|
|
C-21/13 Simon, Evers & Co - Indstilling
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT
fremsat den 10. april 2014 (1)
Sag C-21/13
Simon, Evers & Co. GmbH
mod
Hauptzollamt Hamburg-Hafen
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland))
»Handelspolitik – forordning (EF) nr. 384/96 – antidumpingtold – omgåelse – forordning (EF) nr. 499/2009 – udvidelse af den endelige antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina til at omfatte importen af samme vare afsendt fra Thailand – gyldighed«
1. Med denne anmodning om en præjudiciel afgørelse anmoder Finanzgericht Hamburg (Tyskland) Domstolen om at træffe afgørelse om gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 499/2009 Rådets forordning (EF) nr. 499/2009 af 11. juni 2009 om udvidelse af den endelige antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved forordning (EF) nr. 1174/2005, til at omfatte importen af samme vare afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej (2) efter en undersøgelse vedrørende omgåelse i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (3) som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 af 8. marts 2004 (4).
2. Denne anmodning er fremsat i forbindelse med en tvist mellem Simon, Evers & Co. GmbH (5) og Hauptzollamt Hamburg-Hafen (hovedtoldkontoret i Hamburg havn) (6) vedrørende toldkontorets beslutning om at pålægge SECO at betale antidumpingtold.
3. Den foreliggende sag giver Domstolen lejlighed til at præcisere kravene til karakterisering af og bevis for tilstedeværelsen af de elementer, som er forudsætningen for, at der foreligger en omgåelse af antidumpingtolden, navnlig hvis de berørte parter nægter at samarbejde med EU’s institutioner.
4. I dette forslag til afgørelse vil jeg fastslå, at de berørte parters manglende samarbejde, selv om det påhviler EU-institutionerne at godtgøre, at alle de elementer, som er forudsætningen for, at der foreligger omgåelse af antidumpingtolden, er til stede, når de beslutter at udvide antidumpingtolden, giver dem mulighed for udelukkende at basere sig på de foreliggende oplysninger og af disse oplysninger udlede formodninger, der er rimeligt sandsynlige.
5. Jeg vil desuden fastslå, at Unionens retsinstansers prøvelse af den afgørelse, som Rådet for Den Europæiske Union har truffet, når der er tale om manglende samarbejde fra de berørte parters side, skal begrænse sig til en efterprøvelse af, at der ikke er anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved udvælgelsen og anvendelsen af de foreliggende oplysninger og ved konstateringen af en logisk og sandsynlig forbindelse mellem de forhold, der er fastslået på grundlag af disse oplysninger, og de påståede forhold.
6. Jeg vil i den foreliggende sag fastholde, at Rådet, efter at have konstateret en eksponentiel stigning i importen af håndbetjente palletrucks fra Thailand efter indførelsen af antidumpingtold på de samme varer med oprindelse i Kina, ikke har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved heraf at udlede, at der er sket en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og Den Europæiske Union i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, idet konstateringen af en samtidig stigning i importen fra Kina ikke kan sætte spørgsmålstegn ved denne vurdering, da denne stigning navnlig ikke står i forhold til stigningen i importen fra Thailand.
7. Jeg vil samtidig gøre gældende, at det tidsmæssige sammenfald, der er konstateret mellem ændringen i mønstrene for handelen og indførelsen af antitumpingtolden, samtidig med at der ikke findes nogen form for beviser på, at den pågældende vare fremstilles i det berørte tredjeland, med rimelighed har sandsynliggjort, at der er tale om en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af antidumpingtolden.
8. Jeg kan konkludere, at en vurdering af den omtvistede forordning i lyset af begrundelserne i forelæggelseskendelsen ikke har vist nogen elementer, der kan berøre forordningens gyldighed.
I – Retsforskrifter
A – Grundforordningen om modvirkning af omgåelse
9. Den første fællesskabsforanstaltning til modvirkning af omgåelse var forordning (EØF) nr. 1761/87 (7). For at bekæmpe en praksis, som bestod i at erstatte eksport af færdigvarer med eksport af samlede enkeltdele, som efterfølgende samles på en medlemsstats område i »samlefabrikker«, indførtes der med artikel 1 i forordning nr. 1761/87 et stk. 10 i artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2176/84 (8), hvorefter endelig antidumpingtold på visse betingelser kan opkræves på varer, der bringes på markedet i Det Europæiske Fællesskab efter samling eller fremstilling i Fællesskabet. Denne bestemmelse er medtaget uændret i forordning (EØF) nr. 2423/88 (9), som erstattede forordning nr. 2176/84.
10. Efterfølgende blev spørgsmålet om omgåelse drøftet i forbindelse med de indledende forhandlinger om aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (WTO-GATT 1994) (10), men da man ikke kunne nå frem til en aftale (11), indeholder antidumpingkodeksen af 1994 i sidste ende ingen bestemmelser herom (12).
11. Under disse omstændigheder besluttede Fællesskabet ensidigt at indføre nye foranstaltninger, der adskiller sig fra de tidligere foranstaltninger derved, at de dels omfatter andre former for omgåelse end den såkaldte »klassiske« omgåelse, som udgøres af samleoperationer, dels, når der er tale om samleprocesser, omfatter både de processer, der foregår i tredjelande, og de processer, der foregår i en medlemsstat.
12. Bestemmelserne om modvirkning af omgåelse var opstillet i grundforordningens artikel 13, der bestemmer følgende:
»1. Antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare [...] fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, eller dele deraf, når gældende foranstaltninger omgås. […] Omgåelse defineres som en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og Fællesskabet eller mellem individuelle selskaber i det land, der er omfattet af foranstaltninger, og Fællesskabet, som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, og hvor der foreligger beviser for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare, samt hvor der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.
[...]
2. En samleproces i Fællesskabet eller i et tredjeland anses for at indebære en omgåelse af gældende foranstaltninger, hvis:
a) processen er påbegyndt eller udvidet væsentligt siden eller umiddelbart forud for indledningen af antidumpingundersøgelsen, og de pågældende dele hidrører fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, og
[...]
og
c) virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne på og/eller mængderne af samme vare hidrørende fra en samleproces, og der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normalværdier for samme eller lignende varer.
3. Undersøgelser i henhold til denne artikel iværksættes på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller enhver interesseret part på grundlag af tilstrækkelige beviser vedrørende de faktorer, der er omhandlet i stk. 1. Undersøgelserne iværksættes efter konsultationer i det rådgivende udvalg ved en kommissionsforordning, hvori det også kan pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier. Undersøgelserne udføres af Kommissionen, som kan bistås af toldmyndighederne, og undersøgelserne afsluttes inden for ni måneder. Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at det er berettiget at udvide foranstaltningerne, vedtages dette af Rådet på forslag fra Kommissionen efter konsultation i det rådgivende udvalg. [...]
