C-465/15 Hüttenwerke Krupp Mannesmann - Indstilling

C-465/15 Hüttenwerke Krupp Mannesmann - Indstilling

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT BOBEK

fremsat den 19. januar 2017

Sag C-465/15

Hüttenwerke Krupp Mannesmann GmbH

mod

Hauptzollamt Duisburg

(anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland))

(anmodning om præjudiciel afgørelse – beskatning af energiprodukter og elektricitet – direktiv 2003/96/EU - anvendelsesområde – begrebet elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion – inddragelse af elektricitet, der anvendes til ventilatorer ved fremstillingen af råjern i højovnsprocesser)

I. Indledning

1. Hüttenwerke Krupp Mannesmann GmbH (herefter »sagsøgeren« i hovedsagen) fremstiller råjern ved hjælp af en højovnsproces. Denne proces indebærer kemisk reduktion af jernmalm med henblik på at danne råjern, der kræver indblæsning af komprimeret varm luft i højovnsprocessen. Trykluft fremstilles ved at anvende ventilatorer.

2. Tvisten i hovedsagen mellem sagsøgeren og Hauptzollamt Duisburg (den kompetente skattemyndighed, Duisburg, Tyskland, »sagsøgte«) og spørgsmålet fra den nationale domstol er, hvorvidt den elektricitet, der anvendes til at drive ventilatorerne, »fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion« som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96/EF (»direktivet«) (2). Såfremt dette er tilfældet, er den ikke underlagt minimumsbeskatning i henhold til direktivet.

II. Retsgrundlag

A. EU-retten

1. Direktiv 2003/96

3. Det følger af 2.-7. og 22. betragtning til direktivet, at:

»2) Mangelen på EF-bestemmelser om minimumsbeskatning af elektricitet og andre energiprodukter end mineralolier kan være til skade for et velfungerende indre marked.

3) Et velfungerende indre marked og gennemførelsen af formålene med EF’s øvrige politikker kræver, at der fastsættes minimumsafgiftssatser på EF-plan for de fleste energiprodukter, herunder elektricitet, naturgas og kul.

4) Betydelige forskelle mellem medlemsstaternes energiafgiftssatser vil kunne vise sig at modarbejde et velfungerende indre marked.

5) Fastsættelse af passende EF-minimumsafgiftssatser for beskatning kan gøre det muligt at formindske de nuværende forskelle mellem de nationale afgiftssatser.

6) I henhold til traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker på andre områder.

7) Som signatar af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer har Fællesskabet ratificeret Kyoto-protokollen. Beskatning af energiprodukter og, når det er relevant, elektricitet er et af de mulige instrumenter til at nå Kyoto-protokollens mål.

[…]

22) Energiprodukter skal generelt være underlagt fællesskabsregler, når de anvendes som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Det er derfor i overensstemmelse med afgiftsordningens karakter og logik, at reglerne ikke omfatter dobbelt anvendelse af energiprodukter og anvendelse af energiprodukter til andet end brændsel til opvarmning eller motorbrændstof, samt til mineralogiske processer. Elektricitet, der anvendes til lignende formål, behandles på samme måde.«

4. Direktivets artikel 1 pålægger medlemsstaterne at indføre en beskatning af »energiprodukter og elektricitet«.

5. Artikel 2, stk. 1, definerer energiprodukter ved en opregning af KN koder, der i visse tilfælde er begrænset til varer, der er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Artikel 2, stk. 2, bekræfter, at direktivet også finder anvendelse på »Elektrisk energi under KN-kode 2716 (elektricitet)«.

6. Artikel 2, stk. 3, kræver i visse tilfælde, at medlemsstater anvender afgiftssatser for produkter, der ikke er omfattet af definitionen af »energiprodukter«, såfremt disse produkter er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller brændstof til opvarmning.

7. Artikel 2, stk. 4, litra b), bestemmer, at direktivet ikke finder anvendelse på følgende anvendelser af energiprodukter og elektricitet:

»– energiprodukter, der anvendes til andet end motorbrændstof eller brændsel til opvarmning

– dobbelt anvendelse af energiprodukter

Et energiprodukt har en dobbelt anvendelse, når det anvendes både som brændsel til opvarmning og til andre formål end som motorbrændstof og brændsel til opvarmning. Anvendelse af energiprodukter til kemisk reduktion og til elektrolyse og metallurgiske processer skal anses for dobbelt anvendelse

– elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse og metallurgiske processer

