C-571/12 Greencarrier Freight Services Latvia - Dom

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

27. februar 2014

»Præjudiciel forelæggelse – EF-toldkodeksen – artikel 70, stk. 1, og artikel 78 – toldangivelser – undersøgelse af en del af varerne – prøveudtagelse– forkert kode – udstrækning af resultaterne af undersøgelserne til identiske varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser, efter frigivelsen – efterfølgende kontrol – ikke muligt at anmode om en yderligere undersøgelse af varerne«

I sag C-571/12,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Augstākās tiesas Senāts (Letland) ved afgørelse af 21. november 2012, indgået til Domstolen den 6. december 2012, i sagen:

Greencarrier Freight Services Latvia SIA

mod

Valsts ieņēmumu dienests,

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, M. Ilešič, og dommerne C. G. Fernlund, A. Ó Caoimh (refererende dommer), C. Toader og E. Jarašiūnas,

generaladvokat: P. Mengozzi

justitssekretær: fuldmægtig M. Aleksejev,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 2. oktober 2013,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Greencarrier Freight Services Latvia SIA ved A. Brunavs, bistået af advokāte B. Cera

– den lettiske regering ved I. Kucina, K. Freimanis og I. Kalninš, som befuldmægtigede

– den tjekkiske regering ved M. Smolek og J. Vláčil, som befuldmægtigede

– den spanske regering ved J. García-Valdecasas Dorrego, som befuldmægtiget

– Europa-Kommissionen ved L. Keppenne, A. Sauka og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 5. december 2013,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 70, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1, herefter »toldkodeksen«).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Greencarrier Freight Services Latvia SIA (herefter »GFSL«), som er et lettisk anpartsselskab, og på den anden side Valsts ieņēmumu dienests (den lettiske skattemyndighed, herefter »VID«), vedrørende opkrævning af importafgift og pålæggelse af bøde ved efterfølgende kontrol af et antal toldangivelser.

Retsforskrifter

3 Femte og sjette betragtning til toldkodeksen har følgende ordlyd:

»[F]or at tilgodese såvel toldadministrationernes behov for at sikre en korrekt anvendelse af forskrifterne, som de erhvervsdrivendes ret til at opnå ligebehandling, bør der skabes vidtgående kontrolmuligheder for administrationerne og indføres klageadgang for de erhvervsdrivende; gennemførelsen af en sådan klageadgang vil i Det Forenede Kongerige gøre det nødvendigt at indføre nye administrative procedurer, og dette kan først ske fra den 1. januar 1995;

af hensyn til udenrigshandelens store betydning for Fællesskabet bør toldformaliteter og toldkontrol undgås eller i det mindste begrænses mest muligt«.

4 Toldkodeksens artikel 68 bestemmer:

»Toldmyndighederne kan til verificering af de angivelser, som de har antaget, foretage:

a) en dokumentkontrol, som omfatter selve angivelsen og de vedlagte dokumenter. De kan i rimeligt omfang kræve, at klarereren fremlægger andre dokumenter, for at de kan verificere, at oplysningerne på angivelsen er rigtige

b) en undersøgelse af varerne, eventuelt ledsaget af en prøveudtagning med henblik på analyse eller dybtgående kontrol.«

5 Kodeksens artikel 70 bestemmer:

»1. Vedrører undersøgelsen kun en del af de varer, der er omfattet af en og samme angivelse, anses resultatet af undersøgelsen for at gælde for alle de varer, der er omfattet af angivelsen.

Klarereren kan dog anmode om en yderligere undersøgelse af varerne, når han skønner, at resultatet af undersøgelsen af en del af varerne ikke gælder for resten af de angivne varer.

2 Når en angivelse omfatter flere vareposter, anses oplysningerne for hver varepost for at udgøre en særskilt angivelse med henblik på anvendelsen af stk. 1.«

6 Kodeksens artikel 71 er affattet således:

»1. Resultatet af verifikationen af angivelsen tjener som grundlag for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, varerne henføres under.

