C-590/16 Kommissionen mod Grækenland - Dom

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)

8. februar 2018

»Traktatbrud – direktiv 2008/118/EF – artikel 7 – den generelle ordning for punktafgifter – forsyning med olieprodukter uden pålæggelse af punktafgift – tankstationer ved Den Hellenske Republiks grænse til tredjelande – punktafgiftens forfald – begrebet »overgang til forbrug« af punktafgiftspligtige varer – begrebet »forlader en afgiftssuspensionsordning««

I sag C-590/16,

angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 TEUF, anlagt den 21. november 2016,

Europa-Kommissionen ved F. Tomat og A. Kyratsou, som befuldmægtigede,

sagsøger,

mod

Den Hellenske Republik ved E.-M. Mamouna og M. Tassopoulou, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, C.G. Fernlund, og dommerne J.-C. Bonichot (refererende dommer) og A. Arabadjiev,

generaladvokat: M. Bobek,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT 2009, L 9, s. 12), idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som tillader salget af afgiftsfrie olieprodukter på tankstationer tilhørende Katastimata Aforologiton Eidon AE (herefter »KAE«) ved grænseovergangene Kipoi Evrou (Grækenland), Kakavia (Grækenland) og Evzonoi (Grækenland), som alle er beliggende i regioner, der grænser op til tredjelande – nemlig henholdsvis Republikken Tyrkiet, Republikken Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Retsforskrifter

Direktiv 2008/118

2 Følgende fremgår af ottende betragtning til direktiv 2008/118:

»Eftersom det fortsat er nødvendigt for det indre markeds funktion, at begrebet punktafgift og forfaldsbetingelserne herfor er de samme i alle medlemsstater, er det nødvendigt at gøre det klart på fællesskabsplan, hvornår punktafgiftspligtige varer overgår til forbrug, og hvem der hæfter for betalingen af punktafgiften.«

3 Dette direktivs artikel 1, stk. 1, har følgende ordlyd:

»I dette direktiv fastlægges den generelle ordning for punktafgifter, der direkte eller indirekte pålægges forbruget af følgende varer, i det følgende benævnt »punktafgiftspligtige varer«:

a) energiprodukter og elektricitet omfattet af [Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT 2003, L 283, s. 51)]

[...]«

4 Nævnte direktivs artikel 2 fastsætter:

»Punktafgiftspligtige varer pålægges punktafgift på tidspunktet for:

a) deres fremstilling, herunder, hvor det er relevant, deres udvinding, inden for Fællesskabets område

b) deres indførsel i Fællesskabets område.«

5 Samme direktivs artikel 4 har følgende ordlyd:

»I dette direktiv og gennemførelsesbestemmelserne hertil forstås ved:

1) »godkendt oplagshaver«: en fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelsen af sit erhverv af de kompetente myndigheder i en medlemsstat har fået bevilling til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning i et afgiftsoplag

2) »medlemsstat« og »en medlemsstats område«: det område, som hver enkelt medlemsstat i Fællesskabet udgør, og som er omfattet af traktaten, jf. traktatens artikel 299, med undtagelse af tredjelandsområder

3) »Fællesskabet« og »Fællesskabets område«: medlemsstaternes samlede område som defineret i nr. 2)

[...]

5) »tredjeland«: ethvert land eller område, som ikke er omfattet af traktaten

[...]

7) »afgiftssuspensionsordning«: en afgiftsordning, der anvendes på fremstilling, forarbejdning, oplægning eller bevægelse af punktafgiftspligtige varer, som ikke er omfattet af en toldsuspensionsprocedure eller -ordning, og hvor punktafgiften er suspenderet

[...]

11) »afgiftsoplag«: ethvert sted, hvor en godkendt oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv under en afgiftssuspensionsordning fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller afsender punktafgiftspligtige varer under visse betingelser, der fastsættes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er beliggende.«

6 Artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/118 bestemmer:

»Dette direktiv og de i artikel 1 nævnte direktiver finder anvendelse på Fællesskabets område.«

7 Dette direktivs artikel 7, stk. 1 og 2, der findes i direktivets kapitel II, afdeling 1 med overskriften »Tid og sted for punktafgiftens forfald«, har følgende ordlyd:

»1. Punktafgiften forfalder ved overgangen til forbrug og i den medlemsstat, hvor denne finder sted.