– elektricitet, såfremt udgifterne hertil udgør mere end 50% af omkostningerne ved et produkt. Ved et »produkts omkostninger« forstås den enkelte virksomheds samlede køb af varer og tjenesteydelser plus personaleudgifter plus forbrug af fast realkapital i den erhvervsmæssige enhed, som defineret i artikel 11. Disse omkostninger beregnes som et gennemsnit pr. enhed. »Udgiften til elektricitet« defineres som den faktiske købsværdi af elektricitet eller udgiften til produktionen af elektricitet, hvis denne produceres i virksomheden

– mineralogiske processer

Ved »mineralogiske processer« forstås de processer, der er klassificeret i NACE-nomenklaturen under afdeling DI 26 »Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter« i Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9. oktober 1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber [...]

Artikel 20 finder dog anvendelse på disse energiprodukter.«

III. De faktiske omstændigheder, retsforhandlingerne og de præjudicielle spørgsmål

8. Sagsøgeren driver et stålværk. I stålværkets højovnsprocesanlæg bliver der fremstillet råjern. Jernmalm omdannes til råjern ved at fjerne ilt (kemisk reduktion). Denne reaktion finder sted ved høje temperaturer og indebærer anvendelsen af varm trykluft.

9. Trykluften, der anvendes til kemisk reduktion, frembringes af ventilatorer og indblæses i højovnsprocessen.

10. Sagsøgeren indgav en ansøgning til sagsøgte om afgiftsfritagelse i henhold til § 9a i Stromsteuergesetz [»StromStG«, lov om elektricitetsafgift i Tyskland, der gennemfører direktivets artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, som fastsætter en af undtagelserne til direktivets anvendelsesområde] for elektricitet, som blev anvendt til driften af ventilatoren.

11. Sagsøgte afslog ansøgningen, da der i henhold til StromStG’s § 9a, stk. 1, nr. 4, kun kan gives fritagelse for elektricitet, som er anvendt til kemiske reduktionsprocesser. Begunstigelsen kunne kun indrømmes, hvis elektriciteten fortrinsvis var blevet anvendt til den kemiske reduktion. I denne sag besluttede den imidlertid, at elektriciteten fortrinsvist var blevet anvendt til at drive en motor med henblik på at fremstille trykluft. Den var dermed ikke blevet anvendt til den kemiske reduktion af jernmalm.

12. Sagsøgeren påklagede denne afgørelse til sagsøgte. Et af sagsøgerens argumenter var, at i henhold til direktivets artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, finder direktivet ikke anvendelse på elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion. Bestemmelsen tillader derved endvidere anden anvendelse, navnlig fremstillingen og transport af trykluft, der er nødvendig for processer af kemisk reduktion i højovnsprocessen. Den gjorde gældende, at anvendelsen af elektricitet, som sagsøgeren ansøgte om fritagelse for, ikke fuldføres i ventilatorer. Begrebet kemisk reduktionsproces omfatter endvidere fremstillingen af trykluft, hvilket er nødvendigt input.

13. Klagen blev afvist af sagsøgte. Sagsøgeren har appelleret denne afgørelse til Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland), som har besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i [Rådets direktiv 2003/96] om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet for så vidt angår højovnsprocessen til fremstilling af råjern fortolkes således, at også elektricitet til at drive ventilatoren skal betragtes som elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion?«

14. Sagsøgeren og sagsøgte i hovedsagen samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. De interesserede parter, der deltager i den skriftlige forberedelse, samt Det Forenede Kongeriges regering afgav mundtlige indlæg i retsmødet den 17. november 2016.

IV. Bedømmelse

15. Direktivets artikel 2, stk. 4, litra b), udelukker »elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse og metallurgiske processer« fra direktivets anvendelsesområde, hvilket betyder, at sidstnævnte ikke er underlagt beskatning.

16. Ved sit spørgsmål spørger den foreliggende ret, hvorvidt begrebet »anvendes til kemisk reduktion« omfatter elektricitet, der anvendes til driften af ventilatorer, der komprimerer luft, og som dernæst anvendes i den kemiske reduktion af jernmalm til råjern.

17. Den nationale domstols spørgsmål vedrører i det væsentlige fjernheden. Elektricitet anvendes ikke direkte i den kemiske omdannelse af jernmalm i den forstand, at det anvendes til at fjerne ilt fra malmen (3). I stedet anvendes elektriciteten til at frembringe et input – trykluft – til den kemiske reduktion. Dette input er nødvendigt for den kemiske reduktion og indblæses direkte og umiddelbart i højovnsprocessen. Men er det »umiddelbart« og »direkte« nok til, at det kan betragtes som anvendt »til kemisk reduktion«?

