C-547/15 Interservice - Dom

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)

21. december 2016

»Præjudiciel forelæggelse – EF-toldkodeks – forordning (EØF) nr. 2913/92 – artikel 96 – proceduren for ekstern forsendelse – begrebet »transportør« – manglende frembydelse af varerne på bestemmelsestoldstedet – ansvar – underentreprenør på transporten, som har overleveret varerne til hovedtransportøren på parkeringspladsen ved bestemmelsestoldstedet og dernæst på ny har fået ansvaret for varerne med henblik på efterfølgende transport«

I sag C-547/15,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Kúria (øverste domstol, Ungarn) ved afgørelse af 29. september 2015, indgået til Domstolen den 20. oktober 2015, i sagen:

Interservice d.o.o. Koper

mod

Sándor Horváth,

har

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, T. von Danwitz (refererende dommer), og dommerne E. Juhász, C. Vajda, K. Jürimäe og C. Lycourgos,

generaladvokat: Y. Bot

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Sándor Horváth ved ügyvéd J. Ocsák

– den ungarske regering ved G. Koós og Z. Fehér, som befuldmægtigede

– Europa-Kommissionen ved L. Grønfeldt og A. Sipos, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 14. juli 2016,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 96, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005 (EUT 2005, L 117, s. 13) (herefter »toldkodeksen«).

2 Anmodningen er indgivet under en sag mellem Interservice d.o.o. Koper og Sándor Horváth vedrørende godtgørelse af told betalt af førstnævnte til de slovenske toldmyndigheder, i selskabets egenskab af »hovedforpligtet«, efter at varer, der blev transporteret under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse af Sándor Horváth, i hans egenskab af underentreprenør på transporten, var blevet unddraget toldtilsyn.

Retsforskrifter

3 Toldkodeksens artikel 4, nr. 21), definerer begrebet »brugeren af en procedure« som »den person, for hvis regning toldangivelsen foretages, eller den person, som nævnte persons rettigheder og pligter vedrørende en toldprocedure er overført til«.

4 Toldkodeksens artikel 37 bestemmer:

»1. Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, er straks ved indførslen undergivet toldtilsyn. De kan underkastes toldkontrol efter gældende bestemmelser.

2. De forbliver under tilsyn, så længe det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og for ikke-fællesskabs varers vedkommende og med forbehold af artikel 82, stk. 1, indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres efter artikel 182.«

5 Toldkodeksens artikel 92 fastsætter:

»1. Proceduren for ekstern forsendelse ophører, og brugerens pligter er opfyldt, når de varer, der er omfattet af proceduren, og de nødvendige dokumenter frembydes på bestemmelsestoldstedet i henhold til procedurens bestemmelser.

2. Toldmyndighederne afslutter proceduren for ekstern forsendelse, når de på grundlag af en sammenligning mellem de oplysninger, der foreligger på afgangstoldstedet, og de oplysninger, der foreligger på bestemmelsestoldstedet, kan konstatere, at proceduren er ophørt på korrekt vis.«

6 Toldkodeksens artikel 96 har følgende ordlyd:

»1. Den hovedforpligtede er brugeren af proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse. Han skal:

a) frembyde varerne til toldbehandling på bestemmelsestoldstedet i intakt stand inden for den fastsatte frist og under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering

b) overholde bestemmelserne om fællesskabsforsendelse.

2. Uden at dette berører den hovedforpligtedes forpligtelser efter stk. 1, er den transportør eller varemodtager, der accepterer varerne med kendskab til, at de er varer under fællesskabsforsendelse, ligeledes forpligtet til at frembyde dem i intakt stand for bestemmelsestoldstedet inden for den fastsatte frist under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

7 Friedler Spedition GmbH har overdraget transporten af varer fra Kina, der var ankommet til havnen Koper i Slovenien i container, til IGAZ Trans Kft.

8 IGAZ Trans har for det første overdraget udførelsen af toldformaliteterne til Interservice, sagsøgeren i hovedsagen. For det andet har selskabet kontraheret Sándor Horváth, sagsøgt i hovedsagen, vedrørende transporten af de omhandlede varer fra Koper til Wien i Østrig og herefter videre til Rom i Italien, når toldformaliteterne var afsluttet.

