C-97/19 Pfeifer & Langen - Dom

C-97/19 Pfeifer & Langen - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)

16. juli 2020

»Præjudiciel forelæggelse – toldkodeks – toldangivelser – kodeksens artikel 78 – revision af toldangivelsen – klarererens navn – ændring af oplysningerne vedrørende klarererens identitet med henblik på at påvise et indirekte repræsentationsforhold – indirekte repræsentation af den person, der har opnået en importlicens«

I sag C-97/19,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager, Düsseldorf, Tyskland) ved afgørelse af 9. januar 2019, indgået til Domstolen den 8. februar 2019, i sagen

Pfeifer & Langen GmbH & Co. KG

mod

Hauptzollamt Köln,

har

DOMSTOLEN (Anden Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, A. Arabadjiev (refererende dommer), og dommerne P.G. Xuereb og T. Von Danwitz,

generaladvokat: G. Hogan,

justitssekretær: fuldmægtig M. Krausenböck,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 19. december 2019,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Pfeifer & Langen GmbH & Co. KG ved Rechtsanwalt D. Ehle,

– Hauptzollamt Köln ved W. Liebe og E. Schmidt, som befuldmægtigede,

– den tjekkiske regering ved M. Smolek, J. Vláčil og O. Serdula, som befuldmægtigede,

– den nederlandske regering ved M.K. Bulterman og C.S. Schillemans, som befuldmægtigede,

– Europa-Kommissionen ved F. Clotuche-Duvieusart og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 25. februar 2020,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 78, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1, herefter »toldkodeksen«).

2 Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en tvist mellem Pfeifer & Langen GmbH & Co. KG og Hauptzollamt Köln (toldkontoret, Köln, Tyskland) vedrørende sidstnævntes afgørelse om afslag på en anmodning om berigtigelse af oplysninger vedrørende klarererens identitet i en toldangivelse.

Retsforskrifter

3 Toldkodeksen er blevet ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (EUT 2008, L 145, s. 1), der trådte i kraft den 24. juni 2008. Denne forordning blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2013 af 12. juni 2013 (EUT 2013, L 165, s. 62) (herefter »den moderniserede toldkodeks«). Som det fremgår af artikel 188 i den moderniserede toldkodeks, fandt visse bestemmelser heri anvendelse fra den 24. juni 2008, mens de øvrige bestemmelser skulle finde anvendelse senest den 1. november 2013. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1, og berigtigelse EUT 2013, L 287, s. 90), der trådte i kraft den 30. oktober 2013, ophævede den moderniserede toldkodeks, men også toldkodeksen, eftersom visse bestemmelser i toldkodeksen forblev i kraft indtil senest den 1. november 2013. Det fremgår således af en samlet læsning af artikel 286, stk. 2, og artikel 288, stk. 2, i forordning nr. 952/2013, at toldkodeksen blev ophævet med virkning fra den 1. maj 2016. Toldkodeksen finder følgelig, henset til tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, fortsat anvendelse på nærværende sag. I øvrigt er ingen af bestemmelserne i den moderniserede toldkodeks, der fandt anvendelse fra den 24. juni 2008, relevante i nærværende sag.

4 Følgende fremgik af ottende betragtning til toldkodeksen:

»[V]ed vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser til denne kodeks bør der så vidt muligt skabes grundlag for forebyggelse af svig eller uregelmæssigheder, som kan skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.«

5 Toldkodeksens artikel 4 fastsatte:

»I denne kodeks forstås ved:

[...]

17) toldangivelse: den handling, ved hvilken en person i behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver at ville angive en vare til en bestemt toldprocedure

18) klarerer: den person, der foretager toldangivelse i eget navn, eller den, i hvis navn toldangivelse foretages

[...]«

6 Artikel 5 i denne kodeks bestemte:

»1. På de betingelser, der er fastsat i artikel 64, stk. 2, og med forbehold af de foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 243, stk. 2, litra b), kan en person lade sig repræsentere over for toldmyndighederne med henblik på at foretage de handlinger og opfylde de formaliteter, der er fastsat i toldforskrifterne.

2. Repræsentationsforholdet kan være

– direkte, når repræsentanten handler i en anden persons navn og for anden persons regning

– indirekte, når repræsentanten handler i eget navn, men for en anden persons regning

På deres områder kan medlemsstaterne forbeholde retten til at udfærdige toldangivelser efter reglerne for:

– direkte repræsentation, eller

– indirekte repræsentation

ved at kræve, at repræsentanten skal være en toldklarerer, der udøver sin virksomhed i de pågældende områder.