2. I dette direktiv forstås ved »overgang til forbrug« et af følgende:

a) når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt

[...]«

8 Nævnte direktivs artikel 14 er affattet således:

»1. Medlemsstaterne kan fritage punktafgiftspligtige varer for betaling af punktafgift, når de leveres af afgiftsfrie butikker og medbringes af rejsende, der tager med fly eller skib til et tredjelandsområde eller et tredjeland, i deres personlige bagage.

[...]

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fritagelserne i stk. 1 og 2 anvendes på en sådan måde, at det forhindrer enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug.

4. Medlemsstater, der pr. 1. juli 2008 råder over afgiftsfrie butikker andre steder end i lufthavne eller havne, kan indtil den 1. januar 2017 fortsætte med at fritage punktafgiftspligtige varer, der leveres af disse butikker, og som rejsende medtager i deres personlige bagage, når de rejser til et tredjelandsområde eller et tredjeland, for betaling af punktafgift.

[...]«

9 Samme direktivs artikel 15, stk. 2, fastsætter:

»Fremstilling, forarbejdning og oplægning af punktafgiftspligtige varer finder sted i afgiftsoplag, når punktafgiften ikke er erlagt.«

10 Artikel 16 i direktiv 2008/118 er affattet som følger:

»1. En godkendt oplagshavers oprettelse og drift af et afgiftsoplag er betinget af en bevilling fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er beliggende.

Bevillingen er omfattet af de betingelser, som myndighederne har ret til at fastsætte for at hindre enhver form for unddragelse og misbrug.

2. Den godkendte oplagshaver skal:

[...]

c) for hvert enkelt afgiftsoplag føre en fortegnelse over lagerbeholdning og de punktafgiftspligtige varers bevægelser

[...]

e) acceptere enhver kontrolforanstaltning eller optælling.

Betingelserne for den i litra a) nævnte sikkerhed fastsættes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor afgiftsoplaget er godkendt.«

11 Direktivets artikel 17, stk. 1, fastsætter:

»Punktafgiftspligtige varer kan flyttes under en afgiftssuspensionsordning inden for Fællesskabets område, herunder også hvis varerne flyttes gennem et tredjeland eller et tredjelandsområde:

a) fra et afgiftsoplag til:

i) et andet afgiftsoplag

ii) en registreret modtager

iii) et sted, hvor de punktafgiftspligtige varer forlader Fællesskabets område, jf. artikel 25, stk. 1

[...]«

Den administrative procedure

12 Efter modtagelsen af en klage indhentede Kommissionen oplysninger om KAE’s salg af olieprodukter uden betaling af punktafgift fra tankstationer ved grænseovergangene Kipoi Evrou, Kakavia og Evzonoi. Da Kommissionen fandt, at den gældende græske lovgivning kunne være i strid med direktiv 2008/118 anmodede den Den Hellenske Republik om at fremkomme med præciseringer.

13 Ved skrivelse af 19. december 2011 svarede Den Hellenske Republik, at de pågældende tankstationer, som kan forsyne bilister fra tredjelande, der bevæger sig mod disse lande, med brændstof, fungerer som afgiftsoplag, og foretager, ved anvendelse af en forenklet procedure, udførsel af olieprodukter således, at der ikke forfalder punktafgift.

14 Den 29. november 2013 sendte Kommissionen en åbningsskrivelse til denne medlemsstat, hvori den gjorde gældende, at salget af olieprodukter uden betaling af punktafgift, tilsidesatte de krav, der følger af direktiv 2008/118. Kommissionen bekræftede dette standpunkt i sin begrundede udtalelse af 1. september 2014.

15 Ved skrivelse af 29. december 2014 gentog Den Hellenske Republik sit oprindelige standpunkt, hvorefter KAE’s salg af punktafgiftspligtige varer uden betaling af punktafgift fra tankstationer ved grænseovergangene Kipoi Evrou, Kakavia og Evzonoi er i overensstemmelse med EU-retten med den begrundelse, at den forenklede udførselsprocedure, som finder anvendelse, gør det muligt for medlemsstaten at sikre, at brændstofferne ikke forbruges på græsk område, men udføres til tredjelande.

16 Da Kommissionen ikke var tilfreds med Den Hellenske Republiks svar, besluttede den at anlægge denne sag.

Om søgsmålet

Parternes argumenter

17 Kommissionen har gjort gældende, at Den Hellenske Republik har tilsidesat den forpligtelse, der påhviler den i medfør af artikel 7, stk. 1, i direktiv 2008/118, til at beskatte punktafgiftspligtige varer på det tidspunkt, hvor de overgår til forbrug.