9 Interservice indledte proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse den 11. december 2008 ved elektronisk fremsendelse af en forsendelsesangivelse med bogstavet T til toldstedet i Koper. Interservice udstedte og udleverede endvidere den nødvendige tilladelse til, at Sándor Horváth hos toldmyndighederne kunne få stillet de pågældende varer til rådighed samt CMR-fragtbrevet (fragtbrev udstedt på grundlag af konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej, undertegnet i Genève den 19.5.1956, som ændret ved protokollen af 5.7.1978).

10 Med henblik på at afslutte proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse skulle varerne frembydes for bestemmelsestoldstedet i Wien i Østrig senest den 18. december 2008.

11 Efter at have afhentet de omhandlede varer på toldstedet i Koper transporterede Sándor Horváth dem til parkeringspladsen ved toldstedet i Wien, som var angivet på CMR-fragtbrevet, hvor han forblev fra den 12. til den 17. december 2008 med den container, som indeholdt varerne. Han udleverede forsendelsesdokumenterne til gennemførelse af toldbehandlingen til repræsentanten for IGAZ Trans. Ifølge IGAZ Trans udleverede denne repræsentant dokumenterne til Friedler Spedition med henblik på gennemførelse af toldformaliteterne. Den 17. december 2008 rejste Sándor Horváth retur til Ungarn og efterlod containeren på stedet.

12 Efter at være vendt tilbage til Wien den 18. december 2008 transporterede Sándor Horváth de pågældende varer til deres endelige bestemmelsessted i Italien med et nyt fragtbrev, som han havde fået udleveret af repræsentanten for IGAZ Trans.

13 Varerne blev ikke frembudt til toldbehandling på bestemmelsestoldkontoret i Wien.

14 De slovenske toldmyndigheder opdagede, at Friedler Spedition og IGAZ Trans havde fremsendt falske dokumenter med henblik på at godtgøre, at proceduren for ekstern forsendelse var afsluttet. Da myndighederne fandt, at de omhandlede varer var blevet unddraget fra toldtilsyn, pålagde de Interservice som den hovedforpligtede at betale toldafgift, merværdiafgift (moms) samt morarenter på i alt 11 196,49 EUR, som selskabet betalte den 16. oktober 2009.

15 Interservice anlagde et søgsmål på grundlag af ansvar uden for kontraktforhold mod Sándor Horváth med påstand om, at han blev pålagt at betale 11 196,46 EUR med tillæg af renter som erstatning for den forvoldte skade, idet selskabet gjorde gældende, at transportøren i medfør af toldkodeksens artikel 96, stk. 2, sammen med den hovedforpligtede er ansvarlig for at frembyde varerne, selv om han i det konkrete tilfælde kun handler i egenskab af underentreprenør på transporten.

16 Da retten i første instans og appelretten havde forkastet søgsmålet særligt med den begrundelse, at toldkodeksens artikel 96, stk. 2, ikke fandt anvendelse på en underentreprenør på transporten, indbragte Interservice en kassationsanke for Kúria (øverste domstol, Ungarn).

17 Denne ret har anført, at løsningen af tvisten i hovedsagen afhænger af, om Sándor Horváth har handlet retsstridigt og culpøst og herved har affødt den toldskyld, som Interservice har betalt i selskabets egenskab af hovedforpligtet i medfør af toldkodeksens artikel 203. Retten har præciseret, at Sándor Horváth har accepteret de omhandlede varer med kendskab til, at de var underlagt proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, men at han ikke desto mindre har undladt at sikre sig, at IGAZ Trans eller Friedler Spedition havde frembudt varerne på bestemmelsestoldstedet, før han fortsatte transporten af varerne fra Wien til Rom. Den forelæggende ret har tilføjet, at der ikke foreligger oplysninger i hovedsagen, som tyder på, at sagsøgte vidste, at varerne var blevet unddraget toldtilsyn.

18 Under disse omstændigheder har Kúria (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Skal toldkodeksens artikel 96, stk. 2, fortolkes således, at det ikke alene er den person, der indgår en aftale med sælgeren om transport af varerne (kontraherende transportør eller hovedtransportør), som skal anses for transportør af varerne, men derimod også den person, som helt eller delvist udfører transporten på grundlag af en anden transportaftale indgået med den kontraherende transportør eller hovedtransportøren (underentreprenør på transporten)?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal toldkodeksens artikel 96, stk. 2, da fortolkes således, at underentreprenøren på transporten i et tilfælde som det i hovedsagen omtvistede har pligt til – inden han fortsætter sin transport af varerne – på tilfredsstillende vis at sikre sig, at hovedtransportøren rent faktisk har frembudt varerne til toldbehandling på bestemmelsestoldstedet på den foreskrevne måde?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

19 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om begrebet »transportør«, som i henhold til toldkodeksens artikel 96, stk. 2, har en forpligtelse til at frembyde varerne i intakt stand for bestemmelsestoldstedet, skal fortolkes således, at det omfatter enhver, der faktisk udfører transport af varer under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, herunder en underentreprenør på transporten.