2. Er der ikke foretaget verifikation af angivelsen, tjener oplysningerne på angivelsen som grundlag for anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser.«

7 Toldkodeksens artikel 78 bestemmer:

»1. Toldmyndighederne kan uden videre eller efter anmodning fra klarereren foretage en revision af angivelsen efter varernes frigivelse.

2. Efter at have frigivet varerne kan toldmyndighederne foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer for at sikre sig, at oplysningerne på angivelse[n] er rigtige. Kontrollen kan gennemføres over for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan også undersøge varerne, hvis disse kan frembydes.

3. Fremgår det af en revision af angivelsen eller af den efterfølgende kontrol, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, træffer toldmyndighederne under overholdelse af eventuelle gældende bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger.«

8 Kodeksens artikel 221, stk. 1 og 3, har følgende ordlyd:

»1. Så snart afgiftsbeløbet er bogført, underrettes debitor efter en passende fremgangsmåde om beløbets størrelse.

[...]

3. Underretning af debitor kan ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen. […]«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

9 På vegne af Hantas SIA importerer GFSL kiks og små chokoladebarrer fra Rusland med henblik på overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union.

10 I løbet af april og maj 2007 foretog VID en inspektion af den told, der var blevet betalt af Hantas SIA for perioden fra den 1. maj 2004 til den 31. december 2006 på grundlag af 35 toldangivelser, som var udfyldt af GFSL, der skulle anses som debitor, hvis der skulle opstå en toldskyld.

11 Kontrollen blev foretaget efter VID’s udtagning og analyse af prøver vedrørende seks toldangivelser, der var indgivet i oktober og november 2005 (herefter »de omhandlede toldangivelser«). På grundlag af resultaterne af denne undersøgelse konkluderede VID, at GFSL i 29 toldangivelser, der var indgivet i perioden fra den 4. juni 2004 til den 29. november 2005, herunder de seks omhandlede toldangivelser, havde angivet varerne som import til Unionen med henblik på fri omsætning heri med angivelse af forkerte koder i den kombinerede nomenklatur ved klassificeringen i De Europæiske Fællesskabers integrerede tarif (TARIC), som blev indført ved artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret.

12 Ved afgørelse af 31. maj 2007 meddelte VID GFSL, at der var opstået toldskyld, fastsatte beløbene vedrørende importafgifter og merværdiafgift med tillæg af morarenter og pålagde GFSL en bøde for forkert anvendelse af koderne i den kombinerede nomenklatur.

13 GFSL’s indsigelse mod denne afgørelse blev afslået ved VID’s afgørelse af 14. september 2007.

14 Denne afgørelse blev genstand for et annullationssøgsmål anlagt ved administratīvajā rajona tiesā (forvaltningsdomstol i første instans), som gav sagsøgeren delvist medhold i dennes påstand ved dom af 29. juni 2009, som blev stadfæstet af Administratīvā apgabaltiesa (regional appeldomstol for forvaltningssager). Ved dom af 8. december 2011 fastslog sidstnævnte, at importafgiften, merværdiafgiften og bøden vedrørende varerne i de omhandlede toldangivelser var blevet fastsat med rette, men at afgørelsen af 14. september 2007 i øvrigt skulle annulleres, fordi VID i strid med toldkodeksens artikel 70, stk. 1, med urette havde anvendt resultaterne af undersøgelsen af de varer, der var omfattet af de omhandlede toldangivelser, på de varer, der havde været genstand for 23 andre toldangivelser i perioden mellem den 4. juni 2004 og den 6. september 2005 (herefter »de tidligere toldangivelser«), dvs. varer, der var blevet importeret mere end et år før de undersøgte varer. VID havde følgelig ikke godtgjort, at der var blevet anvendt forkerte koder for de pågældende varer, således at GFSL ikke på nogen måde var forpligtet til at fremkomme med beviser for disse varers objektive egenskaber, og dette så meget desto mindre som at GFSL ikke længere havde mulighed for at foretage en undersøgelse af disse.

