C-226/18 Krohn & Schröder - Indstilling

Foreløbig udgave

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT G. HOGAN

fremsat den 14. marts 2019

Sag C-226/18

Krohn & Schröder GmbH

mod

Hauptzollamt Hamburg-Hafen

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg, Tyskland))

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – import- og eksportprocedurer – toldskyld – Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 – artikel 212a – Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold – Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 om indførelse af en endelig udligningstold – fritagelser«

I. Indledning

1. Den foreliggende anmodning om præjudiciel forelæggelse vedrører fortolkningen af artikel 212a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen (herefter »toldkodeksen«), af artikel 3, stk. 1, litra a)-c), i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (3) og af artikel 2, stk. 1, litra a)-c), i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (4).

2. Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Krohn & Schröder GmbH og Hauptzollamt Hamburg-Hafen (hovedtoldkontoret i Hamburg havn) (herefter »hovedtoldkontoret«) vedrørende opkrævningen af antidumping- og udligningstold, da varen ved udløbet af opbevaringsfristen ikke havde fået nogen ny toldmæssig bestemmelse.

3. Denne sag giver Domstolen lejlighed til at præcisere forholdet mellem toldkodeksen og en gennemførelsesforordning, som indfører en endelig antidumpingtold og en endelig udligningstold, særligt for så vidt angår betingelserne for fritagelse.

II. Retsforskrifter

A. Toldkodeksen

4. Toldkodeksens artikel 4, nr. 7), definerer »fællesskabsvarer«, som varer, som er »indført fra lande eller områder, der ikke udgør en del af [Unionens] toldområde, og som er bragt i fri omsætning«.

5. Toldkodeksens artikel 4, nr. 20), definerer »frigivelse af en vare«, som »den handling, hvorved toldmyndighederne giver tilladelse til, at der disponeres over en vare til de formål, der er fastsat under den toldprocedure, som varen er henført under«.

6. Toldkodeksens artikel 49, stk. 1, bestemmer:

»Varer, der er omfattet af en summarisk angivelse, skal underkastes formaliteter med henblik på angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse inden for følgende frister:

a) 45 dage fra indgivelsen af den summariske angivelse, for så vidt angår varer, der forsendes ad søvejen

b) 20 dage fra indgivelsen af den summariske angivelse, for så vidt angår varer, der forsendes ad anden vej end søvejen.«

7. Toldkodeksens artikel 53, stk. 1, bestemmer:

»Toldmyndighederne træffer straks alle nødvendige foranstaltninger, herunder salg, for at få afklaret situationen vedrørende varer, for hvilke der ikke inden for de i artikel 49 fastsatte frister er blevet påbegyndt toldbehandling med henblik på deres angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse.«

8. Toldkodeksens artikel 74, stk. 2, bestemmer:

»Når toldmyndighederne i henhold til bestemmelserne om den toldprocedure, varerne angives til, forlanger, at der stilles sikkerhed, frigives de nævnte varer først til den pågældende toldprocedure, når den pågældende sikkerhed er stillet.«

9. Toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a), bestemmer:

»Toldskyld ved indførsel opstår:

a) når en af de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet, misligholdes […]«

10. Toldkodeksens artikel 212a bestemmer:

»Når toldforskrifterne hjemler toldlempelser for en vare på grund af dens art eller dens særlige anvendelsesformål eller hel eller delvis fritagelse for import- eller eksportafgifter i medfør af artikel 21, 82, 145 eller 184-187, finder toldlempelserne og fritagelsen også anvendelse i de tilfælde, hvor der opstår toldskyld i henhold til artikel 202-205, 210 eller 211, forudsat at debitors adfærd ikke giver anledning til mistanke om svigagtig fremgangsmåde eller åbenbar forsømmelighed, og at vedkommende godtgør, at de øvrige betingelser for anvendelse af toldlempelserne eller fritagelsen er opfyldt.«

B. Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93

11. Artikel 866 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (5) bestemmer:

»Når der er opstået toldskyld for en vare i henhold til kodeksens artikel 202, 203, 204 eller 205, og importafgifterne er betalt, anses varen som fællesskabsvare, uden at angivelse til overgang til fri omsætning er nødvendig, dog skal eventuelle forbud og restriktioner, som den pågældende måtte være undergivet, være overholdt.«