[...]«
13. Desuden bestemmer grundforordningens artikel 14 med overskriften »Generelle bestemmelser« følgende i stk. 6:
»Medlemsstaterne indberetter månedligt til Kommissionen tal vedrørende indførslen af varer, der er omfattet af undersøgelser og af foranstaltninger, samt det beløb, der er opkrævet i form af told i henhold til denne forordning.«
14. Endelig fremgår følgende af grundforordningens artikel 18 med overskriften »Manglende samarbejde«:
»1. I tilfælde, hvor en af de berørte parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for de frister, der er fastsat i denne forordning, eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Konstateres det, at en berørt part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Interesserede parter bør gøres bekendt med følgerne af manglende samarbejdsvilje.
[...]
5. Hvis afgørelser, herunder vedrørende den normale værdi, træffes på grundlag af stk. 1, herunder de oplysninger, der er meddelt i klagen, skal disse, hvor dette er praktisk muligt og under behørig hensyntagen til de tidsfrister, der er fastsat for undersøgelsen, kontrolleres på grundlag af oplysninger fra andre uafhængige kilder, der måtte være tilgængelige [...]
6. Er en berørt part ikke rede til at samarbejde i fornødent omfang, således at relevante oplysninger holdes tilbage, kan en sådan situation føre til et resultat, som er mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.«
B – Antidumpinglovgivningen om import af håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina
15. Efter visse fællesskabsproducenters indgivelse af en klage og en indledende undersøgelse, der dækkede perioden mellem den 1. april 2003 og den 31. marts 2004, offentliggjorde Kommissionen den 29. april 2004 en meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af håndbetjente pallevogne og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina (13).
16. I forlængelse af denne procedure vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 128/2005 af 27. januar 2005 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina (14).
17. Rådet vedtog efterfølgende forordning (EF) nr. 1174/2005 (15), hvormed der indførtes en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, der angives under KN-kode ex 84 27 90 00 og ex 84 31 20 00 (Taric-kode 8427 90 00 10 og 8431 20 00 10), med oprindelse i Kina (16).
18. Rådet vedtog senere forordning (EF) nr. 684/2008 af 17. juli 2008 om præcisering af anvendelsesområdet for de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 1174/2005 (17).
C – Udvidelse af lovgivningen til at omfatte importerede håndbetjente palletrucks afsendt fra Thailand
19. På grundlag af beviselementer, der ifølge Kommissionen ved første øjekast tydede på, at de antidumpingforanstaltninger, der anvendes på import af håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina, blev omgået med samleprocesser for det pågældende produkt i Thailand, vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 923/2008 (18).
20. Efter gennemførelsen af undersøgelsen af en eventuel omgåelse, der omfattede perioden mellem den 1. september 2007 og den 31. august 2008 foreslog Kommissionen Rådet, at det vedtog den omtvistede forordning, der udvidede den endelige antidumpingtold indført med forordning nr. 1174/2005 til at omfatte import af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej.
21. Med hensyn til afviklingen og undersøgelsen fremgår følgende af 6. til 9. betragtning til den omtvistede forordning:
»(6) Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Folkerepublikken Kina og Thailand, producenterne/eksportørerne i Folkerepublikken Kina og Thailand og de importører i Fællesskabet, som den vidste, var berørt af sagen, samt EF-erhvervsgrenen om indledningen af undersøgelsen. Der blev sendt spørgeskemaer til kendte eksportører og producenter i Folkerepublikken Kina og Thailand samt til de importører i Fællesskabet, som Kommissionen kendte fra den oprindelige undersøgelse, og til parter, som havde givet sig selv til kende inden for de frister, der var fastsat i artikel 3 i [forordning nr. 923/2008]. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i [denne forordning]. Alle parter blev underrettet om, at manglende samarbejdsvilje kunne medføre anvendelse af grundforordningens artikel 18 og afgørelser truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.
(7) Kommissionen modtog ingen besvarelser af spørgeskemaerne fra eksportører/producenter i Thailand og modtog heller ingen kommentarer fra de thailandske myndigheder. Kun en enkelt thailandsk eksportør/producent af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil], som i henhold til de oplysninger, Kommissionen rådede over på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen, eksporterede HPT til Fællesskabet i perioden fra 2005 indtil [undersøgelsesperioden], jf. betragtning 10, og som havde samleprocesser for [håndbetjente palletrucks] og væsentlige dele dertil i Thailand, meddelte, at den fra april 2008 var ophørt med at eksistere.
(8) En kinesisk eksporterende producent besvarede spørgeskemaet ved at angive sine eksportsalg til EF og en ubetydelig eksport af den pågældende vare til Thailand. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra de kinesiske myndigheder.
(9) Endelig har ni EF-importører afgivet besvarelser af spørgeskemaet med angivelse af deres import fra Folkerepublikken Kina og Thailand. Generelt kan det udledes af deres svar, at importen fra Thailand steg, og at importen fra Folkerepublikken Kina faldt pludseligt i 2006, året efter at den endelige antidumpingtold trådte i kraft. I de følgende år steg importen fra Folkerepublikken Kina atter, samtidig med at importen fra Thailand faldt en smule, men stadig lå et godt stykke over niveauet for 2005.«
22. Med hensyn til ændringen af mønstrene for handelen mellem tredjelandene og EF har 16.-20. betragtning til den omtvistede forordning følgende ordlyd:
»(16) På grund af manglende samarbejde fra de thailandske virksomheders side blev mængden og værdien af eksporten af den pågældende vare fra Thailand til Fællesskabet fastsat på grundlag af de faktiske foreliggende oplysninger, som i dette tilfælde bestod af statistiske data indsamlet af medlemsstaterne og sammenfattet af Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, og data fra Eurostat. Hvad angår dataene i svarene fra EF-importørerne, viste undersøgelsen, at den eksportmængde fra Thailand, der er anmeldt af EF-importørerne, kun udgjorde en særdeles lille andel af den samlede eksport fra Thailand af [håndbetjente palletrucks] og væsentlige dele dertil i løbet af [undersøgelsesperioden], nemlig mindre end 5%. Under disse omstændigheder konkluderedes det, at de statistiske data, Kommissionen rådede over, afspejler situationen med hensyn til mængderne og værdien af eksporten fra Thailand mere nøjagtigt end de begrænsede oplysninger, EF-importørerne har leveret.
(17) Efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne steg importen fra Thailand af [håndbetjente palletrucks] og væsentlige dele dertil fra 7 458 palletrucks i 2005 til 64 706 palletrucks i 2007, og den faldt i [undersøgelsesperioden] til 42 056 palletrucks.
