C-496/19 Antonio Capaldo - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)

16. juli 2020

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – EF-toldkodeksen – forordning (EØF) nr. 2913/92 – kontrol med varer – anmodning om revision af toldangivelsen – efterfølgende kontrol«

I sag C-496/19,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Commissione tributaria regionale della Campania – sezione staccata di Salerno (appeldomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i regionen Campania, afdelingen i Salerno, Italien) ved afgørelse af 29. september 2017, indgået til Domstolen den 25. juni 2019, i sagen

Antonio Capaldo SpA

mod

Agenzia delle dogane e dei monopoli – Ufficio delle dogane di Salerno,

har

DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, L.S. Rossi, og dommerne J. Malenovský og N. Wahl (refererende dommer),

generaladvokat: M. Bobek,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Antonio Capaldo SpA ved avvocati P. Giordano, R. Salzano og D. De Rosa,

– den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. Albenzio,

– Europa-Kommissionen ved F. Clotuche-Duvieusart, M. Salyková og C. Sjödin, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 78 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1, herefter »toldkodeksen«).

2 Denne anmodning er indgivet i forbindelse med tvister mellem Antonio Capaldo SpA og Agenzia delle dogane e dei monopoli – Ufficio delle dogane di Salerno (told- og monopolmyndighed – kontoret i Salerno, Italien) (herefter »toldmyndigheden«) vedrørende ændringen af selskabets toldangivelser.

Retsforskrifter

3 Toldkodeksens artikel 62 fastsætter:

»1. Skriftlig angivelse foretages på en formular, der er i overensstemmelse med den med henblik herpå fastlagte officielle model. Angivelsen skal være underskrevet og indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.

2. Med angivelsen skal følge samtlige dokumenter, som er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.«

4 Kodeksens artikel 65 bestemmer:

»Klarereren kan efter anmodning få tilladelse til at berigtige en eller flere oplysninger i angivelsen, efter at toldvæsenet har antaget den. Dog må dette ikke bevirke, at angivelsen kommer til at vedrøre andre varer end de oprindeligt omfattede.

Der kan imidlertid ikke længere tillades berigtigelse, hvis anmodning herom fremsættes, efter at toldmyndighederne

a) har meddelt klarereren, at de agter at undersøge varerne

b) har konstateret, at de givne oplysninger er urigtige

c) har frigivet varerne.«

5 Artikel 78 i den nævnte kodeks bestemmer følgende:

»1. Toldmyndighederne kan uden videre eller efter anmodning fra klarereren foretage en revision af angivelsen efter varernes frigivelse.

2. Efter at have frigivet varerne kan toldmyndighederne foretage kontrol af handelsdokumenter og ‑data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer for at sikre sig, at oplysningerne på angivelsen er rigtige. Kontrollen kan gennemføres over for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan også undersøge varerne, hvis disse kan frembydes.

3. Fremgår det af en revision af angivelsen eller af den efterfølgende kontrol, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, træffer toldmyndighederne under overholdelse af eventuelle gældende bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger.«

Tvisterne i hovedsagerne og det præjudicielle spørgsmål

6 I 2011 havde appellanten i hovedsagen fra Kina importeret havepavilloner, hvoraf nogle havde en jernkonstruktion, og andre havde en aluminiumskonstruktion. Selskabet havde fejlagtigt angivet dem under toldposition 6306 12 00 00, som fastsætter en toldsats på 12% for den pågældende vare. Det foretog senere importer under samme toldposition.

7 Efter en intern kontrol, der blev udført af et toldkonsulentfirma, fandt appellanten i hovedsagen imidlertid, at den toldposition, som var blevet anvendt på disse havepavilloner, ikke var korrekt. Ifølge selskabet skulle havepavilloner med en jernkonstruktion have været tariferet i toldposition 7308 90 99 00, som foreskriver en toldsats på nul, mens pavilloner med aluminiumskonstruktion burde have været tariferet under toldposition 7610 90 99 00, som fastsætter en toldsats på 6%.

8 Appellanten i hovedsagen indgav derfor to anmodninger til toldmyndigheden, dels om revision af sine toldangivelser, dels om tilbagebetaling af de toldbeløb og den merværdiafgift, som selskabet efter egen opfattelse ikke skulle have betalt, hvis de toldposition, som det foreslog, var blevet lagt til grund. Toldmyndigheden gav afslag på disse anmodninger.