C. Gennemførelsesforordning nr. 1238/2013

12. Artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 bestemmer:

»De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.«

13. Artikel 3 i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 bestemmer:

»1. Importerede varer, som angives til overgang til fri omsætning, og som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 8541 40 90 (Taric-kode 8541409021, 8541409029, 8541409031 og 8541409039), og som faktureres af virksomheder, fra hvilke Kommissionen har godtaget tilsagn, og hvis navne er opført i bilaget til [Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU af 4. december 2013 om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode], undtages fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at:

a) ovennævnte varer er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af en virksomhed opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU eller gennem dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed, som ligeledes er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU, enten til deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, der handler som importør og fortolder varerne med henblik på fri omsætning i Unionen, eller til den første uafhængige kunde, der handler som importør og fortolder varerne med henblik på fri omsætning i Unionen

b) de importerede varer ledsages af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som indeholder mindst de elementer og den erklæring, der er angivet i bilag III til denne forordning

c) de importerede varer ledsages af et eksporttilsagnscertifikat, jf. bilag IV til denne forordning, og

d) de varer, der angives og forelægges toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen på tilsagnsfakturaen.

2. Der opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning:

a) hvis det i forbindelse med de importerede varer, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at en eller flere af betingelserne i nævnte stykke ikke er opfyldt […]«

D. Gennemførelsesforordning nr. 1239/2013

14. Artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 bestemmer:

»De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.«

15. Artikel 2 i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 bestemmer:

b) sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som indeholder mindst de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilag 2 til nærværende forordning

c) de importerede varer ledsages af et eksporttilsagnscertifikat, jf. bilag 3 til denne forordning, og

d) de varer, der angives og forelægges toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen på tilsagnsfakturaen.

2. Der opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning:

a) hvis det i forbindelse med de importerede varer, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at en eller flere af betingelserne i nævnte stykke ikke er opfyldt […]«

III. De faktiske omstændigheder i hovedsagen

16. Sagsøgeren driver et lager- og omladningsfirma i Hamburg havn. Den 21. august 2014 modtog sagsøgeren to leverancer af fotovoltaiske moduler (herefter »varen«) på sit lager og angav dem til midlertidig opbevaring.

17. Varen var fremstillet og afsendt af Wuxi Suntech Power Co., Ltd. (herefter »Wuxi«) – et i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707 nævnt firma. Den var bestemt for SF Suntech Deutschland GmbH, som er et firma, der er forretningsmæssigt forbundet med Wuxi.

18. Idet varen var forsendt ad anden vej end søvejen, skulle sagsøgeren have opfyldt de formaliteter, som kræves med henblik på angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse inden 20 dage fra indgivelsen af den summariske angivelse, nemlig inden den 10. september 2014.

19. Ved skrivelse af 11. september 2014 oplyste sagsøgte sagsøgeren om, at varen ikke havde fået nogen ny toldmæssig bestemmelse inden udløbet af opbevaringsfristen den 10. september 2014, og opfordrede sagsøgeren til at fremlægge de for indførslen påkrævede dokumenter. Sagsøgte gjorde opmærksom på, at der ikke kunne rådes over varen, indtil der var truffet afgørelse om andet.

20. Ved skrivelse af 26. september 2014 fremlagde sagsøgeren nogle dokumenter, hvoraf det fremgik, at varen var fremstillet af Wuxi og sendt til SF Suntech Deutschland GmbH, som er et af dets forretningsmæssigt forbundne firmaer i Tyskland. Blandt disse dokumenter var en tilsagnsfaktura fra Wuxi til SF Suntech Deutschland GmbH, som indeholdt en henvisning til Kommissionens afgørelse 2013/423/EU af 2. august 2013 om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (6), og et eksporttilsagnscertifikat fra China Chamber of Commerce for Import & Export of Machinery & Electronic Products (CCCME). Dette eksporttilsagnscertifikat indeholdt en erklæring svarende til den indeholdt i tilsagnsfakturaen, men med henvisning til gennemførelsesafgørelse 2013/707.