18 På grundlag af de bemærkninger, som Den Hellenske Republik har fremsendt til Kommissionen under den administrative procedure, har denne redegjort for de faktiske omstændigheder som følger:

– KAE driver tankstationer, der fungerer som afgiftsoplag, ved grænseovergangene Kipoi Evrou, Kakavia og Evzonoi.

– På disse tankstationer har tredjelandsstatsborgere mulighed for, uden betaling af punktafgift, at købe brændstof til forsyning af deres køretøjer, der er indregistreret i et tredjeland, inden de forlader Den Europæiske Unions område ved passage af landegrænsen.

– Ved anvendelse af en forenklet udførselsprocedure kontrollerer og attesterer de kompetente toldmyndigheder brændstoffernes udpassage fra Unionens område, og

– Hele proceduren, herunder salget af afgiftsfrie olieprodukter, er reguleret ved en række ministerielle dekreter vedtaget i perioden 2003-2005.

19 Kommissionen er af den opfattelse, at for så vidt som de pågældende tankstationer udgør »afgiftsoplag« som omhandlet i artikel 4, nr. 11), i direktiv 2008/118 er de dér oplagrede olieprodukter underlagt en afgiftssuspensionsordning således, at pålæggelsen af punktafgifter suspenderes. Punktafgiften forfalder på tidspunktet for påfyldning af køretøjernes brændstoftanke, fordi brændstofferne på græsk område forlader afgiftssuspensionsordningen.

20 Denne fortolkning følger af artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/118, som fastsætter, at »når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt« er der tale om overgang til forbrug. Det fremgår af samme artikels stk. 1, at dette begreb »overgang til forbrug« betegner det tidspunkt, hvor punktafgiften forfalder.

21 I henhold til disse bestemmelser er det afgørende tidspunkt for, om punktafgiften forfalder, »overgangen til forbrug« og ikke selve »forbrug[et]«. Det følger heraf, at afgiftens forfald ikke afhænger af afstanden mellem et salgssted og en medlemsstats ydre grænse. På samme måde er den periode, hvori en vare, som er overgået til forbrug, forbliver på en medlemsstats område, uden betydning.

22 Det fremgår i øvrigt af anden og ottende betragtning til direktiv 2008/118, at begreberne »forlader« og »overgang til forbrug« skal fortolkes på samme måde i alle medlemsstater for at sikre, at det indre marked fungerer.

23 Desuden er argumentationen om, at påfyldningen af køretøjernes tanke udgør en »udførselstransaktion«, idet olieprodukterne allerede fra deres frigivelse henføres under en »toldordning for udførsel« gennem en »forenklet udførselsprocedure« uden betydning. Det forhold, at disse varer forlader afgiftssuspensionsordningen som omhandlet i dette direktivs artikel 7, stk. 2, udgør nødvendigvis en overgang til forbrug.

24 Kommissionen er af den opfattelse, at artikel 17-31 i direktiv 2008/118, der regulerer »punktafgiftspligtige varers bevægelser under punktafgiftssuspension« bekræfter denne fortolkning. Det er kun, når de betingelser, der er fastsat i disse artikler, er opfyldt, at punktafgiftspligtige varers bevægelser er omfattet af afgiftssuspensionsordningen. I alle andre tilfælde forfalder punktafgiften på det tidspunkt, hvor disse varer forlader et afgiftsoplag.

25 Den forenklede udførselsprocedure, som anvendes af de græske myndigheder, opfylder ikke disse betingelser, idet den reelt set ikke er omfattet af anvendelsesområdet for nogen af dette direktivs bestemmelser.

26 Den Hellenske Republik er af den opfattelse, at den begrundede udtalelse og stævningen er usammenhængende. Mens punktafgiftens opståen i den begrundede udtalelse var fastsat til det tidspunkt, hvor afgiftssuspensionsordningen faktisk afbrydes, er det faktiske forbrug ikke længere afgørende i stævningen. Stævningen selv vidner om denne inkonsekvens for så vidt som Kommissionen henviser til »overgangen til forbrug« og til den »faktiske overgang til forbrug«.