9 Appellanten i hovedsagen anfægtede disse afgørelser om afslag på de nævnte anmodninger for Commissione tributaria provinciale di Salerno (retten i første instans i skatte- og afgiftsretlige sager i provinsen Salerno, Italien). For denne ret begrundede toldmyndigheden afslaget på disse anmodninger, idet den anførte, dels at den ikke var forpligtet til at efterkomme den anmodning om revision, som den var blevet forelagt, dels at den fastlagte toldposition var korrekt. Hvad angår anmodningen om revision fremhævede toldmyndigheden, at en import af samme art havde været genstand for fysisk kontrol, og at kontrollen ikke var blevet anfægtet af den toldspeditør, som repræsenterede appellanten i hovedsagen.

10 Ved afgørelse af 25. februar 2015 frifandt Commissione tributaria provinciale di Salerno (retten i første instans i skatte- og afgiftsretlige sager i provinsen Salerno) toldmyndigheden i det søgsmål, som var blevet anlagt for den, idet retten i det væsentlige gentog toldmyndighedens argumenter. Appellanten i hovedsagen har iværksat appel til prøvelse af denne afgørelse for Commissione tributaria regionale della Campania – sezione staccata di Salerno (appeldomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i regionen Campania, afdelingen i Salerno, Italien).

11 Appellanten i hovedsagen er endvidere part i to andre, særskilte søgsmål, som ligeledes er genstand for appel for sidstnævnte retsinstans. Selskabet har således for det første iværksat appel til prøvelse af en afgørelse af 26. februar 2015 i en lignende tvist, hvori Commissione tributaria provinciale di Salerno (retten i første instans i skatte- og afgiftsretlige sager i provinsen Salerno) med tilsvarende begrundelse frifandt sagsøgte. For det andet har toldmyndigheden i en sag, der ligner den foreliggende, iværksat appel til prøvelse af en afgørelse af 15. juni 2015, hvorved sidstnævnte ret i en anden sammensætning derimod tiltrådte søgsmålet anlagt af appellanten i hovedsagen.

12 Den forelæggende ret har besluttet at forene sagerne med henblik på en samlet afgørelse.

13 På denne baggrund har Commissione tributaria regionale della Campania – sezione staccata di Salerno (appeldomstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i regionen Campania, afdelingen i Salerno) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Er en fysisk kontrol af varer, som er gennemført i forbindelse med deres indførsel, til hinder for, at der indledes en procedure for revision af toldafgørelser i henhold til [toldkodeksens] artikel 78 [...]?«

Formaliteten vedrørende anmodningen om præjudiciel afgørelse

14 Det er den italienske regerings opfattelse, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling. Den har for det første gjort gældende, at det forelagte spørgsmål ikke er relevant for afgørelsen af tvisten i hovedsagen. Den forelæggende ret har nemlig med urette fundet, at toldmyndigheden ikke havde indledt proceduren for revision. Myndigheden indledte nemlig denne procedure og havde truffet en negativ beslutning for appellanten i hovedsagen, uden at den fandt, at den fysiske undersøgelse af varerne i sig selv gør det muligt at udelukke revision af de foretagne angivelser.

15 For det andet har denne ret tilsidesat sine forpligtelser, idet den ikke har overholdt den forpligtelse, som påhviler den, til at foretage en foreløbig vurdering af, om toldmyndigheden havde udøvet sine skønsbeføjelser korrekt som led i proceduren for revision af toldangivelser.

16 Ifølge Domstolens faste praksis tilkommer det udelukkende den nationale ret, for hvilken en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retlige afgørelse, som skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de forelagte spørgsmål vedrører fortolkningen eller gyldigheden af en EU-retlig regel, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse. Heraf følger, at der foreligger en formodning for, at de spørgsmål, som de nationale retter forelægger, er relevante. Domstolen kan kun afslå at træffe afgørelse vedrørende et præjudicielt spørgsmål fra en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en sagligt korrekt besvarelse af de forelagte spørgsmål (dom af 16.6.2015, Gauweiler m.fl., C-62/14, EU:C:2015:400, præmis 24 og 25, og af 2.10.2018, Ministerio Fiscal, C-207/16, EU:C:2018:788, præmis 45, og af 19.12.2019, Dobersberger, C-16/18, EU:C:2019:1110, præmis 18 og 19).

17 I denne sag vedrører det forelagte spørgsmål spørgsmålet om, hvorvidt de afgørelser, som de kompetente nationale toldmyndigheder har vedtaget, er i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 78. Under disse omstændigheder fremgår det ikke klart, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand. Dermed afkræftes den formodning om relevans, som anmodninger om præjudiciel afgørelse nyder, ikke af den italienske regerings indsigelser, der i det væsentlige består i at rejse tvivl om dels de faktiske omstændigheder, som den forelæggende ret har ansvar for at fastlægge, og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve, dels om lovligheden af forelæggelsesafgørelsen, som det heller ikke tilkommer Domstolen at bedømme.