21. Ved afgørelse af 24. november 2014 fastsatte sagsøgte bl.a. antidumpingtold og udligningstold efter at have konkluderet, at der i henhold til toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a), var opstået toldskyld ved indførsel, da varen ved udløbet af den i toldkodeksens artikel 49 fastsatte opbevaringsfrist ikke havde fået nogen ny toldmæssig bestemmelse.

22. Den 28. november 2014 påklagede sagsøgeren denne afgørelse. Sagsøgeren anførte bl.a., at selv om der var opstået toldskyld ved indførsel som følge af en overtrædelse af en midlertidig opbevaringsforpligtelse, skal fritagelsen for antidumping- og udligningstolden som fastsat i henholdsvis artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 finde anvendelse i henhold til toldkodeksens artikel 212a.

23. Den 4. maj 2015 nedsatte hovedtoldkontoret satsen for antidumping- og udligningstolden vedrørende de satser, der gælder for fotovoltaiske moduler fremstillet af Wuxi, som fastsat i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og gennemførelsesforordning nr. 1239/2013. Derimod afviste hovedtoldkontoret at fritage sagsøgeren for denne told med henvisning til, at betingelserne herfor ikke var opfyldt, idet den af sagsøgeren fremlagte tilsagnsfaktura indeholdt henvisning til afgørelse 2013/423 og ikke gennemførelsesafgørelse 2013/707 som nævnt i eksporttilsagnscertifikatet.

24. Den 19. maj 2015 fremlagde sagsøgeren en korrigeret tilsagnsfaktura med henvisning til gennemførelsesafgørelse 2013/707. Da sagsøgeren havde stillet den krævede sikkerhed, frigav hovedtoldkontoret varen, og varen blev leveret til SF Suntech Deutschland GmbH.

25. Den 7. juli 2015 afslog hovedtoldkontoret klagen. Hovedtoldkontoret anførte, at de i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 fastsatte fritagelser ikke kunne indrømmes, hvis varen ikke var bragt i fri omsætning. Endvidere opfyldte den fremlagte faktura ikke de formelle betingelser, som er fastsat i disse forordninger.

26. Sagsøgeren anlagde derefter sag ved den forelæggende ret. Sagsøgeren har gjort gældende, at fritagelsen for antidumping- og udligningstold er en toldlempelse eller i det mindste en fritagelse fra import- eller eksportafgifter i henhold til toldkodeksens artikel 212a. Sagsøgeren har tillige anført, at den først fremlagte faktura opfyldte gennemførelsesforordningernes betingelser. Endvidere opfyldte den korrigerede tilsagnsfaktura, som blev fremlagt den 19. maj 2015, de formelle betingelser. Sagsøgeren har fremhævet, at der ikke er nogen overgang til fri omsætning inden for rammerne af toldkodeksens artikel 212a, og at sagsøgeren derfor ikke kan påkræves at fremlægge en tilsagnsfaktura på det pågældende tidspunkt. Hovedtoldkontoret afviser denne fortolkning af den gældende lovgivning.

IV. Anmodningen om præjudiciel afgørelse og retsforhandlingerne for Domstolen

27. Finanzgericht Hamburg (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg, Tyskland) nærer i denne sammenhæng tvivl om forholdet mellem toldkodeksen og gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og gennemførelsesforordning nr. 1239/2013. Retten har besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Omfatter toldkodeksens artikel 212a en fritagelse for en antidumping- og udligningstold i henhold til artikel 3, stk. 1, i [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013?

2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er den i artikel 3, stk. 1, litra a), i [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a), i [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013 anførte betingelse opfyldt ved anvendelse af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, når den virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707[…] nævnte virksomhed – som har fremstillet, afsendt og faktureret den pågældende vare – ganske vist ikke var aktiv som importør af den pågældende vare og heller ikke havde stået for dens overgang til fri omsætning, men havde til hensigt at gøre det og også faktisk fik den pågældende vare leveret?

3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende: Kan der ved anvendelsen af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, også fremlægges en tilsagnsfaktura og et eksporttilsagnscertifikat i den forstand, hvori udtrykkene er anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b) og c), i [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013, inden for en af toldmyndighederne i henhold til toldkodeksens artikel 53, stk. 1, fastsat frist?

4) Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende: Opfylder en tilsagnsfaktura i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b), i [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013, der i stedet for gennemførelsesafgørelse 2013/707[…] nævner afgørelse 2013/423[…], under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder og under hensyntagen til almene retsprincipper, betingelserne i bilag III, nr. 9), til [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og bilag 2, nr. 9), til [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013?

5) Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende: Kan der ved anvendelse af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, stadig fremlægges en tilsagnsfaktura i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b), i [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b), i [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013, i klagesagen til prøvelse af fastsættelsen af toldskylden?«

28. Sagsøgeren i hovedsagen samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. Begge parter afgav desuden mundtlige indlæg under retsmødet, der blev afholdt den 31. januar 2019.

V. Bedømmelse

29. I overensstemmelse med Domstolens anmodning vil jeg i dette forslag til afgørelse kun fremsætte mine bemærkninger til de første tre spørgsmål, der er genstand for Finanzgericht Hamburgs (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg) præjudicielle forelæggelse.

A. Om det første spørgsmål

30. Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om toldkodeksens artikel 212a omfatter en fritagelse for antidumping- og udligningstold i henhold til artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013.

31. Det første element, som skal besvares, er fastsat i både gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og gennemførelsesforordning nr. 1239/2013. Det fremgår således af artikel 1, stk. 3, i disse forordninger, at »de gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat«. Eftersom gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 ikke udelukker artikel 212a fra deres anvendelsesområde, kan den derfor anvendes.

32. Imidlertid skal fritagelserne for antidumping- og udligningstold anses for »toldlempelser for en vare på grund af dens art eller dens særlige anvendelsesformål eller hel eller delvis fritagelse for import- eller eksportafgifter i medfør af artikel 21, 82, 145 eller 184-187« (7) i toldkodeksen for at kunne anvendes.

33. I denne forbindelse er det min opfattelse, at fritagelser for antidumping- og udligningstold som udgangspunkt er omfattet af begrebet »toldlempelser«, selv om de ikke er begrundet i varens art eller dens særlige anvendelsesformål. En sådan fortolkning er i overensstemmelse med formålet med toldkodeksens artikel 212a og formålet med antidumping- og udligningstold. Min konklusion er baseret på følgende grunde.

34. Som det for det første understreges af 12. betragtning til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996 om ændring af Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (8), hvorved den oprindelige udgave af toldkodeksens artikel 212a blev indført, er de betingelser, hvorunder skylden er opstået, uden betydning, når EU-retten hjemler fritagelse for import- eller eksportafgifter. »[H]vis fællesskabsforskrifterne hjemler fritagelse for import- eller eksportafgifter, bør denne fritagelse kunne anvendes i hvert enkelt tilfælde, uanset de betingelser hvorunder skylden er opstået; […] konstateres det i en sådan situation, at de toldmæssige procedureregler ikke er overholdt, synes en anvendelse af den normale afgift ikke at være et egnet sanktionsmiddel« (9). For det andet er formålet med antidumping- og udligningstold som påpeget af Kommissionen at undgå at forvolde en EU-erhvervsgren skade og ikke at straffe overtrædelsen af toldreglerne.

35. Denne fortolkning er desuden også i overensstemmelse med ordlyden af artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og/eller artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, som anvender udtrykket »undtages«, hvor toldkodeksens artikel 212a vedrører »fritagelser«.

36. Endelig skal det anføres, at den nationale ret i Isaac International-sagen (10), som påpeget af Domstolen i denne sag, antog, at fritagelse for en antidumpingtold skal anses for en »toldlempelse« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i toldkodeksens artikel 212a (11). Domstolen satte ikke spørgsmålstegn herved. Den besvarede derimod spørgsmålet vedrørende opfyldelsen af »de øvrige betingelser for anvendelse« som omhandlet i toldkodeksens artikel 212a.

37. På baggrund af ovenstående betragtninger fremgår det, at toldkodeksens artikel 212a omfatter en fritagelse for antidumping- og udligningstold i henhold til artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, forudsat at disse forordningers betingelser tillige er opfyldt.

