C-430/14 Stretinskis - Indstilling

C-430/14 Stretinskis - Indstilling

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT

P. Mengozzi fremsat den 15. oktober 2015

Sag C-430/14

Valsts ieņēmumu dienests

mod

Artūrs Stretinskis

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (højesteretten, Letland))

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – toldværdi – begrebet »indbyrdes afhængige personer med henblik på fastsættelsen af toldværdien« – familie- eller slægtsskabsforhold mellem køberen, en fysisk person, og direktøren for det selskab, der har solgt varerne«

I – Indledning

1. Kan anvendelsen af transaktionsværdimetoden med henblik på at fastsætte toldværdien for indførte varer anfægtes med den begrundelse, at direktøren for de selskaber, der har solgt de pågældende varer, viser sig at være bror til køberen, der ønsker at bringe varerne i fri omsætning på Den Europæiske Unions område? Det er problemstillingen i den foreliggende præjudicielle forelæggelse.

2. I perioden fra 2008 til 2010 importerede Artūrs Stretinskis genbrugstøj købt hos to amerikanske virksomheder til Letland med henblik på overgang til fri omsætning på Unionens område. De af Artūrs Stretinskis udfærdigede regnskabsdokumenter viser, at de pågældende varers toldværdi blev beregnet ud fra transaktionsværdimetoden.

3. Denne metode er den grundlæggende metode for fastsættelse af toldværdien af indførte varer med henblik på anvendelsen af den fælles toldtarif. Artikel 29, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) (herefter »toldkodeksen«) definerer transaktionsværdien som »den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde, i givet fald justeret i henhold til artikel 32 og 33, når […] køberen og sælgeren ikke er indbyrdes afhængige, eller, hvis dette er tilfældet, når transaktionsværdien kan antages som værdigrundlag i henhold til stk. 2«.

4. Efter at have foretaget en kontrol fastslog Valsts ieņēmumu dienests (den lettiske skatteforvaltning, herefter »skattemyndigheden«), at de fremlagte dokumenter ikke afspejlede varernes faktiske toldværdi. Tvivlen herom skyldes det forhold, at direktøren for de to amerikanske selskaber er bror til køberen. Artikel 143, stk. 1, litra h), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-kodeks (3) foreskriver således:

»Ved anvendelse af [toldkodeksens] artikel 29 […] kan personer kun anses for at være indbyrdes afhængige

[…]

h) hvis de er medlemmer af samme familie. Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden:

– brødre og søstre (hel- eller halvsøskende)

[…]«.

5. Ved afgørelse af 22. juli 2010 foretog skattemyndigheden en ny fastsættelse af varernes toldværdi i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 31, hvorefter den sendte en afgørelse om efteropkrævning af indførselstold og merværdiafgift (moms) tillagt morarenter samt pålæg af bøde. Skattemyndigheden begrundede bl.a. sin afgørelse med, at broderen til sagsøgeren i hovedsagen havde deltaget i den økonomiske virksomhed ved at påtage sig transportomkostningerne, hvilket bevirkede, at varernes anførte værdi var mærkbart lavere end værdien af tilsvarende varer udvekslet mellem to personer, der ikke var indbyrdes afhængige.

6. Artūrs Stretinskis klagede først til generaldirektøren for skattemyndigheden. Der blev givet afslag på klagen. Dernæst anlagde han sag ved retten i første instans med påstand om annullation af skattemyndighedens afgørelse, en påstand der heller ikke blev taget til følge. Dernæst appellerede han den pågældende afgørelse. Appelinstansen fastslog, at skattemyndighedens tvivl ikke var tilstrækkeligt begrundet, og at de to brødre ikke, under omstændigheder som de i tvisten i hovedsagen foreliggende, kunne anses for »indbyrdes afhængige personer« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 143, stk. 1, litra h), i forordning nr. 2454/93, bl.a. fordi skattemyndigheden ikke havde påvist, at Artūrs Stretinskis' bror ejede de to selskaber, hvorfra varerne blev købt.