18 Anmodningen om præjudiciel afgørelse kan følgelig antages til realitetsbehandling.

Om det præjudicielle spørgsmål

19 Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 78 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en eventuel revision af toldangivelsen, når den pågældende vare under en tidligere import har været genstand for en fysisk kontrol, som bekræftede tariferingen heraf, uden at der blev indgivet klage herover.

20 Det skal for det første fremhæves, at ordlyden af toldkodeksens artikel 78 hverken indeholder nogen begrænsning for så vidt angår toldmyndighedernes mulighed for at gentage en revision eller en efterfølgende kontrol som omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, eller hvad angår de af disse myndigheder trufne nødvendige foranstaltninger for at bringe situationen i orden som fastsat i nævnte artikels stk. 3.

21 For det andet taler både selve formålet med toldkodeksen, som tilsigter at sikre en korrekt pålæggelse af de afgifter, der er fastsat i medfør af denne, og den særlige logik i toldkodeksens artikel 78, som er at bringe toldproceduren i overensstemmelse med den faktiske situation ved at korrigere indholdsmæssige fejl eller undladelser og fejlfortolkninger af gældende ret, imod en fortolkning af denne artikel, der gør det muligt generelt at udelukke, at toldmyndighederne foretager revisioner eller andre efterfølgende kontroller af toldangivelser for eventuelt at bringe situationen i orden (dom af 10.12.2015, Veloserviss, C-427/14, EU:C:2015:803, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).

22 I modsætning til den berigtigelse, som foreskrives i toldkodeksens artikel 65, og som klarereren foretager ensidigt inden frigivelsen af varerne, sker revision efter denne frigivelse, hvilket således begrunder, at toldmyndighederne har en vis skønsmargen hvad angår muligheden for eventuelt at foretage den anmodede revision (jf. i denne retning dom af 20.10.2005, C-468/03, Overland Footwear, EU:C:2005:624, præmis 66).

23 Det gælder ikke desto mindre, at der er rammer for denne skønsmargen.

24 Når der indgives en anmodning om revision, skal toldmyndighederne indledningsvis undersøge, om der eventuelt er grundlag for at foretage denne revision, og under hensyntagen til navnlig den materielle mulighed for at vurdere, om der er grundlag for denne anmodning, og efter denne undersøgelse med forbehold for en senere domstolsprøvelse enten afslår myndighederne klarererens anmodning ved en begrundet afgørelse eller foretager den ønskede revision (jf. i denne retning dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 46-52).

25 Når den undersøgelse, som de foretager, viser, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, skal toldmyndighederne i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 78, stk. 3, træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe situationen i orden under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger (dom af 10.12.2015, Veloserviss, C-427/14, EU:C:2015:803, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis).

26 Det skal i denne forbindelse fremhæves, at ordene »ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger« i denne artikel 78, stk. 3, skal fortolkes som omfattende både indholdsmæssige fejl eller undladelser og fejlfortolkninger af gældende ret (dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 63, og af 10.7.2019, CEVA Freight Holland, C-249/18, EU:C:2019:587, præmis 32). Toldmyndighederne kan følgelig ikke give afslag på en anmodning om revision, blot fordi importøren ikke har anfægtet en forudgående kontrol, uden herved at tilsidesætte formålet med toldkodeksens artikel 78.

27 Viser det sig til sidst, at de af klarereren betalte importafgifter overstiger de afgifter, der var skyldige i henhold til lovgivningen på tidspunktet for deres betaling, kan den foranstaltning, der er nødvendig for at afklare situationen, kun bestå i tilbagebetaling af det, der er opkrævet for meget (dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 53).

28 Det følger af de ovenstående betragtninger, at en fysisk kontrol af varer, som er gennemført i forbindelse med deres indførsel, ikke i sig selv er til hinder for at indlede den procedure for revision af toldangivelser, der er fastsat i toldkodeksens artikel 78.

29 Det forelagte spørgsmål skal besvares med, at toldkodeksens artikel 78 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for indledningen af den heri fastsatte procedure for revision af toldangivelsen, selv om den pågældende vare under en tidligere import har været genstand for en fysisk kontrol, som bekræftede tariferingen heraf, uden at der er indgivet klage herover.

Sagsomkostninger

30 Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

Artikel 78 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for indledningen af den heri fastsatte procedure for revision af toldangivelsen, selv om den pågældende vare under en tidligere import har været genstand for en fysisk kontrol, som bekræftede tariferingen heraf, uden at der er indgivet klage herover.