18. Af de grunde, der er anført nedenfor, er det efter min opfattelse tilfældet. Jeg tager nedenfor stilling til den naturlige forståelse af de relevante bestemmelser (A), en systemisk og formålsbestemt fortolkning (B), betydningen af gældende retspraksis om artikel 2, stk. 4, litra b), andet led (C), og endelig deres anvendelse i den foreliggende sag (D).

A. Naturlig fortolkning

19. Direktivets artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, er endnu ikke blevet fortolket af Domstolen.

20. En naturlig fortolkning af ordlyden elektricitet, »der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion«, indebærer, at begrebet bestemt kan omfatte elektricitet, der anvendes til at drive ventilatorerne. Selv om elektricitet »anvendes« i en eller anden forstand til at køre en ventilator rundt og frembringe en trykluft, er dette åbenbart ikke målet i sig selv. Trykluften indblæses umiddelbart i højovnsprocessen. Den udgør et nødvendigt input til den kemiske reduktion af jernmalm. I den forstand tjener elektriciteten ikke noget andet formål end at gøre den kemiske reduktion mulig.

21. En simpel eksegese af ordene »anvendes til« og de tilsvarende ord i andre sprog (4) giver imidlertid ikke efter min opfattelse en endelig besvarelse af den nationale domstols spørgsmål.

22. Der må antages at bestå adskillige tekstmæssige uklarheder: bestemmelsen sondrer ikke udtrykkeligt mellem elektricitet, der »direkte« eller »indirekte« anvendes til kemisk reduktion. Den præciserer heller ikke, om »kemisk reduktion« betyder selve den faktiske reaktion i modsætning til processen i almindelighed. Det er korrekt, at en svag forbindelse med den kemiske reaktion ville være utilstrækkelig. Fritagelsen kan åbenbart ikke dække elektricitet, der eksempelvis anvendes til at drive en drikkevareautomat i et værfts medarbejderkantine. Sådanne forbindelser er for svage. I den foreliggende sag gør den umiddelbare og nødvendige karakter af fremstillingen og anvendelsen af inputtet – trykluft – omvendt svaret mindre klart.

23. Den naturlige fortolkning forbliver derfor tvetydig på grund af et vigtigt element, der allerede er blevet identificeret: fjernheden. Det er derfor nødvendigt at foretage en systemisk og formålsbestemt fortolkning af den samme bestemmelse.

B. Systemisk og formålsbestemt fortolkning

24. Nedenfor fokuserer jeg på fire forhold, navnlig: 1) fortolkningen af tredje led som helhed, 2) en betragtning om artikel 2, stk. 4, litra b), som en undtagelse til direktivet eller som en definition af dets anvendelsesområde, 3) behovet for en snæver fortolkning for at bevare »effet utile« og 4) en parallel fortolkning af artikel 2, stk. 4, litra b), andet og tredje led.

1. Det tredje led som en helhed

25. Det er i denne forbindelse indledningsvist og ved grænsen mellem en naturlig og systemisk fortolkning nyttigt at behandle det tredje led i sin helhed. Selv om den foreliggende ret specifikt gør eksemplet »kemisk reduktion« til genstand for fortolkningen, henviser det tredje led endvidere til »elektrolyse« (der henviser til fremstilling ved elektrolyse) og »metallurgiske« processer. Min umiddelbare og naturlige fortolkning af disse tre undtagelser samlet set er, at de, hvilket sagsøgeren også har gjort gældende i sit skriftlige indlæg, henviser til tre former for industrielle processer.

26. Kommissionen gjorde i retsmødet gældende, at begrebet »metallurgiske processer«, som det er tilfældet med »kemisk reduktion«, skal fortolkes snævert. Imidlertid anerkendte Kommissionen endvidere, at begrebet selv i henhold til en sådan fortolkning ikke desto mindre potentielt ville omfatte en række processer i metalindustrien (herunder kemisk reduktion af malm).

27. Alene af denne grund er jeg tilbageholdende med en overdrevet snæver fortolkning af udtrykket »til kemisk reduktion«, der alene ville omhandle den helt specifikke fjernelse af iltatomer ved direkte anvendelse af elektricitet. Hvorfor skulle det være bydende nødvendigt med en indskrænkende fortolkning af et udtryk, såfremt det er sandsynligt, at den samme proces under alle omstændigheder vil være omfattet af andre udtryk inden for samme undtagelse?