15 Både VID og GFSL har iværksat kassationsanke til prøvelse af dommen ved Augstākās tiesas Senāts (afdeling ved Letlands øverste domstol).

16 Til støtte for sin anke har VID gjort gældende, at de angivne varer i de tidligere toldangivelser var identiske med de omhandlede toldangivelser, idet de havde samme sammensætning, oprindelsesbetegnelse, udseende og producent, hvilket bekræftedes af oplysningerne i de af producenten fremlagte certifikater. VID kunne således, i medfør af princippet om procesbesparende hensyn, undlade at undersøge resten af varerne og udstrække resultaterne af identificeringen til de øvrige identiske varer, mens GFSL for sin del havde pligt til at fremlægge beviser for forskellene mellem varerne.

17 Den forelæggende ret bemærker dog, at de tidligere toldangivelser blev gennemført mere end et år før de omhandlede toldangivelser, fra hvilke prøverne var udtaget. Ifølge GFSL er det objektivt umuligt såvel at frembyde de varer, der var omfattet af de tidligere toldangivelser, med henblik på en efterfølgende kontrol, som at udøve retten til at anmode om en yderligere undersøgelse.

18 Under disse omstændigheder har Augstākās tiesas Senāts besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Kan [toldkodeksens] artikel 70, stk. 1, første afsnit, fortolkes således, at det er muligt at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af de varer, der er omfattet af en angivelse, til varer, der er omfattet af tidligere angivelser, og som ikke blev gjort til genstand for en undersøgelse af en del af varerne, men som var blevet angivet med samme kode fra den kombinerede nomenklatur, stammede fra den samme producent, og som ifølge oplysningerne om varernes oprindelsesbetegnelse og sammensætning i producentens certifikater var identiske med de varer, der var omfattet af den angivelse, hvorfra der var udtaget prøver med henblik på undersøgelse af en del af varerne?

Med andre ord:

Omfatter udtrykket »angivelse« i den forstand, hvori det anvendes i [toldkodeksens] artikel 70, stk. 1, første afsnit, ligeledes angivelser, hvoraf der ikke er udtaget prøver med henblik på undersøgelse, men hvor varerne er angivet som værende identiske (varerne er angivet med samme kode fra den kombinerede nomenklatur, stammer fra samme producent, og i producentens certifikater oplyses samme oprindelsesbetegnelse og samme sammensætning af varerne)?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er det muligt at udstrække resultaterne af den undersøgelse af en del af varer, der er fastsat i [toldkodeksens] artikel 70, stk. 1, første afsnit, til angivelser, i forhold til hvilke klarereren af objektivt bestemte grunde ikke kan anmode om en yderligere undersøgelse som omhandlet i artikel 70, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2913/92, idet klarereren ikke kan frembyde de varer, der er nødvendige med henblik på en kontrol i medfør af artikel 78, stk. 2, i [kodeksen]?«

Om de præjudicielle spørgsmål

19 Med disse spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 70, stk. 1, skal fortolkes således, at bestemmelsen tillader toldmyndighederne at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne, der er omfattet af en toldangivelse, og som foretaget på grundlag af udtagne prøver af sidstnævnte varer, til varer omfattet af tidligere toldangivelser, indgivet af samme klarer, som ikke har været og ikke længere kan være genstand for en sådan undersøgelse, idet frigivelsen allerede er bevilget, når det følger af de af klareren oplyste skriftlige angivelser, at alle disse varer henhører under samme kode i den kombinerede nomenklatur, er hidrørende fra samme fabrikant og har identisk oprindelsesbetegnelse og sammensætning.

20 Det skal bemærkes, at ifølge toldkodeksens artikel 68 kan toldmyndighederne, til verificering af toldangivelserne, foretage enten en dokumentkontrol, som omfatter selve angivelsen og de vedlagte dokumenter, eller en undersøgelse af varerne, eventuelt ledsaget af en prøveudtagning med henblik på deres analyse eller dybtgående kontrol.