20 I mangel af en definition af begrebet »transportør« i toldkodeksen skal rækkevidden af dette EU-retlige begreb i henhold til fast retspraksis fastlægges ud fra dets indhold, dets kontekst og dets formål (jf. i denne retning dom af 16.4.2015, Angerer, C-477/13, EU:C:2015:239, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).

21 Vedrørende ordlyden af toldkodeksens artikel 96, stk. 2, bemærkes, at der er krav om, at to betingelser skal være opfyldt, for at en »transportør« kan være underlagt en forpligtelse til at frembyde varerne i intakt stand for bestemmelsestoldstedet i denne bestemmelses forstand. Det drejer sig for det første om, at den pågældende skal have accepteret varerne, hvilket indebærer fysisk overtagelse og besiddelse af varerne, og for det andet om, at den pågældende ved accepten havde kendskab til, at varerne var underlagt proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

22 Hvad angår bestemmelsens kontekst og formål bemærkes, at den indfører et ansvar for transportøren sammen med den hovedforpligtede som omhandlet i toldkodeksens artikel 96, stk. 1. Som generaladvokaten har anført i punkt 47-49 i forslaget til afgørelse, adskiller transportørens ansvar sig imidlertid fra den hovedforpligtedes ansvar såvel på grund af grundlaget herfor som rækkevidden heraf.

23 Den hovedforpligtedes ansvar bygger således på hans egenskab af »bruger« af forsendelsesproceduren, idet denne er defineret i toldkodeksens artikel 4, nr. 21), som den person, for hvis regning toldangivelsen foretages, eller den person, som nævnte persons rettigheder og pligter vedrørende en toldprocedure er overført til. I sin egenskab af bruger af forsendelsesproceduren er den hovedforpligtede i henhold til toldkodeksens artikel 96, stk. 1, litra b), ansvarlig for at overholde alle bestemmelserne om fællesskabsforsendelse.

24 Transportørens ansvar som fastsat i toldkodeksens artikel 96, stk. 2, bygger derimod på den fysiske besiddelse af varerne og kendskabet til, at de er underlagt proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse. Denne bestemmelse forpligter den transportør, der accepterer varerne med kendskab til, at de er varer under fællesskabsforsendelse, i sin egenskab af at være den person, som er i fysisk besiddelse af varerne, til at frembyde dem i intakt stand for bestemmelsestoldstedet inden for den fastsatte frist under iagttagelse af de af toldmyndighederne trufne foranstaltninger til varernes identificering.

25 Spørgsmålet om, hvorvidt den person, som er i fysisk besiddelse af varerne, transporterer dem i henhold til en underentreprenørkontrakt med hovedtransportøren, er i denne forbindelse uden betydning. Enhver anden fortolkning ville gøre det muligt for personer at slippe for det ansvar, der følger af denne bestemmelse, med den begrundelse, at de handler i henhold til en underentreprenørkontrakt, skønt de er i fysisk besiddelse af de omhandlede varer og har kendskab til, at de er underlagt en forsendelsesprocedure.

26 Henset til ovenstående bemærkninger skal det første spørgsmål besvares med, at begrebet »transportør«, som i henhold til toldkodeksens artikel 96, stk. 2, har en forpligtelse til at frembyde varerne i intakt stand for bestemmelsestoldstedet, skal fortolkes således, at det omfatter enhver, der faktisk udfører transport af varer under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse og har accepteret denne transport med kendskab til, at varerne er underlagt denne procedure, herunder en underentreprenør på transporten.