2. Artikel 2, stk. 4, litra b): undtagelse eller definition af anvendelsesområde?

28. Idet de påberåber sig, at der skal foretages en systemisk og formålsbestemt fortolkning, har sagsøgte i hovedsagen og Kommissionen ikke desto mindre argumenteret til støtte for en sådan snæver fortolkning af artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led. Deres grundlæggende holdning er, at ordene »til kemisk reduktion« kun vedrører elektricitet, der anvendes som del af den egentlige kemiske reduktionsreaktion. Dette omfatter derfor ikke elektricitet, der anvendes i ventilatoren, som derfor ville være omfattet af direktivet. Sagsøgeren samt Det Forenede Kongeriges regering har derimod en bredere opfattelse af begrebet, idet de konkluderer, at elektricitet, der anvendes i ventilatoren er omfattet af artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, og er udelukket fra direktivets anvendelsesområde.

29. Sagsøgte og Kommissionen har til støtte for deres opfattelser gjort gældende, at selve den omstændighed, at artikel 2, stk. 4, litra b), fastsætter undtagelserne til hovedreglen om beskatning af energiprodukter og elektricitet, betyder, at bestemmelsen skal fortolkes snævert. I denne forbindelse henviser de til fast retspraksis om, at undtagelser skal fortolkes snævert (5) og retspraksis, der fastslår, at der ikke forelå nogen hensigt fra lovgivers side om at indføre brede undtagelser til direktivet (6).

30. Selv om den ved første øjekast er attraktiv som argument, er en nærmere gennemgang af denne retspraksis ikke til nogen nytte i forbindelse med besvarelsen af den nationale domstols spørgsmål.

31. Til at starte med vil jeg i den forbindelse understrege, at direktivets artikel 2, stk. 4, ikke fastsætter en række undtagelser. Den definerer snarere direktivets anvendelsesområde. Dette er efter min opfattelse klart ud fra en systemisk fortolkning af direktivet, hvor artikel 2 definerer produkterne og de anvendelser, som direktivet finder anvendelse på. Der er fastsat undtagelser til og udelukkelser fra dette generelt definerede anvendelsesområde senere i direktivet, navnlig i artikel 17-19. Fortolkningen af artikel 2, stk. 4, litra b), som fastlæggende anvendelsesområdet snarere end omhandlende undtagelser støttes endvidere af Fendt-dommen (vedrørende direktiv nr. 92/81/EØS (7), der er direktivets forgænger) (8).

32. Af denne grund mener jeg ikke, at udgangspunktet nødvendigvis bør være, at artikel 2, stk. 4, litra b), bør fortolkes så snævert som muligt. Men selv såfremt et sådan udgangspunkt måtte antages, og selv såfremt definitioner vedrørende det materielle anvendelsesområde for et direktiv, der efter deres karakter indsætter udelukkelser, af praktiske grunde skulle ligestilles med selve undtagelserne, ville hovedspørgsmålet stadig det samme: en snæver fortolkning af en undtagelse bør ikke strækkes så langt, at den fratager undtagelsen enhver rimeligt mening og relevans.

3. Snæver fortolkning med henblik på at bevare »effet utile«?

33. Af tilsvarende grunde er jeg endvidere uenig med Kommissionens tilknyttede bemærkning om, at nogen bredere fortolkning af »til kemisk reduktion« end som betydende direkte anvendelse af elektricitet med henblik på at fjerne ilt, ville underminere hele direktivet eller på en eller anden måde alvorligt kompromittere direktivets »effet utile«.

34. Dette er efter min opfattelse et ganske overdrevet dramatisk forslag. Kommissionen trak det i et vist omfang tilbage i retsmødet. Jeg skal fremhæve, at spørgsmålet her er, hvorvidt den elektricitet, der anvendes til at komprimere luften til indblæsning i højovnsprocessen, er omfattet af anvendelsesområdet for direktivets artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led. Det er ubestridt, at denne del af processen er tæt forbundet med og nødvendig for (9) den kemiske reduktion. Kommissionen synes selv til tider at have svært ved at foretage sondringerne i dens argumentation (10).

35. Som allerede fremhævet ovenfor i punkt 32, er jeg endvidere opmærksom på risikoen for, at en overdrevet snæver fortolkning af udtrykket »til kemisk reduktion« indskrænker dets anvendelsesområde til stort set intet. Det kan indebære, at udtrykket næsten udelukkende omfatter anvendelser, der under alle omstændigheder er omfattet af fritagelsen for elektricitet, der anvendes »i metallurgiske processer«. Følgelig opstår det samme spørgsmål igen: såfremt dette faktisk var lovgivers hensigt, hvorfor skulle man da introducere tre forskellige udtryk i ordlyden af artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led?

