|
|
C-4/15 Argos Supply Trading - Indstilling
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. SAUGMANDSGAARD ØE
fremsat den 7. april 2016
Sag C-4/15
Staatssecretaris van Financiën
mod
Argos Supply Trading BV
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol))
»Præjudiciel forelæggelse – procedure for passiv forædling – forædlingsprodukter – importafgifter – fuldstændig eller delvis fritagelse – meddelelse af bevilling – økonomiske forudsætninger – forarbejdningsvirksomheder – forordning (EØF) nr. 2913/92 – artikel 148, litra c) – misbrug af rettighed«
I – Indledning
1. Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 148, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005 (3) (herefter »toldkodeksen«).
2. Anmodningen er indgivet i forbindelse med en tvist mellem Staatssecretaris van Financiën (statssekretær for finansielle anliggender, Nederlandene) og selskabet Argos Supply Trading BV (herefter »Argos«) vedrørende et afslag fra de nederlandske toldmyndigheder på en ansøgning om bevilling til passiv forædling, som dette selskab har indgivet.
3. Med det præjudicielle spørgsmål anmodes Domstolen om at fastslå rækkevidden af de økonomiske forudsætninger, der er opstillet i toldkodeksens artikel 148, litra c), som meddelelsen af en sådan bevilling er undergivet. Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) ønsker nærmere bestemt en præcisering af begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« som omhandlet i denne bestemmelse, for så vidt som disse økonomiske forudsætninger indebærer et krav om, at væsentlige interesser hos de nævnte virksomheder ikke må lide alvorlig skade.
II – Retsforskrifter
A – EU-retten
1. Forordning (EØF) nr. 2473/86
4. Rådets forordning (EØF) nr. 2473/86 af 24. juli 1986 om proceduren for passiv forædling og om fremgangsmåden med standardombytning (4) fastsatte de bestemmelser, der var gældende for proceduren for passiv forædling indtil toldkodeksens ikrafttræden.
5. Første, fjerde og sjette betragtning til denne forordning havde følgende ordlyd:
»Som led i den internationale arbejdsdeling anvender mange virksomheder i Fællesskabet proceduren for passiv forædling, dvs. udførsel af varer med henblik på deres genindførsel efter forarbejdning, bearbejdning eller reparation; en række økonomiske og tekniske årsager gør anvendelse af denne procedure berettiget.
[…]
[D]er bør fastlægges et system med delvis eller fuldstændig fritagelse for importafgifter på forædlingsprodukter eller varer, der erstatter disse, for at undgå, at varer, der udføres fra Fællesskabet med henblik på forædling, pålægges afgifter.
[…]
[T]oldmyndighederne bør nægte adgang til proceduren for passiv forædling, når anvendelsen af denne i alvorlig grad vil kunne skade væsentlige interesser hos forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet.
[…]«
2. Toldkodeksen
6. I toldkodeksens artikel 84 ff. indføres forskellige toldprocedurer af økonomisk betydning. Disse procedurer omfatter bl.a. proceduren for passiv forædling og proceduren for forarbejdning under toldkontrol.
7. I henhold til denne kodeks’ artikel 85 er »[b]enyttelse af en toldprocedure af økonomisk betydning […] betinget af, at toldmyndighederne meddeler bevilling hertil«.
a) Bestemmelser om proceduren for passiv forædling
8. Den nævnte kodeks’ artikel 145 lyder således:
»1. Proceduren for passiv forædling giver […] mulighed for midlertidigt at udføre fællesskabsvarer fra Fællesskabets toldområde med henblik på at lade dem undergå forædlingsprocesser og derefter lade de produkter, der fremkommer ved disse processer, overgå til fri omsætning med fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter.
2. Midlertidig udførsel af fællesskabsvarer indebærer anvendelsen af eksportafgifter, handelspolitiske foranstaltninger og de øvrige formaliteter, som er fastsat for udførsel fra Fællesskabets toldområde af en fællesskabsvare.
3. Der forstås ved:
a) »midlertidigt udførte varer«: varer, der henføres under proceduren for passiv forædling
b) »forædlingsprocesser«: de processer, der er omhandlet i artikel 114, stk. 2, litra c), første, andet og tredje led
c) »forædlingsprodukter«: alle de produkter, der fremkommer ved forædlingsprocesserne
[…]«
9. Det fremgår af samme kodeks’ artikel 148, litra c), at bevilling til passiv forædling kun meddeles, »for så vidt anvendelse af proceduren for passiv forædling ikke i alvorlig grad vil kunne skade væsentlige interesser hos forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet (økonomiske forudsætninger)«.
10. Toldkodeksens artikel 151, stk. 1, bestemmer, at »[d]en i artikel 145 omhandlede fuldstændige eller delvise fritagelse for importafgifter består i, at beløbet for de importafgifter, der påhviler forædlingsprodukter, som overgår til fri omsætning, fradrages beløbet for de importafgifter, der på samme dato ville gælde for de midlertidigt udførte varer, hvis disse varer var blevet indført i Fællesskabets toldområde fra det land, hvor de har været genstand for forædlingsprocessen eller den sidste forædlingsproces«.
11. Toldkodeksens artikel 114, stk. 2, er affattet således:
»Der forstås ved:
[…]
c) »forædlingsprocesser«:
– bearbejdning af varer, herunder montage og samling samt tilpasning til andre varer
– forarbejdning af varer
– reparation af varer, herunder istandsættelse og justering,
samt
– anvendelse af visse varer, hvis art fastlægges efter udvalgsproceduren, og som ikke indgår i forædlingsprodukterne, men som muliggør eller letter fremstillingen af forædlingsprodukterne, selv om de ved deres anvendelse forbruges helt eller delvis
[…]«
b) Bestemmelser om proceduren for forarbejdning under toldkontrol
12. Toldkodeksens artikel 130 bestemmer, at »[p]roceduren for forarbejdning under toldkontrol giver mulighed for på Fællesskabets toldområde at lade ikke-fællesskabsvarer underkaste behandlinger, hvorved deres beskaffenhed eller tilstand ændres, uden at de pålægges importafgifter eller undergives handelspolitiske foranstaltninger, og derefter lade de produkter, der fremkommer ved disse behandlinger, overgå til fri omsætning mod betaling af de importafgifter, der gælder for dem. Disse produkter benævnes forarbejdningsprodukter«.
13. Denne kodeks’ artikel 133 bestemmer:
»Bevilling meddeles kun:
[…]
e) i tilfælde, hvor de nødvendige betingelser for, at proceduren kan bidrage til oprettelse eller opretholdelse af vareforarbejdningsvirksomhed i Fællesskabet, er opfyldt, uden at væsentlige interesser hos Fællesskabets producenter af lignende varer berøres (økonomiske forudsætninger). Det kan efter udvalgsproceduren fastsættes, i hvilke tilfælde de økonomiske forudsætninger anses for at være opfyldt.«
3. Den nye toldkodeks
14. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (omarbejdning) (5) (herefter »den nye toldkodeks«) fastsætter nu i artikel 211 de bevillingsbetingelser, der gælder for samtlige toldprocedurer af økonomisk betydning (og som benævnes »særlige procedurer«). Det fremgår af denne bestemmelses stk. 4, litra b), der specifikt omhandler procedurerne for forædling (6), at en bevilling kun kan meddeles, hvis bl.a. »EU-producenternes væsentlige interesser [ikke] berøres […] negativt af en bevilling til forædlingsproceduren«. I henhold til artikel 288 i den nye toldkodeks (7) finder den nævnte bestemmelse anvendelse fra den 1. maj 2016.
4. Gennemførelsesforordningen
15. Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 (EFT L 253, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2007 af 28. februar 2007 (EUT L 62, s. 6, herefter »gennemførelsesforordningen«), indeholder i denne forordnings afsnit III med overskriften »Toldprocedurer af økonomisk betydning« et kapitel 1 med overskriften »Grundbestemmelser for mere end en procedure«.
16. I denne forbindelse bestemmer forordningens artikel 502:
»1. Undtagen i de tilfælde, hvor de økonomiske forudsætninger anses for at være opfyldt i henhold til kapitel [6], meddeles bevilling ikke uden undersøgelse af de økonomiske forudsætninger.
[…]
4. For proceduren for passiv forædling (kapitel 6), skal undersøgelsen fastslå, om:
a) gennemførelsen af forædlingen uden for Fællesskabet kan føre til, at fællesskabsproducenterne bliver væsentligt ringere stillet, eller
b) gennemførelsen af forædlingen i Fællesskabet er umulig af økonomiske eller tekniske årsager eller som følge af kontraktmæssige forpligtelser.«
17. Det fremgår af den nævnte forordnings artikel 503, litra a), at toldmyndighederne har beføjelse til at foretage en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger med medvirken fra Kommissionen. Samme forordnings artikel 504 foreskriver følgende vedrørende den procedure, der skal følges, når der er gjort brug af denne beføjelse:
»1. Hvis der indledes en undersøgelse efter artikel 503, oversendes sagen til Kommissionen Den skal være vedlagt resultaterne af allerede påbegyndte undersøgelser.
2. Kommissionen sender en bekræftelse af modtagelsen eller en meddelelse til de berørte toldmyndigheder, når den handler på eget initiativ. Kommissionen beslutter med deres samtykke, om det er nødvendigt at foretage en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger i udvalget.
[…]
4. Udvalgets konklusion skal iagttages af de berørte toldmyndigheder samt af toldmyndigheder, der behandler tilsvarende bevillinger eller ansøgninger.
[…]«
18. I henhold til gennemførelsesforordningens artikel 551, stk. 1, »[finder p]roceduren for forarbejdning under toldkontrol […] anvendelse på varer, hvis forarbejdning fører til produkter, som pålægges mindre importafgifter, end der gælder for indførselsvarerne«.
