C-583/12 Sintax Trading - Dom

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)

9. april 2014

»Præjudiciel forelæggelse – forordning (EF) nr. 1383/2003 – foranstaltninger med henblik på at forhindre markedsføring af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer – artikel 13, stk. 1 – toldmyndighedernes kompetence til at fastslå krænkelse af en intellektuel ejendomsret«

I sag C-583/12,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Riigikohus (Estland) ved afgørelse af 5. december 2012, indgået til Domstolen den 12. december 2012, i sagen:

Sintax Trading OÜ

mod

Maksu- ja Tolliamet,

har

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne J.L. da Cruz Vilaça, G. Arestis, J.-C. Bonichot (refererende dommer) og A. Arabadjiev,

generaladvokat: P. Cruz Villalón

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– den estiske regering ved N. Grünberg og M. Linntam, som befuldmægtigede

– den tjekkiske regering ved M. Smolek, som befuldmægtiget

– Europa-Kommissionen ved B.-R. Killmann og E. Randvere, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 28. januar 2014,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (EUT L 196, s. 7).

2 Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem Sintax Trading OÜ (herefter »Sintax Trading«) og Maksu- ja Tolliamet (told- og skattemyndigheden, herefter »toldmyndigheden«) vedrørende sidstnævntes afslag på at frigive varer, der blev tilbageholdt under mistanke for krænkelse af en intellektuel ejendomsret, selv om rettighedsindehaveren ikke havde indledt en procedure med henblik på at fastslå, om en sådan ret var krænket.

Retsforskrifter

International ret

3 Aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, der er indeholdt i bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), underskrevet i Marrakech den 15. april 1994, blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguayrundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336, s. 1, herefter »TRIPs-aftalen«).

4 Del III i TRIPs-aftalen indeholder bl.a. artikel 41, stk. 1-4, som bestemmer:

»1. Medlemmerne påser, at de håndhævelsesprocedurer, som er omhandlet i denne del, står til rådighed i henhold til deres lovgivning, således at der kan gribes effektivt ind over for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af denne aftale, også hurtige foranstaltninger for at forhindre krænkelser og foranstaltninger, der forebygger yderligere krænkelser. Disse procedurer skal anvendes på en sådan måde, at der ikke opstår hindringer for den lovlige samhandel, og at der er sikkerhed for, at de ikke misbruges.

2. Procedurerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder skal være loyale og rimelige. De må hverken være unødigt komplicerede eller udgiftskrævende eller medføre ubegrundede frister eller forsinkelser.

3. Beslutningerne i forbindelse med en sag skal helst foreligge skriftligt og være begrundede. De skal stilles til rådighed for i hvert fald sagens parter uden urimelig forsinkelse. Beslutningerne i forbindelse med en sag må kun baseres på bevismateriale, hvortil parterne har haft mulighed for at fastsætte deres bemærkninger.

4. Sagens parter skal have mulighed for at indbringe de endelige administrative beslutninger og i det mindste de retlige aspekter ved de indledende retlige beslutninger i forbindelse med en sag og med forbehold af de jurisdiktionelle bestemmelser i et medlems lovgivning vedrørende en sags betydning for en retlig myndighed. […]«

5 Aftalens artikel 42 bestemmer:

»Medlemmerne skal give rettighedsindehaverne […] adgang til civilretlige procedurer vedrørende håndhævelsen af alle intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af denne aftale. […]«

6 Aftalens artikel 49 med overskriften »Administrative procedurer« har følgende ordlyd:

»I den udstrækning der kan træffes civilretlige foranstaltninger som følge af de administrative procedurer i forbindelse med en sag, skal sådanne procedurer følge principper, der indholdsmæssigt svarer til de i dette afsnit fastsatte.«

7 Følgende fremgår af samme aftales artikel 51 med overskriften »Suspension af frigivelsen fra toldmyndighedernes side«:

»Medlemmerne skal i overensstemmelse med bestemmelserne nedenfor vedtage procedurer […], der gør det muligt for en rettighedsindehaver, der har gyldige grunde til at have en mistanke om, at der kan finde import af varemærkeforfalskede eller piratkopierede […] ophavsretsbeskyttede varer sted, at indgive en skriftlig ansøgning til de kompetente administrative eller retlige myndigheder om, at toldmyndighederne suspenderer sådanne varers overgang til fri omsætning. […]«