(18) Importen fra Folkerepublikken Kina til Fællesmarkedet af [håndbetjente palletrucks] og væsentlige dele dertil steg fra 240 639 palletrucks i 2005 til 538 271 palletrucks i 2007 og 584 786 palletrucks i undersøgelsesperioden. Ifølge de foreliggende oplysninger kan denne stigning hovedsagelig tilskrives en øget eksport fra den kinesiske eksporterende producent, der er tildelt den laveste antidumpingtoldsats. Faktisk udgør eksporten fra denne part en overvældende procentandel af importen fra Folkerepublikken Kina til Fællesmarkedet af [håndbetjente palletrucks] og væsentlige dele dertil mellem 2005 og udgangen af [undersøgelsesperioden].
(19) På baggrund af denne situation kan det konkluderes, at der fandt en ændring sted i mønstret for handelen mellem EF, Folkerepublikken Kina og Thailand. Importen fra Folkerepublikken Kina fortsatte med at stige, men dette kan direkte tilskrives eksportaktiviteterne fra en enkelt kinesisk eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og som blev pålagt den laveste antidumpingtold. Til gengæld steg importen fra Thailand fra 2005 til 2007 med 868%, og den stabiliseredes i løbet af [undersøgelsesperioden] ved en stigning på 564% i forhold til 2005.
(20) Alt i alt tyder det konstaterede handelsmønster – selv om eksporten fra Folkerepublikken Kina er vedholdende – også på en signifikant stigning i eksporten fra Thailand. Den vedholdende eller fortsat stigende eksport fra Folkerepublikken Kina kan – selv om den var meget mindre mellem 2007 og [undersøgelsesperioden] end konstateret i forbindelse med den oprindelige undersøgelse – forklares ved, at langt størstedelen af eksporten kom fra den kinesiske virksomhed, der var tildelt den laveste antidumpingtold. Mønstret for Thailand kunne derimod kun forklares som resultatet af handlinger til omgåelse af foranstaltningerne.«
II – De faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
23. Den 6. oktober 2008 importerede SECO håndbetjente palletrucks fra Thailand.
24. Da importen af disse varer var underlagt den i den omtvistede forordning omhandlede antidumpingtold, pålagde Hauptzollamt med meddelelse af 12. august 2009 SECO en antidumpingtold på 9 666,90 EUR.
25. Da Hauptzollamt med afgørelse af 21. februar 2011 afviste klagen over denne meddelelse som ugrundet, anlagde SECO sag ved den forelæggende ret.
26. Denne ret er i tvivl om, hvorvidt de betingelser, der er opstillet i grundforordningens artikel 13, stk. 1, vedrørende bestemmelse af omgåelse af antidumpingtolden, er opfyldt i den foreliggende sag.
27. Finanzgericht Hamburg mener nærmere bestemt, at der skulle være givet oplysninger om udviklingen i importen fra Thailand, da denne, efter at være steget betydeligt i 2007, faldt meget i undersøgelsesperioden. Finanzgericht Hamburg mener imidlertid, at eksporten fra det land, der anvendes til omgåelsen, generelt stiger vedholdende eller forbliver konstant efter en markant stigning, når ændringen i mønstrene for handelen mellem tredjelande og Unionen skyldes omgåelse af antidumpingforanstaltningerne.
28. Den forelæggende ret er ligeledes i tvivl om, hvorvidt ændringen i mønstrene for handelen mellem tredjelande og Unionen kan tilskrives indførelsen af antidumpingtold på palletrucks med oprindelse i Kina, når importen fra Kina i referenceperioden også steg mærkbart. I perioden mellem 2005 og 2007 voksede importen fra Kina også kraftigt, mens eksporten fra Thailand, som kun udgjorde 7,19% af det antal palletrucks, der produceres i Kina til eksport, i den efterfølgende undersøgelsesperiode faldt med omkring 35% i modsætning til eksporten fra Kina, der fortsat voksede.
29. Endelig er Finanzgericht Hamburg i tvivl om, hvilken praksis, forarbejdning eller bearbejdning der har kunnet medføre en ændring i mønstrene for handelen mellem tredjelandene og Unionen, idet den konstaterer, at dette ikke præciseres i betragtningerne til den omtvistede forordning.
30. Det er på denne baggrund Finanzgericht Hamburg har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Er [...] [den omtvistede forordning ugyldig, fordi Kommissionen, i strid med de krav, der i henhold til [grundforordningens] artikel 13 […] gælder for konstatering af en omgåelse af antidumpingtoldforanstaltningerne, har antaget, at der foreligger en omgåelse, allerede fordi de tilsvarende udførsler fra Thailand er steget signifikant efter foranstaltningernes indførelse, selv om Kommissionen under henvisning til manglende samarbejde fra thailandske eksportørers side ikke har foretaget yderligere konkrete konstateringer?«
III – Vurdering
31. Den forelæggende ret ønsker med sin anmodning om en præjudiciel afgørelse nærmere bestemt oplyst, om den omtvistede forordning er ugyldig, fordi den ikke i tilstrækkelig grad har påvist, at der foreligger en omgåelse som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1, idet den ikke har karakteriseret dels ændringen i mønstrene for handelen mellem de berørte tredjelande, dels at der foreligger en praksis, en forarbejdning eller en bearbejdning, for hvilke der ikke findes nogen tilstrækkelig begrundelse eller økonomisk berettigelse ud over pålæggelsen af antidumpingtold på håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina.
A – Formaliteten med hensyn til ulovlighedsindsigelsen mod den omtvistede forordning
32. Inden jeg går over til at vurdere gyldigheden af den omtvistede forordning, mener jeg, at det er hensigtsmæssigt at undersøge, om SECO via en indsigelse for den nationale ret har kunnet gøre gældende, at forordningen er ulovlig.
33. Det følger således af den retspraksis, der blev indledt med dommen i sagen TWD Textilwerke Deggendorf (19), at en fysisk eller juridisk person ikke gyldigt kan anfægte lovligheden af en EU-retsakt ved de nationale domstole via en ulovlighedsindsigelse, når denne kunne have anfægtet retsakten ved et direkte annullationssøgsmål, men har ladet den bindende frist herfor udløbe (20). Denne frist er dog betinget af, at det konstateres, at den pågældende utvivlsomt er berettiget til at anlægge et annullationssøgsmål (21).
34. Det følger imidlertid af fast retspraksis, at forordninger om indførelse af en antidumpingtold, selv om de efter deres art og rækkevidde er generelle retsakter, idet de generelt finder anvendelse på de berørte økonomiske aktører, umiddelbart og individuelt kan berøre visse økonomiske aktører og bl.a. de importører, hvis videresalgspriser for de pågældende varer har indgået i beregningen af eksportprisen i tilfælde, hvor eksportøren og importøren er forbundne (22).
35. Det fremgår imidlertid ikke af sagens akter, at SECO, der handler som importør etableret i Unionen, skal betragtes som umiddelbart og individuelt berørt af den omtvistede forordning, og at SECO dermed kunne have anfægtet retsakten ved et direkte annullationssøgsmål.
