|
|
C-606/13 OKG - Dom
DOMSTOLENS DOM (Syvende Afdeling)
1. oktober 2015
»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2003/96/EF – artikel 4 og artikel 21 – direktiv 2008/118/EF – direktiv 92/12/EØF – artikel 3, stk. 1 – anvendelsesområde – en medlemsstats lovgivning – opkrævning af afgift på termisk effekt i atomreaktorer«
I sag C-606/13,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Kammarrätten i Sundsvall (appelforvaltningsdomstolen for Sundsvall, Sverige) ved afgørelse af 29. oktober 2013, indgået til Domstolen den 25. november 2013, i sagen:
OKG AB
mod
Skatteverket,
har
DOMSTOLEN (Syvende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, J.-C. Bonichot, og dommerne A. Arabadjiev og J.L. da Cruz Vilaça (refererende dommer),
generaladvokat: M. Szpunar
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– OKG AB ved advokaterne M. Nilsson og M. Palm
– den tyske regering ved T. Henze og K. Petersen, som befuldmægtigede
– den svenske regering ved A. Falk, C. Meyer-Seitz, U. Persson, E. Karlsson, L. Swedenborg, C. Hagerman og K. Sparrman, som befuldmægtigede
– Europa-Kommissionen ved A. Cordewener og J. Enegren, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af dels artikel 4, stk. 2, og artikel 21, stk. 5, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283, s. 51), dels af artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. oktober 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT 2009 L 9, s. 12).
2 Anmodningen er indgivet inden for rammerne af en sag mellem OKG AB (herefter »OKG«) og Skatteverket (skattemyndigheden) vedrørende den sidstnævntes afgørelse om at beskatte OKG i form af en afgift på termisk effekt i atomreaktorer.
Retsforskrifter
EU-retten
3 Artikel 1 i direktiv 2003/96 har følgende ordlyd:
»Medlemsstaterne beskatter energiprodukter og elektricitet i overensstemmelse med dette direktiv.«
4 Dette direktivs artikel 2 fastsætter følgende:
»1. I dette direktiv forstås ved »energiprodukter« nedennævnte varer:
a) varer under KN-kode 1507-1518, når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof
[...]
h) varer under KN-kode 3824 90 99, når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof
2. Dette direktiv finder også anvendelse på:
Elektrisk energi under KN-kode 2716 (elektricitet).
3. Energiprodukter, ud over dem, der er fastsat en afgiftssats for i dette direktiv, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, beskattes, alt efter anvendelse, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.
[...]
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
[...]
b) Følgende anvendelser af energiprodukter og elektricitet:
– energiprodukter, der anvendes til andet end motorbrændstof eller brændsel til opvarmning
[...]«
5 Følgende fremgår af det nævnte direktivs artikel 3:
»Henvisningerne i [Rådets] direktiv 92/12/EØF [om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EUT L 76, s.1)] til »mineralolier« og »punktafgifter«, for så vidt det vedrører mineralolier, fortolkes som alle energiprodukter, elektricitet og nationale indirekte afgifter, der omhandles i henholdsvis dette direktivs artikel 2 og artikel 4, stk. 2.«
6 Det samme direktivs artikel 4, stk. 2, bestemmer følgende:
»I dette direktiv er »afgiftssats« den samlede byrde, der pålægges i form af alle indirekte afgifter (undtagen [meromsætningsafgift]), der beregnes direkte eller indirekte af mængden af energiprodukter eller elektricitet ved overgangen til forbrug.«
7 Artikel 21, stk. 5, i direktiv 2003/96 fastsætter følgende:
»Ved anvendelsen af artikel 5 og 6 i direktiv 92/12/EØF forfalder afgiften på elektricitet og naturgas ved levering fra distributøren eller forhandleren. [...]«
8 Følgende fremgår af artikel 1 i direktiv 92/12:
»1. I dette direktiv fastlægges ordningen for varer, der pålægges punktafgifter og andre indirekte skatter, der direkte eller indirekte pålægges forbruget af disse varer, dog bortset fra moms og afgifter, som er indført af Det Europæiske Fællesskab.