21 For så vidt angår sidstnævnte tilfælde bestemmer kodeksens artikel 70, stk. 1, at såfremt undersøgelsen kun vedrører en del af de varer, der er omfattet af en og samme angivelse, anses resultatet af undersøgelsen for at gælde for alle de varer, der er omfattet af denne angivelse, medmindre klareren anmoder om en yderligere undersøgelse af varerne når han skønner, at resultatet af undersøgelsen af en del af varerne ikke gælder for resten af de angivne varer.

22 Denne generelle bestemmelse indfører således en fiktion om ensartet kvalitet som tillader toldmyndighederne at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne, der er omfattet af en og samme angivelse, til alle de varer, der er omfattet af angivelsen (jf. i denne retning dom af 7.9.2006, sag C-353/04, Nowaco Germany, Sml. I, s. 7357, præmis 54 og 55, og af 24.11.2011, forenede sager C-323/10 til C-326/10, Gebr. Stolle, Sml. I, s. 12177, præmis 100 og 101).

23 Den nævnte bestemmelse har i denne forbindelse til formål at sikre hurtige og effektive procedurer for overgang til fri omsætning ved ikke at kræve, at toldmyndighederne skal foretage en indgående undersøgelse af alle varer, der er omfattet af en toldangivelse, hvilket hverken er i de erhvervsdrivendes interesse, der generelt er interesseret i at få de angivne varer frigivet for hurtigt at kunne bringe dem på markedet, eller i nævnte myndigheders interesse, for hvem en systematisk undersøgelse af de angivne varer ville indebære en betydelig forøgelse af arbejdsbyrden (jf. i denne retning dom af 4.3.2004, sag C-290/01, Derudder, Sml. I, s. 2041, præmis 45).

24 Det må fastslås, at det fremgår såvel af ordlyden af toldkodeksens artikel 70, stk. 1, som af opbygningen af kodeksens artikel 68 - 74, at denne mulighed for at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne kun vedrører de varer, der er omfattet af »en og samme angivelse«, når disse varer er undersøgt af toldmyndighederne i perioden forud for toldmyndighedens frigivelse af de pågældende varer (jf. i denne retning Derudder-dommen, præmis 43).

25 Samme bestemmelse tillader således ikke, i en sag som den i hovedsagen foreliggende, at toldmyndighederne udstrækker resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne, til varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser, og som allerede er frigivet af disse myndigheder.

26 Det følger imidlertid ikke heraf, at sådanne tidligere toldangivelser ikke længere kan drages i tvivl af toldmyndighederne.

27 I denne henseende bemærkes, at det som led i den samarbejdsprocedure mellem de nationale retter og Domstolen, som er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer Domstolen at give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den (jf. bl.a. dom af 8.3.2007, sag C-45/06, Campina, Sml. I, s. 2089, præmis 30, og af 14.10.2010, sag C-243/09, Fuß, Sml. I, s. 9849, præmis 39).

28 Som den tjekkiske og den spanske regering har anført i deres skriftlige bemærkninger, kan toldmyndighederne, efter frigivelsen af varer omfattet af en toldangivelse, i givet fald af egen drift, foretage en revision af den pågældende angivelse i medfør af toldkodeksens artikel 78 (jf. i denne retning dom af 20.10.2005, sag C-468/03, Overland Footwear, Sml. I, s. 8937, præmis 62, 64 og 66).

29 I henhold til toldkodeksens artikel 78, stk. 2, kan toldmyndighederne, efter at have frigivet varerne, nemlig foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt vedrørende senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer, og de kan også undersøge de pågældende varer, hvis disse stadig kan frembydes.

30 Denne bestemmelse gør det således muligt for toldmyndighederne at drage tvivl om de tidligere toldangivelser, der ikke har været genstand for undersøgelse i henhold til toldkodeksens artikel 68, og som i henhold til kodeksens artikel 71, stk. 2, dermed har været behandlet på grundlag af oplysningerne indeholdt i angivelsen (jf. i denne retning dom af 15.9.2011, sag C-138/10, DP grup, Sml. I, s. 8369, præmis 37).

