C-465/15 Hüttenwerke Krupp Mannesmann - Dom

C-465/15 Hüttenwerke Krupp Mannesmann - Dom

DOMSTOLENS DOM (Niende Afdeling)

7. september 2017

»Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – afgift på energiprodukter og elektricitet – direktiv 2003/96/EF – anvendelsesområde – artikel 2, stk. 4, litra b) – elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion – begreb«

I sag C-465/15,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland) ved afgørelse af 19. august 2015, indgået til Domstolen den 3. september 2015, i sagen

Hüttenwerke Krupp Mannesmann GmbH

mod

Hauptzollamt Duisburg,

har

DOMSTOLEN (Niende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, E. Juhász, og dommerne C. Vajda (refererende dommer) og K. Jürimäe,

generaladvokat: M. Bobek,

justitssekretær: fuldmægtig X. Lopez Bancalari,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 17. november 2016,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Hüttenwerke Krupp Mannesmann GmbH ved Rechtsanwältin K. Möhlenkamp og C. Palme,

– Hauptzollamt Duisburg ved H. Tulowitzki og P. Germelmann, som befuldmægtigede,

– Det Forenede Kongeriges regering ved M. Holt og D. Robertson, som befuldmægtigede, bistået af barrister M. Gray,

– Europa-Kommissionen ved F. Tomat og M. Wasmeier, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 19. januar 2017,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel forelæggelse vedrører fortolkningen af artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT 2003, L 283, s. 51).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Hüttenwerke Krupp Mannesmann GmbH (herefter »Hüttenwerke Krupp«) og Hauptzollamt Duisburg (hovedtoldkontoret i Duisburg, Tyskland, herefter »hovedtoldkontoret«) vedrørende afslag på afgiftsfritagelse, som Hüttenwerke Krupp har ansøgt om, for elektricitet, der er anvendt i virksomheden i november 2012 til driften af en ventilator.

Retsforskrifter

EU-retten

3 Følgende fremgår af 2.-7., 11., 12. og 22. betragtning til direktiv 2003/96:

»(2) Manglen på EF-bestemmelser om minimumsbeskatning af elektricitet og andre energiprodukter end mineralolier kan være til skade for et velfungerende indre marked.

(3) Et velfungerende indre marked og gennemførelsen af formålene med EF’s øvrige politikker kræver, at der fastsættes minimumsafgiftssatser på EF-plan for de fleste energiprodukter, herunder elektricitet, naturgas og kul.

(4) Betydelige forskelle mellem medlemsstaternes energiafgiftssatser vil kunne vise sig at modarbejde et velfungerende indre marked.

(5) Fastsættelse af passende EF-minimumsafgiftssatser for beskatning kan gøre det muligt at formindske de nuværende forskelle mellem de nationale afgiftssatser.

(6) I henhold til [EF-]traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker på andre områder.

(7) Som signatar af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer har Fællesskabet ratificeret Kyoto-protokollen. Beskatning af energiprodukter og, når det er relevant, elektricitet er et af de mulige instrumenter til at nå Kyoto-protokollens mål.

[...]

(11) Afgiftsordninger, der indføres i forbindelse med gennemførelsen af disse EF-bestemmelser for beskatning af energiprodukter og elektricitet, henhører under de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne kan i den forbindelse vælge ikke at øge den samlede afgiftsbyrde, hvis de vurderer, at gennemførelsen af et sådant princip om afgiftsneutralitet kan bidrage til omstrukturering og modernisering af deres afgiftssystemer ved at tilskynde til adfærd, der fremmer øget miljøbeskyttelse og større anvendelse af arbejdskraft.

(12) Energipriser er vigtige elementer i EF’s energi-, transport- og miljøpolitik.

[...]

(22) Energiprodukter skal generelt være underlagt fællesskabsregler, når de anvendes som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Det er derfor i overensstemmelse med afgiftsordningens karakter og logik, at reglerne ikke omfatter dobbelt anvendelse af energiprodukter og anvendelse af energiprodukter til andet end brændsel til opvarmning eller motorbrændstof, samt til mineralogiske processer. Elektricitet, der anvendes til lignende formål, behandles på samme måde.«

4 Artikel 1 i direktiv 2003/96 pålægger medlemsstaterne at beskatte energiprodukter og elektricitet i overensstemmelse med dette direktiv.