[...]«
9 Dette direktivs artikel 3, stk. 1, præciserer følgende
»Dette direktiv finder anvendelse på fællesskabsplan på følgende varer, således som de er defineret i de pågældende direktiver:
– mineralolier
– alkohol og alkoholholdige drikkevarer
– forarbejdede tobaksvarer.«
10 Artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/118 bestemmer følgende:
»I dette direktiv fastlægges den generelle ordning for punktafgifter, der direkte eller indirekte pålægges forbruget af følgende varer, i det følgende benævnt »punktafgiftspligtige varer«:
a) energiprodukter og elektricitet omfattet af direktiv 2003/96/EF
[...]«
11 Følgende fremgår af dette direktivs artikel 47:
»1. Direktiv 92/12/EØF ophæves med virkning fra den 1. april 2010.
[...]
2. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv.«
Svensk ret
12 § 1 i lagen 2000:466 om skatt på termisk effekt i kärnkraftsreaktorer (lov (2000:466) om afgift på termisk effekt i en atomreaktor) fastsætter følgende:
»Der skal i henhold til bestemmelserne i denne lov betales en afgift til staten af den termiske effekt i en atomreaktor. Ved »termisk effekt« forstås i denne lov atomreaktorens kapacitet til at producere varme.«
13 Denne lovs § 2 præciserer, at »[a]fgiften skal betales hver kalendermåned, for hvilken der er givet tilladelse til at eje og drive en atomreaktor. Hvis tilladelsen til drift er udløbet eller tilbagekaldes før udgangen af en kalendermåned, ophører afgiftspligten på dette tidspunkt«.
14 Følgende fremgår af den nævnte lovs § 3:
»Afgiftspligten påhviler indehaveren af tilladelsen til at eje og drive en atomreaktor.«
15 Samme lovs § 5 bestemmer følgende:
»Hvis en atomreaktor har været ude af drift i en sammenhængende periode på mere end 90 kalenderdage, fratrækkes 415 [svenske kroner (SEK) (ca. 43,54 EUR)] pr. megawatt af den termiske effekt for det antal kalenderdage, som overstiger 90 dage.«
De faktiske omstændigheder i tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
16 OKG driver et atomkraftværk. For afregningsperioderne april, maj og juni 2009 betalte selskabet en afgift på termisk effekt i atomreaktorerne.
17 Efterfølgende påklagede dette selskab den tilgrundliggende afgørelse om afgiftsbetaling til myndigheden og anmodede om tilbagebetaling af den nævnte afgift. Til støtte for sin klage anførte selskabet bl.a., at denne afgift i praksis udgjorde en punktafgift på elproduktion, hvilket var i strid med artikel 4, stk. 2, og artikel 21, stk. 5, i direktiv 2003/96.
18 Da skattemyndigheden fastholdt sin oprindelige afgørelse, anlagde OKG sag ved Förvaltningsrätten i Falun (forvaltningsretten i Falun). Denne ret gav ikke selskabet medhold, da den fandt, at den omhandlede afgift hverken var omfattet af direktiv 2003/96 eller af direktiv 2008/118.
19 OKG har iværksat appel til prøvelse af denne dom ved den forelæggende ret. Selskabet har gjort gældende, at afgiften på termisk effekt i atomreaktorer i praksis udgør en punktafgift på elproduktion i betragtning af den umiddelbare sammenhæng, der består mellem værkets termiske effekt og den elektricitet, som værket producerer. En sådan sammenhæng fremgår i endnu højere grad af den omstændighed, at hvis elproduktionen blev afbrudt i en periode på mere end 90 kalenderdage, opkræves der ingen afgift.