19. Denne forordnings artikel 585, stk. 1, der indgår i kapitel 6 i afsnit III med overskriften »Passiv forædling« bestemmer, at »[m]edmindre det modsatte synes at gøre sig gældende, anses fællesskabsproducenternes væsentlige interesser ikke for at lide alvorlig skade«.
B – International ret
20. Den internationale konvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling, undertegnet i Kyoto den 18. maj 1973 og senere revideret (herefter »den reviderede Kyotokonvention«), trådte i kraft den 3. februar 2006. Denne konvention har, således som det fremgår af præamblen til konventionen, til formål at forenkle og harmonisere de kontraherende parters toldprocedurer.
21. Den nævnte konvention indeholder et almindeligt tillæg og flere specifikke tillæg (8). Hvert tillæg ledsages af retningslinjer, der ikke er bindende for de kontraherende parter (9).
22. I kapitel 2 i det specifikke tillæg F med overskriften »Forarbejdning« fastsættes de bestemmelser, der gælder for proceduren for passiv forædling. Retningslinjerne i det specifikke tillæg F til den reviderede Kyotokonvention (herefter »Kyotoretningslinjerne«) bestemmer i kapitel 2, der har overskriften »Passiv forædling« og underoverskriften »Økonomiske forudsætninger«, følgende:
»Adgang til at benytte proceduren for passiv forædling indrømmes ikke, når de påtænkte behandlinger i alvorlig grad vil kunne skade væsentlige interesser hos nationale forarbejdningsvirksomheder eller producenter.
Det er i forbindelse med proceduren for passiv forædling vanskeligt at fastlægge et lands økonomiske interesser, idet denne procedure, der hovedsageligt fremmer beskæftigelsen i udlandet, også bidrager til at mindske de nationale fabrikanters produktionsomkostninger.
Det er således nødvendigt at finde en balance mellem at begrænse de nationale erhvervsdrivendes mulighed for at mindske deres samlede produktionsomkostninger ved at anvende en udenlandsk underentreprenør og at forbeholde andre nationale erhvervsdrivende muligheden for at foretage forædling med risiko for at gøre den nationale industri mindre konkurrencedygtig.«
23. Unionen tiltrådte den reviderede Kyotokonvention ved Rådets afgørelse 2003/231/EF af 17. marts 2003 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af ændringsprotokollen til den internationale konvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling (Kyotokonventionen) (10). Unionen har imidlertid ikke tiltrådt appendiks III til ændringsprotokollen, der indeholder de specifikke tillæg til den reviderede Kyotokonvention (11).
III – Tvisten i hovedsagen, det præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen
24. Argos indgav den 30. juni 2008 en ansøgning til de nederlandske told- og afgiftsmyndigheder om meddelelse af bevilling til passiv forædling i henhold til toldkodeksens artikel 85. Dette selskab ønskede under denne procedure at henføre fællesskabsbenzin, der var beregnet på eksport til udlandet, hvor det ville blive blandet med bioethanol fra et tredjeland, som ikke var overgået til fri omsætning i EU. Ved at foretage en sådan blanding, der bestod af forholdet ca. 15 enheder benzin og ca. 85 enheder bioethanol, kunne Argos fremstille ethanol 85 (herefter »E85«), der er et biobrændstof, som anvendes i visse tilpassede køretøjer, nemlig det såkaldte »flexifuel«.
25. Ifølge ansøgningen ville Argos foretage den nævnte blanding i rum sø. Benzinen og bioethanolen skulle indlades på et skib i en nederlandsk havn i to lastrum, der var adskilt fra hinanden ved et skot. Når skibet havde forladt Unionens territorialfarvande, ville skottet blive fjernet, hvorved de to bestanddele ville flyde sammen, idet havets bølgegang ville bidrage til at blande bestanddelene. Skibet ville derefter vende tilbage til Nederlandene.
26. Den således fremkomne E85 ville blive angivet til fri omsætning i EU og pålagt de importafgifter, der måtte gælde for denne vare (med en værditoldsats på 6,5%). Ved at anvende proceduren for passiv forædling kunne Argos nedsætte det beløb, der skulle betales i told for den nævnte vare, med den told, som selskabet på dette tidspunkt skulle have betalt for fællesskabsbenzin (med en værditoldsats på 4,7%), såfremt denne benzin var blevet indført og overgivet til fri omsætning i EU fra det sted, hvor den var blevet blandet.
27. Toldinspektøren forelagde Argos’ ansøgning for Europa-Kommissionen med henblik på udtalelse og anmodede denne om at undersøge, om de økonomiske forudsætninger, som meddelelsen af en bevilling til passiv forædling i henhold til toldkodeksens artikel 148, litra c), er undergivet, var opfyldt (12). Kommissionen anmodede derefter toldkodeksudvalget om en udtalelse (herefter »udvalget«) (13).
28. Udvalget fandt, at Argos burde meddeles afslag på adgang til proceduren for passiv forædling, idet de nævnte forudsætninger ikke var opfyldt. Denne konklusion blev vedtaget på grundlag af de argumenter, som Kommissionen redegjorde for i forbindelse med et møde, som udvalget holdt den 11. november 2009. Kommissionen anførte, at den indførte E85 var i direkte konkurrence med bioethanol hidrørende fra EU, idet E85 hovedsageligt består af bioethanol. I 2008 blev næsten halvdelen af Fællesskabets produktionskapacitet for industriel ethanol imidlertid ikke udnyttet. Ifølge Kommissionen ville en indførsel af bioethanol i større mængder derfor føre til, at væsentlige interesser hos Fællesskabets producenter af bioethanol ville lide alvorlig skade.
29. Ved afgørelse af 13. april 2010 afslog toldinspektøren med henvisning til disse argumenter Argos’ ansøgning.
30. Efter at Rechtbank te Haarlem (ret i første instans i Haarlem) havde forkastet Argos’ søgsmål, iværksatte selskabet appel ved Gerechtshof te Amsterdam (appeldomstol i Amsterdam). Denne appeldomstol ophævede førsteinstansens afgørelse, idet den bl.a. fandt, at det skulle efterprøves, om forarbejdningen af fællesskabsbenzin til E85 ved anvendelse af proceduren for passiv forædling skadede interesserne hos Fællesskabets producenter af E85 og ikke Fællesskabets producenter af bioethanol. Ifølge denne retsinstans burde toldinspektøren, idet han var af den opfattelse, at han ikke rådede over oplysninger om, at den procedure, der var ansøgt om, ville føre til, at væsentlige interesser hos Fællesskabets producenter af E85 ville lide skade, have anset de økonomiske forudsætninger for den nævnte procedure for opfyldt i overensstemmelse med formodningen i gennemførelsesforordningens artikel 585, stk. 1. Staatssecretaris van Financiën (statssekretær for finansanliggender) har derefter iværksat kassationsappel ved Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol).
31. Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) er af den opfattelse, at udfaldet af appellen afhænger af fortolkningen af begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« som omhandlet i toldkodeksens artikel 148, litra c), og nærmere bestemt af spørgsmålet om, hvorvidt dette begreb i det foreliggende tilfælde omfatter Fællesskabets producenter af bioethanol.
32. Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) er navnlig i tvivl om, hvorvidt den konklusion, som Domstolen nåede til i dommen i sagen Friesland Coberco Dairy Foods (14) vedrørende proceduren for forarbejdning under toldkontrol, finder tilsvarende anvendelse på proceduren for passiv forædling. Det følger af denne dom, at der i forbindelse med undersøgelsen af, om de økonomiske forudsætninger for denne sidstnævnte procedure er opfyldt, skal tages hensyn til såvel de økonomiske interesser hos Fællesskabets producenter af det slutprodukt, der fremkommer efter forarbejdningen, som de økonomiske interesser hos Fællesskabets producenter af de råstoffer, der anvendes i forarbejdningsprocessen.
33. Den forelæggende ret har på denne baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« i […] toldkodeksens artikel 148, litra c), i forbindelse med en prøvelse af de økonomiske forudsætninger for en procedure for passiv forædling fortolkes således, at der herved også forstås Fællesskabets producenter af råstoffer og halvfabrikata, som svarer til de ikke-fællesskabsvarer, der anvendes i for[ædlings]processen?«
34. Argos, den græske og den nederlandske regering samt Kommissionen har indleveret skriftlige indlæg. Den nederlandske regering og Kommissionen deltog i retsmødet den 13. januar 2016.
IV – Bedømmelse
A – Indledende bemærkninger
35. Tvisten i hovedsagen udspringer af et afslag fra de nederlandske toldmyndigheder på at meddele Argos en bevilling til at anvende proceduren for passiv forædling til at foretage en behandling, der består i at udføre fællesskabsbenzin, som i rum sø blandes med bioethanol, der ikke har oprindelse i Fællesskabet, for derefter at indføre den E85, som fremkommer ved denne blanding (15).
36. Som Argos nævnte under retsmødet, blev denne behandling foretaget i rum sø udelukkende med det formål at drage fordel af toldforskellen mellem bioethanol og E85.
37. Bioethanol, der anses for et landbrugsprodukt, er undergivet de importafgifter, der gælder for sådanne produkter, og som ifølge Kommissionen nu svarer til opkrævning af en værditoldsats på ca. 40% (16). Når dette produkt en gang først er blandet med benzin, selv i en ganske lille mængde, mister det de egenskaber, der kendetegner et landbrugsprodukt, og bliver et kemisk produkt, der pålægges en værditoldsats på 6,5% (17).
