C-59/16 The Shirtmakers - Dom

DOMSTOLENS DOM (Tiende Afdeling)

11. maj 2017

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – forordning (EØF) nr. 2913/92 – EF-toldkodeks – artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i) – toldværdi – transaktionsværdi – fastsættelse – begrebet »transportomkostninger«

I sag C-59/16

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) ved afgørelse af 29. januar 2016, indgået til Domstolen den 3. februar 2016, i sagen

The Shirtmakers BV

mod

Staatssecretaris van Financiën

har

DOMSTOLEN (Tiende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, M. Berger, A. Borg Barthet (refererende dommer) og M.F. Biltgen,

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– The Shirtmakers BV ved adviseur B.J.B. Boersma

– den nederlandske regering ved C.S. Schillemans og M.K. Bulterman, som befuldmægtigede

– Europa-Kommissionen ved L. Grønfeldt og ved F. Wilman, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1) (herefter »toldkodeksen«).

2 Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem The Shirtmakers BV og staatssecretaris van Financiën (statssekretær for finanser, Nederlandene) vedrørende et påkrav om betaling af den tillægstold, som sidstnævnte opkrævede af The Shirtmakers i medfør af toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), med henvisning til, at det tillæg, som speditøren havde faktureret, skulle inkluderes i transportomkostningerne.

Retsforskrifter

EU-retten

3 Toldkodeksens artikel 29, stk. 1, fastsætter:

»Toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde, i givet fald justeret i henhold til artikel 32 og 33 [...]«

4 Artikel 32, stk. 1, i den nævnte kodeks bestemmer:

»Ved fastsættelse af toldværdi i henhold til artikel 29 lægges til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer:

[...]

e) i) transport- og forsikringsomkostninger for de indførte varer, og

ii) omkostninger ved lastning og håndtering i forbindelse med transporten af de indførte varer

til varernes indførselssted i Fællesskabets toldområde.«

Nederlandsk ret

5 Artikel 8:20 i Burgerlijk Wetboek (den nederlandske borgerlige lovbog) fastsætter, at en fragtaftale er en aftale, hvorved den ene part (fragtføreren) forpligter sig over for den anden part (afsenderen) til at befordre gods.

6 I henhold til den nederlandske borgerlige lovbogs artikel 8:60 er en speditionsaftale en aftale, hvorved den ene part (speditøren) forpligter sig over for sin medkontrahent (opdraggiveren) til at indgå en eller flere fragtaftaler med en fragtfører med henblik på befordring af gods, som medkontrahenten stiller til rådighed, eller at indsætte en eller flere betingelser i sådanne fragtaftaler for medkontrahenten.

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

7 The Shirtmakers importerer tekstilvarer fra Asien. I perioden mellem den 1. januar 2007 og den 30. juni 2009 blev der i dennes navn og for dennes regning ved forskellige lejligheder indgivet angivelser med henblik på tekstilvarers overgang til fri omsætning.

8 Med henblik på tekstilvarernes transport til Den Europæiske Union, deres oplagring i Nederlandene og opfyldelse af de nødvendige formaliteter ved indførslen gjorde The Shirtmakers brug af ydelser fra Fracht FWO B.V. (herefter »Fracht«). Fracht havde i eget navn indgået aftaler med transportselskaber om at forestå transporten af de nævnte varer til Unionens toldområde. Fracht udstedte fakturaer til The Shirtmakers, på hvilke der var anført de beløb, som selskabet var blevet faktureret for den faktiske transport, inklusiv selskabets omkostninger og fortjeneste, uden at sondre mellem disse forskellige beløb.

9 De toldspeditører, der havde indgivet importangivelserne for The Shirtmakers, havde med hensyn til fastsættelsen af toldværdien taget hensyn til den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for tekstilvarerne, forhøjet med de omkostninger, som transportselskaberne havde faktureret for den faktiske transport af de nævnte varer.

10 Efter en kontrol hos The Shirtmakers’ administration, som blev gennemført, efter at tekstilvarerne var blevet indført, konkluderede den nederlandske toldinspektør, at toldværdien af tekstilvarerne var blevet fastsat for lavt. Toldinspektøren fandt, at der på grundlag af toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), til købsprisen skulle lægges de beløb, som Fracht selv havde faktureret The Shirtmakers. På dette grundlag udstedte denne toldinspektør efterfølgende påkrav om betaling af den tillægstold, som efter sidstnævntes opfattelse stadig skyldtes.

11 The Shirtmakers anlagde sag ved rechtbank te Haarlem (retten i første instans i Haarlem, Nederlandene) til prøvelse af de påkrav om betaling af told, som var blevet udstedt til selskabet. Da The Shirtmakers ikke fik medhold, iværksatte selskabet appel for Gerechtshof Amsterdam (appeldomstolen i Amsterdam, Nederlandene).