20 Endelig har OKG gjort gældende, at situationen svarer til den, der var omhandlet i den sag, der gav anledning til dom Braathens (C-346/97, EU:C:1999:291), hvori Domstolen fastslog, at en afgift, der fulgte af en standardiseret beregning på grundlag af et flys anslåede mængder af emissioner af kulbrinter, i realiteten blev pålagt flys brændstofforbrug, at Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (EFT L 316, s. 12) derfor fandt anvendelse, og at den omhandlede afgift var i strid med dette direktiv.
21 Skattemyndigheden er af den opfattelse, at den omhandlede afgift er en fast skat baseret på den højst tilladte teoretiske varmeproduktionskapacitet i en atomreaktor og ikke en variabel afgift på grundlag af den faktisk producerede mængde elektricitet. Skattemyndigheden har fastholdt, at denne afgift opkræves, selv om produktionen er indstillet. Det er således kun i tilfælde af ekstraordinære produktionsafbrydelser på mere end 90 sammenhængende dage, at den nævnte afgift ikke opkræves.
22 På denne baggrund har Kammarrätten i Sundsvall besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende spørgsmål:
»1) Ifølge artikel 4, stk. 2, [i direktiv 2003/96] er »afgiftssats« den samlede byrde, der pålægges i form af alle indirekte afgifter (undtagen [meromsætningsafgift]), der beregnes direkte eller indirekte af mængden af energiprodukter eller elektricitet ved overgangen til forbrug. Af samme direktivs artikel 21, stk. 5, fremgår, at afgiften forfalder på elektricitet ved levering fra distributøren eller forhandleren. Er disse artikler til hinder for opkrævning af en afgift på termisk effekt i atomkraftsreaktorer?
2) Udgør afgift på termisk effekt en sådan punktafgift, der direkte eller indirekte pålægges forbruget af sådanne varer (punktafgiftspligtige varer), som er nævnt i artikel 1, stk. 1, i direktivet om punktafgifter?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Det første spørgsmål
23 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 4, stk. 2, og artikel 21, stk. 5, i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken der opkræves en afgift på termisk effekt i atomreaktorer.
24 I denne henseende skal det bemærkes, at det første spørgsmål, som formuleret af den forelæggende ret, beror på den forudsætning, at direktiv 2003/96 finder materiel anvendelse på tvisten i hovedsagen. I henhold til dette direktivs artikel 1 er dets anvendelsesområde begrænset til beskatning af energiprodukter og elektricitet som defineret i det nævnte direktiv i henholdsvis artikel 2, stk. 1 og 2.
25 Det skal under disse omstændigheder først undersøges, om begrebet »termisk effekt i en atomreaktor« – forstået som denne reaktors kapacitet til at producere varme – er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2003/96.
26 For det første skal det bemærkes, at dette direktivs artikel 2, stk. 1, definerer begrebet »energiprodukter« med henblik på anvendelsen af dette direktiv ved at foretage en udtømmende opregning af de varer, som er omfattet af definitionen af dette begreb, under henvisning til koderne i den kombinerede nomenklatur (dom Kernkraftwerke Lippe-Ems, C-5/14, EU:C:2015:354, præmis 47).
27 For så vidt som termisk effekt i en atomreaktor ikke er opført på denne liste, kan den ikke anses for at udgøre et energiprodukt som omhandlet i direktiv 2003/96.
28 Denne fortolkning underbygges af bestemmelserne i det nævnte direktivs artikel 2, stk. 1 og 3, samt artikel 2, stk. 4, litra b), hvoraf det fremgår, at begrebet »energiprodukter« kun omfatter de varer, der er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Dette er ikke tilfældet med termisk effekt i en atomreaktor, da denne henviser til reaktorens kapacitet til at producere varme.
29 Følgelig er termisk effekt i en atomreaktor ikke omfattet af begrebet »energiprodukter« som omhandlet i direktiv 2003/96.
30 For det andet skal det nævnes, at artikel 2, stk. 2, i direktiv 2003/96 fastsætter, at elektricitet defineres i overensstemmelse med KN-kode 2716.