38. Den toldsats, der pålægges det færdige produkt (E85), er således lavere end den toldsats, der pålægges råstoffer og halvfabrikata (herefter under ét »mellemprodukter« (18)) uden oprindelse i Fællesskabet, der anvendes til at fremstille dette produkt (bioethanol). En sådan situation betegnes almindeligvis som en situation med »unormale toldsatser«, idet de toldsatser, der er fastlagt i den fælles toldtarif, generelt stiger i takt med bearbejdningen af produktet (19).
39. Argos har endvidere under retsmødet anført, at selskabet i første omgang havde ansøgt om bevilling til at blande de nævnte produkter under anvendelse af proceduren for forarbejdning under toldkontrol (20). Anvendelsen af denne procedure ville have givet Argos mulighed for i Unionen at forarbejde bioethanol, der ikke havde oprindelse i EU, uden at dette produkt ville blive pålagt importafgifter, idet kun det produkt, der fremstilles ved forarbejdningen, som benævnes »forarbejdningsproduktet« (E85), pålægges den (lavere) sats, som dette produkt er omfattet af, når det overgår til fri omsætning (21). Det var først efter, at selskabet var blevet meddelt afslag, at det i anden omgang ansøgte om bevilling til at foretage denne blanding i rum sø under anvendelse af proceduren for passiv forædling.
40. Jeg finder det på dette stadium hensigtsmæssigt at understrege, at Argos ikke har valgt at følge den fremgangsmåde, hvorefter man uden for EU blander bioethanol med fællesskabsbenzin, der var henført under proceduren for udførsel (22). Anvendelsen af denne fremgangsmåde kræver imidlertid i princippet ikke en forudgående bevilling (23). Enhver erhvervsdrivende kan i øvrigt frit vælge helt enkelt at blande bioethanol med benzin, der ikke har oprindelse i EU, med henblik på at fremstille et produkt, der henhører under en toldposition, hvortil der er knyttet en lavere afgift. Anvendelsen af sådanne blandinger har i øvrigt været stærkt stigende (24).
41. Ved at gennemføre den påtænkte behandling under proceduren for passiv forædling ville Argos imidlertid ikke blot have opnået en fordel ved at kunne anvende de toldsatser, der pålægges E85, i stedet for de toldsatser, der pålægges ren bioethanol, men også en nedsættelse af importafgiften for E85 med et beløb svarende til de (fiktive) importafgifter, der finder anvendelse på midlertidigt udført benzin (til en værditoldsats på 4,7% (25)). Denne procedure gør det nemlig muligt for dem, som anvender denne procedure, at trække beløbet for de importafgifter, der ville gælde for de midlertidigt udførte fællesskabsvarer, hvis disse varer var blevet genindført i uforædlet stand (26), fra beløbet for de importafgifter, der påhviler de varer, der fremstilles ved forædling, og som benævnes »forædlingsprodukter«.
42. Den nederlandske toldinspektør afslog i det foreliggende tilfælde at meddele Argos den ansøgte bevilling til passiv forædling med den begrundelse, at det krav (der betegnes som »økonomiske forudsætninger«), som er opstillet i toldkodeksens artikel 148, litra c), hvorefter en sådan bevilling kun meddeles, »for så vidt anvendelse af [denne] procedure […] ikke i alvorlig grad vil kunne skade væsentlige interesser hos forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet«, ikke var opfyldt.
43. Den forelæggende ret ønsker i det væsentlige oplyst, om begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« i denne bestemmelses forstand udelukkende omfatter Fællesskabets producenter af varer, der ligner forædlingsproduktet, og som påtænkes fremstillet under proceduren for passiv forædling (E85), eller om det også omfatter Fællesskabets producenter af varer, der ligner de mellemprodukter, der ikke har oprindelse i Fællesskabet, og som i forbindelse med forædlingen af midlertidigt udførte varer har til formål at indgå i disse varer (bioethanol).
44. Inden jeg behandler dette spørgsmål, vil jeg besvare visse af de argumenter, som Den Hellenske Republik og Kommissionen har fremsat, idet disse argumenter, selv om de nævnte parter ikke har fremsat en formel indsigelse mod, at det nævnte spørgsmål antages til realitetsbehandling, i det væsentlige har til formål at overbevise Domstolen om, at der er tale om et hypotetisk spørgsmål.
B – Formaliteten
1. Om anvendelsen af proceduren for passiv forædling på forædlingsprocesser i rum sø
45. Den græske regering har anført, at proceduren for passiv forædling ikke finder anvendelse på processer, der sker i rum sø, idet det ifølge ordlyden af toldkodeksens artikel 151, stk. 1, er et krav, at de påtænkte processer finder sted i et bestemt »land«.
46. Jeg bemærker i denne forbindelse, at den formulering, der er anvendt i kodeksens artikel 151, stk. 1, ikke er anvendt i andre relevante bestemmelser. I toldkodeksens artikel 145, stk. 1, og gennemførelsesforordningens artikel 502, stk. 4, henvises nemlig til forædlingsprocesser, der udføres henholdsvis uden for »Fællesskabets toldområde« og »uden for Fællesskabet«.
47. Henset til denne forskellige terminologi er det nødvendigt at søge den fortolkning, der bedst er i overensstemmelse med formålet med den nævnte procedure. Dette formål består hovedsageligt i at undgå, at fællesskabsvarer, der er i fri omsætning, og som midlertidigt udføres, pålægges afgifter, når de genindføres som forædlingsprodukter (27). Den således ønskede fritagelse gælder uafhængigt af, hvor disse varer midlertidigt afsendes til.
48. I lyset af dette formål er det uden betydning, om de nævnte varer transporteres ind på et tredjelands område eller ind i et område, der ikke er omfattet af nogen staters højhedsområde (såsom rum sø), idet dette område befinder sig uden for Unionens toldområde.
49. Følgelig er det min opfattelse, at proceduren for passiv forædling kan anvendes, når de pågældende forædlingsprocesser sker i rum sø (28).
2. Om Domstolens manglende mulighed for at anfægte toldinspektørens konklusioner
50. Kommissionen har indledningsvis bestridt den forelæggende rets antagelse, der er baseret på den forklaring, som toldinspektøren afgav under retsmødet for Gerechtshof te Amsterdam (appeldomstol i Amsterdam), hvorefter proceduren for passiv forædling ikke i det foreliggende tilfælde ville føre til, at væsentlige interesser hos Fællesskabets producenter af E85 ville lide alvorlig skade (29). Kommissionen har i denne forbindelse henvist til referatet af udvalgets møde af 11. november 2009 (30), hvoraf fremgår, at interesserne hos Fællesskabets producenter af såvel bioethanol som E85 ville blive alvorligt påvirket af meddelelsen af en bevilling til at anvende denne procedure. Det præjudicielle spørgsmål er imidlertid stadig ifølge Kommissionen ikke relevant, såfremt det medgives, at anvendelsen af den nævnte procedure alvorligt påvirker væsentlige interesser hos Fællesskabets producenter af E85.
51. Uden at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt udvalget faktisk var af den opfattelse, at den af Argos påtænkte forædlingsproces alvorligt ville kunne påvirke væsentlige interesser hos Fællesskabets producenter af såvel bioethanol og E85 (31), bemærker jeg, at en sådan konstatering under alle omstændigheder ikke kan medføre afvisning af spørgsmålet.
52. For det første bemærker jeg, for så vidt som Kommissionens argumenter må sidestilles med en anfægtelse af de faktiske omstændigheder, således som disse er beskrevet i forelæggelsesafgørelsen, at bedømmelsen af de faktiske omstændigheder henhører under de nationale retters kompetence. Domstolen har derfor alene kompetence til at træffe afgørelse vedrørende fortolkningen eller gyldigheden af en fællesskabsretsakt på grundlag af de faktiske omstændigheder, således som de er beskrevet af den nationale ret (32).
53. For det andet er udvalgets konklusioner, således som Domstolen fastslog i dommen i sagen Friesland Coberco Dairy Foods (33), ikke bindende for de nationale toldmyndigheder (34). Selv om toldinspektøren ikke måtte have fulgt de nævnte konklusioner (35), kan en sådan omstændighed ikke medføre, at toldinspektørens afgørelse er ugyldig, og heller ikke indebære, at det præjudicielle spørgsmål får hypotetisk karakter.
54. Da jeg således finder, at dette spørgsmål kan antages til realitetsbehandling, vil jeg herefter behandle spørgsmålets realitet.
C – Om fortolkningen af begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« som omhandlet i toldkodeksens artikel 148, litra c)
55. Efter Argos’ opfattelse omfatter begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fælleskabet« i det foreliggende tilfælde udelukkende Fællesskabets producenter af E85. De øvrige intervenerende parter har heroverfor anført, at dette begreb også omfatter Fællesskabets producenter af bioethanol.
56. Disse forskellige tilgange skyldes hovedsageligt en forskellig opfattelse af, hvad Domstolen fastslog i dommen i sagen Friesland Coberco Dairy Foods (36), hvori den anlagde en fortolkning af toldkodeksens artikel 133, litra e). Denne bestemmelse fastsætter de økonomiske forudsætninger for proceduren for forarbejdning under toldkontrol, og kræver bl.a. i denne forbindelse, at væsentlige interesser hos »Fælleskabets producenter af lignende varer« ikke lider alvorlig skade. Domstolen fastslog i denne dom, at der i forbindelse med en undersøgelse af disse forudsætninger skulle tages hensyn »ikke blot […] til færdigvaremarkedet, men også til den økonomiske situation på markedet for de råvarer, der anvendes til at fremstille disse varer« (37).
57. Den græske og den nederlandske regering samt Kommissionen har argumenteret for, at den konklusion, som Domstolen nåede frem til i den nævnte dom, skal finde tilsvarende anvendelse på proceduren for passiv forædling. Argos har heroverfor anført, at denne konklusion ikke kan udvides til den nævnte procedure på grund af dels de forskelle, der findes mellem ordlyden af de bestemmelser, der fastsætter de økonomiske forudsætninger for proceduren for forarbejdning under toldkontrol og proceduren for passiv forædling, dels de forskelle, der består mellem formålene med de respektive procedurer.
