C-428/13 Yesmoke Tobacco - Dom

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)

9. oktober 2014

»Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – direktiv 95/59/EF og 2011/64/EU – punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak – fastsættelsen af en punktafgift – princip om fastsættelse af en punktafgiftssats for alle cigaretter – medlemsstaternes mulighed for at fastsætte en minimumspunktafgift – cigaretter i den laveste prisgruppe – nationale bestemmelser – særlig kategori af cigaretter – fastsættelse af punktafgiften til 115%«

I sag C-428/13,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Consiglio di Stato (Italien) ved afgørelse af 17. juli 2013, indgået til Domstolen den 26. juli 2013, i sagen

Ministero dell’Economia e delle Finanze

Amministrazione Autonoma dei Monopoli di Stato (AAMS)

mod

Yesmoke Tobacco SpA,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, T. von Danwitz (refererende dommer), og dommerne E. Juhász, A. Rosas, D. Šváby og C. Vajda,

generaladvokat: M. Szpunar

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Yesmoke Tobacco SpA ved avvocato G. Contaldi

– den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili

– den spanske regering ved M. J. García-Valdecasas Dorrego, som befuldmægtiget

– den franske regering ved D. Colas og F. Gloaguen, som befuldmægtigede

– den portugisiske regering ved L. Inez Fernandes, M. Rebelo og J. Colaço, som befuldmægtigede

– Europa-Kommissionen ved A. Cordewener og D. Recchia, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176, s. 24).

2 Anmodningen er indgivet under en sag mellem Ministero dell’Economia e delle Finanze (økonomi- og finansministeriet) og Amministrazione Autonoma dei Monopoli di Stato (AAMS) (selvstændigt organ, som administrerer statslige monopoler (AAMS)) på den ene side og Yesmoke Tobacco Spa (herefter »Yesmoke Tobacco«) på den anden side vedrørende en afgørelse fra direktøren for AAMS med overskriften »Ripartizione dei Prezzi delle sigarette – Tabella A« (Sammensætning af priser for cigaretter – Tabel A) af 11. januar 2012 (GURI nr. 16, af 20.1.2012, herefter »den anfægtede afgørelse«), hvorved der blev indført en minimumspunktafgift alene for cigaretter med en lavere detailsalgspris end prisen for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe.

Retsforskrifter

EU-retten

Direktiv 95/59

3 Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (EFT L 291, s. 49) som ændret ved Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 (EUT L 50, s. 1, herefter »direktiv 95/59«) bestemmer følgende i artikel 8, stk. 2:

»Satsen for den proportionale forbrugsafgift og beløbet for den specifikke forbrugsafgift skal være henholdsvis det samme for alle cigaretter.«

4 Artikel 16, stk. 7, i direktiv 95/59 bestemmer:

»Medlemsstaterne kan opkræve en minimumspunktafgift på cigaretter, jf. dog stk. 3, 4, 5 og 6«

Direktiv 2011/64

5 Følgende fremgår af 2., 3., 9., 14. og 16. betragtning til direktiv 2011/64:

»(2) Unionens afgiftslovgivning for så vidt angår tobaksvarer skal sikre et velfungerende indre marked og samtidig et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, jf. artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og under hensyntagen til at tobaksvarer kan forårsage alvorlige sundhedsskader, og at Unionen er part i Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol. Der bør tages højde for situationen for hver af de forskellige sorter forarbejdet tobak.

(3) Et af formålene med traktaten om Den Europæiske Union er at opretholde en økonomisk union, som har de samme kendetegn som et internt marked, inden for hvilken der er en sund konkurrence. Med hensyn til forarbejdet tobak forudsætter gennemførelsen af dette mål, at medlemsstaternes forbrugsafgifter på varer fra denne sektor ikke fordrejer konkurrencen og ikke hindrer den frie bevægelighed inden for Unionen.

[...]

(9) For så vidt angår punktafgifter, bør strukturharmoniseringen navnlig have den virkning, at konkurrencen for de forskellige kategorier af forarbejdet tobak, som tilhører den samme gruppe, ikke fordrejes som følge af opkrævning af afgifter, og at medlemsstaternes nationale markeder åbnes.

[...]

(14) Med hensyn til cigaretter bør der sikres neutrale konkurrencevilkår for producenterne, opdelingen af tobaksmarkederne bør reduceres og sundhedsmålene fremhæves. En prisrelateret minimumsafgift bør således fastsættes med udgangspunkt i den vejede gennemsnitlige detailsalgspris, og en specifik minimumsafgift bør finde anvendelse for alle cigaretter. Af samme årsag bør den vejede gennemsnitlige detailsalgspris også anvendes som udgangspunkt for måling af betydningen af specifikke punktafgifters andel af det samlede afgiftsbeløb.