[...]

4. Repræsentanten skal erklære at handle på den persons vegne, der repræsenteres, angive, hvorvidt det drejer sig om direkte eller indirekte repræsentation og være i besiddelse af en fuldmagt.

Den person, der ikke erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, eller som erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, uden at være i besiddelse af en fuldmagt, anses for at handle i eget navn og for egen regning.

5. Toldmyndighederne kan afkræve enhver person, der erklærer, at han handler i en anden persons navn eller for en anden persons regning, dokumentation for hans fuldmagt.«

7 Artikel 64 i nævnte kodeks bestemte:

»1. Med forbehold af artikel 5 kan toldangivelsen foretages af enhver person, som for det kompetente toldvæsen kan frembyde – eller lade frembyde – den pågældende vare samt fremlægge – eller lade fremlægge – alle dokumenter, der er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne vedrørende den toldprocedure, som varen angives til.

2. Dog gælder følgende:

a) hvis antagelsen af en toldangivelse medfører særlige forpligtelser for en bestemt person, skal angivelsen foretages af denne person eller for dennes regning

[...]«

8 Artikel 65 i samme kodeks havde følgende ordlyd:

»Klarereren kan efter anmodning få tilladelse til at berigtige en eller flere oplysninger i angivelsen, efter at toldvæsenet har antaget den. Dog må dette ikke bevirke, at angivelsen kommer til at vedrøre andre varer end de oprindeligt omfattede.

Der kan imidlertid ikke længere tillades berigtigelse, hvis anmodning herom fremsættes, efter at toldmyndighederne

a) har meddelt klarereren, at de agter at undersøge varerne

b) har konstateret, at de givne oplysninger er urigtige

c) har frigivet varerne.«

9 Toldkodeksens artikel 66 fastsatte:

»1. Klarereren kan anmode toldmyndighederne om at erklære en allerede antaget angivelse ugyldig, hvis han fremlægger bevis for, at varen ved en fejltagelse er blevet angivet til den toldprocedure, der svarer til den nævnte angivelse, eller at varens henførsel under den toldprocedure, den er angivet til, som følge af særlige omstændigheder ikke længere er berettiget.

[...]

2. Angivelsen kan ikke erklæres ugyldig efter varernes frigivelse, bortset fra i de efter udvalgsproceduren fastsatte tilfælde.

[...]«

10 Artikel 74 i denne kodeks bestemte:

»1. Opstår der toldskyld som følge af, at en toldangivelse antages, frigives de varer, der er omfattet af denne angivelse kun, når denne toldskyld er blevet betalt, eller der er stillet sikkerhed for den. [...]

2. Når toldmyndighederne i henhold til bestemmelserne om den toldprocedure, varerne angives til, forlanger, at der stilles sikkerhed, frigives de nævnte varer først til den pågældende toldprocedure, når den pågældende sikkerhed er stillet.«

11 Kodeksens artikel 78 bestemte:

»1. Toldmyndighederne kan uden videre eller efter anmodning fra klarereren foretage en revision af angivelsen efter varernes frigivelse.

2. Efter at have frigivet varerne kan toldmyndighederne foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer for at sikre sig, at oplysningerne på angivelse er rigtige. Kontrollen kan gennemføres over for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan også undersøge varerne, hvis disse kan frembydes.

3. Fremgår det af en revision af angivelsen eller af den efterfølgende kontrol, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, træffer toldmyndighederne under overholdelse af eventuelle gældende bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger.«

12 Artikel 201 i samme kodeks havde følgende ordlyd:

»1. Toldskyld ved indførsel opstår, når en importafgiftspligtig vare

a) overgår til fri omsætning

b) henføres under proceduren for midlertidig indførsel med delvis fritagelse for importafgifter.

2. Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af den pågældende toldangivelse.

3. Debitor er klarereren. Ved indirekte repræsentation er debitor også den person, for hvis regning toldangivelsen er afgivet.