36. Følgelig kan SECO, der kun berøres af den omtvistede forordning i det omfang selskabet »objektivt kommer ind under anvendelsesområdet« (23) for forordningens bestemmelser i sin egenskab af økonomisk aktør inden for den pågældende sektor, via en indsigelse påberåbe sig denne retsakts ulovlighed for den nationale ret, som derefter kan indbringe spørgsmålet for Domstolen i forbindelse med en præjudiciel procedure.
B – Realiteten
1. Parternes bemærkninger
37. SECO har gjort gældende, at Domstolen bør besvare det forelagte spørgsmål bekræftende, og har fremsat flere grunde til støtte herfor, der kort kan sammenfattes som følger.
38. Ændringen i mønsteret for handelen indebærer i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, et fald i importen fra tredjelande underlagt en antidumpingtold og en tilsvarende stigning i importen fra omgåelseslandet, idet førstnævnte erstattes med sidstnævnte (24). I den foreliggende sag er det imidlertid åbenbart, at importen af håndbetjente palletrucks med oprindelse i Kina ikke er blevet erstattet af en tilsvarende import fra Thailand, da importen fra Kina fordobledes mellem den periode, der var omfattet af den oprindelige undersøgelse, og den periode, der var omfattet af omgåelsesundersøgelsen.
39. Udvidelsen af en antidumpingtold forudsætter ligeledes, at der foreligger en omgåelse i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i grundforordningens artikel 13, stk. 1, og såfremt der konstateres samleprocesser, at de betingelser, der er opstillet i denne forordnings artikel 13, stk. 2, er opfyldt. Den omtvistede forordning indeholder imidlertid ingen detaljeret redegørelse for nogen form for omgåelse, og heller ikke, hvis det antages, at omgåelsen udgøres af de samleprocesser, der blev påvist på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen, for at de betingelser, der er opstillet i grundforordningens artikel 13, stk. 1, er opfyldt.
40. Desuden har EU-institutionerne ikke bevist, at ændringen i mønstrene for handelen var tilstrækkeligt begrundet eller økonomisk berettiget udelukkende som følge af indførelsen af antidumpingtolden.
41. Endelig har EU-institutionerne ikke godtgjort, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne og/eller mængderne af samme varer.
42. De intervenerende regeringer samt Rådet og Kommissionen bestrider, at den omtvistede forordning skulle være ugyldig og støtter deres holdning på følgende argumenter.
43. Den græske regering gør gældende, at der med grundforordningens artikel 18 indføres en formodning med henblik på at hjælpe EU-institutionerne med gennemførelsen af omgåelsesundersøgelsen, således at EU-institutionerne, hvis de berørte parters undlader at samarbejde, kan betegne de ændrede mønstre for handelen, der opstår umiddelbart efter indførelsen af antidumpingtolden, som omgåelse, medmindre de berørte parter fremlægger bevis for det modsatte.
44. I lighed hermed anfører den portugisiske regering, at grundforordningens artikel 13 skal fortolkes tilstrækkeligt fleksibelt, når de berørte parter ikke samarbejder, så manglende samarbejde i sig selv ikke kan forhindre vedtagelse af foranstaltninger til beskyttelse af handelen. Ifølge den portugisiske regering kan omgåelse, henset til den formodning, som de berørte parters manglende samarbejde fastsat i såvel grundforordningens artikel 18 og i artikel VI og bilag II til antidumpingkodeksen af 1994 medfører, udledes af den markante stigning i eksporten af håndbetjente palletrucks fra Thailand til Unionen og det tidsmæssige sammenfald mellem denne stigning og ikrafttrædelsen af de antidumpingforanstaltninger, der finder anvendelse på de samme varer med oprindelse i Kina. Desuden fremgår det af Kommissionens anvendelse af grundforordningen i praksis, at de vigtigste tegn på omgåelse altid følger af pludselige og store stigninger i importen af en bestemt vare fra et eller flere usædvanlige oprindelsessteder og et tidsmæssigt sammenfald mellem denne stigning og anvendelsen af antidumpingforanstaltninger (25).
45. Rådet og Kommissionen understreger, at mængden og værdien af den thailandske eksport af håndbetjente palletrucks på grund af de thailandske eksporterende producenters manglende samarbejde blev fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, som i dette tilfælde bestod af statistiske data indsamlet af medlemsstaterne og sammenfattet af Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, og oplysninger fra Eurostat.
46. Ifølge EU-institutionerne har de, efter at de på grundlag af de faktiske foreliggende oplysninger har konstateret en ændring i mønstrene for handelen, godtgjort, at importen fra Thailand begyndte at stige kort tid efter indførelsen af told på import på varer med oprindelse i Kina, og de oplyser, at de ikke har modtaget nogen beviser, der vil kunne forklare denne store stigning, og navnlig intet bevis, der giver anledning til at tro, at der foregår en egentlig fremstilling af håndbetjente palletrucks i Thailand.
47. Ifølge grundforordningens artikel 13, stk. 1, påhviler det således ifølge EU-institutionerne de berørte parter at bevise, at der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for de ændrede mønstre for handelen. Domstolen skulle desuden have bekræftet denne fremgangsmåde i Brother International-dommen (26).
48. Rådet og Kommissionen gør desuden gældende, at grundforordningen ikke giver dem nogen beføjelser til at tvinge de virksomheder, der er omfattet af en undersøgelse, til at deltage i undersøgelsen eller til at fremlægge oplysninger.
49. Rådet og Kommissionen erkender, at omgåelse i et klassisk mønster er kendetegnet ved et fald i eksporten fra det land, der underlægges antidumpingforanstaltninger, og en tilsvarende stigning i eksporten fra det land, der er omfattet af omgåelsesproceduren, idet de gør gældende, at et sådant mønster ikke er en absolut betingelse for, at der kan indføres foranstaltninger til bekæmpelse af omgåelse, da hverken grundforordningens artikel 13, stk. 1, eller retspraksis kræver bevis for, at der er sket en erstatning.
50. Kommissionen præciserer, at den var i besiddelse af officielle handelsstatistikker fra den thailandske regering, hvoraf det fremgik, at importen af væsentlige dele til håndbetjente palletrucks fra Kina til Thailand var steget brat i løbet af perioden mellem 2005 og 2007, idet den var vokset fra 77 tons i perioden august til december 2004 til 1 271 tons i perioden august til december 2007.
51. Den tilføjer, at det på grund af de berørte virksomheders manglende samarbejde var umuligt for den at indhente mere nøjagtige oplysninger om, hvordan omdannelsen af væsentlige dele til palletrucks til færdige håndbetjente palletrucks foregik i Thailand.