Det andet spørgsmål

27 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 96, stk. 2, skal fortolkes således, at en underentreprenør på transporten som den i hovedsagen omhandlede, som for det første har overdraget varerne med de ledsagende forsendelsesdokumenter til hovedtransportøren på en parkeringsplads ved bestemmelsestoldstedet og for det andet på ny har taget varerne i besiddelse med henblik på en efterfølgende transport, har pligt til at sikre sig, at varerne er blevet frembudt på bestemmelsestoldstedet, og kan holdes ansvarlig, hvis der ikke er sket en sådan frembydelse.

28 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at toldkodeksens artikel 96, stk. 2, alene giver mulighed for at holde en underentreprenør på transporten som den i hovedsagen omhandlede ansvarlig for den manglende frembydelse af varerne på bestemmelsestoldstedet, når denne underentreprenør på transporten er forpligtet til at sikre denne frembydelse på grund af sin accept af varerne og sit kendskab til, at de var underlagt proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse i denne bestemmelses forstand.

29 For så vidt som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at Sándor Horváth oprindeligt har accepteret de i hovedsagen omhandlede varer med kenskab til, at de var underlagt proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, forholder det sig i det foreliggende tilfælde således, at det fremgår af besvarelsen af det første spørgsmål, at han var forpligtet til at frembyde varerne på bestemmelsestoldstedet for så vidt angår transporten af varerne fra Koper til Wien.

30 Det skal således for det første undersøges, om Sándor Horváth er blevet fritaget for denne forpligtelse ved at overdrage varerne med det ledsagende forsendelsesdokument til repræsentanten for hovedtransportøren IGAZ Trans på parkeringspladsen ved bestemmelsestoldstedet i Wien, og for det andet i bekræftende fald, om den omstændighed, at han tog de samme varer i besiddelse på ny med henblik på deres efterfølgende transport fra Wien til Rom, har ført til, at han igen var pålagt denne forpligtelse.

31 Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt Sándor Horváth er blevet fritaget for forpligtelsen til at frembyde varerne på bestemmelsestoldstedet ved at overdrage de i hovedsagen omhandlede varer til repræsentanten for hovedtransportøren IGAZ Trans på parkeringspladsen ved bestemmelsestoldstedet i Wien, fremgår det af besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål, at transportørens ansvar i henhold til toldkodeksens artikel 96, stk. 2, bygger på den fysiske besiddelse af varerne. Den transportør, som overdrager ansvaret til en anden transportør ved at overdrage varerne, fritages følgelig i princippet for forpligtelsen i henhold til bestemmelsen på betingelse af, at denne anden transportør havde kendskab til den omstændighed, at varerne var underlagt proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

32 Selv om den omstændighed, at varerne er underlagt toldkontrol i henhold til toldkodeksens artikel 37, er til hinder for, at transportøren kan fritages for det ansvar, der påhviler ham i henhold til toldkodeksens artikel 96, stk. 2, ved at overdrage varerne til en hvilken som helst anden person, kan denne sidstnævnte person imidlertid fritages for dette ansvar ved at overdrage det til en anden person, som i overensstemmelse med artikel 96 er underlagt en forpligtelse til at frembyde varerne behørigt på bestemmelsestoldstedet, såsom en anden transportør, som accepterer varerne med kendskab til, at de er underlagt proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

33 I det foreliggende tilfælde fremgår det af den forelæggende rets bemærkninger, at Sándor Horváth har fragtet de i hovedsagen omhandlede varer frem til parkeringspladsen ved bestemmelsestoldstedet i Wien. Herefter er han taget tilbage til Ungarn, idet han har ladet containeren med varerne blive på stedet efter at have overdraget forsendelsesdokumentet for transporten til repræsentanten for hovedtransportøren IGAZ Trans. Ifølge IGAZ Trans udleverede denne repræsentant herefter dokumentet til Friedler Spedition med henblik på gennemførelse af toldformaliteterne. Med forbehold for den forelæggende rets undersøgelse forekommer Sándor Horváth som anført af generaladvokaten i punkt 52 i forslaget til afgørelse således at være blevet fritaget for sin forpligtelse i henhold til toldkodeksens artikel 96, stk. 2, på det tidspunkt, hvor han overdrog varerne med det ledsagende forsendelsesdokument til repræsentanten for hovedtransportøren IGAZ Trans. Den omstændighed, at IGAZ Trans efterfølgende har overdraget dette dokument til Friedler Spedition, er i denne forbindelse uden betydning.