5 Nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, definerer energiprodukter ved at opstille en liste over varer, som er omfattet af de koder i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1). Direktivets artikel 2, stk. 2, præciserer, at det også finder anvendelse på elektricitet under kode 2716 i nævnte nomenklatur.

6 Samme direktivs artikel 2, stk. 4, bestemmer:

»Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

[...]

b) Følgende anvendelser af energiprodukter og elektricitet:

– energiprodukter, der anvendes til andet end motorbrændstof eller brændsel til opvarmning

– dobbelt anvendelse af energiprodukter.

Et energiprodukt har en dobbelt anvendelse, når det anvendes både som brændsel til opvarmning og til andre formål end som motorbrændstof og brændsel til opvarmning. Anvendelse af energiprodukter til kemisk reduktion og til elektrolyse og metallurgiske processer skal anses for dobbelt anvendelse

– elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse og metallurgiske processer

[...]«

Tysk ret

7 Det bestemmes i § 9a, stk. 1, i Stromsteuergesetz (lov om elektricitetsafgift) i den affattelse, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen:

»Efter ansøgning ydes der nedsættelse, tilbagebetaling eller godtgørelse af afgift, når afgiften påviseligt er pålagt i forbindelse med en produktionsvirksomheds anvendelse af elektricitet til

[...]

4. kemiske reduktionsreaktioner

[...]«

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

8 Hüttenwerke Krupp driver et stålværk. I stålværkets højovnsprocesanlæg bliver der ved høj temperatur fremstillet råjern ved en kemisk reduktionsproces på basis af jernmalm og koks.

9 Anlægget består af ventilatorer, som drives af elektriske motorer, ved hjælp af hvilke den omgivende luft komprimeres for at blive ledt hen til cowpers. Denne trykluft, som herefter opvarmes, presses dernæst af andre ventilatorer ind i en højovn, hvor der sker en kemisk reduktion, hvorved jernmalmen gradvist omdannes til jern ved tilføjelse af carbonmonoxid ved høj temperatur. Indblæsning af varm trykluft er nødvendig for at udløse og holde gang i den kemiske reduktion i højovnen.

10 Den 26. april 2013 indgav Hüttenwerke Krupp en ansøgning til hovedtoldkontoret om afgiftsfritagelse i henhold til § 9a i lov om elektricitetsafgift for 20 585,2 MWh elektricitet, som virksomheden i november 2012 havde anvendt til at drive en ventilator. Ved afgørelse af 4. juni 2013 afslog hovedtoldkontoret denne ansøgning. Det afviste ligeledes den klage, som Hüttenwerke Krupp indgav over afgørelsen.

11 Hüttenwerke Krupp anlagde sag til prøvelse af nævnte afgørelse ved den forelæggende ret.

12 Hüttenwerke Krupp har gjort gældende, at begrebet »elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion« som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i direktiv 2003/96, omfatter alle anvendelser af elektricitet, som tjener den kemiske reduktionsproces, således som anvendelsen af ordet »til« i denne bestemmelses ordlyd viser. Ifølge Hüttenwerke Krupp omfatter dette begreb hele produktionsprocessen ved kemisk reduktion, uden at der gøres forskel mellem de forskellige procestrin. Transporten, henholdsvis fremstillingen af trykluften udgør således også en del af produktionens kemiske reduktionsproces, uden hvilken denne proces ikke er mulig.

13 Hovedtoldkontoret har derimod gjort gældende, at elektriciteten skal anvendes direkte til den kemiske reduktionsproces og ikke i hjælpeanlæg eller sekundære anlæg til andre produktionstrin, selv ikke hvis disse anlæg er en nødvendig forudsætning for råjernsproduktionen. Den elektricitet, der anvendes i en ventilator, hvis drift går forud for den egentlige kemiske reduktionsproces, kan ikke anses for at være anvendt direkte i denne proces.

14 Den forelæggende ret har anført, at afgørelsen af tvisten i den for den verserende sag afhænger af, hvorledes § 9a, stk. 1, i lov om elektricitetsafgift i den affattelse, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, skal fortolkes, som gennemfører artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i direktiv 2003/96.