52. Kommissionen gør endvidere gældende, at begreberne »praksis«, »forarbejdning« og »bearbejdning« i grundforordningens artikel 13, stk. 1, ikke udgør et selvstændigt kriterium for omgåelse, i det mindste ikke, når der er tale om manglende samarbejde, og at det påhviler de thailandske eksportører at påvise, at den bratte stigning i importen af væsentlige dele med oprindelse i Kina og den samtidige markante stigning i eksporten af palletrucks til Unionen kan forklares ved nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af antidumpingtolden. Denne bevisbyrderegel underbygges desuden af Brother International-dommen (27), selv om Kommissionen understreger, at denne dom ikke vedrører lovligheden af en forordning om udvidelse af antidumpingtold.
2. Vurdering
a) Omfanget af vurderingen af gyldighed
53. Det bemærkes, at Finanzgericht Hamburg, som det fremgår af forelæggelseskendelsen, med sit spørgsmål kun har fundet det nødvendigt at anmode Domstolen om at prøve gyldigheden af den omtvistede forordning med hensyn til to af de fire elementer, der udgør omgåelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, nemlig ændringen i mønstret for handelen mellem tredjelande og Unionen og praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. SECO anmoder imidlertid Domstolen om at udvide sin prøvelse til at omfatte spørgsmålet om, hvorvidt EU-institutionerne har godtgjort, at virkningen af tolden undergraves i henseende til priserne og/eller mængderne af samme varer.
54. Ifølge fast retspraksis baseret på princippet om, at det udelukkende tilkommer den nationale ret, som sagen er indbragt for, og som har ansvaret for den retsafgørelse, der skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, både om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, og relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen, hvorfor der er ingen grund til at lade prøvelsen af gyldigheden af en EU-retsakt omfatte grunde, som ikke er nævnt af den forelæggende ret, som f.eks. dem, der er fremsat af parterne i hovedsagen (28).
55. Under disse omstændigheder skal Domstolens prøvelse i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse om vurdering af gyldigheden, når den nationale ret begrænser de grunde, i forhold til hvilke den ønsker en bestemmelse i EU-retten underlagt en prøvelse af gyldigheden, begrænses til en prøvelse af disse grunde, medmindre Domstolen af egen drift eventuelt påkender et anbringende vedrørende et grundlæggende retsprincip.
56. Domstolen skal derfor ikke prøve de ugyldighedsgrunde, som SECO har fremført i sine bemærkninger vedrørende den omtvistede forordning, og hvorefter EU-institutionerne har tilsidesat grundforordningens artikel 13, stk. 1, og begrundelsespligten, da de ikke har godtgjort, at importen fra Thailand i forhold til priserne og/eller mængderne har undergravet virkningerne af antidumpingtolden på varer importeret fra Kina.
b) Den omtvistede forordnings gyldighed
i) Generelle overvejelser om konsekvenserne af de berørte parters manglende samarbejde
57. Inden jeg går i detaljer med årsagerne til, at den forelæggende ret nærer tvivl om den omtvistede forordnings gyldighed, vil jeg overveje de konsekvenser, der kan drages af de berørte parters manglende samarbejde, som den græske og den portugisiske regering samt Rådet og Kommissionen bruger som argument for navnlig at godtgøre, at anvendelsen af tilgængelige oplysninger er berettiget, og at de elementer, der i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, kendetegner omgåelse, i dette tilfælde skal fortolkes mere fleksibelt.
58. Grundforordningen indeholder en særlig artikel vedrørende manglende samarbejde, nemlig artikel 18, som er en gennemførelse i EU-retten af indholdet i punkt 6.8 samt bilag II til antidumpingkodeksen af 1994, i betragtning af hvilke den i videst muligt omfang skal fortolkes (29).
59. Grundforordningens artikel 13 indeholder seks stykker, der vedrører henholdsvis de tilfælde, hvor de foreliggende faktiske oplysninger kan anvendes på bekostning af en eller flere berørte parters egne oplysninger, manglende indgivelse af svar i edb-sprog, de tilfælde, hvor der er indgivet oplysninger, som ikke er fyldestgørende i enhver henseende, de tilfælde, hvor oplysninger indgivet af en part ikke godtages, den nødvendige kontrol, når konklusionerne er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, og endelig det tilfælde, hvor en berørt part ikke samarbejder.
60. To af disse stykker er særlig betydningsfulde.
61. I grundforordningens artikel 18, stk. 1, bestemmes det udtrykkeligt, at der i tilfælde, hvor en af de berørte parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for de frister, der er fastsat i denne forordning, eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.
62. Dernæst bestemmer grundforordningens artikel 18, stk. 6, at er en berørt part ikke rede til at samarbejde i fornødent omfang, således at relevante oplysninger holdes tilbage, kan en sådan situation føre til et resultat, som er mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.
63. Mens der findes en klar løsning på den første bestemmelse, er det vanskeligere at anlægge en entydig fortolkning af den anden bestemmelse. Jeg mener, at der kan drages tre konsekvenser af de berørte parters manglende samarbejde, når disse bestemmelser anvendes samlet. Den første vedrører EU-institutionernes mulighed for udelukkende at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, mens den anden vedrører disse institutioners mulighed for på grundlag af disse oplysninger at udlede formodninger, der er rimeligt sandsynlige. Endelig vedrører den tredje konsekvens, der kan drages af manglende samarbejde, en begrænsning af domstolsprøvelsens omfang.
– EU-institutionernes mulighed for udelukkende at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger
64. Det skal bemærkes, at Rådet og Kommissionen, da bestemmelsen om modvirkning af omgåelse i grundforordningens artikel 13, stk. 3, ikke tillægger Kommissionen undersøgelsesbeføjelser, der gør det muligt for den at tvinge de producenter eller eksportører, der er omfattet af klagen, til at deltage i en undersøgelse eller fremlægge oplysninger, er afhængige af parternes frivillige samarbejde om at forsyne institutionerne med de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte frister (30).
65. I denne forbindelse er grundforordningens artikel 18, stk. 1, idet den gør det muligt at træffe afgørelser på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, utvivlsomt et udtryk for EU-lovgivers ønske om at forenkle Rådets og Kommissionens prøvelse, når de støder på materielle hindringer, som skyldes, at de berørte virksomheder handler i ond tro.
66. Dog bemærkes, at EU-institutionernes mulighed for at anvende de foreliggende oplysninger, når en virksomhed nægter at samarbejde, eller når den har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, afbødes af forpligtelsen i grundforordningens artikel 18, stk. 5, til at kontrollere disse oplysninger på grundlag af oplysninger fra andre uafhængige kilder.
67. Dette krav om forsigtighed ved anvendelsen af disse oplysninger, der kan anses for at følge af princippet om god forvaltningsskik (31), er så meget desto vigtigere, som de berørte virksomheders manglende samarbejde efter min mening giver EU-institutionerne ret til ikke blot at træffe faktuelle afgørelser på grundlag af ufuldstændige oplysninger, men også til på grundlag af disse afgørelser at udlede formodninger, der gør det muligt at fastslå eksistensen af de faktiske omstændigheder, der udgør omgåelse i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i grundforordningens artikel 13, stk. 1.