7. Det er under disse omstændigheder, at skattemyndigheden har iværksat en kassationsanke ved den forelæggende ret. Stillet over for en problemstilling vedrørende fortolkningen af EU-retten har Augstākā tiesa (højesteretten) besluttet at udsætte sagen og ved afgørelse indgået til Domstolens Justitskontor den 22. september 2014 at forelægge Domstolen følgende to præjudicielle spørgsmål i henhold til artikel 267 TEUF:

»1) Skal artikel 143, stk. 1, litra h), i [forordning nr. 2454/93] fortolkes således, at bestemmelsen ikke alene omhandler tilfælde, hvor transaktionens parter udelukkende er fysiske personer, men derimod også de tilfælde, hvor der foreligger et familie- eller slægtskabsforhold mellem et medlem af ledelsen hos en af parterne (juridisk person) og den anden part i transaktionen (fysisk person) eller et medlem af dennes ledelse (såfremt der er tale om en juridisk person)?

2) Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, skal den ret, der behandler sagen, da foretage en grundig undersøgelse af sagens omstændigheder for så vidt angår den pågældende fysiske persons faktiske indflydelse på den juridiske person?«

8. Disse spørgsmål har været genstand for skriftlige indlæg fra den lettiske regering samt fra Kommissionen.

II – Retlig vurdering

9. Med sine to præjudicielle spørgsmål, der skal undersøges samlet, ønsker den forelæggende ret i det væsentlige at få præciseret begrebet »indbyrdes afhængige personer« i henseende til EU’s toldlovgivning.

10. Hverken toldkodeksen eller forordning nr. 2454/93 henviser til medlemsstaternes ret med henblik på at definere det pågældende begreb. Som Domstolen gentagne gange har fastslået, følger det såvel af kravene om en ensartet anvendelse af EU-retten som af lighedsprincippet, at ordlyden af en EU-retlig bestemmelse, som ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med hensyn til fastlæggelsen af dens betydning og rækkevidde, normalt i hele Unionen skal undergives en selvstændig og ensartet fortolkning, som skal søges under hensyntagen til bestemmelsens kontekst og formålet med den pågældende ordning (4).

11. Domstolen har imidlertid lige så ofte gentaget i retspraksis, at »EU-ordningen om toldværdiansættelsen har til formål at indføre et retfærdigt, ensartet og neutralt system, som udelukker anvendelse af vilkårlige eller fiktive toldværdier« (5).

12. Vedrørende den kontekst, hvori artikel 143, stk. 1, litra h), i forordning nr. 2454/93 indgår – den bestemmelse, som den forelæggende ret ønsker fortolket – skal det bemærkes, at den pågældende artikel er en gennemførelsesbestemmelse for artikel 29 i toldkodeksen, og derfor skal der kort vendes tilbage til den af sidstnævnte fastsatte ordning med henblik på fastsættelsen af de indførte varers toldværdi.

13. Toldkodeksens artikel 29 vedrører princippet, hvorefter varernes toldværdi udgøres af deres transaktionsværdi, dvs. den pris der faktisk er betalt eller skal betales. Ordningen hviler på den grundlæggende tillid til de erhvervsdrivende og hvorefter transaktionsværdien afspejler varernes reelle økonomiske værdi. Der gives således klar og tydelig prioritet til transaktionsværdien, idet »denne fremgangsmåde til fastsættelse af toldværdien er den bedst egnede og hyppigst anvendte« (6), i givet fald efter at have foretaget de tilpasninger, der er fastsat i toldkodeksens artikel 32 og 33 (7).

14. Imidlertid gælder toldmyndighedernes tillid til transaktionsværdien kun, hvis køberen og sælgeren ikke er indbyrdes afhængige, eller, hvis dette er tilfældet, når transaktionsværdien kan antages i toldmæssig henseende (8). I så henseende foreskriver toldkodeksen udtrykkeligt, at »det forhold, at køberen og sælgeren er indbyrdes afhængige, ikke i sig selv er tilstrækkelig grund til at betragte transaktionsværdien som uantagelig« (9).