B. Om det andet spørgsmål

38. Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om den i artikel 3, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 anførte betingelse er opfyldt ved anvendelse af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, når den virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707 nævnte virksomhed (som har fremstillet, afsendt og faktureret den pågældende vare), ganske vist hverken var aktiv som importør af den pågældende vare og ej heller havde stået for dens overgang til fri omsætning, men havde til hensigt at gøre det og også faktisk fik den pågældende vare leveret.

39. Det skal indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren er en »debitor« som omhandlet i toldkodeksens artikel 212a. Domstolen har fastslået, at dette begreb »skal, henset til denne bestemmelses ordlyd, forstås som enhver person, fysisk eller juridisk, som anses for debitor for en toldskyld i henhold til kodeksens artikel 202-205« (12), hvilket i den foreliggende sag er tilfældet for så vidt angår Krohn & Schröder GmbH.

40. Det er imidlertid ikke min opfattelse, at Domstolen kan besvare det andet spørgsmål bekræftende.

41. Domstolen har således i et tidligere tilfælde, hvor den blev anmodet om at fortolke en bestemmelse, som svarer til artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, fastslået, at »fritagelse for antidumpingtold kun kan indrømmes under visse forudsætninger og i bestemte, særlige situationer, og fritagelsen udgør således en undtagelse fra den normale antidumpingtoldordning. Bestemmelserne, hvori en sådan fritagelse er fastsat, skal derfor fortolkes strengt« (13).

42. Ifølge den første sætning i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 er det en forudsætning for anvendelsen af fritagelsen for antidumping- eller udligningstold, at den omhandlede vare er blevet angivet til overgang til fri omsætning. I den foreliggende sag står det klart, at denne forhåndsbetingelse ikke er opfyldt, eftersom den anfægtede toldskyld er forfalden som følge af, at de formaliteter, som er nødvendige for at tildele en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse – så som overgang til fri omsætning – ikke var opfyldt inden for den i toldkodeksens artikel 49, stk. 1, fastsatte frist.

43. Uanset om det kan formodes, at artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 kan finde anvendelse på grundlag af toldkodeksens artikel 212a, uden at forhåndsbetingelsen er opfyldt, alene fordi toldskylden opstod i henhold til toldkodeksens artikel 204, skal de øvrige betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a)-d), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a)-d), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, i givet fald også være opfyldt.

44. Den første af disse betingelser er, at en virksomhed opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707 direkte har fremstillet, afsendt og faktureret den ovennævnte vare enten til deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, der handler som importør og fortolder varerne med henblik på fri omsætning i Unionen, eller til den første uafhængige kunde, der handler som importør og fortolder varerne med henblik på fri omsætning i Unionen. Sagt på en enkel måde skal modtageren handle som importør og fortolde varen med henblik på fri omsætning.

45. I den foreliggende sag er den virksomhed, som modtog varen, ikke importøren, og den fortoldede den ikke. Selv om det kan antages, at sagsøgeren modtog varen på vegne af importøren – som anført af sagsøgeren i retsmødet den 31. januar 2019 – konfronteres vi stadig med forpligtelsen til at fortolde varen med henblik på fri omsætning.

46. Ud over at varen ikke er blevet angivet til overgang til fri omsætning, synes den endvidere ikke at være blevet bragt i fri omsætning (14). Hvis den omhandlede vare anses for en »fællesskabsvare« og for leveret, er dette alene i henhold til artikel 866 i forordning nr. 2454/93.

47. For at være omfattet af denne bestemmelse skal den omhandlede toldskyld ved indførsel som udgangspunkt endvidere være opstået i medfør af toldkodeksens artikel 204, og importafgifterne skal være betalt. I den foreliggende sag var sådanne importafgifter imidlertid ikke betalt. Hvis varen blev leveret til den tiltænkte modtager, var det alene, fordi den krævede sikkerhed blev stillet. På forespørgsel af Domstolens medlemmer om dette punkt i retsmødet den 31. januar 2019 var parterne enige om, at sikkerhedsstillelsen ikke kan sidestilles med betaling af importafgifter.

48. Det kan således konkluderes, at hverken forhåndsbetingelsen eller den første betingelse som fastsat i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 er opfyldt. Importen er ikke blevet angivet til overgang til fri omsætning, virksomheden, som modtog varen, er ikke importøren, og varen er ikke formelt blevet bragt i fri omsætning.