12 Gerechtshof Amsterdam (appeldomstolen i Amsterdam, Nederlandene) henviste til præmis 30 i dom af 6. juni 1990, Unifert (C-11/89, EU:C:1990:237), og lagde herved til grund, at »transportomkostninger« i toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), omfatter samtlige omkostninger, det være sig hoved- eller biomkostninger, i forbindelse med transporten af de indførte varer, og forkastede dermed The Shirtmakers argument om, at de beløb, der var knyttet til Frachts ydelse, og som var indeholdt i de beløb, som Fracht havde faktureret The Shirtmakers, ikke var transportomkostninger i den nævnte bestemmelses forstand.

13 The Shirtmakers har iværksat appel til prøvelse af afgørelsen fra Gerechtshof Amsterdam (appeldomstolen i Amsterdam, Nederlandene) til den forelæggende ret, som har anført, at toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), afspejler artikel 8 i aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (EFT 1994, L 336, s. 119). Den forelæggende ret har anført, at de faktiske transportører bragte tekstilvarerne til Unionens toldområde ad luft- eller søvejen, at Fracht betalte dem visse beløb herfor, og at Fracht efterfølgende fakturerede The Shirtmakers disse beløb, forhøjet med et vederlag for sin ydelse, uden udtrykkeligt at sondre mellem de omkostninger, som de faktiske transportører havde faktureret Fracht, og vederlaget for sin ydelse.

14 Den forelæggende ret ønsker således svar på, om begrebet »transportomkostninger« som omhandlet i toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), kun dækker de beløb, som er blevet faktureret for den faktiske transport af varerne, eller om dette begreb også dækker de beløb, som mellemleddene har faktureret som vederlag for deres ydelse med hensyn til at organisere den faktiske transport.

15 Den forelæggende ret er af den opfattelse, at transportomkostningerne for de indførte varer med skib, over land eller med fly udgøres af omkostninger, der er uadskilleligt forbundet med den faktiske transport af varerne, dvs. de omkostninger, der nødvendigvis skyldes transporten. Disse omkostninger kan udsondres fra omkostninger til ydelser, som ganske vist hænger sammen med den faktiske gennemførelse af transporten, men ikke er nødvendige. Denne fortolkning understøttes af det toldværdikompendium, som er udarbejdet af toldkodeksudvalget (TAXUD/800/2002-DA), hvorefter toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), ikke dækker det gebyr på 5% af det fragtbeløb, der opkræves af det luftfartselskab, som har gennemført transporten, for de ydelser, som det har leveret vedrørende opkrævning af omkostninger hos modtageren.

16 Når importøren gør brug af en transportør til at foretage den faktiske transport, og transportøren udsteder en faktura herfor, kan det imidlertid ifølge den forelæggende ret anføres, at den tydelige forbindelse med den faktiske transport kræver, at samtlige vederlag, som er blevet faktureret, betegnes som transportomkostninger, således at nævnte vederlag lægges til de indførte varers købspris.

17 Den forelæggende ret har desuden anført, at der, for at fastslå, om det beløb, som transporttjenesteyderen har faktureret, skal tages i betragtning ved fastsættelsen af toldværdien, skal sondres afhængig af den aftale, som importøren har indgået. Således kan en sådan tjenesteyder inden for rammerne af en fragtaftale som omhandlet i den nederlandske borgerlige lovbogs artikel 8:20 over for køber forpligte sig til at transportere varerne til Unionens toldområde, uden at køberen ved, om denne transport foretages af tjenesteyderen eller af en anden markedsdeltager. Ifølge den forelæggende ret skal samtlige de beløb, som tjenesteyderen fakturerer køberen, betegnes som transportomkostninger og lægges til de indførte varers købspris. Hvis det derimod drejer sig om en speditionsaftale som omhandlet i den nederlandske borgerlige lovbogs artikel 8:60, i henhold til hvilken tjenesteyderen forpligter sig til at formidle eller organisere transporten, kan vederlaget for hans ydelser ikke udgøre »transportomkostninger« i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i).

18 På denne baggrund har Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), fortolkes således, at der ved udtrykket »transportomkostninger« skal forstås de beløb, som faktiske transportører af de indførte varer har faktureret, også i det tilfælde, at disse transportører ikke direkte har faktureret disse beløb til køberen af de indførte varer, men til en anden markedsdeltager, som for køberen af de indførte varer har indgået fragtaftaler med faktiske transportører, og som for sin ydelse med henblik på transporten fakturerer denne køber højere beløb?«

Om det præjudicielle spørgsmål

19 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), skal fortolkes således, at begrebet »transportomkostninger« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter det tillæg, som speditøren har faktureret importøren, og som svarer til denne speditørs fortjeneste og omkostninger i forbindelse med dennes organisering af transporten af de indførte varer til Unionens toldområde.

20 Det skal indledningsvis bemærkes, at begrebet »transportomkostninger« ikke er defineret i toldkodeksen, og at kodeksen ikke indeholder nogen henvisning til medlemsstaternes ret med henblik på at afgøre betydningen og rækkevidden af dette begreb.