15 Den forelæggende ret er af den opfattelse, at anvendelsen af den omgivende luft, som er opvarmet under tryk i en højovn, er en nødvendig del af højovnsprocessen og dermed af en kemisk reduktionsproces, som derfor ikke bør bedømmes som en »forudgående, allerede afsluttet delproces«. Den har tilføjet, at den varme trykluft fremstilles med det ene formål at forsyne højovnen med et af de absolut nødvendige reduktionsmidler.

16 Under disse omstændigheder har Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i [direktiv 2003/96] for så vidt angår højovnsprocessen til fremstilling af råjern fortolkes således, at også elektricitet til at drive ventilatoren skal betragtes som elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion?«

Om det præjudicielle spørgsmål

17 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at den elektricitet, der anvendes til at drive den ventilator, som skal komprimere den luft, der dernæst anvendes i højovnsprocessen til fremstilling af råjern ved kemisk reduktion af jernmalm, er »elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion« i denne bestemmelses forstand.

18 Dette spørgsmål rejser reelt spørgsmålet om den grad af forbindelse, der skal være mellem elektriciteten og den kemiske reduktion for at kunne anse elektriciteten for anvendt »fortrinsvis […] til kemisk reduktion« som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i direktiv 2003/96.

19 Det bemærkes i denne henseende, at artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96 fra sit anvendelsesområde udelukker en række energiprodukter og elektricitet, der anvendes til de heri omhandlede formål. Energiprodukter og elektricitet, der er omfattet af denne bestemmelse, er således ikke afgiftsbelagte i henhold til dette direktiv.

20 »[E]lektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion« som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i direktiv 2003/96, er således udelukket fra direktivets anvendelsesområde.

21 Den sædvanlige betydning af ordene »elektricitet, der […] anvendes til kemisk reduktion« i de forskellige sprogversioner af nævnte artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, antyder, at en fjern forbindelse mellem anvendelsen af elektriciteten og den kemiske reduktion er utilstrækkelig til, at denne anvendelse kan omfattes af denne bestemmelses anvendelsesområde, ligesom anvendelsen af elektricitet, som ikke er påkrævet for at gennemføre den kemiske reduktion, er utilstrækkelig til dette formål.

22 Ordlyden af direktiv 2003/96 gør det dog ikke i sig selv muligt at afgøre, om der foreligger en tilstrækkelig tæt forbindelse mellem den elektricitet, der anvendes til et formål som det i hovedsagen omhandlede, og den kemiske reduktion i nævnte bestemmelses forstand.

23 Der skal derfor ikke blot tages hensyn til ordlyden af artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i direktiv 2003/96, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (jf. bl.a. dom af 10.9.2014, Holger Forstmann Transporte, C-152/13, EU:C:2014:2184, præmis 26).

24 Det skal i denne henseende bemærkes, at direktivet i medfør af nævnte direktivs artikel 2, stk. 4, litra b), andet led, ikke finder anvendelse på dobbelt anvendelse af energiprodukter. Det skal tilføjes, at der i denne bestemmelse er en definition af dobbelt anvendelse af energiprodukter, hvoraf det fremgår, at et energiprodukt har en dobbelt anvendelse, når det anvendes både som brændsel til opvarmning og til andre formål end som motorbrændstof og brændsel til opvarmning. Anvendelse af energiprodukter til bl.a. kemisk reduktion skal anses for dobbelt anvendelse.

25 Artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96 skal sammenholdes med 22. betragtning hertil, hvoraf det fremgår, at energiprodukter generelt skal være underlagt fællesskabsregler, når de anvendes som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Det fremgår ligeledes af denne betragtning, at det er i overensstemmelse med afgiftsordningens karakter og logik, at reglerne bl.a. ikke omfatter dobbelt anvendelse af energiprodukter, og at elektricitet, der anvendes til lignende formål, behandles på samme måde.

