den tidligere retsforskrift, dvs. afgørelse 2008/899.

33. For det første fremgår det af fast retspraksis, at fritagelser for antidumpingtold og udligningstold kun kan indrømmes under visse forudsætninger og i bestemte, særlige situationer, og fritagelsen udgør således en undtagelse fra den normale antidumping- og udligningstoldordning. Bestemmelserne, hvori sådanne fritagelser er fastsat, skal derfor fortolkes strengt (6).

34. For det andet skal der henvises til, at Domstolen har fastslået, at når det er nødvendigt at henvise til et element i EU-lovgivningen, hvorved det af en virksomhed fremlagte tilsagn blev godtaget, er henvisningen til den korrekte gældende retsakt af særlig betydning, for så vidt som den giver toldmyndighederne mulighed for på tidspunktet for de faktiske omstændigheder at undersøge, om alle kravene vedrørende den pågældende fritagelse for antidumpingtold og udligningstold er opfyldt (7).

35. Denne begrundelse, der er forbundet med overvejelser vedrørende kontrollen med overholdelsen af de tilsagn fra de virksomheder, der er omfattet af de gældende regler, hvad enten der er tale om Kommissionens og de i medlemsstaterne kompetente myndigheders, bekræftes i denne sag af 184. betragtning til gennemførelsesforordning 2015/82 og 11. betragtning til gennemførelsesafgørelse 2015/87 (8).

36. Ud fra et bredere perspektiv søger disse regler og betingelser at fjerne dumpingens skadelige virkninger og i tilstrækkelig grad at begrænse risikoen for omgåelse (9). De er med andre ord ikke udstedt for primært at beskytte en bestemt importørs specifikke interesser. Det skal derimod erindres, at fritagelserne er en undtagelse til antidumpingtold, som udgør en foranstaltning til forsvar og beskyttelse mod illoyal konkurrence som følge af dumpingpraksis (10). Dette bekræftes af 186. betragtning til gennemførelsesforordning 2015/82, hvori det påpeges, at »[i]mportørerne bør være opmærksomme på, at der som en normal handelsrisiko kan opstå en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning […] selv hvis Kommissionen har godtaget et tilsagn fra den producent, hos hvilken importørerne køber enten direkte eller indirekte«.

37. Jeg er i denne forbindelse af den opfattelse, at omstændigheder vedrørende den pågældende importørs specifikke interesser eller vedrørende vilkårene i en bestemt kontrakt – såsom ønsket om at drage fordel af opretholdelsen af en bedre pris baseret på den mindstepris, som Kommissionen tidligere har godtaget – som kan bringe formålet med kontrollen med overholdelsen af det tilsagn, som en producent har givet for at kunne fritages for den antidumpingtold, der var gældende på det relevante tidspunkt – nemlig tidspunktet for toldmyndighedernes kontrol – i fare, ikke kan godtages som en undtagelse fra den strenge anvendelse af de formelle betingelser for fritagelse for antidumpingtold. En sådan mulighed åbner op for vilkårlighed og er i strid med princippet om den strenge fortolkning af lovgivningsmæssige undtagelser, som jeg allerede har henvist til (11).

38. Selv om det kan forekomme snævert og formalistisk, har erfaringen ikke desto mindre vist, at hele toldordningens effektive og gnidningsløse funktion afhænger af en streng og pertentlig overholdelse af de relevante lovkrav til tolddokumentationen. Dette betyder dog ikke, at det ikke er muligt at rette en sådan dokumentfejl på et senere tidspunkt. Jeg foreslår at behandle netop denne problemstilling i forbindelse med det andet præjudicielle spørgsmål fra den forelæggende ret.

39. Jeg er følgelig i lyset af ovenstående betragtninger af den opfattelse, at fritagelsen for antidumpingtold, der er indført ved artikel 1 i gennemførelsesforordning 2015/82, er udelukket, hvis den tilsagnsfaktura, der kræves i henhold til forordningens artikel 2, stk. 1, litra b), ikke specificerer gennemførelsesafgørelse 2015/87, der udtrykkeligt er henvist til i punkt 9 i bilaget til gennemførelsesforordning 2015/82.

B. Det andet spørgsmål

40. Den forelæggende ret ønsker med det andet spørgsmål oplyst, om en tilsagnsfaktura, som opfylder betingelserne i bilaget til gennemførelsesforordning 2015/82, med henblik på at opnå fritagelse for antidumpingtold i henhold til forordningens artikel 2, stk. 1, kan fremlægges i forbindelse med en procedure om tilbagebetaling af antidumpingtold.