36. I denne forbindelse gav Kommissionen og sagsøgte to eksempler på industrielle processer, der indebærer anvendelse af elektricitet, der fortrinsvis »anvendes til kemisk reduktion« i deres skriftlige og mundtlige indlæg. Disse eksempler var i) elektriske lysbueovne og ii) fremstilling af siliciumskiver. Formålet med dette forslag til afgørelse er ikke at indgå i en detaljeret behandling af disse eksempler rent abstrakt. Imidlertid var det tydeligt i retsmødet, at der var uenighed om, hvorvidt disse industrielle processer faktisk indebærer, at elektricitet fortrinsvis anvendes »til kemisk reduktion«, og såfremt dette er tilfældet, hvorvidt de endvidere er omfattet af begrebet elektricitet, der fortrinsvis anvendes »i metallurgiske processer«.

37. Følgelig er det efter min opfattelse stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt undtagelsen om elektricitet, der fortrinsvis anvendes »til kemisk reduktion« på grundlag af Kommissionens og sagsøgtes fortolkning af artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, overhovedet ville have nogen praktisk relevans.

4. En systemisk og »parallel« fortolkning af det andet og tredje led

38. Er det muligt at få yderligere indblik i fortolkningen af artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, på baggrund af en samlet systemisk fortolkning af det andet og tredje led?

39. Kommissionen og sagsøgte argumenterer til støtte for en sådan systemisk fortolkning. De går endda videre. De opfordrer til, at der foretages en såkaldt »parallel« fortolkning af de to led. Denne parallelle fortolkning fører efter deres opfattelser til en ganske snæver fortolkning af det tredje led.

40. Som det med rette fremhæves af sagsøgte og Kommissionen, henviser 22. betragtning til direktivet til undtagelsen om dobbelt anvendelse for energiprodukter i artikel 2, stk. 4, litra b), andet led, og kræver, at elektricitet »der anvendes på tilsvarende måder […] [skal] behandles på lige fod«. Det er endvidere nødvendigt at behandle elektricitet og energiprodukter på tilsvarende måde for at undgå urimelige konkurrencefordrejninger, hvilket navnlig ville bringe de mål om det indre marked, som direktivet tilstræber, i fare.

41. Trods dette behov for ligebehandling og mere generelt det åbenbare behov for at sikre en sammenhæng i fortolkningen, er det imidlertid klart, at der er ganske afgørende forskelle mellem ordlyden og strukturen af det andet og tredje led i artikel 2, stk. 4, litra b). Disse forskelle bør her beskrives i detaljer, idet de fastsætter klare grænser for en »parallel« fortolkning af de to led.

42. Det andet led er på nogle måder snævrere end det tredje led. Det andet led finder kun anvendelse på dobbelt anvendelse af energiprodukter. Imidlertid mangler begrebet dobbelt anvendelse fuldstændig fra det tredje led. Endvidere finder det andet led kun anvendelse, såfremt en anvendelse af energiprodukter er som brændsel til opvarmning (hvorved motorbrændstof udelukkes). Sådan en begrænsning mangler igen fra det tredje led.

43. På mange måder er det andet led bredere, idet det kun præsenterer kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgi som eksempler på dobbelte anvendelser, hvorimod det tredje led præsenterer disse som en udtømmende liste. Endvidere kan det andet led finde anvendelse, selv hvis kemisk reduktion, elektrolyse og metallurgi kun er mindre vigtige anvendelser. Det tredje led kræver, at disse er de anvendelser, der fortrinsvis finder sted.

44. Dette er væsentlige og udtrykkelige sproglige forskelle i anvendelsesområdet for de to led, der er indsat af lovgiver. De er til en vis grad uundgåelige. Fysisk adskiller elektricitet sig meget fra andre energiprodukter. En sådan afgørende forskel er, at andre energiprodukter kan undergå en kemisk omdannelse, der gør dem i stand til at udføre en rolle i industrielle processer, der er umulig i tilfælde af elektricitet (11). Denne mulighed er ganske central for ordlyden af undtagelsen om »dobbelt anvendelse« i artikel 2, stk. 4, litra b), andet led.

45. Jeg mener kort sagt, at der alvorlige og praktiske begrænsninger ved en »parallel« fortolkning af artikel 2, stk. 4, litra b), andet og tredje led.