8 TRIPs-aftalens artikel 54 med overskriften »Meddelelse om suspension« bestemmer:

»Importøren og ansøgeren skal omgående underrettes om en suspension af frigivelsen af varer i henhold til artikel 51.«

9 Aftalens artikel 55 med overskriften »Suspensionens varighed« har følgende ordlyd:

»Hvis toldmyndighederne inden for en periode på maksimalt 10 arbejdsdage efter, at ansøgeren har fået meddelelse om suspensionen, ikke har fået meddelelse om, at en anden part end den tiltalte har indledt retsskridt, der kan føre til en afgørelse om sagens realitet, eller at den gyldigt beføjede myndighed har truffet foreløbige foranstaltninger, hvorved suspensionen af varernes frigivelse forlænges, skal varerne frigives, forudsat at alle andre betingelser for importen eller eksporten er opfyldt; i egnede tilfælde kan denne frist forlænges med yderligere 10 arbejdsdage. […]«

EU-retten

10 Følgende fremgår af anden, femte, ottende og tiende betragtning til forordning nr. 1383/2003:

»(2) Handelen med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer og generelt handelen med alle varer, som krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, skader i høj grad lovlydige fabrikanter og handlende samt rettighedsindehavere og vildleder forbrugerne ved af og til at få dem til at løbe risici for deres egen sundhed og sikkerhed. Det bør derfor i videst muligt omfang forhindres, at sådanne varer bliver bragt på markedet, og der bør med henblik herpå træffes foranstaltninger, der gør det muligt effektivt at imødegå denne ulovlige virksomhed, uden at den lovlige frie handel hæmmes. […]

[...]

(5) Toldmyndighedernes indgriben bør enten bestå i at suspendere frigivelsen til fri omsætning […] af varer, som mistænkes for at være varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer eller varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder, eller i at tage sådanne varer i bevaring, når de er omfattet af en suspensionsprocedure […], i det tidsrum, der er nødvendigt for at afgøre, hvorvidt det rent faktisk drejer sig om disse varer.

[...]

(8) Når der indledes en procedure, der har til formål at fastslå, om der har været tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til de nationale retsbestemmelser, foregår det på grundlag af de kriterier, som anvendes for at fastslå, hvorvidt varer, der er fremstillet i den pågældende medlemsstat, krænker den intellektuelle ejendomsret. Forordningen berører ikke medlemsstaternes bestemmelser om deres retsinstansers kompetence og retspleje.

[...]

(10) Det bør fastlægges, hvilke foranstaltninger der skal træffes med hensyn til de pågældende varer, hvis det fastslås, at de er varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer eller generelt varer, som krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder. […]«

11 Forordningens artikel 1, stk. 1 og 2, bestemmer:

»1. I denne forordning fastsættes betingelserne for toldmyndighedernes indgriben, når varer i følgende situationer mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder:

a) når de angives til overgang til fri omsætning […]

b) når de opdages ved en kontrol af varer, der indføres til [Den Europæiske Unions] toldområde […]

2. I denne forordning fastsættes desuden de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe over for de i stk. 1 omhandlede varer, når det er fastslået, at de krænker intellektuelle ejendomsrettigheder.«

12 Forordningens artikel 2 bestemmer:

»1. I denne forordning forstås ved »varer, der krænker en intellektuel ejendomsret«:

[...]

b) »piratkopierede varer«, dvs. varer, som er eller indeholder kopier, der er fremstillet uden samtykke fra indehaveren af ophavsretten eller de beslægtede rettigheder eller indehaveren af en rettighed til et design, uanset om det er registreret under national ret […]

[...]