58. Jeg finder den første af de nævnte tilgange overbevisende af følgende grunde.
1. En ordlydsfortolkning
59. En række argumenter, der støttes på ordlyden, kunne umiddelbart tale for at anlægge en snæver fortolkning af toldkodeksens artikel 148, litra c).
60. Det bemærkes indledningsvis, at udtrykket »forarbejdningsvirksomheder« i sin gængse betydning betegner udførelsen af aktiviteter, der består i at ændre et eksisterende produkts tilstand. Begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« betegner således, som hævdet af Argos, kun de producenter, der i EU forarbejder mellemprodukter med oprindelse i Fællesskabet, der ligner de midlertidigt udførte varer (benzin), med henblik på at opnå et færdigprodukt, der ligner forædlingsproduktet (E85) (38).
61. I toldkodeksens artikel 148, litra c), henvises endvidere til væsentlige interesser hos »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet«, mens der i kodeksens artikel 133, litra e), henvises til væsentlige interesser hos »Fællesskabets producenter«. Der kunne med føje argumenteres for, at lovgiver ved at anvende en forskellig terminologi i de to bestemmelser har ønsket at tillægge disse bestemmelser forskellig betydning.
62. Endelig, selv om toldkodeksen ikke definerer begrebet »forarbejdningsvirksomheder«, anvendes der i 8 ud af 23 sprogversioner af denne kodeks udtryk, der har den samme stamme, for at betegne de »forarbejdningsvirksomheder«, der er omhandlet i den nævnte kodeks’ artikel 148, litra c), og de »forædlingsprocesser«, der er omhandlet i samme kodeks’ artikel 114, stk. 2, litra c) (39). I den engelske version af toldkodeksens artikel 148, litra c), anvendes f.eks. udtrykket »processors«, der henviser til udtrykket »processing«, som er defineret i denne kodeks’ artikel 114, stk. 2, litra c). I den nederlandske version af den nævnte kodeks anvendes endvidere i disse bestemmelser henholdsvis udtrykkene »veredelaars« og »veredelingshandelingen«.
63. Disse betragtninger kan imidlertid ikke fjerne enhver tvivl med hensyn til fortolkningen af denne kodeks’ artikel 148, litra c).
64. I den bulgarske, estiske, kroatiske, litauiske og finske sprogversion anvendes nemlig samme udtryk for »producenter« som omhandlet i artikel 133, litra e), og for »forarbejdningsvirksomheder« som omhandlet i den nævnte artikel 148, litra c). Disse begreber er endvidere oversat med det franske ord »producteurs«, hvoraf det ikke kan udledes, at et allerede eksisterende produkt undergives en behandling.
65. I 11 sprogversioner (40) har det udtryk, der svarer til ordet »forarbejdningsvirksomheder«, som anvendes i sidstnævnte bestemmelse, samme stamme som det udtryk, der svarer til »forarbejdning« som omhandlet i denne kodeks’ artikel 114, stk. 2, litra c), andet led (41). En ren ordlydsfortolkning vil således føre til, at der ikke skulle tages hensyn til interesserne hos de EU-erhvervsdrivende, der udfører »forarbejdningsaktiviteter« i EU. En sådan fortolkning ville derimod udelukke interesserne hos dem, der foretager aktiviteter i form af »bearbejdning« eller »reparation«, der imidlertid også udgør »forædlingsprocesser« som omhandlet i samme kodeks’ artikel 114, stk. 2, litra c).
66. Jeg er under disse omstændigheder af den opfattelse, at Domstolen ikke kan undlade at foretage en analyse af formålet med og den sammenhæng, hvori toldkodeksens artikel 148, litra c), indgår. Henset til forskellene mellem sprogversionerne af denne bestemmelse skal denne ifølge fast retspraksis navnlig fortolkes »på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den indgår i« (42). Disse elementer fordrer af de grunde, der redegøres for nedenfor, at der anlægges en vid fortolkning af den nævnte bestemmelse.
2. En teleologisk og kontekstuel fortolkning
a) De økonomiske forudsætninger for toldprocedurer af økonomisk betydning skal undergives en vid fortolkning
67. Som en undtagelse til de regler, der er fastsat for Fællesskabets toldprocedurer, der udgøres af indførelse og udførsel, giver toldprocedurerne af økonomisk betydning mulighed for at undgå visse virkninger, der må anses for skadelige for fællesskabsindustrien, og som følger af anvendelsen af disse regler.
68. Proceduren for forarbejdning under toldkontrol har således til formål at fastholde forarbejdningsaktiviteter i EU i de tilfælde, hvor »told- og afgiftsbelastningen på varer efter deres tarifmæssige beskaffenhed eller tilstand på indførselstidspunktet er højere end det er økonomisk rimeligt, hvilket indebærer en tilskyndelse til at flytte visse økonomiske aktiviteter uden for [EU]« (43). Denne procedure gør det muligt at forarbejde ikke-fællesskabsvarer i EU, uden at de pålægges importafgifter, idet kun de forarbejdede produkter pålægges afgifter (44).
69. Proceduren for forarbejdning under toldkontrol finder nærmere bestemt anvendelse, når de importafgifter, der gælder for forarbejdede produkter, er lavere end de afgifter, der påhviler de mellemprodukter, som anvendes i forarbejdningsprocessen (45). Denne procedure finder således sin berettigelse i de unormale toldsatser, der, såfremt denne procedure ikke gav mulighed for at modvirke dette forhold, ville tilskynde til at flytte forarbejdningsaktiviteter uden for EU.
70. Proceduren for passiv forædling gør det muligt at undgå, at fællesskabsvarer, der udføres med henblik på forædling, pålægges told, når de genindføres som forædlingsprodukter (46). Denne procedure gør det således lettere at flytte visse forædlingsaktiviteter uden for EU, hvilket fællesskabslovgiver som led i den internationale arbejdsdeling har anset for berettiget af en række økonomiske og tekniske årsager (47).
71. Den fordel, som disse procedurer giver de selskaber, der anvender dem, kan imidlertid potentielt indebære, at andre interesser hos fællesskabsindustrien lider skade (48). Lovgiver var bevidst om denne risiko og ønskede at sikre den nødvendige balance mellem de foreliggende interesser ved at undergive bevillingen til at anvende disse procedurer et krav om, at visse økonomiske forudsætninger skal være opfyldt. Disse forudsætninger har i forbindelse med såvel proceduren for forarbejdning under toldkontrol som proceduren for passiv forædling til formål at undgå, at anvendelsen af disse procedurer som led i et ønske om at stimulere de industriaktiviteter, der udføres af de selskaber, som anvender procedurerne, fører til, at »væsentlige interesser« hos EU-erhvervsdrivende lider skade (49). De nævnte forudsætninger er således til hinder for, at anvendelsen af disse procedurer, der udgør en undtagelse til de fælles toldprocedurer, svækker fællesskabsindustrien mere, end den styrker den.
72. Det er efter min opfattelse ud fra denne synsvinkel, at lovgiver valgte at give de økonomiske forudsætninger for toldprocedurerne af økonomisk betydning et bredt indhold, idet lovgiver samtidig tillagde de kompetente toldmyndigheder og det udvalg, der i givet fald skulle bistå disse myndigheder i denne forbindelse, et væsentligt skøn ved vurderingen af, om disse forudsætninger er opfyldt.
73. Den terminologi, der anvendes i bestemmelserne vedrørende disse forudsætninger, opstiller ikke alt for strenge rammer for at kunne foretage en undersøgelse af disse forudsætninger. I disse bestemmelser nævnes hverken de specifikke oplysninger, der skal tages hensyn til i forbindelse med en sådan undersøgelse, eller de markeder, der skal være genstand for en sådan undersøgelse. I toldkodeksens artikel 133, litra e), henvises navnlig til de væsentlige interesser hos Fællesskabets producenter »af lignende varer«, uden at angive, hvilken grad af lighed eller substituerbarhed der kræves. I toldkodeksens artikel 148, litra c), og gennemførelsesforordningens artikel 502, stk. 4, henvises til væsentlige interesser hos »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet«, uden at det præciseres, hvilke markeder disse virksomheders aktiviteter skal berøre. I den nye toldkodeks henvises ligeledes helt kort til interesserne hos »EU-producenterne« (50).
74. Toldmyndighederne har endvidere ikke pligt til at høre Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse (51), og de er heller ikke bundet af udvalgets konklusioner, når de beslutter at foretage en sådan høring, og Kommissionen i denne forbindelse forelægger sagen for udvalget (52).
75. I lyset af disse betragtninger er det min opfattelse, at de nævnte økonomiske forudsætninger skal fortolkes og anvendes med smidighed (53), således at de kompetente toldmyndigheder får mulighed for fuldt ud at varetage rollen som garant for, at de foreliggende interesser er i balance. Det forekommer mig i øvrigt berettiget, at der, når der henses til, at toldprocedurerne af økonomisk betydning har karakter af undtagelser, anlægges en bred fortolkning af de forudsætninger, der er opstillet for meddelelsen af en bevilling til at anvende disse procedurer.
76. Det forekommer mig omvendt at være i strid med ånden bag og formålene med proceduren for passiv forædling, at disse myndigheder på grund af en streng fortolkning af de økonomiske forudsætninger for denne procedure ikke kan tage hensyn til de væsentlige interesser hos visse EU-erhvervsdrivende selv om det derved kan godtgøres, at adgangen til denne procedure vil indebære, at de nævnte erhvervsdrivendes interesser lider alvorlig skade.