Udfærdiges en toldangivelse for en af de i stk. 1 nævnte toldprocedurer på basis af oplysninger, som fører til, at de efter lovgivningen skyldige afgifter helt eller delvis ikke opkræves, kan tillige personer, der har meddelt de for toldangivelsen fornødne oplysninger, anses som debitorer i overensstemmelse med gældende nationale bestemmelser, hvis de var eller havde rimelig grund til at være bekendt med, at de pågældende oplysninger var forkerte.«

13 Toldkodeksens artikel 236 fastsatte:

»1. Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Fritagelse for import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på bogføringstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Der indrømmes hverken godtgørelse eller fritagelse, hvis de omstændigheder, hvorpå betalingen eller bogføringen af et ikke-skyldigt beløb bygger, skyldes urigtigheder fra debitors side.

2. Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter indrømmes, hvis der fremsættes anmodning herom over for det pågældende toldsted inden tre år regnet fra datoen for underretning af debitor om de pågældende afgifter.

[...]

Toldmyndighederne yder af egen drift godtgørelse eller fritagelse, når de selv inden for samme frist konstaterer, at der er tale om en af de i stk. 1 første og andet afsnit, beskrevne situationer.«

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

14 SC Zahărul Oradea SA (herefter »Zahărul Oradea«), der har hjemsted i Rumænien, er et datterselskab til Pfeifer & Langen. Selskabet havde købt 45 000 ton rørsukker med oprindelse i Brasilien, som skulle raffineres på Pfeifer & Langens fabrik i Euskirchen (Tyskland) i henhold til en aftale indgået mellem Pfeifer & Langen og Zahărul Oradea. Det raffinerede sukker skulle derefter sælges til Pfeifer & Langen.

15 Den 13. december 2011 udstedte den kompetente myndighed i Rumænien en licens til Zahărul Oradea til import af denne mængde rørsukker. Ifølge oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen meddelte Zahărul Oradea den 2. februar 2012 Pfeifer & Langen fuldmagt til at foretage toldangivelser for denne import for Zahărul Oradea.

16 Den 24. februar 2012 indgav Pfeifer & Langen en toldangivelse til toldkontoret i eget navn for en delmængde på 499 456 kilogram (kg) rørsukker til raffinering med henblik på overgang til fri omsætning. I toldangivelsen henviste Pfeifer & Langen til Zahărul Oradeas importlicens. Førstnævnte selskab fremlagde desuden en kopi af den fuldmagt, som Zahărul Oradea havde meddelt. Toldkontoret antog toldangivelsen og opkrævede, efter at have påført denne mængde rørsukker på den af Pfeifer & Langen fremlagte importlicens, et beløb på 126 113,65 EUR i told af dette selskab, idet toldkontoret anvendte en nedsat toldsats på 252,50 EUR pr. ton.

17 Pfeifer & Langen kontaktede ved to skrivelser af henholdsvis 10. og 11. januar 2013 toldkontoret for at anmode om revision af toldangivelsen af 24. februar 2012 med henblik på, at det blev lagt til grund, at selskabet havde foretaget den nævnte toldangivelse som indirekte repræsentant for klarereren, Zahărul Oradea, eftersom Pfeifer & Langen var i tvivl om, hvorvidt det var berettiget til at anvende den nedsatte toldsats for rørsukkeret.

18 Ved afgørelse af 24. januar 2013 foretog toldkontoret en efteropkrævning af told hos Pfeifer & Langen på 83 158,41 EUR. Dette beløb blev beregnet ved anvendelsen af den sats på 41,90 EUR pr. 100 kg, der er fastsat for rørsukker i pos. 1701 14 90 i den kombinerede nomenklatur. Toldkontoret anførte til støtte for denne afgørelse, at Pfeifer & Langen ikke burde være indrømmet den nedsatte toldsats, da importlicensen var udstedt til Zahărul Oradea.

19 Pfeifer & Langen påklagede denne afgørelse, idet selskabet støttede sig på anmodningen om revision af toldangivelsen af 24. februar 2012.

20 Toldmyndigheden afslog klagen ved afgørelse af 26. april 2018 med den begrundelse, at eftersom Pfeifer & Langen ikke havde anført i toldangivelsen, at selskabet handlede i Zahărul Oradeas navn, havde det status som klarerer og var følgelig debitor for toldskylden. Ifølge denne afgørelse kan angivelsen af klarererens identitet i en toldangivelse ikke være ukorrekt eller ufuldstændig, da der er tale om en frivillig proceduremæssig handling, hvorfor det ikke er muligt efterfølgende at ændre den. Det var i denne henseende uden betydning, at Pfeifer & Langens toldangivelse ikke var i overensstemmelse med Zahărul Oradeas fuldmagt, som førstnævnte havde fremlagt en kopi af for Toldkontoret.