46. Jeg fremhæver dette punkt, fordi navnlig Kommissionen har anvendt denne parallelle fortolkning i sin argumentation og strækker den ganske vidt i sine skriftlige indlæg. Kommissionen fastholder, at: i) der potentielt kan udledes et krav om dobbelt anvendelse af det tredje led, og ii) at det tredje led kun kan finde anvendelse, såfremt elektricitet anvendes som brændsel til opvarmning (og ikke såfremt det anvendes som motorbrændstof). Dette udgør efter min opfattelse en ganske tvivlsom anvendelse af en systemisk og formålsbestemt fortolkning, der i det væsentlige retter sig mod at omskrive et direktivs ordlyd. En sådan tilgang skal af hensyn til retssikkerheden klart afvises.

47. Til trods for disse klare grænser for en »parallel« fortolkning af artikel 2, stk. 4, litra b), andet og tredje led, og mine bekymringer om Kommissionens ganske fleksible tilgang til den retlige fortolkning, er jeg enig i, at der kan opnås en vis indsigt ud fra retspraksis om det andet led. Jeg vil tage stilling til denne retspraksis i det følgende afsnit.

C. Retspraksis om artikel 2, stk. 4, litra b), andet led

48. Den sag, der primært er interessant i denne forbindelse, er X-sagen (12). Den omhandlede anvendelsen af undtagelsen om dobbelt anvendelse i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b), andet led. Sagsøgeren i den pågældende sag fremstillede sukker. Den anvendte under processen brændsel til opvarmning. Den anvendte endvidere CO fremstillet i forbindelse med forbrændingen af brændstoffet til to formål: for det første i forbindelse med fremstillingen af selve sukkeret (CO er et nødvendigt input) og for det andet til eksport af CO til brug for fremstillingen af gødning. Den nationale domstol rejste spørgsmålet, om dette udgjorde dobbelt anvendelse, og om der kunne gøres brug af undtagelsen om dobbelt anvendelse. Retten anførte, at når CO blev anvendt som input til fremstilling af sukker, var der tale om dobbelt anvendelse, men at dette ikke var tilfældet i forbindelse med eksport.

49. I dens begrundelse, som det her er værd at nævne i et ganske omfattende omfang, fastslog Domstolen, at (13):

»[d]er kan […] være tale om dobbelt anvendelse af et energiprodukt, som er genstand for en forbrænding i en fremstillingsproces, hvor denne proces […] ikke kan gennemføres uden at anvende et stof, hvis det kan lægges til grund, at dette alene kan frembringes ved forbrændingen af det nævnte energiprodukt.«

Da det pågældende energiprodukt således er anvendt som energikilde i denne fremstillingsproces med henblik på at opnå den gas, der udelukkende er frembragt ved forbrændingen af nævnte energiprodukt, er det muligt at antage, at denne energikilde har to samtidige anvendelser.

Hvis derimod en gas frembragt ved forbrænding, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, ikke er det krævede produkt for at fuldende fremstillingsprocessen, men et restprodukt af denne proces, som blot er udnyttet, er der ikke tale om dobbelt anvendelse af dette energiprodukt. Således er den omstændighed, at den frembragte gas udgør et råmateriale i en særskilt fremstillingsproces, ikke tilstrækkelig til at fastslå, at der er tale om dobbelt anvendelse af det energiprodukt, som er genstand for forbrændingen.« (Min fremhævelse).

50. Der kun udledes tre punkter af Domstolens begrundelse. For det første fremhævede Domstolen inputtets nødvendige karakter (»ikke kan gennemføres uden«). For det andet skal inputtet frembringes ved forbrændingen af brændstoffet (»alene […] ved forbrændingen«). For det tredje kunne undtagelsen om dobbelt anvendelse ikke finde anvendelse, såfremt inputtet blev udskilt i »en særskilt fremstillingsproces«.

51. Yara-sagen er en anden nyere sag, der vedrører direktivets artikel 2, stk. 4, litra b), andet led (14).

52. Sagen vedrørte fremstillingen af ammoniak. Som led i processen blev der fremstillet »dårlige« gasser. De blev dernæst blandet med naturgas og forbrændt, og varmen blev anvendt til at opfylde en række funktioner: opvarmning og tørring af dampe, kemisk nedbrydning og udsugning af affaldsgasser. Spørgsmålet til Domstolen var i det væsentlige, hvorvidt naturgas kunne være omfattet af undtagelsen om dobbelt anvendelse.