15. At køberen og sælgeren er indbyrdes afhængige er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt, forhold, der gør det muligt at formode, at varernes pris – og således transaktionsværdien – har kunnet være påvirket af den særlige forbindelse mellem de to erhvervsdrivende. De særlige omstændigheder ved salget må således undersøges for at afgøre, om varernes transaktionsværdi, på trods af tilknytningen mellem køber og sælger, kan antages (10). Hvor toldmyndighederne har mistanke om, at prisen er blevet påvirket, og der således er tvivl om, hvorvidt varernes transaktionsværdi afspejler deres faktiske økonomiske værdi, gøres klarereren opmærksom herpå, og der gives denne rimelig mulighed for at reagere herpå (11).

16. Det fremgår således af beskrivelsen af ordningen indført ved artikel 29 i toldkodeksen, at det afgørende er at påvise situationer, hvor varernes transaktionsværdi kan være manipuleret for at nedsætte de skatter og afgifter, der skal erlægges ved varernes indførsel i Unionen.

17. Indholdet af toldkodeksens artikel 29, stk. 1, litra d), blev, som nævnt ovenfor, præciseret ved forordning nr. 2454/93, der indeholder gennemførelsesbestemmelserne og, nærmere bestemt ved sidstnævntes artikel 143, stk. 1.

18. Artikel 143, stk. 1, i forordning nr. 2454/93 opregner en liste, der synes udtømmende (»personer [kan] kun anses for at være indbyrdes afhængige: hvis:« (12)), med otte tilfælde, hvor personer anses for at være indbyrdes afhængige. Disse tilfælde kan inddeles i tre grupper. For det første er der de situationer, der omhandler et »organisatorisk« forhold (13) mellem køber og sælger. Dernæst er der de situationer, der omhandler et »hierarkisk« forhold, dvs. et underordnelsesforhold (14). Og endelig den situation, der omhandler familiemæssige forhold (15).

19. Selv om visse tilfælde opregnet i artikel 143, stk. 1, i forordning nr. 2454/93 kan finde anvendelse på juridiske personer, står det ganske klart, at hvad angår sidstnævnte tilfælde kan familiemæssige forbindelser ved første øjekast kun omfatte fysiske personer.

20. Hvis en person således sælger varer direkte til sin bror, betragtes denne køber og denne sælger som indbyrdes afhængige personer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 143, stk. 1, litra h), i forordning nr. 2454/93.

21. Derimod er artikel 143, stk. 1, litra h), i forordning nr. 2454/93 til hinder for, at man i forbindelse med tvisten i hovedsagen antager, at varerne er blevet udvekslet mellem indbyrdes afhængige personer. Formelt set fremstår Artūrs Stretinskis' bror ikke som sælgeren. Det er derimod de to selskaber, som broderen er direktør for, der har solgt varerne.

22. Hvis man imidlertid anlægger denne strenge fortolkning af artikel 143, stk. 1, litra h), i forordning nr. 2454/93 ville det for at undgå betegnelsen »indbyrdes afhængige personer«, være tilstrækkeligt, at personer, der er i familie med hinanden, foretager deres transaktioner via en juridisk person. Eftersom international handel oftest foregår mellem erhvervsdrivende, der er etableret i denne virksomhedsform, er det ikke vanskeligt at se de risici, som en sådan fortolkning indebærer (16).

23. Derfor må der ses videre end ordlyden af artikel 143, stk. 1, litra h), i forordning nr. 2454/93, der må afvejes i forhold til det almindelige mål, der forfølges med EU’s toldlovgivning samt til det særlige mål, der forfølges med toldkodeksens artikel 29. Det afgørende er således at udlede de tilfælde, hvor der er en potentiel risiko for indflydelse på prisen, og således de tilfælde hvor der er en risiko for, at transaktionsværdien ikke længere repræsenterer varernes reelle økonomiske værdi. Med henblik på at finde »grænsetilfælde« må man samle de betingelser, der er nødvendige for at foretage en optimal afgrænsning, der resulterer i en korrekt anvendelse af toldkodeksen.

24. Udtrykket »indbyrdes afhængige personer« skal således forstås bredt, ellers ville artikel 29, stk. 1, litra d), i toldkodeksen delvist miste sin effektive virkning.