2. I denne forordning forstås ved »rettighedsindehaver«:

a) indehaveren af et varemærke, en ophavsret eller dermed beslægtet rettighed eller indehaveren af en rettighed til et design, et patent eller et supplerende beskyttelsescertifikat, en sortsbeskyttelse, en beskyttet oprindelsesbetegnelse, en beskyttet geografisk betegnelse eller generelt en af de i stk. 1 omhandlede rettigheder, eller

b) enhver anden person, der er bemyndiget til at benytte de i litra a) omhandlede intellektuelle ejendomsrettigheder, eller dennes stedfortræder.«

13 I samme forordnings kapitel II med overskriften »Anmodning om toldmyndighedernes indgriben« fastsættes følgende i artikel 4, stk. 1, som er indeholdt i kapitel II, afdeling 1, der omhandler de foranstaltninger, som myndighederne kan træffe, inden der er blevet indgivet en anmodning om indgriben:

»Når der ved en indgriben fra toldmyndighederne i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, inden en anmodning fra rettighedsindehaveren er indleveret eller imødekommet, er tilstrækkeligt begrundet mistanke om, at varerne krænker en intellektuel ejendomsret, kan toldmyndighederne suspendere frigivelsen eller tage varerne i bevaring i tre arbejdsdage regnet fra modtagelsen af meddelelsen af rettighedsindehaveren og klarereren eller ihændehaveren af varerne, forudsat at disse er kendt, således at rettighedsindehaveren sættes i stand til at indgive en anmodning om indgriben i henhold til artikel 5.«

14 Følgende fastsættes i artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1383/2003, der er indeholdt i kapitel II, afdeling 2, med overskriften »Indgivelse og behandling af anmodningen om toldmyndighedernes indgriben«:

»1. I hver medlemsstat kan en rettighedsindehaver indgive skriftlig anmodning til den kompetente toldmyndighed om indgriben, såfremt varerne befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer (anmodning om indgriben).

2. Medlemsstaterne udpeger den afdeling inden for toldmyndigheden, som skal have kompetence til at modtage og behandle anmodninger om indgriben.«

15 Forordningens artikel 8, stk. 2, første afsnit, bestemmer:

»Afgørelsen om at imødekomme en rettighedshavers anmodning om indgriben meddeles straks de toldsteder i den eller de medlemsstater, som vil kunne blive berørt i forbindelse med de varer, der ifølge anmodningen krænker en intellektuel ejendomsret.«

16 Forordningens artikel 9 er en del af dens kapitel III og har overskriften »Betingelser for indgriben fra toldmyndighederne og den myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende sagens realitet«. Artiklen har følgende ordlyd:

»1. Når et toldsted, der i henhold til artikel 8 er underrettet om en afgørelse, som imødekommer rettighedsindehaverens anmodning, eventuelt efter at have rådført sig med den, der har anmodet om den pågældende indgriben, konstaterer, at varer, som befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte situationer, er under mistanke for krænkelse af en intellektuel ejendomsret, som er indeholdt i nævnte afgørelse, suspenderer den frigivelsen eller tager de pågældende varer i bevaring.

[...]

2. Denne afdeling eller det i stk. 1 omhandlede toldsted underretter rettighedsindehaveren og klarereren eller ihændehaveren af varerne […] og bemyndiges til at meddele dem den faktiske eller anslåede mængde og den faktiske eller formodede egenart af de varer, hvis frigivelse er suspenderet, eller som er taget i bevaring, uden at meddelelsen af denne oplysning forpligter den til at rette henvendelse til den kompetente myndighed med henblik på en afgørelse vedrørende sagens realitet.

3. For at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale retsbestemmelser […], underretter det toldsted eller den afdeling, som har behandlet anmodningen, på anmodning fra rettighedsindehaveren om navne og adresser på modtageren, afsenderen, klarereren eller ihændehaveren af varerne, hvis disse er kendte, og om oprindelsen af og herkomsten for de varer, der er under mistanke for krænkelse af en intellektuel ejendomsret.

[...]«

17 Forordningens artikel 10 har følgende ordlyd:

»De gældende bestemmelser i den medlemsstat, på hvis område varerne befinder sig i en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer, finder anvendelse med henblik på at fastslå, om der har været tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til nationale bestemmelser.

De finder også anvendelse til umiddelbar underretning af den afdeling eller det toldsted, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, om indledningen af den i artikel 13 omhandlede procedure, medmindre denne gennemføres af nævnte afdeling eller toldsted.«

18 Artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1383/2003 har følgende ordlyd:

»Hvis det i artikel 9, stk. 1, omhandlede toldsted ikke inden ti arbejdsdage regnet fra modtagelsen af meddelelsen om suspensionen af frigivelsen eller om bevaringen er blevet underrettet om, at der i henhold til artikel 10 er indledt en procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser, eller eventuelt har modtaget rettighedsindehaverens skriftlige samtykke i henhold til artikel 11, stk. 1, frigives varerne, eller bevaringen ophæves om nødvendigt, hvis alle toldformaliteter er opfyldt.