53. Domstolen besvarede dette spørgsmål benægtende og gentog de grundlæggende principper i X-dommen. Den konkluderede, at der ikke var tale om dobbelt anvendelse af naturgas af to grunde. For det første kunne fremstillingsprocessen gennemføres uden naturgassen. Selv hvis den ikke kunne, var der endvidere ikke tale om en omdannelse af naturgas til damp (15).

54. X-dommen og Yara-dommen er interessante på to måder. For det første er betingelserne om direkthed, der blev udviklet af Domstolen i X-dommen og bekræftet i Yara-dommen, efter min opfattelse også nyttige som grundlag for at tage stilling til, hvornår elektricitet anvendes »til kemisk reduktion«. For det andet fremhæver disse sager endvidere endnu en gang grænserne for paralleller mellem artikel 2, stk. 4, litra b), andet og tredje led.

55. For så vidt angår sidstnævnte punkt følger det implicit af både Yara-dommen og X-dommen, at energiproduktet kun kunne drage fordel af undtagelsen om »dobbelt anvendelse«, i det omfang der havde fundet en fysisk omdannelse sted, og at det i denne omdannede tilstand bidrog til fremstillingsprocessen. Som fremhævet ovenfor er en sådan omdannelse ganske enkelt irrelevant i tilfælde af elektricitet. Denne betingelse kan derfor ikke overføres til det tredje led.

D. Kriterierne og deres anvendelse i den foreliggende sag

56. Såfremt man skal vende tilbage til det tidligere punkt og dermed endvidere til hovedspørgsmålet i denne sag, hvad gælder da kriteriet om fjernhed? Der er to betingelser i X-dommen og Yara-dommen, der efter min opfattelse vedbliver at være relevante for den foreliggende sag: anvendelsens nødvendighed og umiddelbarhed.

57. Med henblik på at kunne anses for »dobbelt anvendelse«, skal forbrændingen af energiproduktet frembringe et nødvendigt input til fremstillingsprocessen. Af de grunde, der er anført ovenfor, kan elektricitet ikke »omdannes« til input, men den skal anvendes til at frembringe det.

58. For så vidt angår umiddelbar anvendelse gør X-dommen det klart, at undtagelsen om dobbelt anvendelse ikke kan finde anvendelse, når det input, der frembringes, eksporteres uden for fremstillingsprocessen. Selv om det ikke specifikt blev præsenteret på denne måde, antydes det endvidere i Yara-dommen, at udsugning af affaldsgasser ikke er en tilstrækkelig del af processen til, at undtagelsen om dobbelt anvendelse finder anvendelse.

59. Såfremt man anvender disse kriterier i den foreliggende sag, synes det, at den anvendte elektricitet udgør nødvendigt input til den kemiske reduktion. Det er en nødvendig komponent deraf. Den nationale domstol bekræfter udtrykkeligt dette punkt i dens anmodning. Det er korrekt, at selve elektriciteten ikke omdannes til nødvendigt input på samme måde som eksempelvis i X-dommen. Som det imidlertid drøftes ovenfor, er det helt enkelt resultatet af den iboende forskel mellem den fysiske karakter af elektricitet og andre energiprodukter. Inputtet vedbliver fortsat med at være både væsentlig og nødvendig og udgør dermed en uundværlig del af processen. Den kemiske reduktion kunne kort sagt ikke finde sted uden den.

60. Jeg mener endvidere, at der er tale om en direkte og umiddelbar anvendelse i denne sag. Trykluften frembringes og anvendes på stedet som led i en kontinuerlig kemisk reduktionsproces. I modsætning til eksempelvis X-dommen bliver den ikke eksporteret helt eller delvist, og den tjener det ene formål at gøre den kemiske reduktion mulig.

61. Forud for at der drages en konklusion, mener jeg imidlertid, at det er nødvendigt at tage udtrykkeligt stilling til nogle af de »hvad nu hvis« argumenter, der anføres af Kommissionen og sagsøgte. Disse parter har gjort gældende, at såfremt elektricitet, der blev anvendt i ventilatorer, blev udelukket fra direktivets anvendelsesområde, ville dette dernæst åbne op for en lang række andre udelukkelser. Eksemplet med elektricitet, der anvendes til at drive transportbånd til transport af andre råmaterialer i højovnsprocessen, blev nævnt adskillige gange.

62. Jeg mener, at de kriterier, der anvendes ovenfor i punkt 59-60, er begrundede, idet de er i overensstemmelse med direktivets ordlyd, en systemisk og formålsbestemt fortolkning deraf og endvidere med de tidligere afgørelser i X-dommen og Yara-dommen.