– EU-institutionernes mulighed for på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger at udlede formodninger, der er rimeligt sandsynlige
68. Det fremgår uomtvisteligt af grundforordningens artikel 18, at EU-lovgiver ikke har ønsket at indføre en lovsformodning, der gør det muligt direkte af de berørte parters manglende samarbejdsvilje at udlede, at der er tale om en omgåelse, og som fritager EU-institutionerne fra ethvert krav om bevisførelse.
69. Henset til muligheden for at drage endog definitive konklusioner på grundlag af foreliggende faktiske oplysninger og for at behandle den part, der ikke samarbejder, eller som kun samarbejder delvist, mindre gunstigt, end hvis denne havde samarbejdet, mener jeg dog, at det er lige så indlysende, at EU-institutionerne har ret til på grundlag af det direkte bevis for de faktiske omstændigheder, som de har kunnet udlede på grundlag af de oplysninger, de er i besiddelse af, at udlede et indirekte bevis for de faktiske omstændigheder, der forbliver ukendte på grund af parternes manglende samarbejde. Med andre ord giver grundforordningens artikel 18 EU-institutionerne mulighed for at basere sig på formodninger, når der findes en logisk og rimelig forbindelse mellem de påviste faktiske omstændigheder og de faktiske omstændigheder, der forbliver ukendte. forbydes disse institutioner at påberåbe sig sådanne formodninger, svarer det til at skabe en uoverstigelig forhindring for at vedtage omgåelsesforanstaltninger, når de virksomheder, der er omfattet af undersøgelsen nægter at samarbejde.
70. Jeg mener derfor, at EU-institutionernes praksis, der består i at basere sig på formodninger, når de berørte parter nægter at samarbejde, fuldt ud er i overensstemmelse med lovgivningen.
71. Denne praksis udøves naturligvis under EU-Domstolens kontrol, selv om denne kontrol er underlagt visse begrænsninger.
– Begrænsningen i domstolsprøvelsen af retsakter vedtaget af EU-institutionerne
72. Denne anmodning om vurdering af gyldigheden kræver, at Domstolen prøver lovligheden af den omtvistede forordning i forhold til de grunde, der er anført af den forelæggende ret, hvorved spørgsmålet om omfanget af domstolsprøvelsen af de antidumpingforanstaltninger, som Rådet har vedtaget, og nærmere bestemt af forordninger om udvidelse, opstår.
73. I en situation, som den, der gør sig gældende i hovedsagen, er der to begrundelser for at begrænse domstolsprøvelsen.
74. Den første begrænsning vedrører det berørte område.
75. I denne henseende fremgår det af fast retspraksis, at Unionens institutioner inden for den fælles handelspolitik og ganske særligt med hensyn til handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger har et vidt skøn som følge af kompleksiteten af de økonomiske, politiske og retlige situationer, de skal undersøge. Domstolsprøvelsen af de skøn, som EU-institutionerne har anlagt, er således begrænset til en prøvelse af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, at der ikke er anlagt et åbenbart urigtigt skøn af de nævnte faktiske omstændigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning (32).
76. Domstolen har således konstateret, at valget mellem de forskellige metoder til beregning af dumpingmargenen eller antidumpingtolden (33), vurderingen af varens normalværdi eller valget af referenceland til fastsættelse af denne værdi, når varerne har oprindelse i et land uden markedsøkonomi (34), vurderingen af dumpingimportens virkning på EU-erhvervsgrenen (35), bestemmelsen af den periode, der skal tages i betragtning med henblik på fastlæggelse af skaden (36), eller spørgsmålet om, hvorvidt Unionens interesser gør EU-foranstaltninger påkrævet (37), forudsætter en vurdering af komplekse økonomiske situationer.
77. Den anden begrænsning følger af de berørte parters adfærd.
78. Jeg mener, at når de berørte parter nægter at samarbejde, skal Unionens retsinstansers prøvelse af den afgørelse, som Rådet har truffet, begrænses til en prøvelse af, at der ikke er anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved udvælgelsen og anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger og ved anvendelsen af formodninger, der er rimeligt sandsynlige.
79. Det manglende samarbejde, der giver EU-institutionerne mulighed for, når det er umuligt at opnå egentlig sikkerhed, at støtte sig til en høj sandsynlighed, medfører med andre ord en ændring af genstanden for domstolsprøvelsen, som skal vedrøre sandsynligheden af de formodninger, som EU-institutionerne har udledt på grundlag af de oplysninger, de er i besiddelse af.
80. I overensstemmelse med Domstolens faste praksis, hvorefter en formodning, selv om den er vanskelig at afkræfte, holdes inden for rimelige grænser, når den står i rimeligt forhold til det forfulgte mål, når der er mulighed for at føre modbevis, og retten til forsvar er sikret (38), er Unionens retsinstanser afgjort forpligtet til at iværksætte en prøvelse af, hvorvidt det er forholdsmæssigt at anvende formodninger.
81. Jeg foreslår, at der foretages en sådan prøvelse af den omtvistede forordning i forhold til de ugyldighedsgrunde, som den forelæggende ret har anført.
ii) Undersøgelse af ugyldighedsgrundene
82. Det skal undersøges, om Rådet har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at fastslå, at der er sket en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og Unionen, der følger af praksis, forarbejdning og bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af antidumpingtolden.
83. For det første mener jeg, at Rådet ikke har tilsidesat grundforordningens artikel 13, stk. 1, eller anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at fastslå, at der er sket en ændring i mønstrene for handelen mellem de berørte tredjelande og Unionen.
84. Det fremgik af de foreliggende faktiske oplysninger, at importen af håndbetjente palletrucks fra Thailand var steget fra 7 458 i 2005 til 63 706 i 2007, hvilket er en stigning på 868%, inden den igen faldt til 42 056 i løbet af undersøgelsesperioden, hvilket dog stadig var en stigning på 564% i forhold til 2005.
85. Derfor mener jeg, at Rådet udelukkende har karakteriseret ændringen i mønstrene for handelen på grundlag af en eksponentiel stigning i importen fra Thailand efter indførelsen af antidumpingtolden, som blev opretholdt i undersøgelsesperioden omend på et lavere niveau, eftersom antallet af håndbetjente palletrucks importeret fra Thailand i løbet af denne periode ikke har stået i forhold til det antal håndbetjente palletrucks, der blev importeret inden indførelsen af tolden.