21 Pfeifer & Langen har anlagt sag til prøvelse af afgørelsen af 26. april 2018 ved den forelæggende ret. Pfeifer & Langen har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at toldangivelsen bør berigtiges, således at selskabet anses for at have handlet som indirekte repræsentant for Zahărul Oradea. Grunden til, at Pfeifer & Langen ikke angav i denne toldangivelse, at selskabet handlede som indirekte repræsentant for Pfeifer & Langen, i modsætning til det oprindeligt planlagte, skyldes ifølge nævnte selskab alene den omstændighed, at det havde modtaget en ukorrekt oplysning fra en embedsmand på toldkontoret. Den pågældende embedsmand havde på et spørgsmål fra Pfeifer & Langen oplyst, at selskabet skulle indgive toldangivelserne i eget navn og for egen regning. Pfeifer & Langen havde imidlertid ved at fremlægge en kopi af den fuldmagt, som var meddelt af Zahărul Oradea, oplyst om fuldmagten. Pfeifer & Langen har endvidere anført, at formålene med toldproceduren ikke har været i fare. Betingelserne for toldkontorets frigivelse af rørsukkeret var ifølge dette selskab opfyldt, eftersom det havde stillet en bankgaranti for importafgifterne.

22 Toldkontoret har gjort gældende, at Pfeifer & Langen ikke har modtaget den angivelige oplysning fra en embedsmand. Desuden var de oplysninger, som Pfeifer & Langen havde angivet i toldangivelsen, ifølge toldkontoret ikke urigtige. Eftersom Pfeifer & Langen har indgivet toldangivelsen i eget navn, er det toldkontorets opfattelse, at selskabet gyldigt har opnået status som klarerer, og at det har opgivet sin hensigt om at indgive toldangivelsen i egenskab af indirekte repræsentant, til trods for den fuldmagt, som det var i besiddelse af.

23 Ifølge den forelæggende ret følger det af Domstolens praksis, at toldkodeksens artikel 78, stk. 3, skal fortolkes således, at den tillader, at der uden videre eller efter anmodning fra klarereren kan foretages en revision og berigtigelse af en toldangivelse som den i hovedsagen omhandlede, således at oplysningerne om klarererens identitet i den sag, der verserer for nævnte ret, kan ændres sådan, at det indirekte repræsentationsforhold mellem Zahărul Oradea og Pfeifer & Langen fremgår. Den forelæggende ret har i denne henseende bemærket, at de oplysninger i den i hovedsagen omhandlede toldangivelse, der dannede grundlag for, at Pfeifer & Langen blev anset for klarerer, uden angivelse af det indirekte repræsentationsforhold til Zahărul Oradea, skyldtes en fejl i fortolkningen af de relevante bestemmelser. Det er endvidere den forelæggende rets opfattelse, at en sådan berigtigelse ikke vil bringe formålene med den omhandlede toldprocedure i fare, og at Pfeifer & Langen har fremlagt oplysninger, der er tilstrækkelige til at godtgøre, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger.

24 Den forelæggende ret er imidlertid i tvivl, om en sådan fortolkning af toldkodeksens artikel 78, stk. 3, er mulig, for så vidt som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) og Finanzgericht Hamburg (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg, Tyskland) i nylige domme har indtaget det standpunkt, at anvendelsen af denne bestemmelse ikke kan føre til, at en anden person end den, der er angivet i toldangivelsen, kan anses for klarerer.

25 Under disse omstændigheder har Finanzgericht Düsseldorf (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager, Düsseldorf, Tyskland) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal [toldkodeksens] artikel 78, stk. 3 [...] fortolkes således, at en toldangivelse i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede i henhold hertil skal verificeres og berigtiges på en sådan måde, at oplysningerne om klarereren erstattes af angivelsen af den person, til hvem der er blevet udstedt en importlicens for den indførte vare, og denne person repræsenteres af den person, der var angivet som klarerer i toldangivelsen, og som har fremlagt en fuldmagt fra indehaveren af importlicensen for toldstedet?«

Om de præjudicielle spørgsmål

26 Det skal indledningsvis bemærkes, at det fremgår af oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen, at Pfeifer & Langen, selv om selskabet havde modtaget en fuldmagt til at repræsentere Zahărul Oradea med henblik på at gennemføre toldproceduren, og selv om det havde fremlagt denne fuldmagt ved indgivelsen af toldangivelsen, undlod at angive på selve toldangivelsen, at det repræsenterede Zahărul Oradea. Pfeifer & Langen anmodede i forbindelse med hovedsagen om revision af den nævnte angivelse således, at det fremgår heraf, at der findes et indirekte repræsentationsforhold mellem dette selskab og Zahărul Oradea.