Denne frist kan i særlige tilfælde forlænges med op til ti arbejdsdage.«

19 Forordningens artikel 14, stk. 1, fastsætter en mulighed for ved at stille sikkerhed at frigive varer, der mistænkes for at krænke rettigheder til et design, patenter, supplerende beskyttelsescertifikater eller sortsbeskyttelse. Denne artikels stk. 2 bestemmer:

»Den i stk. 1 omhandlede sikkerhedsstillelse skal være tilstrækkelig til at beskytte rettighedsindehaverens interesser.

[...]

Hvis den procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser, er indledt på anden måde end på foranledning af indehaveren af en rettighed til et design, et patent, et supplerende beskyttelsescertifikat eller en sortsbeskyttelse, frigives sikkerheden, såfremt den person, der indledte proceduren, ikke gør brug af sin ret til at indbringe sagen for retten inden 20 arbejdsdage regnet fra den dag, hvor han modtog underretning om suspensionen af frigivelsen eller bevaringen.

[...]«

20 Følgende fremgår af samme forordnings artikel 17, stk. 1, litra a), der er indeholdt i dens kapitel IV med overskriften »Bestemmelser for varer, om hvilke det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsret«:

»Med forbehold af de øvrige retsmidler, der kan benyttes af rettighedsindehaveren, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de kompetente myndigheder:

a) uden at der kan ydes nogen form for erstatning, medmindre der i henhold til national lovgivning gælder andre regler, og uden at det offentlige påføres nogen udgifter, kan tilintetgøre de varer, om hvilke det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsret, eller udelukke dem fra erhvervsmæssig omsætning i medfør af bestemmelserne herom i den nationale lovgivning, således at det undgås, at rettighedsindehaveren lider skade.«

Estisk ret

21 Følgende fremgår af § 39, stk. 4 og 6, i tolliseadus (toldloven):

»(4) For så vidt angår toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder som omhandlet i [forordning nr. 1383/2003], afgiver rettighedsindehaveren på grundlag af en undersøgelse af vareprøver en skriftlig vurdering inden for en frist på ti arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen om, at varerne er taget i bevaring. Rettighedshaveren modtager ingen godtgørelse for at afgive vurderingen.

[...]

(6) Toldmyndighederne fremsender straks en kopi af den vurdering, der er modtaget fra rettighedsindehaveren, til den berørte person, som inden for en frist på ti dage efter modtagelse af kopien kan indgive skriftlig indsigelse mod vurderingen samt relevant dokumentation herfor til toldmyndighederne.«

22 Denne lovs § 45, stk. 1, med overskriften »Konfiskation af varer« har følgende ordlyd:

»Toldmyndighederne konfiskerer de varer, der er omhandlet i artikel 53, 57 og 75 i [Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006 (EUT L 363, s. 1)], og sælger dem, tilintetgør dem under toldkontrol eller afleverer dem uden vederlag i henhold til den i §§ 97 og 98 fastsatte procedure.«

23 Følgende fremgår af § 6 i haldusmenetluse seadus (forvaltningsloven):

»Forvaltningsorganet er forpligtet til at afklare de omstændigheder, der er af væsentlig betydning i den sag, der er genstand for proceduren, og om nødvendigt indsamle beviser på eget initiativ.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

24 Sintax Trading importerede flasker med mundskyllemiddel afsendt fra et ukrainsk selskab til Estland. På tidspunktet for importen meddelte Acerra OÜ (herefter »Acerra«), at disse flasker krænkede et design, der var registreret i Acerras navn.

25 Toldmyndigheden suspenderede som følge heraf frigivelsen af de omhandlede varer med henblik på at foretage en supplerende undersøgelse, hvorved toldmyndigheden iagttog en betydelig lighed mellem de importerede flaskers form og det design, som tilhører Acerra. Da toldmyndigheden således mistænkte, at der forelå en krænkelse af en intellektuel ejendomsret, tog den derfor varerne i bevaring og anmodede om en vurdering fra Acerra. Sidstnævnte bekræftede mistanken.