63. Som Kommissionen anerkender, kræver anvendelsen af artikel 2, stk. 4, litra b), en bedømmelse, der foretages fra sag til sag. Jeg er derfor tilbageholdende med at udvide eller anvende ovennævnte konklusioner til andre rent abstrakte situationer. Når det er sagt, og mens det forbliver hypotetisk, eftersom det ikke genstanden for den foreliggende sag, er jeg skeptisk overfor påstande om, at elektricitet, der anvendes til at drive transportbånd, kan være omfattet af undtagelsen. Transportbånd »frembringer« ikke noget input. De flytter blot genstande fra et sted til det næste. De udgør heller ikke en væsentlig og følgelig uundværlig del af processen til kemisk reduktion. Man kan bestemt forestille sig andre måder eller former for transport. Der er heller ikke samme umiddelbarhed som i tilfælde af trykluft, der indblæses direkte i højovnsprocessen som led i den kemiske reduktionsproces.

64. Af alle disse grunde mener jeg, at den foreliggende rets spørgsmål skal besvares som følger:

Artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i Rådets direktiv 2003/96 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet for så vidt angår højovnsprocessen til fremstilling af råjern skal fortolkes således, at elektricitet til at drive ventilatoren skal betragtes som elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion.

V. Konklusion

65. I lyset af ovennævnte foreslår jeg Domstolen at besvare spørgsmålet fra Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland) som følger:

Artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal for så vidt angår højovnsprocessen til fremstilling af råjern fortolkes således, at elektricitet til at drive ventilatoren skal betragtes som elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion.


1 _ Originalsprog: engelsk.


2 _Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT 2003 L 283, s. 51).


3_ Dette er i modsætning til eksempelvis elektrolyse, hvor elektriciteten direkte anvendes til at adskille de kemiske stoffer.


4_ Eksempelvis på fransk: »pour«, spansk: »a efectos de«, italiensk: »per«, nederlandsk: »voor«, tysk: »für die Zwecke« og tjekkisk: »pro účely«.


5 _Der eksempelvis nævner dom af 5.3.2015, Statoil Fuel & Retail (C-553/13, EU:C:2015:149, præmis 39).


6 _Jf. f.eks. dom af 21.12.2011, Haltergemeinschaft (C-250/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:862, præmis 23), og af 1.12.2011, Systeme Helmholz (C-79/10, EU:C:2011:797, præmis 23).


7 _Rådets direktiv 92/81/EØF af 19.10.1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (EFT 1992 L 316, s. 12).


8 Dom af 5.7.2007, Fendt Italiana (C-145/06 og C-146/06, EU:C:2007:411, præmis 37): »selv hvis mineralolier, der anvendes til andet end motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, henhørte under anvendelsesområdet for direktiv 92/81, eftersom disse produkter, som Domstolen har fastslået i præmis 30 og 33 i dommen i sagen Kommissionen mod Italien, obligatorisk er fritaget for den harmoniserede punktafgift, har fællesskabslovgiver med vedtagelsen af direktiv 2003/96 haft til hensigt at ændre dette system og udelukke sådanne produkter fra sidstnævnte direktivs anvendelsesområde«.


9 _Dette blev i det væsentlig bekræftet af den foreliggende ret selv.


10 _Kommissionen henviser således eksempelvis både i dens skriftlige og mundtlige indlæg til, at der skal bestå en »tæt forbindelse« mellem den kemiske reduktion og anvendelsen af elektricitet, der ved første øjekast kunne omfatte elektricitet, der anvendes i ventilatorerne (Kommissionen kvalificerede efterfølgende denne ordlyd i dens mundtlige indlæg).


11 _Jeg vender tilbage til dette punkt nedenfor i forbindelse med X-dommen.


12 _Dom af 2.10.2014, X (C-426/12, EU:C:2014:2247).


13 _Dom af 2.10.2014, X (C-426/12, EU:C:2014:2247, præmis 24-26).


14 _Jf. kendelse af 17.12.2015, Yara Brunsbüttel (C-529/14, ikke trykt i Sml., EU:C:2015:836).


15 _Kendelsen fastslog nærmere bestemt, at damp ikke er et stof, der alene kan frembringes ved at anvende naturgas. Jf. kendelse af 17.12.2015, Yara Brunsbüttel (C-529/14, ikke trykt i Sml., EU:C:2015:836, præmis 28).