25. Eftersom den omstændighed at to personer er indbyrdes afhængige under alle omstændigheder ikke er tilstrækkelig til at udelukke anvendelsen af transaktionsværdimetoden, kan en vid fortolkning af begrebet »indbyrdes afhængige personer« ikke undergrave den prioritet, som toldkodeksen har givet den pågældende metode (17).

26. Jeg er derfor tilbøjelig til at mene, at artikel 29, stk. 1, litra d), i toldkodeksen, sammenholdt med artikel 143, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er køberen og sælgeren indbyrdes afhængige. Således skal den juridiske person på en måde udviskes for bedre at kunne se den egentlige forbindelse mellem køberen og direktøren for den juridiske person, der har solgt varerne.

27. Denne konklusion er naturligvis let at drage, når henses til det forhold, at i den foreliggende sag, og ifølge den forelæggende rets oplysninger, er Artūrs Stretinskis' bror direktør for de to selskaber, fra hvilke han har købt varerne.

28. I en situation hvor transaktionen involverer en juridisk person, og når toldmyndighederne har fastslået et slægtskabsforhold mellem køberen og et medlem af den pågældende juridiske person, er denne tilknytning således ikke tilstrækkelig for myndighederne til at anfægte anvendelsen af transaktionsværdimetoden. Den blotte omstændighed at et medlem af køberens familie arbejder for den juridiske person, der har solgt varerne, er med andre ord ikke tilstrækkelig til at begrunde myndighedernes tvivl.

29. De pågældende myndigheder er forpligtet til at undersøge den af klareren anførte pris, og i givet fald afvise den (18) henset til »de særlige omstændigheder ved salget« (19), dvs. både a) familieforholdet mellem køberen og medlemmet af den juridiske person, b) sidstnævntes stilling i den pågældende juridiske person, dvs. dennes mulighed for at udøve en faktisk indflydelse på den juridiske persons prispolitik eller på betingelserne for den pågældende transaktion samt c) enhver anden relevant omstændighed.

30. Det påhviler dernæst køberen at tilbagevise toldmyndighedernes tvivl ved at dokumentere, at transaktionsværdien forbliver antagelig i henhold til de betingelser, der er fastsat i toldkodeksens artikel 29, stk. 2, litra b).

31. Det fremgår af samtlige ovenstående betragtninger, at toldkodeksens artikel 29, stk. 1, litra d), sammenholdt med artikel 143, stk. 1, litra h), i forordning nr. 2454/93, skal fortolkes således, at når en juridisk person sælger varer til en fysisk person, der ønsker at bringe dem i fri omsætning på Unionens område og når køberens bror er medlem af ledelsen af denne juridiske person, anses salget for at foregå mellem indbyrdes afhængige personer.

32. Toldmyndighederne kan først se bort fra anvendelsen af transaktionsværdimetoden, når de har fremsat grundene til, at de mener, at denne tilknytning har kunnet påvirke salgsprisen for varerne. Disse grunde skal navnlig ikke kun være baseret på familie- eller slægtskabsforholdet, men ligeledes på den konkrete stilling, som familiemedlemmet beklæder i den pågældende juridiske person, og som skal være af en sådan karakter, at den sandsynligvis har gjort det muligt for denne at udøve en indflydelse i forbindelse med salget af varerne, samt på enhver anden relevant omstændighed. Det påhviler dernæst køberen i givet fald at tilbagevise toldmyndighedernes tvivl ved at dokumentere, at transaktionsværdien forbliver antagelig i henhold til de betingelser, der er fastsat i toldkodeksens artikel 29, stk. 2, litra b).

III – Forslag til afgørelse

33. Jeg skal på grundlag af det anførte foreslå Domstolen at besvare Augstākā tiesa (højesterettens) præjudicielle spørgsmål som følger:

»Artikel 29, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, sammenholdt med artikel 143, stk. 1, litra h), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, skal fortolkes således, at når en juridisk person sælger varer til en fysisk person med henblik på at bringe dem i fri omsætning på Den Europæiske Unions område og når køberens bror er medlem af ledelsen af denne juridiske person, anses salget for at foregå mellem indbyrdes afhængige personer.