77. Opnåelse af formålet med de økonomiske forudsætninger for den nævnte procedure, således som det fremgår af punkt 71 i dette forslag til afgørelse, giver med andre ord efter min opfattelse ikke grundlag for at foretage en sondring efter, om de truede interesser angår færdigvaremarkedet, markedet for halvfabrikata eller råstoffer, der anvendes til forædling.
78. En sådan læsning indebærer i øvrigt ikke en risiko for, at ansøgernes rettigheder begrænses uforholdsmæssigt, eller at proceduren for meddelelse af en bevilling til passiv forædling besværliggøres.
79. Jeg vil i denne forbindelse erindre om, at i henhold til gennemførelsesforordningens artikel 502, stk. 1, sammenholdt med artikel 585, stk. 5, anses de nævnte økonomiske forudsætninger for proceduren for passiv forædling for opfyldt, medmindre der foreligger andre oplysninger, i hvilket tilfælde det skal undersøges, om disse forudsætninger er opfyldt. Bevisbyrden for, at disse forudsætninger er opfyldt, påhviler således ikke den, der ansøger om en bevilling. Det påhviler toldmyndighederne at godtgøre, at disse forudsætninger ikke er opfyldt. Disse myndigheder er i øvrigt ikke på nogen måde forpligtet til systematisk at undersøge de nævnte forudsætninger i lyset af de forskellige væsentlige interesser hos fællesskabsindustrien, der kunne tages hensyn til. En sådan undersøgelse skal nemlig udelukkende foretages, når der foreligger oplysninger om, at der består en risiko for, at sådanne interesser lider skade.
80. Det er efter min opfattelse sammenspillet mellem denne formodningsmekanisme og den fleksibilitet, som toldmyndighederne kan udvise, der gør det muligt at forene dels ønsket om at varetage ansøgernes interesser og effektiviteten af procedurerne for meddelelse af en bevilling, dels beskyttelse af interesserne hos fællesskabsindustrien i dens helhed.
b) De økonomiske forudsætninger for proceduren for forarbejdning under toldkontrol og proceduren for passiv forædling skal undergives en samstemmende fortolkning
81. Således som det fremgår af punkt 67-71 i dette forslag til afgørelse, forfølger de økonomiske forudsætninger, der er knyttet til proceduren for forarbejdning under toldkontrol og proceduren for passiv forædling, det samme formål. Disse procedurer har samlet set til formål at undgå, at den stimulerende virkning, der opnås ved at anvende disse procedurer på en af fællesskabsindustriens sektorer, ikke modsvares af, at andre af fællesskabsindustriens sektorer lider alvorlig skade. Efter min opfattelse skal de foreliggende interesser tillægges samme vægt, når der foretages en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger for hver enkelt af disse procedurer.
82. Domstolen har imidlertid allerede i dommen i sagen Friesland Coberco Dairy Foods fastslået, at de økonomiske forudsætninger for proceduren for forarbejdning under toldkontrol ikke blot har til formål at sikre, at interesserne hos Fællesskabets producenter af færdigvarer, der ligner de forarbejdede varer, ikke lider skade, men også at Fællesskabets producenter af mellemprodukter, der ligner dem, der anvendes til at fremstille disse varer, ikke lider skade (54).
83. Domstolen anførte til støtte for denne konklusion, at denne procedure ved at fritage de selskaber, der anvender proceduren, fra betaling af importafgifter på de mellemprodukter, der indføres fra tredjelande og anvendes i forbindelse med forarbejdningsprocessen, kunne berøre væsentlige interesser hos Fællesskabets producenter af produkter, der lignede disse mellemprodukter (55).
84. Denne argumentation finder efter min opfattelse tilsvarende anvendelse på proceduren for passiv forædling.
85. Det er korrekt, at proceduren for passiv forædling ved at gøre det lettere at foretage forædling af fællesskabsvarer uden for EU, hovedsageligt udgør en trussel for interesserne hos de fællesskabsvirksomheder, der forarbejder de samme varer inden for EU (56).
86. Proceduren for passiv forædling kan i øvrigt indebære – men indebærer ikke nødvendigvis – at ikke-fællesskabsprodukter indarbejdes i midlertidigt udførte (fællesskabs)varer. Anvendelsen af proceduren for passiv forædling er i modsætning til forarbejdning under toldkontrol imidlertid ikke forbundet med nogen toldfordel i forhold til de ikke-fællesskabsprodukter, der eventuelt indarbejdes i forbindelse med denne proces (fritagelsen gælder nemlig kun midlertidigt udførte varer) (57). Det er derfor ikke uden videre åbenbart, at den nævnte procedure vil føre til, at interesserne hos Fællesskabets producenter af mellemprodukter lider skade.
87. Selv om denne betragtning efter min opfattelse kan forklare, at der i de fleste sprogversioner af toldkodeksens artikel 133, litra e), og artikel 148, litra c), er anvendt en forskellig ordlyd, forholder det sig ikke desto mindre således, at proceduren for passiv forædling i visse situationer kan give anledning til den samme interessekonflikt som proceduren for forarbejdning under toldkontrol.
88. De faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen har således vist, at når den toldsats, der påhviler et forædlingsprodukt, er lavere end den toldsats, der påhviler mellemprodukter uden oprindelse i Fællesskabet, som anvendes i forbindelse med en passiv forædlingsproces, fører en sådan proces til det samme resultat som en proces, der foretages under proceduren for forarbejdning under toldkontrol.
89. Efter afslutningen af såvel den ene som den anden proces påhviler importafgifterne udelukkende færdigproduktet med den toldsats, der gælder for det pågældende produkt. De mellemprodukter, der ikke har oprindelse i EU, og som anvendes til forædlingen eller forarbejdningen, pålægges derimod som sådan ikke told. Der foretages således en ændring af mellemprodukter, der ikke har oprindelse i Fællesskabet, for at fremstille et produkt, der bringes i fri omsætning i Fællesskabet ved betaling af en told, der er lavere end den told, som ville have påhvilet indførslen af de nævnte mellemprodukter, såfremt der ikke var foretaget en sådan ændring.
90. Ud fra et toldmæssigt synspunkt består den eneste forskel mellem disse to processer af den yderligere toldfordel, som det selskab, der anvender proceduren for passiv forædling, opnår, dvs. fritagelsen for de (fiktive) importafgifter, der påhviler midlertidigt udførte fællesskabsvarer.
91. I en sådan situation medfører processen for passiv forædling den samme interessekonflikt – og en sådan fritagelse forstærker denne konflikt – som den, Domstolen identificerede i dommen i sagen Friesland Coberco Dairy Foods i forbindelse med proceduren for forarbejdning under toldkontrol (58).
92. I det foreliggende tilfælde vil Argos ved at blande benzin med bioethanol opnå en fordel ved at skulle betale en toldsats, der er meget lavere end den toldsats, der ville påhvile indførslen af ren bioethanol. Den konkurrencemæssige stilling for Fællesskabets producenter af bioethanol ville helt sikkert blive påvirket negativt heraf. En sådan ulempe, der først og fremmest skyldes indførslen af E85 i stedet for ikke-denatureret bioethanol, ville blive yderligere forstærket, såfremt den told, der påhviler indførslen af E85, kunne nedsættes med et beløb, der svarer til den (fiktive) told, der påhviler den bestanddel i varen, der udgøres af benzin.
93. Virkningerne af de netop beskrevne unormale toldsatser ville endvidere blive endnu mere udtalte, idet bioethanol udgør ca. 85% af forædlingsproduktets sammensætning. Det fremgår i øvrigt af udvalgets konklusioner, hvilket Argos bekræftede under retsmødet, at den E85, der var omfattet af den omhandlede ansøgning, i hvert fald delvist skulle blandes med benzin for at opnå et traditionelt brændstof med et lavere indhold af bioethanol (5%), der går under benævnelsen E5 (59). Denne E85 skulle således (ved at justere forholdet mellem de blandede bestanddele) have være anvendt på samme måde som ren bioethanol, der er bestemt til at blandes med benzin. Det var netop disse betragtninger, der gav udvalget og toldinspektøren anledning til at konkludere, at der bestod en risiko for, at interesserne hos Fællesskabets producenter af bioethanol ville lide alvorlig skade.
94. Det er imidlertid ubestridt, at adgangen til proceduren for forarbejdning under toldkontrol med henblik på at foretage den påtænkte blanding på Unionens toldområde kun kunne bevilges, såfremt der ikke bestod en risiko for, at interesserne hos Fællesskabets producenter af bioethanol ville lide alvorlig skade. Argos ansøgte således om en bevilling i denne forbindelse, uden at denne ansøgning blev imødekommet (60).
95. Under disse omstændigheder er det a fortiori ikke muligt uden videre at anvende proceduren for passiv forædling, idet denne procedure kan føre til, at interesserne hos Fællesskabets producenter af bioethanol lider endnu mere alvorlig skade end den, der følger af anvendelsen af proceduren for forarbejdning under toldkontrol.
96. Jeg er derfor af den opfattelse, at den brede fortolkning, som Domstolen anlagde i dommen i sagen Friesland Coberco Dairy Foods (61), også skal anvendes på proceduren for passiv forædling.
97. Den argumentation, som Domstolen for fuldstændighedens skyld anførte i denne doms præmis 51, hvorefter den tilgang, som Domstolen derved fulgte, »udgør […] den eneste fortolkning, der kan tage hensyn til Fællesskabets fælles politikkers krav, herunder den fælles landbrugspolitik«, forekommer mig ligeledes relevant i det foreliggende tilfælde. Fremstilling af bioethanol i EU anses nemlig for en aktivitet, der henhører under den fælles landbrugspolitik, som den høje told har til formål at beskytte. Den aktivitet, der var omfattet af Argos’ ansøgning, ville imidlertid indebære en omgåelse af denne told og samtidig give adgang til den fritagelse, der er fastsat med hensyn til anvendelsen af proceduren for passiv forædling.