31 I denne henseende og under hensyntagen til begrebet »afgift på termisk effekt i en atomreaktor« som defineret i denne doms præmis 28 skal det bemærkes, at den i hovedsagen omhandlede afgift består i opkrævning af et fast månedligt beløb beregnet i forhold til en teoretisk værdi, dvs. den mængde megawatt af den maksimale termiske effekt, som er fastsat for hver atomreaktor i den tilladelse, der er udstedt af den nationale myndighed, til at eje og drive denne atomreaktor. Desuden har indehaveren af tilladelsen til at eje og drive en atomreaktor fortsat pligt til at betale afgift af den termiske effekt, selv om denne reaktor er ude af drift, bortset fra perioder med unormale afbrydelser på mere end 90 kalenderdage.
32 Der består derfor ingen sammenhæng mellem dels den i hovedsagen omhandlede afgiftspligtige aktivitet, dvs. atomreaktorens teoretiske produktionskapacitet, dels denne reaktors faktiske elproduktion.
33 Termisk effekt i en atomreaktor, sådan som det fortolkes i den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, er derfor ikke omfattet af begrebet »elektricitet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/96.
34 For det tredje skal det i lyset af betragtningerne i denne doms præmis 31 og 32 fastslås, at en afgift som den i hovedsagen omhandlede ikke kan anses for at være beregnet direkte eller indirekte af mængden af faktisk produceret energi »ved overgangen til forbrug« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/96.
35 Tilsvarende kan det ikke lægges til grund, at der består en umiddelbar og uadskillelig sammenhæng mellem den skattepligtige aktivitet og forbruget af elektricitet, der er produceret af en given atomreaktor i den forstand, som er omhandlet i dom Braathens (C-346/97, EU:C:1999:291, præmis 23).
36 Det fremgår af samtlige ovenstående betragtninger, at en afgift som den i hovedsagen omhandlede, der pålægges termisk effekt i en atomreaktor, ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.
37 Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 4, stk. 2, og artikel 21, stk. 5, i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken der opkræves en afgift på termisk effekt i atomreaktorer, for så vidt som en sådan afgift ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.
Det andet spørgsmål
38 Det skal indledningsvis bemærkes, at direktiv 92/12 i henhold til artikel 47 i direktiv 2008/118 blev ophævet med virkning fra den 1. april 2010. Da de i hovedsagen omhandlede beskatningsperioder ligger før denne dato, skal det andet spørgsmål undersøges i forhold til bestemmelserne i direktiv 92/12.
39 Følgelig ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 92/12 skal fortolkes således, at en afgift på termisk effekt i en atomreaktor udgør »en punktafgift« som omhandlet i dette direktiv.
40 Ifølge det nævnte direktivs artikel 3, stk. 1, finder det anvendelse på mineralolier, alkohol og alkoholdige drikkevarer samt forarbejdede tobaksvarer som defineret i de tilknyttede direktiver.
41 Det følger af artikel 3 i direktiv 2003/96, at direktiv 92/12 foruden afgiften på disse varer også regulerer beskatningen af de varer, der er omhandlet i artikel 2 og artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/96, herunder bl.a. elforbruget.
42 I denne henseende har Domstolen allerede i denne doms præmis 36 fastslået, at en afgift som den i hovedsagen omhandlede ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2003/96. En sådan afgift er derfor heller ikke omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 92/12.
43 Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at direktiv 92/12 skal fortolkes således, at en afgift, der pålægges termisk effekt i en atomreaktor, ikke udgør »en punktafgift« som omhandlet i dette direktiv.
Sagens omkostninger
44 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Syvende Afdeling) for ret:
1) Artikel 4, stk. 2, og artikel 21, stk. 5, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i medfør af hvilken der opkræves en afgift på termisk effekt i atomreaktorer, for så vidt som en sådan afgift ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.
2) Rådets direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed skal fortolkes således, at en afgift, der pålægges termisk effekt i en atomreaktor, ikke udgør en punktafgift som omhandlet i dette direktiv.