49. De i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 fastsatte fritagelser ville med andre ord alene finde anvendelse, hvis en række andre forordninger finder anvendelse, og ved anvendelse af en række retlige fiktioner – som f.eks. at anse sagsøgeren for at være importøren og behandle betalingen af sikkerhedsstillelsen, som om den var importafgiften, der skal betales i henhold til artikel 866 i forordning nr. 2454/93.

50. Anvendelsen af lovgivningen på denne måde ville i praksis føre til en fordrejning af artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 og være i strid med den tidligere nævnte fortolkningsregel, hvorefter bestemmelserne, hvori en sådan fritagelse er fastsat, skal fortolkes strengt (15).

51. Det skal endvidere bemærkes, at de betingelser, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, er fastsat »for yderligere at sætte Kommissionen og toldmyndighederne i stand til effektivt at overvåge, om de pågældende virksomheder overholder tilsagnet, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt, pålægges den relevante antidumpingtold på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning« (16).

52. Som Domstolen allerede har bemærket i Isaac International-sagen (17), har en betingelse, som giver toldmyndighederne mulighed for på tidspunktet for de faktiske omstændigheder at undersøge, om alle kravene vedrørende den pågældende fritagelse for antidumpingtold er opfyldt, særlig betydning (18). Således kan anvendelsen af toldkodeksens artikel 212a ikke føre til det resultat, at en sådan fritagelse for antidumpingtold kan gives, selv om denne slags betingelse ikke er overholdt (19).

53. I en sammenhæng som den foreliggende sag er det min opfattelse, at de i artikel 3, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 fastsatte betingelser er af særlig betydning. Undladelsen af at sikre, at disse betingelser var opfyldt, understreger endvidere konklusionen om, at antidumpingfritagelsen ganske enkelt ikke finder anvendelse.

54. Som anført af Kommissionen i sit skriftlige indlæg (20) kan det ikke udelukkes, at en tredjeparts indtræden i proceduren – som sagsøgeren i den foreliggende sag – og opnåelsen af status som »fællesskabsvarer« på grundlag af en anden transaktion end frigivelsen af varerne til »fri omsætning« – som f.eks. i henhold til artikel 866 i forordning nr. 2454/93 – ødelægger muligheden for at kontrollere overholdelse af de øvrige betingelser i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, hvilket potentielt kan true Unionens økonomiske interesser.

55. På baggrund af ovenstående betragtninger skal jeg derfor konkludere, at den i artikel 3, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 anførte betingelse ikke er opfyldt ved anvendelse af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, når den virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707 nævnte virksomhed (som har fremstillet, afsendt og faktureret den pågældende vare), hverken var aktiv som importør af den pågældende vare og ej heller havde stået for dens overgang til fri omsætning, selv om virksomheden havde til hensigt at gøre det og også faktisk fik den pågældende vare leveret.

C. Om det tredje spørgsmål

56. Den forelæggende rets tredje spørgsmål ønskes kun besvaret, såfremt det andet spørgsmål måtte besvares bekræftende. Da det efter min opfattelse ikke er tilfældet, bør det ikke være nødvendigt at besvare dette spørgsmål. For fuldstændighedens skyld foreslår jeg ikke desto mindre at undersøge det.

57. Med sit tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om der ved anvendelsen af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, også kan fremlægges en tilsagnsfaktura og et eksporttilsagnscertifikat i den forstand, hvori udtrykkene er anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b) og c), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, inden for en af toldmyndighederne i henhold til toldkodeksens artikel 53, stk. 1, fastsat frist.

58. Som allerede nævnt i dette forslag til afgørelses punkt 41, skal bestemmelserne, hvori der er fastsat en fritagelse for antidumpingtold, fortolkes strengt.

59. Som omtalt af den forelæggende ret har Domstolen imidlertid i Tigers-dommen fastslået, at det inden for rammerne af toldkodeksens artikel 78 er tilladt at fremlægge nye oplysninger, der kan tages i betragtning af toldmyndighederne ligeledes efter toldangivelsen (21).

60. Det er min opfattelse, at denne løsning også finder analog anvendelse på sager, som opstår i henhold til toldkodeksens artikel 53. Jeg har denne opfattelse af følgende grunde.