98. Jeg bemærker i øvrigt, at den tilgang, som jeg foreslår, ikke er i strid med præmis 21 i Wacker Werke-dommen, som Argos har henvist til i sit skriftlige indlæg. Domstolen fastslog ganske vist i denne dom, at den omstændighed, at der kan tænkes at blive anvendt unormale toldsatser, som medfører, at den pågældende erhvervsdrivende opnår en toldmæssig fordel, er en »risiko, som følger af« proceduren for passiv forædling, som må tolereres (62). En sådan konklusion skal imidlertid forstås i den sammenhæng, hvori den indgår.
99. I den sag, der gav anledning til den nævnte dom, bestod den unormale toldsats i forskellige toldsatser ikke mellem forædlingsprodukter og de ikke-fællesskabsvarer, der indarbejdes i forbindelse med forædlingen, men mellem forædlingsprodukterne og midlertidigt udførte fællesskabsvarer. Denne sag omhandlede udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt det for at fastsætte værdien af de midlertidigt udførte varer, der er nødvendig for at kunne beregne fritagelsen i henhold til denne procedure, var relevant, at de (fiktive) importafgifter, der påhvilede disse varer, var højere end de importafgifter, der påhvilede forædlingsprodukterne, således at anvendelsen af proceduren for passiv forædling potentielt kunne føre til en fuldstændig fritagelse for importafgifter. Der var således ikke tale om en vurdering af, om der i forbindelse med undersøgelsen af de økonomiske forudsætninger for proceduren for passiv forædling kan eller ikke kan tages hensyn til virkningerne af de unormale toldsatser.
100. På denne baggrund kan der efter min opfattelse ikke inden for rammerne af den foreliggende sag udledes nogen relevant lære af Wacker Werke-dommens præmis 21. Under alle omstændigheder nuancerede Domstolen konklusionen om, at den risiko, der fulgte af eksistensen af unormale toldsatser, i princippet måtte tolereres (63).
c) Om ordlyden af andre internationale og EU-retlige instrumenter
101. Som den græske regering og Kommissionen har anført, bekræfter indholdet af andre relevante internationale og EU-retlige instrumenter den fortolkning, som jeg forfægter.
102. Ifølge Kyotoretningslinjerne er det således ikke muligt at anvende proceduren for passiv forædling, når de påtænkte aktiviteter kan føre til, at væsentlige interesser hos »nationale forarbejdningsvirksomheder eller producenter« lider alvorlig skade (64). Selv om disse retningslinjer ikke er bindende, og selv om Unionen under alle omstændigheder ikke har tiltrådt det tillæg, som retningslinjerne giver en fortolkning af (65), udgør disse retningslinjer ikke desto mindre et relevant baggrundselement. Disse retningslinjer giver nemlig en vis indsigt i, hvorledes parterne til den reviderede Kyotokonvention opfattede de formål og interesser, der er omhandlet af proceduren for passiv forædling.
103. Det bemærkes endvidere, at den nye toldkodeks’ artikel 211, stk. 4, litra b), der gælder for alle procedurer for forarbejdning (66), nu bestemmer, at en bevilling til at anvende en af disse procedurer kun kan meddeles, såfremt den bl.a. ikke indebærer en risiko for, at »EU-producenternes væsentlige interesser« lider skade (67). De økonomiske forudsætninger for disse procedurer omfatter således med virkning fra den 1. maj 2016 de væsentlige interesser hos samtlige Fællesskabets producenter, uanset om de fremstiller produkter, der ligner forædlingsprodukterne, eller de mellemprodukter, der anvendes i forbindelse med forarbejdningen.
104. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger, der indikerer, at lovgiver således ønskede at foretage en indholdsmæssig ændring af de økonomiske forudsætninger for proceduren for passiv forædling (68). Denne ændring forekommer efter min opfattelse at være udtryk for et lovgivningsmæssigt forenklingshensyn, der har til formål i en og samme bestemmelse at samle de økonomiske forudsætninger, der gælder for forskellige toldprocedurer.
3. Konklusion
105. På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger er det min opfattelse, at toldkodeksens artikel 148, litra c), skal fortolkes således, at begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« i denne bestemmelses forstand ikke blot omfatter Fællesskabets producenter af produkter, der ligner de forædlingsprodukter, som er nævnt i ansøgningen om passiv forædling, men også Fællesskabets producenter af produkter, der ligner råstoffer eller halvfabrikata, som ikke har oprindelse i Fællesskabet, og som anvendes til indarbejdning i midlertidigt udførte fællesskabsvarer i forbindelse med de forædlingsprocesser, der er genstand for ansøgningen.
106. Jeg bemærker i denne forbindelse, at der kun skal foretages en undersøgelse af de virkninger, som anvendelsen af proceduren for passiv forædling kan medføre for de væsentlige interesser hos den ene eller den anden kategori af producenter, når der foreligger oplysninger om, at anvendelsen af denne procedure vil kunne føre til, at disse interesser lider alvorlig skade (69).
D – Om den mulige eksistens af misbrug
107. Kommissionen har subsidiært i det væsentlige anført, at såfremt Domstolen måtte besvare det præjudicielle spørgsmål benægtende, udgør anvendelsen af proceduren for passiv forædling i det foreliggende tilfælde misbrug.
108. Selv om jeg i det foreliggende tilfælde foreslår, at det præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende, og selv om den forelæggende ret ikke har forelagt Domstolen et spørgsmål om, hvorvidt der kan foreligge et misbrug af rettigheder (70), vil jeg kort berøre denne problemstilling for fuldstændighedens skyld.
109. Jeg bemærker indledningsvis, at doktrinen om misbrug af rettigheder har en subsidiær og særlig karakter og udgør en »sikkerhedsventil«, der gør det muligt at nægte indrømmelsen af en uberettiget fordel eller at kræve tilbagebetaling heraf, selv om de retlige betingelser for at opnå en sådan fordel i øvrigt formelt er opfyldt.
110. Det fremgår af artikel 4, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (71) og af fast retspraksis, at eksistensen af et misbrug forudsætter, at der foreligger såvel et objektivt som et subjektivt element. Det første element består i, at den pågældende adfærd skal have som hovedformål at drage fordel af fællesskabsretten ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel (72). Det andet element består i et sammenfald af objektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som de fællesskabsretlige bestemmelser forfølger, ikke er opnået, selv om betingelserne i disse bestemmelser formelt er overholdt (73). Selv om Domstolen kan give visse præciseringer i denne forbindelse, tilkommer det i sidste ende de kompetente nationale retter at undersøge, om disse elementer er til stede under hensyntagen til alle sagens omstændigheder (74).
111. Den forelæggende ret skal på baggrund af disse principper gives visse præciseringer, der kan være til nytte for dens videre vurdering.
112. Jeg bemærker i denne forbindelse indledningsvis, som anført i punkt 35 i dette forslag til afgørelse, at ønsket om at henføre fællesskabsbenzin under proceduren for passiv forædling i forbindelse med den behandling, der er beskrevet i Argos’ ansøgning, ifølge selskabets eget udsagn hverken skyldes tekniske eller økonomiske grunde, men udelukkende et ønske om at opnå en toldfordel.
113. Under disse omstændigheder må det subjektive element anses for at foreligge, for så vidt som transporten af fællesskabsbenzin ud i rum sø med henblik på at foretage en blanding med bioethanol har kunstig karakter og kun har til formål at undgå den høje told, der påhviler bioethanol, og samtidig drage fordel af fritagelsen for den (fiktive) told, der påhviler midlertidigt udført benzin.
114. De samme betragtninger giver mig endvidere anledning til at mene, at det ikke vil opfylde det formål, som denne procedure er indført med henblik på, at give Argos adgang til den nævnte procedure. Som det fremgår af punkt 70 i dette forslag til afgørelse, består dette formål i at undgå at betale told af fællesskabsvarer, der midlertidigt udføres med henblik på forædling, mens udflytning af forædlingsprocessen opfylder nogle tekniske og økonomiske hensyn.
115. Når dette er sagt, selv om det antages, at den forelæggende ret måtte anse anvendelsen af proceduren for passiv forædling på den i det foreliggende tilfælde påtænkte aktivitet for misbrug, omfatter denne benævnelse imidlertid ikke den simple handling, der består i uden for EU at blande 85% bioethanol og 15% benzin og efterfølgende indføre den således fremstillede E85 i EU til de dertil knyttede toldsatser i stedet for dem, der påhviler ren bioethanol (75).
116. Der kan efter min opfattelse ikke herske tvivl om, at en sådan aktivitet ikke i sig selv kan anses for at udgøre et misbrug. Det bestrides nemlig ikke, at E85’s egenskaber og anvendelsesformål er forskellige fra bioethanols egenskaber og anvendelsesformål (76). Selv om en sådan blandingsaktivitet hovedsageligt har til formål at undgå de toldsatser, der gælder for bioethanol, opfylder den således også visse selvstændig tekniske og/eller økonomiske grunde. Det subjektive element i misbrug af rettigheder foreligger således ikke.
117. På baggrund af ovenstående betragtninger er det min opfattelse, at doktrinen om misbrug af rettigheder kan forhindre adgangen til proceduren for passiv forædling i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Denne doktrin synes derimod ikke at være til hinder for, at importørerne kan drage fordel af en unormal toldsats ved at forarbejde bioethanol til E85 med henblik på indførsel i EU for at opnå anvendelsen af en anden toldsats. Det tilkommer i sidste ende lovgiver at korrigere denne unormale toldsats, såfremt dette måtte findes hensigtsmæssigt.