26 Som Kommissionen har anført i sit indlæg, er det som følge af energiprodukternes og elektricitetens udskiftelighed, at EU-lovgiver har valgt, at disse produkter skal behandles på samme måde med henblik på afgrænsningen af anvendelsesområdet for direktiv 2003/96 og dermed med henblik på deres beskatning i henhold til dette direktiv. Den omstændighed, at direktivets materielle anvendelsesområde fastlægges på en sådan måde, gør det således muligt samlet at fastsætte minimumsafgiftssatser på EU-plan både for energiprodukter og elektricitet, og har i sidste ende til formål at opnå det dobbelte formål, der forfølges med nævnte direktiv, således som det fremgår af 2.-6., 7., 11. og 12. betragtning hertil, dvs. dels at sikre et velfungerende indre marked i energisektoren, dels at fremme de miljøpolitiske mål.

27 Henset til de betragtninger, der er redegjort for i denne doms præmis 25 og 26, skal det bemærkes, at en fortolkning af begrebet »elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion«, som er nævnt i tredje led i artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96, som er bredere end den, der er forbeholdt begrebet »energiprodukter [anvendt] til kemisk reduktion« som omhandlet i denne bestemmelses andet led, ville medføre en tilsidesættelse af det, som EU-lovgiver har tilsigtet, nemlig at energiprodukter og elektricitet, der anvendes til lignende formål, behandles på samme måde med henblik på afgrænsningen af anvendelsesområdet for nævnte direktiv.

28 En sådan fortolkning ville nemlig bevirke, at elektricitet unddrages den beskatning, der er fastsat i direktiv 2003/96, til skade for et energiprodukt, der anvendes til lignende formål, som, for sin del, er underlagt afgiftsbetaling i henhold til dette direktiv. Under hensyn til energiprodukternes og elektricitetens udskiftelighed ville denne fortolkning medføre, at anvendelse af elektricitet begunstiges til skade for energiprodukter, hvilket i sidste ende ville være i strid med det dobbelte formål, der forfølges med direktiv 2003/96, som nævnt i denne doms præmis 26.

29 Det skal i den foreliggende sag ligeledes præciseres, at det ikke fremgår af forelæggelsesafgørelsen, om den elektricitet, der anvendes på det i hovedsagen omhandlede anlæg, til driften af ventilatoren, anvendes på anden måde end for at drive de elektriske motorer, der er nødvendige for at komprimere den omgivende luft. Hüttenwerke Krupps indlæg hviler ligeledes på den forudsætning, at den elektricitet, der anvendes i hovedsagen, anvendes som drivkraft til driften af ventilatoren. Hüttenwerke Krupp har i øvrigt som svar på et spørgsmål fra Domstolen under retsmødet bekræftet, at det er i cowpers, at trykluften fra ventilatoren herefter opvarmes, før den indblæses i højovnen.

30 Såfremt det imidlertid antages, at ventilatoren ikke blev drevet ved hjælp af elektricitet, men i stedet ved hjælp af et energiprodukt såsom dieselolie, ville sidstnævnte ikke være omfattet af begrebet energiprodukt med »dobbelt anvendelse« som omhandlet i første punktum i artikel 2, stk. 4, litra b), andet led, i direktiv 2003/96, hvorefter det kunne drage fordel af at være udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde, idet anvendelsen af det pågældende energiprodukt kun tjener til at frembringe en drivkraft, hvilket derfor svarer til anvendelse som brændstof.

31 Af de i denne doms præmis 26-28 anførte grunde kan denne bestemmelses tredje led ikke fortolkes således, at den fra direktivets anvendelsesområde udelukker elektricitet, der anvendes til samme formål som et energiprodukt, uden herved at tilsidesætte EU-lovgivers hensigt om, at energiprodukter og elektricitet skal behandles på samme måde med henblik på afgrænsningen af anvendelsesområdet for direktiv 2003/96.

32 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at den elektricitet, der anvendes til at drive den ventilator, som skal komprimere den luft, der dernæst anvendes i højovnsprocessen til fremstilling af råjern ved kemisk reduktion af jernmalm, ikke er »elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion« i denne bestemmelses forstand.

Sagsomkostninger

33 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:

Artikel 2, stk. 4, litra b), tredje led, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet skal fortolkes således, at den elektricitet, der anvendes til at drive den ventilator, som skal komprimere den luft, der dernæst anvendes i højovnsprocessen til fremstilling af råjern ved kemisk reduktion af jernmalm, ikke er »elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion« i denne bestemmelses forstand.