26 På denne baggrund fastslog toldmyndigheden, at varerne krænkede en intellektuel ejendomsret som omhandlet i forordning nr. 1383/2003 og afslog følgelig den 11. februar 2011 Sintax Tradings anmodning om frigivelse af varerne.

27 Sintax Trading anlagde sag ved Tallinna Halduskohus (forvaltningsdomstolen i Tallinn) til prøvelse af toldmyndighedens afgørelse, som den 17. februar 2011 var blevet opretholdt ved endnu en afgørelse. Denne ret fastslog, at proceduren havde været behæftet med uregelmæssigheder og besluttede, at varerne skulle frigives. Denne dom blev med en anden begrundelse stadfæstet af Tallinna Ringkonnakohus (appelretten i Tallinn), som udtalte, at artikel 10 i forordning nr. 1383/2003 ikke gør det muligt for toldmyndigheden selv at træffe afgørelse om, hvorvidt der er sket en krænkelse af en intellektuel ejendomsret. Når der ikke var indledt en procedure med henblik på at fastslå, at Acerras intellektuelle ejendomsrettigheder var blevet krænket, kunne toldmyndigheden ifølge appelretten ikke beholde varerne i bevaring efter udløbet af den frist, der med henblik herpå er fastsat i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1383/2003.

28 Riigikohus (højesteret), for hvilken toldmyndigheden har iværksat kassationsanke, har rejst tvivl om, hvorvidt denne fortolkning er begrundet, når estisk ret gør det muligt for toldmyndighederne selv ex officio at indlede en kontradiktorisk procedure med henblik på, at der træffes en materiel afgørelse vedrørende spørgsmålet, om der foreligger en krænkelse af en intellektuel ejendomsret. Den forelæggende ret ønsker imidlertid oplyst, om den nationale ret er forenelig med forordning nr. 1383/2003.

29 På denne baggrund har Riigikohus besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende spørgsmål:

»1) Kan den i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1383/2003 omhandlede »procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket«, også gennemføres ved toldafdelingen, og skal den i forordningens kapitel III omhandlede »myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende sagens realitet«, være adskilt fra toldmyndighederne?

2) I anden betragtning til forordning nr. 1383/2003 nævnes beskyttelsen af forbrugerne som et af forordningens mål, og ifølge tredje betragtning er det vigtigt at indføre en egnet procedure, der sætter toldmyndighederne i stand til at gribe ind for at sikre overholdelsen af forbuddet mod, at varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, indføres til Fællesskabets toldområde, under de bedst mulige betingelser, uden at den i anden betragtning til denne forordning og i første betragtning til [Kommissionens forordning (EF) nr. 1891/2004 af 21. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1383/2003 (EUT L 328, s. 16)] anførte lovlige frie handel hæmmes.

Er det foreneligt med disse mål, hvis de i artikel 17 i forordning nr. 1383/2003 fastsatte foranstaltninger kun kan anvendes, såfremt rettighedsindehaveren indleder den i forordningens artikel 13, stk. 1, omhandlede procedure, som har til formål at fastslå, om der foreligger en krænkelse af en intellektuel ejendomsret, eller skal toldmyndigheden også have mulighed for at indlede den pågældende procedure med henblik på at forfølge disse mål på bedst mulig måde?«

Om de præjudicielle spørgsmål

30 Med spørgsmålene, som behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1383/2003 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at toldmyndighederne selv indleder og gennemfører den procedure, der er omhandlet i bestemmelsen, uden at dette sker på foranledning af rettighedsindehaveren af den intellektuelle ejendomsret.

31 Som det fremgår af bestemmelserne i artikel 1, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1383/2003, fastsætter forordningen ikke kun betingelserne for toldmyndighedernes indgriben, når varer mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, men også de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe, når det er fastslået, at sådanne varer krænker disse rettigheder.

32 For så vidt angår betingelserne for toldmyndighedernes indgriben, når varerne mistænkes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, bestemmer forordning nr. 1383/2003 i artikel 5-7, at denne indgriben foretages efter anmodning fra indehaveren af den pågældende intellektuelle ejendomsret eller ex officio, som det fremgår af forordningens artikel 4, men på betingelser, der skal gøre det muligt at sætte rettighedsindehaveren i stand til at indgive en anmodning om indgriben i henhold til forordningens artikel 5.