34 Hvis det viser sig, at Sándor Horváth reelt er blevet fritaget for sit ansvar i henhold til toldkodeksens artikel 96, stk. 2, ved at overdrage de i hovedsagen omhandlede varer med det ledsagende forsendelsesdokument til repræsentanten for IGAZ Trans, kan hans tidligere status som »transportør« i denne bestemmelses forstand ikke pålægge ham nogen forpligtelse til – efter denne overdragelse, og før han på ny tager varerne i besiddelse med henblik på at transportere dem til deres endelige bestemmelsessted i Rom – at sikre sig, at de er blevet behørigt frembudt i intakt stand for bestemmelsestoldstedet i Wien.

35 Når dette er sagt, bemærkes, at det i dette tilfælde tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om Sándor Horváth på ny er blevet ansvarlig i henhold til toldkodeksens artikel 96, stk. 2, ved at tage de i hovedsagen omhandlede varer i besiddelse med henblik på deres transport fra Wien til Rom.

36 Som generaladvokaten har anført i punkt 61 i forslaget til afgørelse, forholder det sig nemlig således, at hvis de i hovedsagen omhandlede varer fortsat var underlagt proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse på det tidspunkt, hvor Sándor Horváth på ny tog dem i besiddelse med henblik på at foretage denne transport, og hvis han havde kendskab hertil, ville han på ny kunne opfylde betingelserne i toldkodeksens artikel 96, stk. 2, for således igen at blive pålagt den forpligtelse, der er fastsat i denne bestemmelse.

37 For så vidt som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at de i hovedsagen omhandlede varer ikke er blevet frembudt på bestemmelsestoldstedet i Wien, kan proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse ikke være blevet afsluttet på det i overensstemmelse med bestemmelserne i toldkodeksens artikel 92 fastsatte tidspunkt, hvorfor det i hovedsagen ikke kan udelukkes, at de stadig var underlagt denne procedure, da Sándor Horváth på ny tog dem i besiddelse den 18. december 2008 for at fragte dem til deres endelige bestemmelsessted i Rom. De oplysninger, som Domstolen råder over, gør det i øvrigt ikke muligt at fastslå med sikkerhed, om Sándor Horváth i givet fald havde kendskab til, at disse varer fortsat var underlagt denne forsendelsesprocedure.

38 Det tilkommer således den forelæggende ret at undersøge, om de i hovedsagen omhandlede varer fortsat var underlagt proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse på det tidspunkt, hvor Sándor Horváth på ny tog dem i besiddelse, og om han havde kendskab hertil. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det ikke fastslås, at den omstændighed, at han tog varerne i besiddelse på ny, igen pålagde ham forpligtelsen til at sikre sig, at varerne var blevet behørigt frembudt på bestemmelsestoldstedet.

39 Henset til alle ovenstående bemærkninger skal det andet spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 96, stk. 2, skal fortolkes således, at en underentreprenør på transporten som den i hovedsagen omhandlede, som for det første har overdraget varerne med det ledsagende forsendelsesdokument til hovedtransportøren på en parkeringsplads ved bestemmelsestoldstedet og for det andet på ny har taget varerne i besiddelse med henblik på en efterfølgende transport, alene har pligt til at sikre sig, at varerne er blevet frembudt på bestemmelsestoldstedet, og alene kan holdes ansvarlig, hvis der ikke er sket en sådan frembydelse, såfremt han, da han tog varerne i besiddelse på ny, vidste, at forsendelsesproceduren ikke var blevet behørigt afsluttet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

Sagens omkostninger

40 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

Begrebet »transportør«, som i henhold til artikel 96, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at det omfatter enhver, der faktisk udfører transport af varer under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse og har accepteret denne transport med kendskab til, at varerne er underlagt denne procedure, herunder en underentreprenør på transporten. Artikel 96, stk. 2, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 648/2005, skal fortolkes således, at en underentreprenør på transporten som den i hovedsagen omhandlede, som for det første har overdraget varerne med det ledsagende forsendelsesdokument til hovedtransportøren på en parkeringsplads ved bestemmelsestoldstedet og for det andet på ny har taget varerne i besiddelse med henblik på en efterfølgende transport, alene har pligt til at sikre sig, at varerne er blevet frembudt på bestemmelsestoldstedet, og alene kan holdes ansvarlig, hvis der ikke er sket en sådan frembydelse, såfremt han, da han tog varerne i besiddelse på ny, vidste, at forsendelsesproceduren ikke var blevet behørigt afsluttet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.