61. For det første følger det af ordlyden af artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og i artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, at de importerede varer, som angives til overgang til fri omsætning, for at blive undtaget for den i disse forordninger fastsatte antidumping- og udligningstold skal ledsages af en tilsagnsfaktura og et eksporttilsagnscertifikat. Den pågældende ordlyd giver derimod på ingen måde nogen indikation af det tidspunkt, hvorpå en sådan faktura skal fremlægges.

62. Såfremt denne ordlyd antyder, at det »rette« tidspunkt er, når toldangivelsen foretages, skal det på samme måde, som Domstolen og generaladvokaten understregede i Tigers-sagen (22) vedrørende Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina (23), bemærkes, at ingen anden bestemmelse i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 eller forordning nr. 1239/2013 til forskel fra andre antidumpingforordninger præciserer, hvornår tilsagnsfakturaen og eksporttilsagnscertifikatet skal fremlægges over for toldmyndighederne (24).

63. Selv om toldkodeksens artikel 62 fastsætter en lignende regel, hvorefter der »[m]ed angivelsen skal følge samtlige dokumenter, som er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til«, fastslog Domstolen endvidere, at »den pågældende bestemmelse ikke [præciserer] de følger, der er forbundet med, at dokumenter, der vedlægges denne angivelse, […] ikke er i overensstemmelse med forskrifterne« (25).

64. For det andet er tidspunktet for toldangivelsen alene relevant for den i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 nævnte hypotese, dvs. når toldskylden opstår efter angivelsen til overgang til fri omsætning.

65. Dette er ikke tilfældet her. Måtte Domstolen godtage, at toldkodeksens artikel 212a finder anvendelse i tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, skal det medgives, at tidspunktet, hvorpå en tilsagnsfaktura og et eksporttilsagnscertifikat skal fremlægges, ikke kan være angivelsestidspunktet. Som jeg allerede har bemærket, er dette ikke tilfældet i den foreliggende sag.

66. Eftersom toldkodeksens artikel 53, stk. 1, derfor tillader – og endda pålægger – toldmyndighederne at træffe »alle nødvendige foranstaltninger […] for at få afklaret situationen vedrørende varer, for hvilke der ikke inden for de i artikel 49 fastsatte frister er blevet påbegyndt toldbehandling med henblik på deres angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse« (26), må det være tilladt at fremlægge tilsagnsfakturaen og eksporttilsagnscertifikatet i forbindelse med denne procedure inden for den af toldmyndighederne fastsatte frist eller senest inden frigivelsen af varen for at undgå enhver risiko for omgåelse.

67. Denne tankegang er i overensstemmelse med formålet med antidumping- og udligningstolden, der som allerede fremhævet i dette forslag til afgørelses punkt 34 er at undgå at forvolde en EU-erhvervsgren skade og ikke at straffe overtrædelsen af toldreglerne. Denne tankegang er mere generelt på linje med toldkodeksens formål, som navnlig ifølge kodeksens femte betragtning er at sikre en korrekt anvendelse af toldforskrifterne heri (27).

68. På baggrund af ovenstående betragtninger forekommer det mig, at det ved anvendelsen af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, er tilladt at fremlægge tilsagnsfakturaen og eksporttilsagnscertifikatet i den forstand, hvori udtrykkene er anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b) og c), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, inden for den af toldmyndighederne fastsatte frist eller senest inden varens frigivelse.

VI. Forslag til afgørelse

69. Jeg foreslår derfor, at Domstolen besvarer de to første præjudicielle spørgsmål, som er forelagt af Finanzgericht Hamburg (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg, Tyskland), således:

»1) Artikel 212a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks omfatter en fritagelse for antidumping- og udligningstold i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og artikel 2, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, forudsat at disse forordningers betingelser er opfyldt.