41. Den forelæggende ret har i anmodningen om præjudiciel afgørelse flere gange henvist til Domstolens dom af 12. oktober 2017, Tigers (12) (herefter Tigers-dommen). Domstolen fandt i den nævnte dom, at en bestemmelse i en gennemførelsesforordning, hvorefter anvendelsen af en individuel antidumpingtoldsats er betinget af, at der for medlemsstatens toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der opfylder kravene i et af bilagene til forordningen, skal fortolkes således, at den med henblik på fastsættelse af den endelige antidumpingtold tillader, at en gyldig handelsfaktura fremlægges efter toldangivelsen, hvis alle andre forudgående nødvendige forudsætninger for at opnå en antidumpingtoldsats, der er specifik for virksomheden, foreligger, og den korrekte anvendelse af antidumpingtolden er sikret (13).

42. Mens den i denne sag omtvistede bestemmelse vedrører en fritagelse for antidumpingtold og ikke en individuel antidumpingtoldsats, er jeg af den opfattelse, at den samme fortolkning, som bygger på en ordlyds- og kontekstuel fortolkning, skal følges i denne sag.

43. Inden jeg behandler disse fortolkningsmetoder, er det efter min opfattelse vigtigt at erindre, at selv om – som jeg allerede har anført – en fritagelse for antidumpingtold ikke vedtages for at beskytte en bestemt importørs interesser, er det modsatte også sandt. Med andre ord skal vedtagelsen af antidumpingtold ikke anses for en sanktion mod tidligere adfærd. Det er snarere en foranstaltning til forsvar og beskyttelse mod illoyal konkurrence som følge af dumpingpraksis (14).

44. Det kan herefter anføres, at artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/82 er formuleret på tilsvarende vis som den omtvistede bestemmelse i Tigers-dommen. Selv om denne bestemmelse bestemte, at »[a]nvendelsen af de individuelle antidumpingtoldsatser […] er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II«, bestemmer artikel 2, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning 2015/82 tilsvarende, at importerede varer, der er angivet til overgang til fri omsætning og faktureret af virksomheder, som har afgivet tilsagn, der er godtaget af Kommissionen, og hvis navne er opført i gennemførelsesafgørelse 2015/87, »fritages fra […] indførte antidumpingtold, forudsat at […] en sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, der som minimum indeholder de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilaget til denne forordning«.

45. På samme måde som den omtvistede bestemmelse i Tigers-dommen specificerer hverken ordlyden af artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/82 eller nogen anden bestemmelse i forordningen det tidspunkt, hvor en gyldig tilsagnsfaktura skal fremlægges for toldmyndighederne.

46. Som jeg allerede har forklaret for så vidt angår en tilsvarende bestemmelse i mit forslag til afgørelse Krohn & Schröder (C-226/18, EU:C:2019:211, punkt 62), kan den anvendte ordlyd, selv om den antyder, at det »rette« tidspunkt er, når toldangivelsen foretages, ikke sammenlignes med en bestemmelse som den, hvortil generaladvokat Mengozzi henviste i sit forslag til afgørelse Tigers (C-156/16, EU:C:2017:474, punkt 60). Den relevante bestemmelse, hvortil han henviste, bestemte, at »[v]ed fremlæggelse af angivelsen om overgang til fri omsætning er fritagelse for tolden betinget af, at der for medlemsstaternes kompetente toldmyndigheder fremlægges et gyldigt, originalt produktionscertifikat udstedt af et af de selskaber, der er opført i stk. 4« (15).

47. I denne forbindelse forekommer det forhold, at artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning 2015/82 præciserer, at »[d]er opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning […] hvis det […] fastslås, at én eller flere betingelser i [forordningens artikel 2, stk. 1] ikke er opfyldt«, mig ikke at ændre den fortolkning. Efter min opfattelse fremgår det klart af denne bestemmelses ordlyd, at artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/82 omhandler toldskyldens opståen, og den har ikke til formål at afgøre, hvornår tilsagnsfakturaen skal fremlægges.

48. Jeg er under disse omstændigheder af den opfattelse, at artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/82 bør fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at de pågældende importører fremlægger den krævede tilsagnsfaktura i forbindelse med en procedure for tilbagebetaling af antidumpingtold.

49. Eftersom artikel 1, stk. 4, i gennemførelsesforordning 2015/82 henviser til de gældende bestemmelser vedrørende told, medmindre andet er specificeret, reguleres de detaljerede regler for indgivelse og kontrol af toldangivelser for varer, der omfattes af antidumpingtold, følgelig af toldkodeksen (16) og nærmere bestemt af artikel 78 for så vidt angår en tilbagebetalingsprocedure, såsom den administrative indsigelsesprocedure, der førte til hovedsagen. Dette kan ligestilles med en procedure for en »efterfølgende kontrol af angivelserne« i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i toldkodeksens artikel 78 (17).