27 Med hensyn til realiteten har Den Hellenske Republik gjort gældende, at KAE’s salg af olieprodukter på tankstationer ved grænseovergangene Kipoi Evrou, Kakavia og Evzonoi ikke medfører at punktafgiften forfalder, idet brændstofferne, selv om de forlader afgiftssuspensionsordningen, straks henføres under en »toldordning for udførsel« som følge af en »forenklet procedure«. Hverken reglerne i direktiv 2008/118 eller det harmoniseringsniveau, som det tager sigte på, er derfor tilsidesat.

28 Inden for rammerne af denne »toldordning for udførsel« er toldmyndighederne ansvarlige for kontrollen med afgiftsoplag og varernes frigivelse fra afgiftssuspensionsordningen. De sikrer ligeledes kontrollen med overholdelsen af udførselsformaliteter, som omfatter en forenklet udførselsangivelse som omhandlet i artikel 282 og 286 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT 1993, L 253, s. 1), og de overvåger, at brændstofferne faktisk udføres fra Unionens toldområde i henhold til artikel 161 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1). Salget af disse varer, deres frigivelse fra afgiftssuspensionsordningen og deres udførsel indgår følgelig i én samlet procedure.

29 Direktiv 2008/118 er ikke til hinder for, at en medlemsstat indfører en sådan »forenklet udførselsprocedure« af følgende grunde.

30 For det første kan de forenklede procedurer, som er fastsat i dette direktivs artikel 30 og 31, finde anvendelse mutatis mutandis.

31 Som følge af, at afgiftssuspensionsordningen straks afløses af »udførselsordningen« finder artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/118 for det andet ikke anvendelse. Denne bestemmelse tager kun sigte på den situation, hvor en punktafgiftspligtig vare »slet og ret« forlader en afgiftssuspensionsordning.

32 For det tredje foretager artikel 7 i direktiv 2008/118 ikke en fuldstændig harmonisering, således at overgangen til forbrug ikke er den eneste mulige følge af, at en punktafgiftspligtig vare forlader en afgiftssuspensionsordning. Dette direktivs artikel 17, stk. 1, litra a), nr. iii), anerkender nemlig medlemsstaternes mulighed for at henføre en vare, der kommer fra en afgiftssuspensionsordning, under en udførselsordning, uden at punktafgiften forfalder. Derved påvirker den pågældende »forenklede udførselsprocedure« ikke de harmoniseringsforanstaltninger, der er fastsat i samme direktiv. I modsætning til forordning nr. 2913/92 indebærer manglerne i nævnte direktiv i øvrigt, at der overlades medlemsstaterne en vid skønsmargen.

33 Endelig og for det fjerde, hvad angår artikel 17, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 25 i direktiv 2008/118, finder disse bestemmelser ikke anvendelse, eftersom der fra Unionens toldområde sker en direkte udpassage af de olieprodukter, der er omhandlet i den foreliggende sag, uden at der er en varebevægelse under en afgiftssuspensionsordning. I henhold til artikel 269, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1) finder leveringen af olieprodukter sted under den deri fastsatte udførselsordning. Det fremgår af denne bestemmelse, at »EU-varer, som skal føres ud af Unionens toldområde, skal henføres under eksportproceduren«. Opkrævningen af punktafgiften er derved uberettiget.

34 Desuden sikrer den forenklede udførselsprocedure, at olieprodukterne ikke forbruges på græsk område, men udføres til et tredjeland. Ud fra almindelig sund fornuft kan den omstændighed, at køretøjerne skal tilbagelægge en kort afstand fra tankstationerne og til den faktiske grænse, ikke rejse tvivl om denne konstatering.

35 For det første ville denne afstand nemlig let kunne dækkes af det brændstof, som er tilbage i køretøjernes tanke før påfyldningen, og det ville følgelig være uforholdsmæssigt at kræve punktafgift. For det andet, således som det fremgår af præmis 25-33 i dom af 14. november 1985, Neumann (299/84, EU:C:1985:463), er reglerne i direktiv 2008/118 i den foreliggende sag uforholdsmæssige på grund af deres generelle karakter, og hvis EU-lovgiver havde reguleret dette specifikke spørgsmål, ville det være blevet gjort på grundlag af billighed.

Domstolens bemærkninger

Om formaliteten

36 Idet det gøres gældende, at den begrundede udtalelse og stævningen er usammenhængende søger Den Hellenske Republik at godtgøre, at nærværende søgsmål ikke kan antages til realitetsbehandling.