27 Den forelæggende ret ønsker med spørgsmålet således nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 78, stk. 3, skal fortolkes således, at toldmyndighederne kan imødekomme en anmodning om revision af en toldangivelse med henblik på, at det fremgår, at der findes et indirekte repræsentationsforhold mellem på den ene side en fuldmagtshaver, som ved en fejl har angivet udelukkende at handle i eget navn og for egen regning, selv om den pågældende havde en fuldmagt fra indehaveren af importlicensen, og på den anden side den fuldmagtsgiver, for hvis regning angivelsen blev indgivet.

28 I denne henseende bemærkes, at toldkodeksens artikel 78 indfører en procedure, der gør det muligt for toldmyndighederne uden videre eller efter anmodning fra klarereren at foretage en revision af angivelsen efter frigivelsen af de varer, som er omfattet af den pågældende angivelse, dvs. efter denne angivelse (dom af 12.10.2017, Tigers, C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 29).

29 Domstolen har allerede udtalt, at når klarereren anmoder om en revision af sin angivelse, skal den pågældendes anmodning behandles af toldmyndighederne i det mindste for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er anledning til at foretage denne revision eller ej, og at gennemførelsen af den revision, som klarereren anmoder om, således er underlagt disse myndigheders vurdering såvel for så vidt angår dens princip som dens resultat. De nævnte myndigheder har herved vide skønsbeføjelser (jf. i denne retning dom af 12.7.2012, Südzucker m.fl., C-608/10, C-10/11 og C-23/11, EU:C:2012:444, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis).

30 I denne henseende skal toldmyndighederne navnlig tage hensyn til muligheden for at efterprøve oplysningerne i den angivelse, der skal revideres, og i anmodningen om revision. Såfremt det principielt er muligt at foretage en revision, skal toldmyndighederne enten afslå klarererens anmodning ved en begrundet afgørelse eller foretage den ønskede revision (dom af 12.7.2012, Südzucker m.fl., C-608/10, C-10/11 og C-23/11, EU:C:2012:444, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis).

31 Såfremt denne revision eller kontrol viser, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, skal toldmyndighederne i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 78, stk. 3, træffe de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger (dom af 12.10.2017, Tigers, C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 30).

32 Det følger således af toldkodeksens artikel 78, at det er tilladt at fremlægge nye oplysninger, der kan tages i betragtning af toldmyndighederne ligeledes efter toldangivelsen. Logikken i den pågældende artikel består nemlig i at bringe toldproceduren i overensstemmelse med den faktiske situation (dom af 12.10.2017, Tigers, C-156/16, EU:C:2017:754, præmis 31).

33 I det foreliggende tilfælde skal det fastlægges, om artikel 78 i denne kodeks under omstændighederne i hovedsagen tillader toldmyndighederne at foretage en ændring af oplysningerne om klarererens identitet og mere specifikt angive et indirekte repræsentationsforhold mellem klarereren og fuldmagtsgiveren.

34 Det skal bemærkes, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dens ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (dom af 22.6.2016, Thomas Philipps, C-419/15, EU:C:2016:468, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis, og af 21.11.2019, Procureur-Generaal bij de Hoge Raad der Nederlanden, C-678/18, EU:C:2019:998, præmis 31).

35 Hvad for det første angår ordlyden af toldkodeksens artikel 78 bemærkes, at denne ordlyd hverken er til hinder for, at toldmyndighederne foretager en revision af toldangivelsen som omhandlet i artikel 78, stk. 1, eller en efterfølgende kontrol som omhandlet i artikel 78, stk. 2, eller vedtager nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen som omhandlet i artikel 78, stk. 3 (dom af 10.12.2015, Veloserviss, C-427/14, EU:C:2015:803, præmis 25).