31 Der er intet til hinder for, at toldmyndighederne til dette formål udstrækker resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne omfattet af en toldangivelse til varer omfattet af tidligere toldangivelser, som allerede er blevet frigivet af de disse myndigheder, når de pågældende varer er identiske, hvilket det alene tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Hvorvidt varerne er identiske kan blandt andet være baseret på kontrollen af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt vedrørende senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer, og navnlig på de af klarerens oplyste angivelser, hvorefter varerne kommer fra samme producent, og har identisk oprindelsesbetegnelse, udseende og sammensætning som de varer, der er omfattet af disse tidligere toldangivelser.

32 En sådan mulighed for udvidelse er begrundet i selve formålet med toldkodeksen, der, under hensyn til femte betragtning til kodeksen tilsigter at sikre en korrekt pålæggelse af afgifter, der er fastsat i medfør af denne, samtidig med, at der, således som det fremgår af denne doms præmis 23, sikres hurtige og effektive procedurer, som er både i de erhvervsdrivendes og i toldmyndighedernes interesse, ved at sidstnævnte fritages for at foretage systematisk kontrol af alle varer, som er omfattet af en toldangivelse, og dermed begrænse toldformaliteterne og toldkontrollen mest muligt, jf. sjette betragtning til kodeksen (jf. i denne retning Derudder-dommen, præmis 42 og 45).

33 Denne mulighed er ligeledes i overensstemmelse med den særlige logik i toldkodeksens artikel 78, som er at bringe toldproceduren i overensstemmelse med den faktiske situation ved at korrigere indholdsmæssige fejl eller undladelser og fejlfortolkninger af gældende ret (jf. i denne retning Overland Footwear-dommen, præmis 63, dom af 14.1.2010, forenede sager C-430/08 og C-431/08, Terex Equipment m.fl., Sml. I, s. 321, præmis 56, og af 12.7.2012, forenede sager C-608/10, C-10/11 og C-23/11, Südzucker m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 47).

34 I denne henseende er det uden betydning, at klareren i en sag som den i hovedsagen foreliggende ikke længere har mulighed for at anmode om en yderligere undersøgelse af de pågældende varer og, i givet fald, yderligere prøveudtagninger.

35 Toldkodeksens artikel 78 finder således i princippet anvendelse efter varernes frigivelse, på et tidspunkt, hvor det kan vise sig umuligt at frembyde varerne (jf. Overland Footwear-dommen, præmis 66).

36 Under alle omstændigheder, og som anført af hovedparten af de berørte, der har indgivet skriftlige indlæg, følger det af selve ordlyden af toldkodeksens artikel 78, stk. 2, at den efterfølgende kontrol af toldangivelserne kan foretages på grundlag af skriftlige dokumenter, uden at toldmyndighederne er forpligtet til fysisk at undersøge varerne, hvilken kontrol kun er foreskrevet hvis varerne stadig »kan frembydes« (jf. i denne retning dom af 22.11.2012, forenede sager C-320/11, C-330/11, C-382/11 og C-383/11, Digitalnet m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 66 og 67).

37 Under disse omstændigheder bemærkes, at når der er foretaget en undersøgelse af en del af varerne, og de varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser, er identiske hermed – bl.a. henset til, at det følger af en kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt vedrørende senere erhvervsmæssige transaktioner med disse varer, og særligt til, at varerne i henhold til de af klarerens oplyste angivelser kommer fra samme producent, har identisk oprindelsesbetegnelse, udseende og sammensætning, hvilket det alene tilkommer den forelæggende ret at efterprøve – kan toldmyndighederne udstrække resultatet af denne undersøgelse af en del af varerne til de sidstnævnte varer.

38 Det er imidlertid af betydning, at klareren har ret til at anfægte en sådan udvidelse – bl.a. når han, således som det er tilfældet i hovedsagen, skønner, at resultatet af undersøgelsen af en del af varerne, der omfattet af en angivelse, uagtet de oplysninger, der er afgivet af ham selv i toldangivelserne, ikke kan overføres til varer omfattet af tidligere angivelser – ved at fremlægge ethvert bevis for dette synspunkt for at godtgøre, at de pågældende varer ikke er identiske (jf. analogt Derudder-dommen, præmis 42).