V – Forslag til afgørelse
118. Jeg foreslår Domstolen at besvare det af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) forelagte spørgsmål som følger:
»Artikel 148, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2007 af 28. februar 2007, skal fortolkes således, at begrebet »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« i denne bestemmelses forstand ikke blot omfatter Fællesskabets producenter af produkter, der ligner de forædlingsprodukter, som er nævnt i ansøgningen om passiv forædling, men også Fællesskabets producenter af produkter, der ligner råstoffer eller halvfabrikata, som ikke har oprindelse i Fællesskabet, og som anvendes til indarbejdning i midlertidigt udførte fællesskabsvarer i forbindelse med de forædlingsprocesser, der er genstand for ansøgningen.«
1 –Originalsprog: fransk.
2 – EFT L 302, s. 19.
3 –EUT L 117, s. 13.
4 –EFT L 212, s. 1.
5 – EUT L 269, s. 1.
6 – Disse procedurer omfatter passiv forædling og aktiv forædling (proceduren for forædling under toldkontrol er, således som det fremgår af 50. betragtning til den nye toldkodeks, blevet lagt sammen med proceduren for aktiv forædling).
7 – Således som berigtiget ved berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9.10.2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 287,s . 90).
8 – Den reviderede Kyotokonventions artikel 4, stk. 1
9 – Den reviderede Kyotokonventions artikel 4, stk. 1. Det fremgår af denne konventions artikel 1, litra g), at disse retningslinjer udgør »et sæt forklaringer i bestemmelserne i det almindelige tillæg, de specifikke tillæg og kapitlerne deri«.
10 – EUT L 86, s. 21.
11 – Jf. artikel 1, stk. 1, og anden betragtning til afgørelse 2003/231.
12 – Således som gennemførelsesforordningens artikel 503, litra a), giver mulighed for.
13 – Jf. gennemførelsesforordningens artikel 504.
14 – C-11/05, EU:C:2006:312.
15 – Det er ikke blevet bestridt, at en sådan blanding udgør en »forædlingsproces« som omhandlet i toldkodeksens artikel 114, stk. 2, litra c).
16 – Ikke-denatureret ethanol med et alkoholindhold på 80% vol. eller derover henhørte under underposition 2207 10 00 og var omfattet af en told på 19,20 EUR pr. hl i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1214/2007 af 20.9.2007 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 286, s. 1). Denne toldsats er fortsat gældende i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 af 4.10.2013 om ændring af bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 290, s. 1).
17 – E85 blev anset for et kemisk produkt, der henhørte under underposition 3824 90 97 i henhold til forordning nr. 1214/2007. Denne toldsats er ikke blevet ændret ved forordning nr. 1001/2013.
18 – Begrebet »mellemprodukt« og »færdigvare« anvendes i forbindelse med en klassifikation, der er baseret på produktets anvendelse. Visse råstoffer og halvfabrikata, såsom bioethanol og benzin, udgør således alt afhængigt af deres anvendelsesformål mellemprodukter eller færdigvarer. Et produkt er et såkaldt »mellemprodukt«, når det forarbejdes for at opnå et andet produkt, som derved tilføres mellemproduktets værdi.
19 – Jf. i denne henseende dom Wacker Werke (C-142/96, EU:C:1997:386, præmis 14, 15 og 21) og generaladvokat Poiares Maduros forslag til afgørelse Friesland Coberco Dairy Foods (C-11/05, EU:C:2006:78, punkt 42).
20 – Denne præcisering fremgår imidlertid ikke at forelæggelsesafgørelsen.
21 – Toldkodeksens artikel 130.
22 – Forædling af en fællesskabsvare uden for EU og den efterfølgende indførsel af et forædlingsprodukt til den toldsats, der gælder for dette produkt, kræver nemlig ikke som sådan, at denne vare henføres under proceduren for passiv forædling. Den særlige toldlettelse, som denne procedure giver mulighed for, kan udelukkende opnås ved denne procedure.
23 –Jf. toldkodeksens artikel 161 og 162.
24 –Jf. rapporten »La politique d’aide aux biocarburants, Rapport public thématique – Évaluation d’une politique publique«, Cour des comptes de la République française (Den Franske Republiks revisionsret), januar 2012 (tilgængelig på følgende adresse: http://www.ladocumentationfrancaise.fr/var/storage/rapports publics/124000047.pdf, s. 76 og 107-110).
25 – Benzin henhørte under underposition 2710 11 45 i henhold til forordning nr. 1214/2007. Denne tarifering gælder fortsat i henhold til forordning nr. 1001/2013.
26 – Toldkodeksens artikel 151, stk. 1. Hvis proceduren for passiv forædling ikke anvendes, vil de midlertidigt udførte varer, eftersom fællesskabsvarer mister deres toldmæssige status, når de forlader Unionens toldområde [toldkodeksens artikel 4, litra 8)], blive behandlet på samme måde som ikke-fællesskabsvarer, når de genindføres som forædlingsprodukter.
27 – Jf. ottende betragtning til Rådets direktiv 76/119/EØF af 18.12.1975 om harmonisering af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om proceduren for passiv forædling (EFT L 24, s. 58), fjerde betragtning til forordning nr. 2473/86 og domme Wacker Werke (C-142/96, EU:C:1997:386, præmis 21) og GEFCO (C-411/01, EU:C:2003:536, præmis 51). Jf. ligeledes Kommissionens henstilling af 29.11.1961 til medlemsstaterne om toldbehandlingen af varer, der genindføres efter midlertidig udførsel med henblik på forarbejdning, bearbejdning eller reparation (EFT 1962, s. 79).
28 – De fleste af de medlemsstater, der deltog i udvalgets møder, støttede også denne konklusion (Customs Code Committee, Section: »Special Procedures«, Minutes/summary record of the 7th meeting (extract) held on 11 November 2009, 18 December 2009, TAXUD/C4 MK/).
29 – Uden at rejse tvivl om denne antagelse finder jeg det hensigtsmæssigt at præcisere, at toldinspektørens forklaring om, at han ikke rådede over oplysninger om, at anvendelsen af proceduren for passiv forædling kunne føre til, at væsentlige interesser hos Fællesskabets producenter af E85 ville lide alvorlig skade, ikke kan sidestilles med en erklæring om, at der ikke forelå en sådan risiko. Denne forklaring er udelukkende udtryk for, at den nævnte inspektør i mangel af udtrykkelige oplysninger herom i udvalgets konklusioner vedrørende undersøgelsen af de økonomiske forudsætninger undlod at konkludere, at disse interesser ville lide alvorlig skade, således at den formodning, der er opstillet i gennemførelsesforordningens artikel 585, stk. 1, ikke kan anses for afkræftet.
30 – Jf. fodnote 28 i dette forslag til afgørelse.
31 – Som nævnt i punkt 52 i dette forslag til afgørelse, tilkommer det ikke Domstolen at foretage en sådan vurdering. Jeg skal imidlertid bemærke, at det ovenfor nævnte referat ikke underbygger Kommissionens synspunkt. Det fremgår af det nævnte referat, at udvalget først undersøgte, om der forelå oplysninger om, at de økonomiske forudsætninger ikke var opfyldt, således at den formodning, der er indført ved gennemførelsesforordningens artikel 585, stk. 1, måtte anses for afkræftet, og at disse forudsætninger derfor burde undersøges. Udvalget konstaterede, at der forelå sådanne oplysninger, idet de fleste medlemsstater havde oplyst, at væsentlige interesser hos Fællesskabets producenter af bioethanol og E85 ville lide alvorlig skade, eftersom indført bioethanol enten i ren form eller blandet med benzin i form af E85 var i direkte konkurrence med bioethanol med national oprindelse. Følgeligt undersøgte udvalget først derefter de økonomiske forudsætninger. Udvalget konkluderede på grundlag af Kommissionens påstand om, at indførsel af store mængder bioethanol ville påføre Fællesskabets producenter af bioethanol alvorlig skade, at disse forudsætninger ikke var opfyldt. Det fremgår således, at selv om medlemsstaterne ganske vist henviste til de væsentlige interesser hos producenterne af E85 for at vise, at der forelå oplysninger om, at de nævnte forudsætninger ikke var opfyldt, og dermed udløse en undersøgelse af disse forudsætninger, henviste Kommissionen kun til interesserne hos producenterne af bioethanol inden for rammerne af den egentlige undersøgelse.
32 – Jf. i denne retning dom Dumon og Froment (C-235/95, EU:C:1998:365, præmis 25 og 26 og den deri nævnte retspraksis).
33 – C-11/05, EU:C:2006:312, præmis 33.
34 – I henhold til gennemførelsesforordningens artikel 504, stk. 4, skal toldmyndighederne blot tage hensyn til disse konklusioner. Domstolen har imidlertid i dom Friesland Coberco Dairy Foods (C-11/05, EU:C:2006:312, præmis 27) præciseret, at disse myndigheder i givet fald skal begrunde deres beslutning om at fravige disse konklusioner.
35 – Dette forekommer mig af de grunde, der er anført i fodnote 30, ikke at være tilfældet.
36 – C-11/05, EU:C:2006:312.
37 – Ibidem, præmis 52.
38 – Den nederlandske regering har foreslået en anden variant af denne ordlydsfortolkning, hvorefter »forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet« omfatter ikke blot de erhvervsdrivende, der forarbejder råstoffer og halvfabrikata til et forædlingsprodukt (E85), men også dem, der forarbejder råstoffer eller halvfabrikata for at fremstille andre halvfabrikata (bioethanol), der indgår i sammensætningen af forædlingsproduktet. Denne fortolkning indebærer en efter min opfattelse uberettiget sondring, hvorefter de varer, der anvendes til forædling, udgør råstoffer eller halvfabrikata. Der ville således i henhold til toldkodeksens artikel 148, litra e), kunne tages hensyn til interesserne hos Fællesskabets producenter af halvfabrikata, der »forarbejder« råstoffer for at fremstille disse halvfabrikata, mens interesserne hos Fællesskabets producenter af råstoffer, der ikke foretager nogen »forarbejdning«, ikke ville blive taget i betragtning.