37 Som Kommissionen har gjort gældende, fremgår det klart af åbningsskrivelsen, den begrundede udtalelse og af stævningen, at Kommissionen har kvalificeret køretøjers påfyldning af brændstof på tankstationer, der fungerer som afgiftsoplag, som at de punktafgiftspligtige varer »forlader« en afgiftssuspensionsordning som omhandlet i direktiv 2008/118. Anvendelsen af udtrykket »faktisk« kan ikke skabe nogen forvirring i denne henseende.

38 Det var derfor fuldt ud muligt for Den Hellenske Republik at forstå rækkevidden af de tilsidesættelser af EU-retten, som den er blevet foreholdt, og den formalitetsindsigelse som den har rejst, må derfor afvises.

Om realiteten

39 Den Hellenske Republik har gjort gældende, at KAE’s salg af olieprodukter på tankstationer ved grænseovergangene Kipoi Evrou, Kakavia og Evzonoi ikke medfører at punktafgiften forfalder, idet brændstofferne, selv om de forlader afgiftssuspensionsordningen, straks henføres under en »toldordning for udførsel«.

40 Det bemærkes, at det fremgår af artikel 7, stk. 1, i direktiv 2008/118, at punktafgiften forfalder ved overgangen til forbrug og i den medlemsstat, hvor denne finder sted. I henhold til denne artikels stk. 2, litra a), forstås ved »overgang til forbrug«, den omstændighed, at punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt.

41 I medfør af artikel 17, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 2008/118 kan punktafgiftspligtige varer flyttes under en afgiftssuspensionsordning inden for Unionens område, bl.a. fra et afgiftsoplag i én medlemsstat til et afgiftsoplag i en anden medlemsstat. En sådan suspensionsordning er kendetegnet ved, at de punktafgifter, der er pålagt de varer, som henhører under denne ordning, endnu ikke er forfaldne, selv om den afgiftsudløsende omstændighed allerede er indtruffet. Denne ordning indebærer således, at det tidspunkt, hvor punktafgiften for afgiftspligtige varer forfalder til betaling, udsættes, indtil en af forfaldsbetingelserne er opfyldt (dom af 28.1.2016, BP Europa, C-64/15, EU:C:2016:62, præmis 22).

42 I henhold til artikel 7, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/118 anses sådanne varer, der henhører under en afgiftssuspensionsordning, for at være »overgået til forbrug«, når de forlader denne ordning, herunder uretmæssigt (dom af 28.1.2016, BP Europa, C-64/15, EU:C:2016:62, præmis 23).

43 Domstolen har desuden allerede fastslået, at »overgangen til forbrug« som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/118, sker på det tidspunkt, hvor en punktafgiftspligtig vare fysisk forlader en afgiftssuspensionsordning (jf. i denne retning dom af 2.6.2016, Polihim-SS, C-355/14, EU:C:2016:403, præmis 53 og 55).

44 Som Kommissionen har anført, fremgår det af ottende betragtning til direktiv 2008/118, at det er nødvendigt for det indre markeds funktion, at begrebet punktafgift og forfaldsbetingelserne herfor er de samme i alle medlemsstater, og at dette direktiv derfor på EU-plan fastsætter hvornår punktafgiftspligtige varer overgår til forbrug.

45 Det følger heraf, at begreberne »forlader« og »overgangen til forbrug«, som fastsætter tidspunktet for punktafgiftens forfald, skal fortolkes ens i alle medlemsstater.

46 Det er i den foreliggende sag ubestridt, at de pågældende olieprodukter udgør punktafgiftspligtige varer. Det forhold, at de forlader afgiftssuspensionsordningen ved tankningen af køretøjerne på Den Hellenske Republiks område medfører deres overgang til forbrug. Eftersom punktafgiften i henhold til artikel 7, stk. 1, forfalder lige præcis på dette tidspunkt, er den græske lovgivning, som tillader, at disse varer leveres uden punktafgift, i strid med denne bestemmelse.

47 Henførelsen af punktafgiftspligtige varer, efter de har forladt en afgiftssuspensionsordning, under en »toldordning for udførsel« som den, der er beskrevet af Den Hellenske Republik, kan ikke ændre denne konstatering.

48 For det første fremgår det af opbygningen af direktiv 2008/118 og af bestemmelserne om definitionen og funktionen af afgiftsoplagene og suspensionsordningen, som f.eks. direktivets artikel 4, nr. 7) og 11), artikel 15, stk. 2, samt artikel 16 og 17, at en afgiftspligtig vare, der oplægges uden for en suspensionsordning, nødvendigvis på et givent tidspunkt på en eller anden måde har været overgået til forbrug som omhandlet i dette direktivs artikel 7, stk. 1 (jf. analogt dom af 5.4.2001, Van de Water, C-325/99, EU:C:2001:201, præmis 34).