36 Domstolen har endvidere konstateret, at denne artikel ikke sondrer mellem fejl eller undladelser, der kan rettes, og andre, der ikke kan rettes. Ordene »ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger« skal fortolkes som omfattende både indholdsmæssige fejl eller undladelser og fejlfortolkninger af gældende ret (dom af 16. oktober 2014, VAEX Varkens- en Veehandel, C-387/13, EU:C:2014:2296, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).

37 Hvad for det andet angår den sammenhæng, hvori denne bestemmelse indgår, skal det fastslås, at ingen bestemmelse i toldkodeksen forbyder, at oplysningerne i toldangivelsen, såsom oplysningerne om klarererens identitet, bl.a. om der findes et indirekte repræsentationsforhold, kan ændres på grundlag af artikel 78, stk. 3, i nævnte kodeks.

38 Desuden skal det argument, som toldkontoret og den nederlandske regering har fremført om, at toldkodeksens artikel 78 indgår i afsnit IV om toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, mens oplysningerne om klarererens identitet indgår i toldkodeksens afsnit I om almindelige bestemmelser, forkastes. Denne omstændighed kan således ikke udelukke, at toldmyndighederne kan foretage revision af oplysninger om klarererens identitet, der er angivet i toldangivelsen, ved at angive, at der findes et indirekte repræsentationsforhold, med henblik på i givet fald at få afklaret situationen. Domstolen har i denne henseende fastslået, at angivelserne af toldværdien under visse omstændigheder kan ændres, selv om bestemmelserne om denne værdi indgik i toldkodeksens afsnit II og ikke afsnit IV (jf. i denne retning dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 70).

39 Desuden bemærkes, at toldkodeksens artikel 66 vedrørende ugyldighedserklæring af en toldangivelse, i modsætning til det af toldkontoret og den nederlandske regering fremførte argument, ikke er til hinder for en sådan revision. Proceduren for ugyldighedserklæring af en toldangivelse, hvorved betingelserne herfor er præciseret i denne artikel, finder således alene anvendelse i to situationer, nemlig hvis klarereren fremlægger bevis for, at varen ved en fejltagelse er blevet angivet til den toldprocedure, der svarer til den nævnte angivelse, eller at varens henførsel under den toldprocedure, den er angivet til, som følge af særlige omstændigheder ikke længere er berettiget. I tilfælde af en ugyldighedserklæring ophører den toldskyld, som følger af den angivelse, der er erklæret ugyldig. Artikel 66, stk. 2, præciserer i øvrigt, at en angivelse principielt ikke kan erklæres ugyldig efter varernes frigivelse.

40 Toldkodeksens artikel 78 indbefatter til forskel fra nævnte artikel 66 alene revision af en eksisterende angivelse og medfører ikke, at denne angivelse eller den toldskyld, der følger heraf, bortfalder. Hertil kommer, at førstnævnte artikel kun finder anvendelse på anmodninger om revision, der indgives efter frigivelse af varer, dvs. på et stadium, hvor det ikke længere er muligt at kontrollere, om oplysningerne vedrørende de omhandlede varer er korrekte.

41 Domstolen har i denne henseende i dom af 12. juli 2012, Südzucker m.fl. (C-608/10, C-10/11 og C-23/11, EU:C:2012:444, præmis 50), fastslået, at den omstændighed, at en fysisk kontrol af varer før deres udførsel er umuliggjort, eftersom disse varer allerede har forladt Den Europæiske Unions toldområde på det tidspunkt, hvor anmodningen om en revision af udførselsangivelsen indgives, ikke i sig selv gør det umuligt at foretage en sådan revision.

42 Det skal ligeledes fastslås, at en ændring af oplysningerne om klarererens identitet for at afspejle et indirekte repræsentationsforhold ikke kan sammenlignes med en ændring af oplysninger om varernes art eller særlige kendetegn, med hensyn til hvilke Domstolen i dom af 20. oktober 2005, Overland Footwear (C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 47 og 48), fastslog, at toldmyndighederne kan afslå at foretage en revision, når de oplysninger, der skal kontrolleres, forudsætter en fysisk kontrol, og varerne efter deres frigivelse ikke længere kan frembydes for myndighederne.

43 Toldkodeksens artikel 78 kan således finde anvendelse i en situation, hvor fuldmagtshaveren – også efter frigivelsen af varerne – kan fremlægge en fuldmagt, hvorved den pågældende har fået til opgave at indgive toldangivelsen.