Toldmyndighederne kan først se bort fra anvendelsen af transaktionsværdimetoden, når de har fremsat grundene til, at de mener, at denne tilknytning har kunnet påvirke salgsprisen for varerne. Disse grunde skal navnlig ikke kun være baseret på familie- eller slægtskabsforholdet, men ligeledes på den konkrete stilling, som familiemedlemmet beklæder i den pågældende juridiske person, og som skal være af en sådan karakter, at den sandsynligvis har gjort det muligt for denne at udøve en indflydelse i forbindelse med salget af varerne, samt på enhver anden relevant omstændighed. Det påhviler dernæst køberen i givet fald at tilbagevise toldmyndighedernes tvivl ved at dokumentere, at transaktionsværdien forbliver antagelig i henhold til de betingelser, der er fastsat i artikel 29, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92.«


1 –Originalsprog: fransk.


2 –EFT L 302, s. 1.


3 –EFT L 253, s. 1.


4 –Jf., i en omfattende retspraksis, dom Christodoulou m.fl. (C-116/12, EU:C:2013:825, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis). Lovgiver er ligeledes optaget af sikringen af en ensartet anvendelse af toldkodeksen (jf. 7. betragtning til toldkodeksen) og i endnu højere grad når Unionens forordning på dette område foregiver at være »udtømmende« (jf. 1. betragtning til forordning nr. 2454/93).


5 –Dom Christodoulou m.fl. (C-116/12, EU:C:2013:825, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).


6 –Ibidem (præmis 44).


7 –Jf. artikel 29, stk. 1, i toldkodeksen. Jf. ligeledes dom Mitsui & Co. Deutschland (C-256/07, EU:C:2009:167, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis). At transaktionsværdimetoden prioriteres medfører, at de øvrige metoder opfattes som subsidiære i forhold til denne: jf. artikel 30, stk. 1, (»gennemgås […] i nævnte rækkefølge«) og artikel 31, stk. 1, i toldkodeksen. Om denne rangorden jf. dom Christodoulou m.fl. (C-116/12, EU:C:2013:825, præmis 43).


8 –Toldkodeksens artikel 29, stk. 1, litra d).


9 –Toldkodeksens artikel 29, stk. 2, litra a).


10 –Toldkodeksens artikel 29, stk. 2, litra a).


11 –Idem.


12 –Min fremhævelse.


13 –Der er tale om tilfældene nævnt i artikel 143, stk. 1, litra a) og d) i forordning nr. 2454/93.


14 –Der er tale om tilfældene nævnt i artikel 143, stk. 1, litra b), c), e), f) og g), i forordning nr. 2454/93.


15 –Der er tale om tilfældene nævnt i artikel 143, stk. 1, litra h), i forordning nr. 2454/93.


16 –Endvidere betegner udtrykket »personer« anvendt i EU’s toldlovgivning både fysiske og juridiske personer. Dette fremgår af toldkodeksens artikel 4, stk. 1. Herefter skal udtrykket »personer«, der ligeledes anvendes i artikel 143, stk. 1, i forordning nr. 2454/93, have samme rækkevidde. Dernæst skal det bemærkes, sammen med Kommissionen, at en sådan fortolkning af artikel 143, stk. 1, litra h), i forordning nr. 2454/93 er i overensstemmelse med international handelsret. Bestemmelsen udspringer af artikel 15, stk. 4, i aftalen om gennemførelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og handel fra 1994 (EFT L 336, s 103), som er vedlagt fortolkende noter. Noten vedrørende den nævnte artikel 15 foreskriver udtrykkeligt, at »udtrykket »person« finder, i givet fald, anvendelse på en juridisk person«, hvilket åbner for en vid fortolkning af begrebet »personer« og således begrebet »indbyrdes afhængige personer«.


17 –Jf. punkt 13 ovenfor.


18 –Dom Carboni e derivati (C-263/06, EU:C:2008:128, præmis 37).


19 –Toldkodeksens artikel 29, stk. 2, litra a).