2) Den i artikel 3, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 anførte betingelse er ikke opfyldt ved anvendelse af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, når den virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den virksomhed, som er nævnt i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU af 4. december 2013 om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode (som har fremstillet, afsendt og faktureret den pågældende vare), hverken var aktiv som importør af den pågældende vare og ej heller havde stået for dens overgang til fri omsætning, selv om virksomheden havde til hensigt at gøre det og også faktisk fik den pågældende vare leveret.«

70. Hvis Domstolen ikke skulle dele min opfattelse med hensyn til det andet spørgsmål, foreslår jeg, at Domstolen besvarer det tredje præjudicielle spørgsmål, som er forelagt af Finanzgericht Hamburg (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg), således:

»3) Ved anvendelsen af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, er det tilladt at fremlægge tilsagnsfakturaen og eksporttilsagnscertifikatet i den forstand, hvori udtrykkene er anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b) og c), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, inden for den af toldmyndighederne fastsatte frist eller senest inden varens frigivelse.«

1 – Originalsprog: engelsk.

2 – EFT 1992, L 302, s. 1.

3 – EUT 2013, L 325, s. 1.

4 – EUT 2013, L 325, s. 66.

5 – EFT 1993, L 253, s. 1.

6 – EUT 2013, L 209, s. 26.

7 – Toldkodeksens artikel 212a.

8 – EFT 1997, L 17, s. 1.

9 – 12. betragtning til forordning (EF) nr. 82/97.

10 – Dom af 29.7.2010 (C-371/09, EU:C:2010:458).

11 – Jf. i denne forbindelse dom af 29.7.2010, Isaac International (C-371/09, EU:C:2010:458, præmis 40).

12 – Dom af 25.1.2017, Ultra-Brag (C-679/15, EU:C:2017:40, præmis 38).

13 – Dom af 17.9.2014, Baltic Agro (C-3/13, EU:C:2014:2227, præmis 24, min fremhævelse). Den samme fortolkningsregel finder anvendelse på toldkodeksens artikel 212a selv (jf. i denne retning dom af 29.7.2010, Isaac International, C-371/09, EU:C:2010:458, præmis 42).

14 – Ifølge de forklaringer, som Kommissionen gav i retsmødet den 31.1.2019, vil varen blive angivet til fri omsætning med tilbagevirkende kraft ved retssagens afslutning, når de relevante importafgifter er blevet betalt.

15 – Jf. i denne retning dom af 17.9.2014, Baltic Agro (C-3/13, EU:C:2014:2227, præmis 24).

16 – Dom af 17.9.2014, Baltic Agro (C-3/13, EU:C:2014:2227, præmis 29). Selv om forordning nr. 1238/2013 og nr. 1239/2013 ikke indeholder den samme betragtning som den, hvorpå Domstolen støtter sin fortolkning i Baltic Agro-dommen, er betingelserne, der kræves for at opnå fritagelsen, ensartede.

17 – Dom af 29.7.2010 (C-371/09, EU:C:2010:458).

18 – Jf. i denne retning dom af 29.7.2010, Isaac International (C-371/09, EU:C:2010:458, præmis 43).

19 – Jf. i denne retning dom af 29.7.2010, Isaac International (C-371/09, EU:C:2010:458, præmis 44).

20 – Jf. i denne retning punkt 45 og 49 i Kommissionens skriftlige indlæg.

21 – Dom af 12.10.2017, Tigers (C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 31).

22 – Jf. i denne retning dom af 12.10.2017, Tigers (C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 25), og generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse Tigers (C-156/16, EU:C:2017:474, punkt 60).

23 – EUT 2013, L 131, s. 1.

24 – Følgende fremgår af den relevante bestemmelse i forordningen, som er omtalt af generaladvokat Mengozzi i hans forslag til afgørelse Tigers (C-156/16, EU:C:2017:474): »Ved fremlæggelse af angivelsen om overgang til fri omsætning er fritagelse for tolden betinget af, at der for medlemsstaternes kompetente toldmyndigheder fremlægges et gyldigt, originalt produktionscertifikat udstedt af et af de selskaber, der er opført i stk. 4« (min fremhævelse) (artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2320/97 af 17.11.1997 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Ungarn, Polen, Rusland, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet, om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1189/93 og om afslutning af proceduren vedrørende import af den pågældende vare med oprindelse i Kroatien, EFT 1997, L 322, s. 1).

25 – Dom af 12.10.2017, Tigers (C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 28).

26 – Min fremhævelse.

27 – Jf. i denne retning generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse Tigers (C-156/16, EU:C:2017:474, punkt 52 og den deri nævnte retspraksis).