44 Hvad for det tredje angår det formål, der forfølges med toldkodeksens artikel 78, skal det bemærkes, som det er fremhævet i nærværende doms præmis 32, at dette består i at bringe toldproceduren i overensstemmelse med den faktiske situation.

45 I denne henseende skal det imidlertid sikres, at den anmodede revision ikke griber ind i de øvrige formål med toldforskrifterne, herunder formålet om at bekæmpe svig, som det fremgår af ottende betragtning til toldkodeksen.

46 Domstolen har således fastslået, at såfremt revisionen viser, at formålene med det omhandlede regelsæt ikke er blevet bragt i fare, navnlig fordi de varer, der er omfattet af en udførselsangivelse, faktisk er blevet udført, og de kompetente myndigheder er i besiddelse af tilstrækkelige beviser til at fastlægge en forbindelse mellem den udførte mængde og den licens, der faktisk omfattede udførslen, skal toldmyndighederne i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 78, stk. 3, træffe de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de oplysninger, de råder over (jf. i denne retning dom af 16.10.2014, VAEX Varkens- en Veehandel, C-387/13, EU:C:2014:2296, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).

47 I det foreliggende tilfælde synes den forelæggende ret at lægge til grund, at der ikke foreligger et misbrug. Det fremgår således af forelæggelsesafgørelsen, at de oplysninger, der er angivet i toldangivelsen, ikke er i overensstemmelse med den fuldmagt, som klarereren fremviste ved indgivelsen af toldangivelsen, og at klareren fremlagde denne fuldmagt rettidigt i henhold til toldkodeksens artikel 5, stk. 4. Desuden fremgår det ligeledes af oplysningerne fra den forelæggende ret, at varerne faktisk blev indført på vegne af indehaveren af importlicensen, dvs. Zahărul Oradea, og at Pfeifer & Langen i realiteten alene har indgivet toldangivelsen for Zahărul Oradeas regning, idet Pfeifer & Langen fremlagde den fuldmagt, der allerede var meddelt.

48 Hvad angår risikoen for svig bemærkes, i lighed med det af generaladvokaten i punkt 65 i forslaget til afgørelse anførte, at en ændring af en toldangivelse med henblik på at påvise, at Zahărul Oradea er indirekte repræsenteret af Pfeifer & Langen, for at førstnævnte selskab kan opnå en præferencetoldsats eller en eksportrestitution, ikke medfører en uberettiget fordel for dette selskab, men blot gør det muligt for selskabet at få en fordel, som det ville være berettiget til, hvis det fra starten havde været angivet i denne angivelse, at Pfeifer & Langen havde handlet for Zahărul Oradeas regning.

49 Endvidere bemærkes, som generaladvokaten har anført i punkt 66 ff. i forslaget til afgørelse, at andre bestemmelser i toldkodeksen betydeligt har begrænset den risiko for svig, som er forbundet med en ændring af oplysninger vedrørende klarererens identitet.

50 Først og fremmest præciseres i toldkodeksens artikel 74, stk. 1, at en toldskyld skal være blevet betalt, eller der skal være stillet sikkerhed for den, før de omhandlede varer kan frigives. For så vidt som toldkodeksens artikel 78 finder anvendelse efter frigivelsen og dermed efter betaling af eller sikkerhedsstillelse for toldskylden, er ændringen af oplysninger vedrørende klarererens identitet uden betydning for spørgsmålet, om der foreligger en risiko for manglende betaling af toldskylden. Dette gælder så meget desto mere, hvilket fremgår af en samlet læsning af kodeksens artikel 4, nr. 18), artikel 5, stk. 2, og artikel 201, stk. 3, første afsnit, som en ændring af disse oplysninger med henblik på at påvise et indirekte repræsentationsforhold har den virkning, at ikke blot den person, som oprindeligt, i eget navn og for egen regning, havde indgivet toldangivelsen, vil være debitor for toldskylden, men også den person, som er indirekte repræsenteret.