21 I denne henseende skal det først bemærkes, at det i henhold til Domstolens faste praksis følger såvel af kravene om en ensartet anvendelse af EU-retten som af lighedsprincippet, at en bestemmelse i EU-retten, som ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med henblik på at fastlægge dens betydning og rækkevidde, normalt skal undergives en selvstændig og ensartet fortolkning i hele Den Europæiske Union, som skal søges under hensyntagen til bestemmelsens kontekst og formålet med den pågældende ordning (dom af 3.9.2014, Deckmyn og Vrijheidsfonds, C-201/13, EU:C:2014:2132, præmis 14, og af 12.12.2013, Christodoulou m.fl., C-116/12, EU:C:2013:825, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).

22 Begrebet »transportomkostninger«, som findes i toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), skal for det første anses for at være et selvstændigt EU-retligt begreb og for det andet fortolkes i lyset af det formål, som forfølges med den pågældende ordning, og den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår.

23 Det bemærkes endvidere, at Domstolen i dom af 6. juni 1990, Unifert (C-11/89, EU:C:1990:237), har fortolket dette begreb, som findes i artikel 8, stk. 1, litra e), nr. i), i Rådets forordning (EØF) nr. 1224/80 af 28. maj 1980 om varers toldværdi (EFT 1980, L 134, s. 1), hvis ordlyd er gengivet i toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i).

24 I nævnte doms præmis 30 fastslog Domstolen, at »udtrykket »transportomkostninger« skal forstås som omfattende samtlige omkostninger, det være sig hoved- eller biomkostninger, i forbindelse med transport af varerne til [Unionens] toldområde«. Domstolen fastslog desuden, at »[d]emurrage-omkostninger, der er en i søtransportkontrakten aftalt godtgørelse til rederen for forsinkelse med skibets lastning, skal derfor anses for omfattet af ordet »transportomkostninger«.

25 Som den nederlandske regering og Europa-Kommissionen har anført, fremgår det for det første af præmis 30 i dom af 6. juni 1990, Unifert (C-11/89, EU:C:1990:237), herunder navnlig af Domstolens anvendelse af ordlyden »samtlige« og »hoved- eller biomkostninger«, at begrebet »transportomkostninger« skal fortolkes bredt. For det andet er det kriterium, der afgør, om omkostninger kan anses for »transportomkostninger« som omhandlet i toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), at det er omkostninger i forbindelse med transporten af varer til Unionens toldområde, uanset spørgsmålet om, hvorvidt disse omkostninger er uadskilleligt forbundet eller nødvendige for den faktiske transport af disse varer.

26 »Transportomkostninger« i den nævnte bestemmelses forstand er dermed ikke nødvendigvis begrænset til de beløb, som er blevet faktureret af de transportører, der selv foretager transporten af de indførte varer. De vederlag, som andre tjenesteydere, såsom en speditør, har faktureret, kan udgøre sådanne omkostninger, hvis det er omkostninger i forbindelse med transporten af varerne til Unionens toldområde.

27 For så vidt som det tillæg, som speditøren i hovedsagen har faktureret The Shirtmakers, svarer til de omkostninger, som denne speditør har afholdt for at organisere transporten af disse varer til Unionens toldområde, og dennes fortjeneste, skal dette tillæg anses for at være i forbindelse med transporten af disse varer til Unionens toldområde. Disse omkostninger er derfor transportomkostninger som omhandlet i toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i).

28 Endelig er en sådan fortolkning i overensstemmelse med det formål, som forfølges med Unionens ordning om toldværdiansættelsen. Denne ordning har således ifølge Domstolens faste praksis til formål at indføre et retfærdigt, ensartet og neutralt system, som udelukker anvendelse af vilkårlige eller fiktive toldværdier. Toldværdien skal således afspejle den reelle økonomiske værdi af en importeret vare og derfor tage hensyn til samtlige de bestanddele af denne vare, som har en økonomisk værdi (dom af 19.3.2009, Mitsui & Co. Deutschland, C-256/07, EU:C:2009:167, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis).

29 I modsætning til det, som den forelæggende ret synes at antyde, afhænger begrebet »transportomkostninger« som omhandlet i toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), desuden ikke af, hvilken type af kontrakt i henhold til national ret, som den pågældende aftale, der er indgået mellem importøren og speditøren, tilhører, da dette begreb er et selvstændigt EU-retligt begreb.

30 Konklusion nr. 8 i toldværdikompendiet (TAXUD/800/2002-DA), som den forelæggende ret henviser til, kan desuden ikke ændre konklusionen i nærværende doms præmis 24. Den situation, som denne konklusion omhandler, vedrører således en særlig form for ydelse, nemlig opkrævning af transportomkostninger, hvilket ikke er tilfældet i hovedsagen.

31 Henset til de ovenstående betragtninger skal den forelæggende rets spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), skal fortolkes således, at begrebet »transportomkostninger« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter det tillæg, som speditøren har faktureret importøren, og som svarer til denne speditørs fortjeneste og omkostninger i forbindelse med dennes organisering af transporten af de indførte varer til Unionens toldområde.

Sagsomkostninger

32 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:

Artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelsen af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at begrebet »transportomkostninger« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter det tillæg, som speditøren har faktureret importøren, og som svarer til denne speditørs fortjeneste og omkostninger i forbindelse med dennes organisering af transporten af de indførte varer til Den Europæiske Unions toldområde.