50. Som Domstolen har udtalt, indfører denne bestemmelse en procedure, der gør det muligt for toldmyndighederne uden videre eller efter anmodning fra klarereren at foretage en revision af angivelsen efter frigivelsen af de varer, som er omfattet af den pågældende angivelse, dvs. efter denne angivelse (18).

51. Toldmyndighederne kan i denne henseende i medfør af toldkodeksens artikel 78, stk. 1 og 2, for det første foretage en revision og om nødvendigt ændre toldangivelsen og for det andet kontrollere de relevante dokumenter og data for at sikre sig, at oplysningerne på angivelsen er rigtige. Hvis revisionen eller denne kontrol viser, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger – såsom væsentlige fejl eller udeladelser – træffer toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 78, stk. 3, de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger (19). Disse bestemmelser er så vidtrækkende, at Domstolen har anført, at dette er tilfældet, selv hvis klarereren ved sin adfærd direkte har påvirket toldmyndighedernes mulighed for at gennemføre kontrollen, forudsat at revisionen af toldangivelsen viser, at formålene med den pågældende toldprocedure ikke er blevet bragt i fare (20).

52. I dette tilfælde, dvs. hvor der ikke er risiko for omgåelse af den gældende toldordning, er jeg enig med generaladvokat Mengozzi i, at anvendelsen af en højere antidumpingtold på import end den, der reelt er fastsat for det selskab, der fremstiller de importerede varer, går ud over selve formålet med antidumpingtold, som er at afhjælpe den skade, der forårsages af dumping (21). Som det allerede er påpeget i punkt 43 i dette forslag til afgørelse, er formålet med antidumping- og udligningstold at undgå at forvolde skade på en EU-erhvervsgren og ikke at indføre en form for sanktion for overtrædelse af toldreglerne, endnu mindre at straffe dem, der har været skødesløse eller uopmærksomme ved udfyldelsen af toldformularerne.

53. Det følger dermed af toldkodeksens artikel 78 som helhed, at det er muligt at fremlægge nyt materiale, som toldmyndighederne kan tage i betragtning efter, at toldangivelsen er blevet foretaget. Den specifikke logik i denne artikel består i at bringe toldproceduren i overensstemmelse med den faktiske situation (22).

54. Jeg er under disse omstændigheder af den opfattelse, at der er intet, der tyder på, at en tilsagnsfaktura, som overholder kravene i bilaget til gennemførelsesforordning 2015/82, er udelukket fra dette materiale, navnlig hvis formålene med den pågældende toldprocedure ikke bringes i fare.

55. Situationen i denne sag er for det første, at sagsøgeren under proceduren for de tyske myndigheder fremlagde en tilsagnsfaktura, der opfyldte kravene i bilaget til gennemførelsesforordning 2015/82, og for det andet, at det af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, fremgår, at formålene med den pågældende antidumpingordning ikke blev bragt i fare.

56. Der er ikke tvivl om – og dette er uomtvistet – at de af sagsøgeren importerede varer kom fra en virksomhed, der er opregnet i gennemførelsesforordning 2015/87, og at den af Kommissionen godtagne mindstepris var blevet overholdt i forbindelse med de pågældende importer. Overholdelsen af de øvrige krav i artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/82 er i øvrigt ikke bestridt.

57. Under disse omstændigheder forekommer der i denne sag ikke at foreligge nogen risiko for omgåelse som nævnt i 183. betragtning til gennemførelsesforordning 2015/82 med den følge, at den rette anvendelse af antidumpingtold ikke er blevet bragt i fare. Det er ikke desto mindre den forelæggende ret, der endelig skal afgøre, om dette er tilfældet.

58. I lyset af ovenstående betragtninger er jeg følgelig af den opfattelse, at det andet spørgsmål skal besvares med, at artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/82 skal fortolkes således, at bestemmelsen gør det muligt, efter at toldangivelsen er foretaget, at fremlægge en tilsagnsfaktura med henblik på at opnå tilbagebetaling af en antidumpingtold i det tilfælde, hvor alle andre betingelser, der er nødvendige for fritagelse for told, er opfyldt, og den rette anvendelse af antidumpingtold er sikret, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

VI. Forslag til afgørelse

59. På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare de af Finanzgericht Hamburg (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg, Tyskland) forelagte spørgsmål som følger:

»1) Artikel 2, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 af 21. januar 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af citronsyre med oprindelse i [Folkerepublikken Kina] efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 og om en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 skal fortolkes således, at den er til hinder for fritagelse for antidumpingtold, hvis den i henhold til denne bestemmelse krævede tilsagnsfaktura ikke specificerer Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/87 af 21. januar 2015 om godtagelse af tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der udtrykkeligt er henvist til i punkt 9 i bilaget til gennemførelsesforordning 2015/82.

2) Artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/82 skal fortolkes således, at bestemmelsen gør det muligt, efter at toldangivelsen er foretaget, at fremlægge en tilsagnsfaktura med henblik på at opnå tilbagebetaling af en antidumpingtold i det tilfælde, hvor alle andre betingelser, der er nødvendige for fritagelse for told, er opfyldt, og den rette anvendelse af antidumpingtold er sikret, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.«


1 – Originalsprog: engelsk.


2 – EUT 2015, L 15, s. 8.


3 – EFT 1992, L 302, s. 1.


4 – EUT 2008, L 323, s. 1.


5 – EUT 2008, L 323, s. 62.


6 – Jf. i denne retning dom af 17.9.2014, Baltic Agro (C-3/13, EU:C:2014:2227, præmis 24), og af 22.5.2019, Krohn & Schröder (C-226/18, EU:C:2019:440, præmis 46).


7 – Jf. i denne retning dom af 22.5.2019, Krohn & Schröder (C-226/18, EU:C:2019:440, præmis 54 og 55).


8 – Jf. i denne retning vedrørende tilsvarende bestemmelser dom af 17.9.2014, Baltic Agro (C-3/13, EU:C:2014:2227, præmis 30).


9 – Jf. i denne retning 183. betragtning til gennemførelsesforordning 2015/82 og dom af 12.10.2017, Tigers (C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 34).


10 – Jf. i denne retning dom af 10.3.2000, Industrie des poudres sphériques mod Rådet (C-458/98 P, EU:C:2000:531, præmis 91).


11 – En sådan mulighed forekommer under alle omstændigheder ikke at finde anvendelse i denne sag. Selv om de pågældende kontrakter er dateret henholdsvis den 9., den 13., den 15. og den 16.1.2015, bekræftede Kommissionen i sine skriftlige svar på Domstolens spørgsmål, at Weifang underskrev det nye pristilsagn den 11.11.2015. Det er derfor usandsynligt, at det nye pristilsagn, der er henvist til i fjerde betragtning til gennemførelsesafgørelse 2015/87, ikke blev anvendt som en reference, da de ovennævnte kontrakter blev forhandlet.


12 – Dom af 12.10.2017 (C-156/16, EU:C:2017:754).


13 – Jf. i denne retning dommens præmis 39 og domskonklusionen.


14 – Jf. i denne retning dom af 3.10.2000, Industrie des poudres sphériques mod Rådet (C-458/98 P, EU:C:2000:531, præmis 91).


15 – Artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2320/97 af 17.11.1997 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Ungarn, Polen, Rusland, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet, om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1189/93 og om afslutning af proceduren vedrørende import af den pågældende vare med oprindelse i Kroatien (EFT 1997, L 322, s. 1). Min fremhævelse. Det er korrekt, at den i 184. betragtning til gennemførelsesforordning 2015/82 anvendte ordlyd er tæt på ordlyden af artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 2320/97. Selv om betragtningerne kan bidrage til fortolkningen af en tekst, skal det imidlertid bemærkes, at denne formulering ikke er den, som lovgiver anvendte i artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning 2015/82, der er den eneste bindende ordlyd.


16 – Jf. i denne retning dom af 12.10.2017, Tigers (C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 27).


17 – Jf. i denne retning generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse Tigers (C-156/16, EU:C:2017:474, punkt 47). Det er vigtigt at bemærke, at de pågældende administrative indsigelsesprocedurer i Tigers-dommen og i denne sag er de samme på trods af den forskellige oversættelse.


18 – Jf. i denne retning dom af 12.10.2017, Tigers (C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 29).


19 – Jf. i denne retning dom af 10.12.2015, Veloserviss (C-427/14, EU:C:2015:803, præmis 24), og af 12.10.2017, Tigers (C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 30).


20 – Jf. i denne retning dom af 12.7.2012, Südzucker m.fl. (C-608/10, C-10/11 og C-23/11, EU:C:2012:444, præmis 51).


21 – Jf. i denne retning generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse Tigers (C-156/16, EU:C:2017:474, punkt 61).


22 – Jf. i denne retning dom af 10.12.2015, Veloserviss (C-427/14, EU:C:2015:803, præmis 26), og af 12.10.2017, Tigers (C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 31).