86. Jeg mener ikke, at konstateringen af en samtidig stigning i importen af palletrucks fra Kina kan sætte spørgsmålstegn ved denne vurdering. Selv om konstateringen i 20. betragtning til den omtvistede forordning af en »vedholdende« eksport fra Kina forekommer unøjagtig, hvilket den forelæggende ret med rette har anført, eftersom denne eksport mellem 2005 og undersøgelsesperioden tværtimod er vokset, står det ikke desto mindre klart, at denne stigning, selv om den er stor, ikke står i forhold til den eksponentielle stigning i importen af håndbetjente palletrucks fra Thailand umiddelbart efter indførelsen af antidumpingtolden.
87. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at definitionen af omgåelse i grundforordningens artikel 13, stk. 1, er formuleret i meget brede vendinger, der giver EU-institutionerne et vidt skøn, og at der navnlig ikke findes nogen præcisering af arten af eller retningslinjerne for »ændring i mønstrene for handelen mellem tredjelandene og Unionen« (39). Som Rådet og Kommissionen med rette har gjort gældende, indebærer denne brede definition ikke, at importen fra et land underlagt antidumpingtold erstattes af import fra det land, der er omfattet af proceduren til modvirkning af omgåelse.
88. Da de berørte parter har undladt at samarbejde, mener jeg for det andet, at det tidsmæssige sammenfald, der er konstateret mellem ændringen i mønstrene for handelen og indførelsen af antitumpingtolden, samtidig med at der ikke findes nogen som helst beviser på, at den pågældende vare fremstilles i det berørte tredjeland, med rimelighed har sandsynliggjort, at der er tale om en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af antidumpingtolden.
89. Dette tidsmæssige sammenfald giver i sig selv anledning til en formodning for, at Rådet ikke kan kritiseres for, at det ikke har karakteriseret den praksis, forarbejdning eller bearbejdning nærmere, som har forårsaget ændringen i mønstrene for handelen, selv om det ganske vist er beklageligt, at Rådet ikke har gengivet visse oplysninger om bl.a. importen af væsentlige dele til håndbetjente palletrucks fra Folkerepublikken Kina til Thailand i betragtningerne til den omtvistede forordning (40).
90. Selv om Brother International-dommen (41) vedrører et andet område end omgåelse af antidumpingtold, synes det ræsonnement, som jeg foreslår Domstolen at følge, at bekræftes af fremgangsmåden i den dom, hvoraf det modsætningsvis kan sluttes, at hvis samlingen flyttes fra det land, hvor fremstillingen af enkeltdelene har fundet sted til et andet land, begrunder dette i sig selv en formodning om, at denne flytning udelukkende sker med det formål at omgå gældende retsforskrifter, når der foreligger et tidsmæssigt sammenfald mellem ikrafttrædelsen af den relevante lovgivning og flytningen af samlingen (42).
91. Desuden mener jeg, i modsætning til, hvad SECO gør gældende, ikke, at Rådet kan kritiseres for at have påvist eksistensen af samleprocesser uden at fastslå, om de opfyldte kravene i grundforordningens artikel 13, stk. 2. Mens det i 4. og 21. betragtning til den omtvistede forordning fremhæves, at de oplysninger, som Kommissionen var i besiddelse af, syntes at indikere, at der forefandtes et betragteligt antal samleprocesser i Thailand, præciseredes det i 11. betragtning til den omtvistede forordning, at Kommissionen ikke var i stand til direkte på stedet at verificere karakteren af importen afsendt fra Thailand på grund af manglende samarbejde fra producenter/eksportører af håndbetjente palletrucks i Thailand. Udgangshypotesen vedrørende samleprocesser kunne således ikke verificeres. Selv om det antages, at denne hypotese kan bekræftes, forholder det sig ikke desto mindre således, at umuligheden af at fastlægge de faktiske omstændigheder som følge af, at de berørte parter nægtede at samarbejde, under alle omstændigheder begrunder, at der anvendes en formodning om, at de betingelser, der er fastsat i grundforordningens artikel 13, stk. 2, er opfyldt (43).
92. Under disse omstændigheder fremgår det ikke, at Rådet, da det vedtog den omtvistede forordning, anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de faktiske omstændigheder.
93. Det skal tilføjes, at intet tyder på, at EU-institutionerne skulle have tilsidesat de proceduremæssige krav, der påhviler dem i forbindelse med undersøgelsen af, om antidumpingtolden omgås.
94. Det skal navnlig bemærkes, at Kommissionen har givet de berørte parter mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger og for at anmode om at blive hørt, og at alle parter er blevet informeret om, at manglende samarbejde ville kunne føre til anvendelse af grundforordningens artikel 18 og til, at der blev draget konklusioner på grundlag af de foreliggende oplysninger.
95. Kommissionen har desuden ikke begrænset sig til de beviser, som den var i besiddelse af på tidspunktet for indledning af den oprindelige undersøgelse. Den har ligeledes taget hensyn til statistiske oplysninger indsamlet af medlemsstaterne, som den har sammenfattet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, samt til Eurostats statistikker.
96. Derfor mener jeg, at en vurdering af den omtvistede forordning i lyset af begrundelserne i forelæggelseskendelsen ikke har vist, at der findes elementer, som kan berøre gyldigheden heraf.
IV – Forslag til afgørelse
97. Henset til det ovenstående foreslår jeg Domstolen, at den besvarer det af Finanzgericht Hamburg forelagte spørgsmål, således:
»Undersøgelsen af Rådets forordning (EF) nr. 499/2009 af 11. juni 2009 om udvidelse af den endelige antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved forordning (EF) nr. 1174/2005, til at omfatte importen af samme vare afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej, i lyset af de i forelæggelseskendelsen angivne grunde intet frembragt, der kan rejse tvivl om forordningens gyldighed.«
1 –Originalsprog: fransk.
2 –EUT L 151, s. 1, herefter »den omtvistede forordning«.
3 – EFT 1996, L 56, s. 1.
4 –EUT L 77, s. 12, herefter »grundforordningen«. Denne forordning er blevet erstattet og kodificeret ved Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51, og berigtigelse hertil EUT 2010 L 7, s. 22). Henset til datoen for vedtagelsen af den omtvistede forordning skal tvisten dog pådømmes på grundlag af grundforordningen. Det bemærkes, at ændringerne af definitionen af omgåelse i forordning nr. 461/2004, såfremt den forelæggende ret ikke i sin forelæggelseskendelse har taget hensyn til disse ændringer, ikke nogen indflydelse på besvarelsen af det forelagte spørgsmål.
5 –Herefter »SECO«.
6 –Herefter »Hauptzollamt«.
7 – Rådets forordning af 22. juni 1987 om ændring af forordning (EØF) nr. 2176/84 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europæiske økonomiske Fællesskab, EFT L 167, s. 9.
8 – Rådets forordning af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europæiske økonomiske Fællesskab, EFT L 201, s. 1.
9 – Rådets forordning af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europæiske økonomiske Fællesskab, EFT L 209, s. 1.
10 –EFT 1994 L 336, s. 103, herefter »antidumpingkodeksen af 1994«.