39 I denne forbindelse skal det imidlertid bemærkes, at et generelt og abstrakt synspunkt som det af GFSL i sine skriftlige indlæg for Domstolen fremførte, hvorefter mange faktorer kan have ændret den kemiske sammensætning af fødevarer som de i hovedsagen omhandlede, navnlig stivelsesindholdet ikke kan tillægges nogen betydning, eftersom sådanne omstændigheder, såfremt de måtte anses for godtgjort, ikke har ført til, at klareren – for så vidt angår de varer, der er omfattet af de tidligere toldangivelser – har angivet andre oplysninger, end dem, der blev angivet vedrørende de varer, der var omfattet af en undersøgelse af en del af varerne, eller i givet fald har anmodet om en revision af disse angivelser, hvorfor det ikke kan anses for at være tilstrækkeligt godtgjort, at sådanne faktorer kunne påvirke klassificeringen af disse varer i den kombinerede nomenklatur, hvilket i øvrigt heller ikke er blevet gjort gældende. Det påhviler imidlertid den forelæggende ret at foretage enhver vurdering i denne henseende.

40 Det skal endelig bemærkes, at selv om toldkodeksens artikel 78 ikke indfører nogen særlig frist for revision af toldangivelsen, kan toldmyndighederne i overensstemmelse med kodeksens artikel 221, stk. 3, give meddelelse om en ny toldskyld inden for en frist på tre år regnet fra datoen for toldskyldens opståen.

41 Med forbehold for den undersøgelse som skal foretages af den forelæggende ret, fremgår det i den foreliggende sag af de for Domstolen forelagte oplysninger, at fristen, som bekræftet af GFSL som svar på et spørgsmål stillet af Domstolen i retsmødet, er blevet overholdt, eftersom den første af de reviderede toldangivelser, således som det fremgår af denne doms præmis 11 og 12, er dateret den 4. juni 2004, mens meddelelsen om den nye toldskyld er sket den 31. maj 2007.

42 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 70, stk. 1, skal fortolkes således, at idet bestemmelsen alene finder anvendelse på varer omfattet af »en og samme angivelse« giver den ikke toldmyndighederne mulighed for, i en sag som den i hovedsagen foreliggende, når disse varer er blevet undersøgt af disse myndigheder i perioden forud for frigivelsen heraf, at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne omfattet af en toldangivelse til varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser, og som allerede er frigivet af de pågældende myndigheder.

43 Derimod skal kodeksens artikel 78 fortolkes således, at den tillader toldmyndighederne at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne omfattet af en toldangivelse, foretaget på grundlag af udtagne prøver af disse varer, til varer omfattet af tidligere toldangivelser indgivet af samme klarer, som ikke har været og ikke længere kan være genstand for en sådan undersøgelse, idet frigivelsen allerede er bevilget, når disse varer er identiske, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Sagens omkostninger

44 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

Artikel 70, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, skal fortolkes således, at idet bestemmelsen alene finder anvendelse på varer omfattet af »en og samme angivelse« giver den ikke toldmyndighederne mulighed for, i en sag som den i hovedsagen foreliggende, når disse varer er blevet undersøgt af disse myndigheder i perioden forud for frigivelsen heraf, at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne omfattet af en toldangivelse til varer, der er omfattet af tidligere toldangivelser, og som allerede er frigivet af de pågældende myndigheder.

Derimod skal forordningens artikel 78 fortolkes således, at den tillader toldmyndighederne at udstrække resultaterne af en undersøgelse af en del af varerne omfattet af en toldangivelse, foretaget på grundlag af udtagne prøver af disse varer, til varer omfattet af tidligere toldangivelser indgivet af samme klarer, som ikke har været og ikke længere kan være genstand for en sådan undersøgelse, idet frigivelsen allerede er bevilget, når disse varer er identiske, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.