51 Hvad dernæst angår indførsel som den i hovedsagen omhandlede bestemmer toldkodeksens artikel 201, stk. 3, andet afsnit, at når en toldangivelse udfærdiges på basis af urigtige oplysninger, »kan tillige personer, der har meddelt de for toldangivelsen fornødne oplysninger, anses som debitorer i overensstemmelse med gældende nationale bestemmelser, hvis de var eller havde rimelig grund til at være bekendt med, at de pågældende oplysninger var forkerte«. Eftersom den person, som oprindeligt, i eget navn og for egen regning, havde indgivet toldangivelsen, nødvendigvis har afgivet visse af de i angivelsen nævnte oplysninger, kan den pågældende ligeledes anses for at være »debitor« som omhandlet i denne bestemmelse for toldskylden, hvis disse oplysninger viser sig at være urigtige.

52 Det skal endelig fremhæves, at fritagelse for eller godtgørelse af import- eller eksportafgifter til den nye klarerer skal opfylde de betingelser, der er fastsat i toldkodeksens artikel 236, dvs. navnlig at der ikke foreligger urigtigheder fra klarererens side, og at en frist på tre år for fremsættelsen af anmodningen om fritagelse eller godtgørelse er overholdt.

53 Der skal desuden tages hensyn til den omstændighed, at grunden til, at sagsøgeren i hovedsagen angav at have handlet i eget navn og for egen regning ved indgivelsen af toldangivelsen, hvorved der samtidigt blev fremlagt en fuldmagt, hvoraf det efter sagsøgerens opfattelse fremgår, at sagsøgeren skulle anses for indirekte repræsentant for Zahărul Oradea, skyldes en fejl ved fortolkningen af de bestemmelser, der finder anvendelse på opfyldelsen af toldformaliteter, og ikke et bevidst valg.

54 Som allerede bemærket i nærværende doms præmis 36 omfatter begrebet »fejl« ikke kun indholdsmæssige fejl, men også utilsigtede undladelser samt enhver angivelse, der ikke har overholdt en toldregel (jf. i denne retning dom af 10.7.2019, CEVA Freight Holland, C-249/18, EU:C:2019:587, præmis 32-38 og den deri nævnte retspraksis).

55 Det bemærkes i denne henseende, at toldkodeksens artikel 5, stk. 4, kræver, at fuldmagten allerede er udfærdiget ved indgivelsen af toldangivelsen. Desuden fastsætter denne bestemmelse, at den person, som ikke angiver fuldmagten, anses for at handle i eget navn og for egen regning. Repræsentationen skal dermed være udtrykkelig og kan ikke formodes (dom af 7.4.2011, Sony Supply Chain Solutions (Europe), C-153/10, EU:C:2011:224, præmis 31).

56 Som Europa-Kommissionen har bemærket, kan toldkodeksens artikel 78 ikke fortolkes således, at den tilsidesætter bestemmelserne i kodeksens artikel 5, stk. 4, navnlig den forpligtelse til udtrykkeligt at oplyse om fuldmagten, som bestemmelsen fastsætter.

57 Den forelæggende ret har i denne henseende præciseret, at Pfeifer & Langen har modtaget en fuldmagt fra Zahărul Oradea, som førstnævnte selskab har fremlagt rettidigt i henhold til toldkodeksens artikel 5, stk. 4, dvs. ved indgivelsen af toldangivelsen.

58 Desuden fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at varerne faktisk blev indført af indehaveren af importlicensen, Zahărul Oradea, og at toldmyndighederne har påført den indførte mængde på denne importlicens. Sagsøgeren i hovedsagen har dermed i realiteten udelukkende indgivet toldangivelsen på vegne af dette selskab.

59 Henset til det ovenstående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 78, stk. 3, skal fortolkes således, at toldmyndighederne kan imødekomme en anmodning om revision af en toldangivelse med henblik på, at det fremgår, at der findes et indirekte repræsentationsforhold mellem på den ene side en fuldmagtshaver, som ved en fejl har angivet udelukkende at handle i eget navn og for egen regning, selv om den pågældende havde en fuldmagt fra indehaveren af importlicensen, og på den anden side den fuldmagtsgiver, for hvis regning angivelsen blev indgivet.

Sagsomkostninger

60 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Artikel 78, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at toldmyndighederne kan imødekomme en anmodning om revision af en toldangivelse med henblik på, at det fremgår, at der findes et indirekte repræsentationsforhold mellem på den ene side en fuldmagtshaver, som ved en fejl har angivet udelukkende at handle i eget navn og for egen regning, selv om den pågældende havde en fuldmagt fra indehaveren af importlicensen, og på den anden side den fuldmagtsgiver, for hvis regning angivelsen blev indgivet.