11 –Dette spørgsmål var endog et centralt element i drøftelserne i forbindelse med de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi. Jf. i denne retning S. Holmes, »Anti-circumvention under the European Union’s new anti-dumping rules«, Journal of World Trade, 1995, s. 161.
12 –Forhandlingerne mundede kun ud i vedtagelsen af en ministeriel erklæring med titlen »Beslutning om modvirkning af omgåelse«, hvorved ministrene, »som er opmærksomme på det ønskelige i, at der anvendes ensartede regler på [området modvirkning af omgåelse af antidumpingforanstaltninger], så hurtigt som muligt beslutter at henvise dette spørgsmål til afgørelse i Antidumpingudvalget.«
13 – EUT 2004, L 103, s. 85.
14 – EUT L 25, s. 16.
15 – Rådets forordning af 18. juli 2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, EUT L 189, s. 1.
16 – Jf. artikel 1 i forordning nr. 1174/2005.
17 –EUT L 192, s. 1. Mens de produkter, der var omfattet af den oprindelige undersøgelse, uden yderligere præciseringer var »håndbetjente palletruck, ikke-selvkørende, der anvendes til håndtering af materiale, som normalt er anbragt på paller, samt væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning« (9. betragtning til forordning nr. 684/2008), præciseres det i denne forordning, hvad der forstås ved »håndbetjente palletrucks«. Det drejer sig om »truck på hjul med gaffelarme til at løfte og manøvrere paller, beregnet til at blive skubbet, trukket og styret manuelt på et glat, jævnt og hårdt underlag af en gående operatør, som anvender en bevægelig styrestang« (forordningens artikel 1). Det tilføjes, at disse palletrucks »kun [er] beregnet til at løfte materiale tilstrækkeligt til, at det kan transporteres, og det sker ved pumpebevægelser med styrestangen, og de har ikke andre yderligere funktioner eller anvendelser« (idem).
18 – Forordning (EF) af 12. september 2008 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 1174/2005, som ændret ved forordning (EF) nr. 684/2008, over for importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering, EUT L 252, s. 3.
19 – C-188/92, EU:C:1994:90.
20 – Præmis 17 og 18.
21 – Jf. navnlig dom Pringle, C-370/12, EU:C:2012:756, præmis 41 og 42.
22 –Jf. navnlig dom Nachi Europe, C-239/99, EU:C:2001:101, præmis 21.
23 – Dette udtryk findes i dom Allied Corporation m.fl. mod Kommissionen (239/82 og 275/82, EU:C:1984:68, præmis 15).
24 – SECO nævner til støtte for sine argumenter flere forordninger om udvidelse af antidumpingtolden, i hvilke der konstateres en erstatning.
25 – Den portugisiske regering henviser her eksempelvis til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 14/2012 af 9. januar 2012 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2010 på importen af visse former for tråd af molybdæn med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af visse former for tråd af molybdæn afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, og om afslutning af undersøgelsen, for så vidt angår varer afsendt fra Schweiz, EUT L 8, s. 22.
26 –C-26/88, EU:C:1989:637.
27 –EU:C:1989:637.
28 – Jf. i denne retning dom Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl. (C-305/05, EU:C:2007:383, præmis 17-19); Nuova Agricast (C-390/06, EU:C:2008:224, præmis 43 og 44), samt dom Hoesch Metals and Alloys (C-373/08, EU:C:2010:68, præmis 59 et 60). Denne afgrænsning af prøvelsen af gyldigheden forklares ikke blot ved selve målet med samarbejdsordningen mellem Domstolen og de nationale retter, der indføres med artikel 267 TEUF, men ligeledes, som generaladvokat Poiares Maduro anførte i punkt 23 i sit forslag til afgørelse i sagen Arcelor Atlantique og Lorraine m.fl. (C-127/07, EU:C:2008:728), respekt for den rolle, den nationale ret spiller som domstol i Unionen, idet den har beføjelser til at efterprøve lovligheden af EU-retsakter, mens kun Domstolen kan fastslå en retsakts ugyldighed.
29 – Jf. vedrørende denne fortolkningsregel navnlig dom Petrotub og Republica (C-76/00 P, EU:C:2003:4, præmis 56). Jf. ligeledes vedrørende anvendelse af denne regel i forbindelse med fortolkningen af grundforordningens artikel 18, Rettens dom Sun Sang Kong Yuen Shoes Factory mod Rådet (T-409/06, EU:T:2010:69, præmis 103).
30 – Jf. i denne retning Den Europæiske Unions Rets dom Transnational Company »Kazchrome« og ENRC Marketing mod Rådet (T-192/08, EU:T:2011:619, præmis 272).
31 – Jf. i denne retning C. Stanbrook, og P. Bentley, »Dumping and subsidies – The Law and Procedures Governing the Imposition of Anti-dumping and Countervailing Duties in the European Community«, 3. udg., Kluwer Law International, London, 1996, s. 168.
32 –Jf. dom Rådet og Kommissionen mod Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP (C-191/09 P og C-200/09 P, EU:C:2012:78, præmis 63 og den deri nævnte retspraksis).
33 –Jf. dom Minolta Camera mod Rådet (C-178/87, EU:C:1992:112, præmis 41)
34 –Jf. dom Nölle (C-16/90, EU:C:1991:402, præmis 11).
35 –Jf. dom Ikea Wholesale (C-351/04, EU:C:2007:547, præmis 61-63).
36 –Jf. dom Nakajama mod Rådet (C-69/89, EU:C:1991:186, præmis 86).
37 –Jf. dom Sharp Corporation mod Rådet (C-179/87, EU:C:1992:113, præmis 58).
38 –Jf. dom Elf Aquitaine mod Kommissionen (C-521/09 P, EU:C:2011:620, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis).
39 – Flere kommentatorer har understreget den meget brede formulering i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Jf. navnlig Van Bael & Bellis, Anti-Dumping and other Trade Protection Laws of the EC«, 4. udg., Kluwer Law International, Haag, 2004, som bemærker, at denne bestemmelse »is intended to catch all forms of circumvention« (s. 485). Jf. ligeledes Y. Yu, »Circumvention and anti-circumvention measures – The impact on anti-dumping practise in international trade«, Kluwer Law International, 2008, der betegner definitionen af omgåelse i EU-retten som en »catchall definition« (s. 22).
40 –Jf. Kommissionens indlæg (punkt 12 og bilag K.1).
41 – EU:C:1989:637.
42 –Præmis 28.
43 –Se vedrørende anvendelsen af en sådan formodning Rådets forordning (EF) nr. 866/2005 af 6. juni 2005 om udvidelse af de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved forordning (EF) nr. 1470/2001, til også at omfatte importen af samme vare afsendt fra Den Socialistiske Republik Vietnam, Den Islamiske Republik Pakistan og Republikken Filippinerne (EUT L 145, s. 1).