39 – Nemlig den engelske, kroatiske, lettiske, ungarske, maltesiske, nederlandske, slovakiske og svenske sprogversion.
40 – Nemlig den spanske, tjekkiske, tyske, danske, græske, franske, italienske, polske, portugisiske, rumænske og slovenske sprogversion. I den engelske, den lettiske, den ungarske, den maltesiske og den slovakiske sprogversion, selv om ordet for »forarbejdning« udspringer af samme ord som begrebet »forarbejdningsvirksomheder«, er det første af de nævnte ord identisk med ordet for »forædling« i toldkodeksens artikel 114, stk. 2, litra c).
41 – F.eks. anvendes i den tyske sprogversion ordet »Verarbeitern« i toldkodeksens artikel 148, litra c), og ordet »Verarbeitung« i denne kodeks’ artikel 114, stk. 2, litra c), andet led.
42 – Jf. i denne retning dom Elsacom (C-294/11, EU:C:2012:382, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).
43 – Første betragtning til Rådets forordning (EØF) nr. 2763/83 af 26.9.1983 om bevilling til under toldkontrol at forarbejde varer, før de bringes i fri omsætning (EFT L 272, s. 1), som blev ophævet ved toldkodeksen.
44 – Toldkodeksens artikel 130.
45 – Gennemførelsesforordningens artikel 551, stk. 1.
46 – Jf. punkt 47 i dette forslag til afgørelse.
47 – Første og anden betragtning til direktiv 76/119 og første betragtning til forordning nr. 2473/86, der afløste det nævnte direktiv og efterfølgende blev erstattet af toldkodeksen.
48 – Jf. punkt 83-91 i dette forslag til afgørelse.
49 – Det fremgår ligeledes af Kyotoretningslinjerne (s. 3), at »[anvendelse af proceduren for passiv forædling] kan gøres betinget af, at de planlagte forædlingsprocesser ikke skader nationale interesser«.
50 – Artikel 211, stk. 4, litra b), i den nye toldkodeks.
51 – Gennemførelsesforordningens artikel 503.
52 – Gennemførelsesforordningens artikel 504, stk. 4, og dom Friesland Coberco Dairy Foods (C-11/05, EU:C:2006:312, præmis 27).
53 – Det skøn, der tilkommer de nationale toldmyndigheder, som har til opgave at anvende toldkodeksen, svarer efter min opfattelse til det skøn, som fællesskabsmyndighederne udøver, når de skal foretage komplekse økonomiske vurderinger (jf. bl.a. hvad angår det skøn, der tilkommer Kommissionen på statsstøtteområdet, dom Kommissionen mod Scott, C-290/07 P, EU:C:2010:480, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).
54 – C-11/05, EU:C:2006:312, præmis 50-52.
55 – Dom Friesland Coberco Dairy Foods (C-11/05, EU:C:2006:312, præmis 49). Da det forelagte spørgsmål specifikt omhandlede muligheden for at tage hensyn til råstofproducenternes interesser, gav det hverken Domstolen eller generaladvokaten anledning til at fastslå, at det også var berettiget at tage hensyn til interesserne hos producenterne af de færdigvarer, der lignede de forarbejdede varer. Parterne bestred i øvrigt ikke, at de økonomiske forudsætninger for proceduren for forarbejdning under toldkontrol i hvert fald omfattede disse sidstnævnte producenter. Uanset den enighed, der måtte herske om en sådan antagelse, kunne en sådan antagelse imidlertid ikke udledes af selve ordlyden af toldkodeksens artikel 133, litra e), der indeholdt formuleringen »Fællesskabets producenter af lignende varer«, som kunne forstås som en henvisning til de produkter, der var genstand for forarbejdning (dvs. mellemprodukter). Under disse omstændigheder synes Domstolens anerkendelse af denne antagelse efter min opfattelse at svare til den brede forståelse af de økonomiske forudsætninger, som jeg går ind for.
56– I Kyotoretningslinjerne (s. 6) nævnes således nødvendigheden af »at finde en balance mellem at begrænse de nationale erhvervsdrivendes mulighed for at mindske deres samlede produktionsomkostninger ved at anvende en udenlandsk underentreprenør og at forbeholde andre nationale erhvervsdrivende muligheden for at foretage forædling med risiko for at gøre den nationale industri mindre konkurrencedygtig«.
57– Der er i denne sammenhæng i modsætning til, hvad der er tilfældet for forarbejdning under toldkontrol, ikke tale om at afhjælpe virkningerne af unormale toldsatser.
58 – C-11/05, EU:C:2006:312, præmis 49. Jf. punkt 84 i dette forslag til afgørelse.
59 – Jf. referatet af mødet af 11.11.2009 (nævnt i fodnote 27 i dette forslag til afgørelse).
60 – Jf. i punkt 39 i dette forslag til afgørelse.
61 – C-11/05, EU:C:2006:312.
62 – Dom Wacker Werke (C-142/96, EU:C:1997:386).
63 – Det fremgår af præmis 21 i dom Wacker Werke (C-142/96, EU:C:1997:386), at dette kun er tilfældet, for så vidt som »intet tyder på, at de priser, som de erhvervsdrivende har opkrævet af hinanden, har været påvirket af deres indbyrdes forretningsforhold«. Generaladvokat Tesauro synes også i sag Wacker Werke (C-142/96, EU:C:1997:217, punkt 15) at have anerkendt en sådan begrænsning i sit forslag til afgørelse, hvoraf nærmere bestemt fremgår, at [r]esultatet ville derimod være et andet, hvis der i forbindelse med […] forædling[en], […] forelå omstændigheder […], som gav grundlag for at antage, at de [berørte erhvervsdrivende] forfulgte andre formål end selve forædlingen, såsom en omgåelse af toldreglerne eller en uberettiget berigelse«.
64 – Kyotoretningslinjerne, s. 6 (min fremhævelse).
65 – Jf. punkt 21 og 23 i dette forslag til afgørelse.
66 – Jf. fodnote 6 i dette forslag til afgørelse.
67 – Min fremhævelse.
68 – 15. betragtning til den nye toldkodeks henviser i denne forbindelse blot til, at »[t]oldprocedurerne bør fusioneres eller gøres ensartet […]«.
69 – I mangel af sådanne oplysninger anses de nævnte forudsætninger for opfyldt (gennemførelsesforordningens artikel 585, stk. 5).
70 – Det følger af fast retspraksis, at Domstolen ikke har kompetence til på begæring af en intervenient at tage stilling til spørgsmål, der ikke er forelagt af den nationale ret (jf. bl.a. dom Slob, C-236/02, EU:C:2004:94, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis). Domstolen har imidlertid allerede fastslået, at dette princip ikke er til hinder for, at det undersøges, om der er sket en retsstridig anvendelse af EU-retten, selv når den forelæggende ret ikke selv formelt har nævnt en sådan mulighed, for at oplyse den forelæggende ret om alle de fortolkningsmomenter, der kan være til nytte ved afgørelsen af den sag, som verserer for den (jf. dom ING. AUER, C-251/06, EU:C:2007:658, præmis 38 og 39, jf. endvidere i denne retning dom Agip Petroli, C-456/04, EU:C:2006:241, præmis 18-24).
71 – Rådets forordning af 18.12.1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1). Denne forordnings artikel 4, stk. 3, bestemmer, at »[h]andlinger, som bevisligt har til formål at opnå en fordel, der er i modstrid med sigtet for de på området gældende fællesskabsregler, ved kunstigt at skabe de nødvendige forudsætninger for at opnå denne fordel, bevirker, alt efter tilfældet, enten at fordelen ikke indrømmes, eller at den tilbagekaldes«.
72 – Jf. bl.a. dom Halifax m.fl. (C-255/02, EU:C:2006:121, præmis 75).
73 – Jf. bl.a. domme Emsland-Stärke (C-110/99, EU:C:2000:695, præmis 52) og Vonk Dairy Products (C-279/05, EU:C:2007:18, præmis 33).
74 – Jf. bl.a. domme Pometon (C-158/08, EU:C:2009:349, præmis 26) og Cimmino m.fl. (C-607/13, EU:C:2015:448, præmis 60).
75 – Jf. punkt 40 i dette forslag til afgørelse.
76 – Tilførslen af benzin gør det bl.a. muligt at overkomme de vanskeligheder ved koldstart, som brugen af ren bioethanol giver anledning til (jf. D. Ballerini, »Les biocarburants: État des lieux, perspectives et enjeux du développement«, IFP Publications, forlaget Technip, Paris, 2006, s. 112). Jf. i denne henseende dom Roquette Frères (C-114/99, EU:C:2000:568, præmis 9), hvori Domstolen vedrørende betaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter fastslog, at »[m]isbrug, der består i at genindføre et produkt, der tidligere er blevet udført, til EU, vil således ikke længere kunne bestå, når produktet har undergået en væsentlig og uigenkaldelig forarbejdning, idet dette fører til, at det oprindelige produkt som sådant forsvinder, og der opstår et nyt produkt, der henhører under en anden toldposition«. Domstolen fastslog imidlertid i dom Eichsfelder Schlachtbetrieb (C-515/03, EU:C:2005:491, præmis 41 og 42), at den omstændighed, at der er sket en væsentlig forarbejdning eller bearbejdning som omhandlet i toldkodeksens artikel 24, ikke er til hinder for, at der kan foreligge misbrug, hvis de faktiske omstændigheder, der udgør et sådant misbrug, må anses for godtgjorte.