33 Som generaladvokaten har anført i punkt 25 i forslaget til afgørelse, er de foranstaltninger, som toldmyndighederne kan træffe om at suspendere frigivelsen af varer, der mistænkes for at være varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, eller tage disse i bevaring, af midlertidig karakter.

34 Når sådanne foranstaltninger anvendes ex officio, har de dels kun til formål at gøre det muligt for rettighedsindehaveren at indgive en anmodning om toldmyndighedernes indgriben i den form og på de betingelser, som er fastsat i artikel 5 ff. i forordning nr. 1383/2003. Dels har de – når de træffes, efter en sådan anmodning er blevet indgivet – kun til formål at gøre det muligt for ansøgeren at begrunde, at den pågældende har indledt den procedure, som gør det muligt at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser.

35 I denne forbindelse bemærkes, at ifølge artikel 10 i forordning nr. 1383/2003 finder de gældende bestemmelser i den medlemsstat, på hvis område varerne befinder sig i en af de i forordningens artikel 1, stk. 1, omhandlede situationer, anvendelse med henblik på at fastslå, om der har været tale om en krænkelse af en intellektuel ejendomsret i henhold til nationale bestemmelser.

36 Det bemærkes, som det ligeledes fremgår af forordningens artikel 13, stk. 1, at hvis toldstedet ikke inden ti arbejdsdage regnet fra modtagelsen af meddelelsen om suspensionen af frigivelsen eller om bevaringen er blevet underrettet om, at der i henhold til forordningens artikel 10 er indledt en procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser, frigives varerne, eller bevaringen ophæves om nødvendigt, hvis alle toldformaliteter er opfyldt.

37 Disse bestemmelser har til formål, at toldmyndighederne drager konsekvensen af, at indehaveren af den pågældende intellektuelle ejendomsret over varer, der mistænkes for at krænke en sådan rettighed, forholder sig passivt. De udelukker derimod ikke i sig selv, at proceduren med henblik på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser, kan indledes på toldmyndighedernes foranledning, såfremt indehaveren af den pågældende rettighed ikke har gjort det.

38 Flere bestemmelser i forordning nr. 1383/2003 underbygger i øvrigt denne fortolkning.

39 Dette gælder således for forordningens artikel 10, stk. 2, som, idet den fastsætter betingelserne for underretning om indledningen af den procedure, der er omhandlet i forordningens artikel 13, stk. 1, vedrører det tilfælde, hvor denne procedure gennemføres af en afdeling inden for toldmyndigheden eller et toldsted.

40 Artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 1383/2003 omhandler ligeledes udtrykkeligt det tilfælde, hvor en sådan procedure er indledt på anden måde end på foranledning af indehaveren af den pågældende rettighed.

41 Selv om rettighedsindehaveren ganske vist har en vigtig rolle, med henblik på at der i rettighedsindehaverens interesse træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at varemærkeforfalskede og piratkopierede varer bliver bragt på markedet (jf. i denne retning dom Adidas, C-223/98, EU:C:1999:500, præmis 26), kan en sådan konstatering endvidere ikke i henhold til forordning nr. 1383/2003 forhindre enhver handling fra toldmyndighedernes side, som ikke foretages på denne rettighedsindehavers foranledning.

42 Henset til forordningens formål, som ifølge dens anden betragtning er at forhindre, at varer, som ud over at krænke de intellektuelle ejendomsrettigheder vildleder forbrugerne ved af og til at få dem til at løbe risici for deres egen sundhed og sikkerhed, bliver bragt på markedet, kan andre personer end indehaverne af disse rettigheder for at afskaffe disse risici desuden påberåbe sig en interesse i, at det fastslås, at sådanne rettigheder er blevet krænket.

43 Forordning nr. 1383/2003 omhandler således ikke kun beskyttelse af private rettigheder og interesser, men også af offentlige.

44 Under disse omstændigheder er artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1383/2003 ikke til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter, at toldmyndighederne selv kan indlede en procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser.