49 Eftersom påfyldningen af køretøjernes brændstoftanke som de i denne sag omhandlede, skal kvalificeres som »forlader« og følgelig som »overgang til forbrug« som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/118, har den omstændighed, at brændstofferne – senere eller endda samtidigt – henføres under en »toldordning for udførsel« følgelig ingen betydning for punktafgiftens forfaldstidspunkt (jf. analogt dom af 29.4.2010, Dansk Transport og Logistik, C-230/08, EU:C:2010:231, præmis 80 og 81).

50 Henset til disse betragtninger er det ufornødent at tage stilling til Den Hellenske Republiks argumentation, hvormed den søger at godtgøre, at dens »toldordning for udførsel« er forenelig med forordning nr. 2913/92, nr. 2454/93 og nr. 952/2013.

51 Det er for det andet ubestridt, at de nationale regler om gennemførelse af salget af de pågældende olieprodukter ikke opfylder kravene i direktiv 2008/118, der giver mulighed for enten at fritage punktafgiftspligtige varer for punktafgift eller for udførsel af sådanne varer under en afgiftssuspensionsordning.

52 Med hensyn til navnlig dette direktivs artikel 14 har Den Hellenske Republik ikke bestridt den omstændighed, at den deri fastsatte mulighed for at fritage punktafgiftspligtige varer for betaling af punktafgift, når de leveres af afgiftsfrie butikker og medbringes af rejsende til et tredjelandsområde eller et tredjeland, i deres personlige bagage, ikke finder anvendelse.

53 Den Hellenske Republik har heller ikke bestridt, at artikel 17-31 i direktiv 2008/118, som regulerer »punktafgiftspligtige varers bevægelser under punktafgiftssuspension« ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.

54 Den har navnlig anerkendt, at betingelserne i dette direktivs artikel 17, stk. 1, litra a), nr. iii), som fastsætter, at »[p]unktafgiftspligtige varer kan flyttes under en afgiftssuspensionsordning inden for Fællesskabets område [...] fra et afgiftsoplag til et sted, hvor de punktafgiftspligtige varer forlader Fællesskabets område, jf. artikel 25, stk. 1«, ikke er opfyldt.

55 Det er ligeledes ubestridt, at den »toldordning for udførsel«, som Den Hellenske Republik har indført, ikke er omfattet af artikel 30 og 31 i direktiv 2008/118, idet de kun regulerer de forenklede procedurer for bevægelser af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning, som finder sted enten på en enkelt medlemsstats område eller mellem to eller flere medlemsstaters område.

56 Hvad angår argumentet om, at proportionalitetsprincippet kræver en fortolkning af direktiv 2008/118, som muliggør salget af afgiftsfrie olieprodukter under omstændighederne i den foreliggende sag, må det forkastes som grundløst. Denne fortolkning ville nemlig resultere i, at der praeter legem tillades en fravigelse fra artikel 7 i direktiv 2008/118 og ville undergrave formålet om at harmonisere betingelserne for punktafgiftens forfald, hvis betydning for, at det indre marked fungerer, er beskrevet i denne doms præmis 44 og 45.

57 Henset til samtlige ovenstående betragtninger må der gives Kommissionen medhold i søgsmålet.

58 Det må følgelig fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2008/118, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som tillader salget af afgiftsfrie olieprodukter på tankstationer tilhørende KAE ved grænseovergangene Kipoi Evrou, Kakavia og Evzonoi, som alle er beliggende i regioner, der grænser op til tredjelande – nemlig henholdsvis Republikken Tyrkiet, Republikken Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Sagsomkostninger

59 I henhold til artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og Den Hellenske Republik har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagsomkostningerne.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Sjette Afdeling):

1) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, som tillader salget af afgiftsfrie olieprodukter på tankstationer tilhørende Katastimata Aforologiton Eidon AE ved grænseovergangene Kipoi Evrou (Grækenland), Kakavia (Grækenland) og Evzonoi (Grækenland), som alle er beliggende i regioner, der grænser op til tredjelande – nemlig henholdsvis Republikken Tyrkiet, Republikken Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

2) Den Hellenske Republik betaler sagsomkostningerne.