45 For så vidt angår spørgsmålet, om toldmyndighederne må indlede denne procedure og træffe materiel afgørelse med henblik på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket i henhold til nationale bestemmelser, bemærkes, at i henhold til artikel 10 i forordning nr. 1383/2003 er det de gældende bestemmelser i den medlemsstat, på hvis område varerne befinder sig, der finder anvendelse med henblik på at foretage denne fastlæggelse.

46 I denne forbindelse fremgår det hverken af artikel 13, stk. 1, eller af nogen anden bestemmelse i forordning nr. 1383/2003, at EU-lovgiver har haft til hensigt at forpligte medlemsstaterne til at forbeholde visse myndigheder kompetencen til at træffe afgørelse om sagens realitet.

47 Idet EU-lovgiver således har begrænset sig til at henvise til anvendelsen af de gældende bestemmelser i den omhandlede medlemsstat med henblik på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket, har den derfor i princippet ikke udelukket, at en anden myndighed end en retlig myndighed kan udpeges til at være den myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse om sagens realitet. Domstolen har i øvrigt allerede lagt til grund, at en sådan kompetence kan tillægges en anden myndighed end en retlig (jf. i denne retning dom Philips, C-446/09 og C-495/09, EU:C:2011:796, præmis 69).

48 Herved bemærkes, at det fremgår af bestemmelserne i TRIPs-aftalen, som ifølge Domstolens faste praksis udgør en integrerende del af Unionens retsorden (jf. i denne retning dom Bericap, C-180/11, EU:C:2012:717, præmis 67), og navnlig af aftalens artikel 49, at håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder kan sikres inden for rammerne af administrative procedurer vedrørende sagens realitet, forudsat at disse procedurer er i overensstemmelse med de garantier, som kræves i henhold til bl.a. samme aftales artikel 41.

49 Under disse omstændigheder kan forordning nr. 1383/2003 i princippet ikke fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, som tillægger en administrativ myndighed kompetence til at fastslå, om en intellektuel ejendomsrettighed er blevet krænket. På samme måde følger det ikke af nogen af denne forordnings bestemmelser, at medlemsstaterne er forhindret i at udpege toldmyndighederne selv til at udføre denne opgave.

50 Selv om det derfor i medfør af princippet om procesautonomi tilkommer hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at fastsætte reglerne for udøvelse af en sådan kompetence, er dette dog på betingelse af, at disse regler ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende situationer på grundlag af national ret, og at de ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Unionens retsorden, herunder dem, der i henhold til forordning nr. 1383/2003 tillægges indehaverne af intellektuelle ejendomsrettigheder samt klarerere, ihændehavere eller ejere af de pågældende varer (jf. i denne retning dom Pohl, C-429/12, EU:C:2014:12, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

51 Det tilkommer navnlig hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at give sagens parter mulighed for at indbringe endelige administrative beslutninger for en retlig myndighed i overensstemmelse med TRIPs-aftalens artikel 41, stk. 4.

52 Såfremt den i hovedsagen omhandlede nationale ret har tillagt toldmyndigheden kompetence til at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket – således som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen – påhviler det den forelæggende ret at bedømme, om de afgørelser, som denne myndighed træffer på området, kan gøres til genstand for søgsmål, der sikrer overholdelsen af de rettigheder, som borgerne har i medfør af EU-retten og navnlig forordning nr. 1383/2003.

53 Henset til de ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1383/2003 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at toldmyndighederne selv indleder og gennemfører den procedure, der er omhandlet i bestemmelsen, uden at dette sker på foranledning af rettighedsindehaveren af den intellektuelle ejendomsret, forudsat at de afgørelser, som disse myndigheder træffer på området, kan gøres til genstand for søgsmål, der sikrer overholdelsen af de rettigheder, som borgerne har i medfør af EU-retten, herunder særlig forordning nr. 1383/2003.

Sagens omkostninger

54 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at toldmyndighederne selv indleder og gennemfører den procedure, der er omhandlet i bestemmelsen, uden at dette sker på foranledning af rettighedsindehaveren af den intellektuelle ejendomsret, forudsat at de afgørelser, som disse myndigheder træffer på området, kan gøres til genstand for søgsmål, der sikrer overholdelsen af de rettigheder, som borgerne har i medfør af EU-retten, herunder særlig forordning nr. 1383/2003.