[...]

(16) En sådan konvergens ville også bidrage til at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Afgiftsniveauet er et vigtigt aspekt i forhold til prisen på tobaksvarer og påvirker følgelig forbrugernes rygevaner. Bedrageri og smugling undergraver de afgiftsregulerede prisniveauer navnlig for cigaretter og finskåren tobak til rulning af cigaretter og bringer derved målene for tobakskontrol og sundhedsbeskyttelse i fare.«

6 Artikel 1 i direktiv 2011/64 har følgende ordlyd:

»Dette direktiv fastsætter de almindelige principper for harmoniseringen af strukturen og satserne for de punktafgifter, som medlemsstaterne pålægger forarbejdet tobak.«

7 Artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2011/64 bestemmer:

»1. Cigaretter forarbejdet inden for Unionen og cigaretter indført fra tredjelande pålægges i hver medlemsstat en værdipunktafgift, som udregnes efter den maksimale detailsalgspris inklusive told, såvel som en specifik punktafgift udregnet efter produktenhed.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne holde toldafgifter uden for beregningsgrundlaget for den værdipunktafgift, der opkræves på cigaretter.

2. Satsen for den værdipunktafgift og beløbet for den specifikke punktafgift skal være den samme for alle cigaretter.«

8 Artikel 8, stk. 3-6, i direktiv 2011/64 er affattet således:

»3. Indtil den 31. december 2013 må det specifikke element i punktafgiften ikke være under 5% eller over 76,5% af det samlede afgiftsbeløb, der fremkommer ved sammenlægning af følgende:

a) den specifikke punktafgift

b) den værdipunktafgift og den moms, der opkræves af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris.

4. Fra den 1. januar 2014 må det specifikke element i punktafgiften på cigaretter ikke være under 7,5% eller over 76,5% af det samlede afgiftsbeløb, der fremkommer ved sammenlægning af følgende:

a) den specifikke punktafgift

b) den værdipunktafgift og den moms, der opkræves af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris.

5. Som undtagelse fra stk. 3 og 4 kan en medlemsstat, når der i den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for cigaretter i denne medlemsstat indtræffer en ændring, der bevirker, at punktafgiftens specifikke element udtrykt som en procentdel af det samlede afgiftsbeløb falder til under en procentsats på 5% eller 7,5%, alt efter tilfældet, eller stiger til over en procentsats på 76,5% af det samlede afgiftsbeløb, undlade at tilpasse det specifikke punktafgiftsbeløb indtil senest den 1. januar i det andet år efter det år, hvor ændringen fandt sted.

6. Medlemsstaterne kan opkræve en minimumspunktafgift på cigaretter, jf. dog nærværende artikels stk. 3, 4 og 5 samt artikel 7, stk. 1, andet afsnit.«

9 I artikel 14, stk. 2, i direktiv 2011/64 bestemmes det:

»2. Den samlede punktafgift (specifik afgift og/eller værdiafgift eksklusive moms) udtrykt som en procentdel eller som et beløb pr. kg eller pr. antal stykker, skal være mindst lig med de minimumssatser eller minimumsbeløb, der er fastsat:

a) for cigarer eller cigarillos: 5% af detailsalgsprisen inklusive alle afgifter eller 12 EUR pr. 1 000 stk. eller pr. kg

b) for finskåren tobak til rulning af cigaretter: 40% af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller 40 EUR pr. kg

c) for anden røgtobak: 20% af detailsalgsprisen inklusive alle afgifter eller 22 EUR pr. kg.

Fra den 1. januar 2013 udgør den samlede punktafgift for finskåren tobak til rulning af cigaretter mindst 43% af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller mindst 47 EUR pr. kg.

Fra den 1. januar 2015 udgør den samlede punktafgift for finskåren tobak til rulning af cigaretter mindst 46% af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller mindst 54 EUR pr. kg.

Fra den 1. januar 2018 udgør den samlede punktafgift for finskåren tobak til rulning af cigaretter mindst 48% af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller mindst 60 EUR pr. kg.

Fra den 1. januar 2020 udgør den samlede punktafgift for finskåren tobak til rulning af cigaretter mindst 50% af den vejede gennemsnitlige detailsalgspris for finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, eller mindst 60 EUR pr. kg.

Den vejede gennemsnitlige detailsalgspris beregnes i forhold til den samlede værdi af den finskårne tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug, på grundlag af detailsalgsprisen inklusive alle afgifter divideret med den samlede mængde finskåren tobak til rulning af cigaretter, der overgår til frit forbrug. Den fastsættes senest den 1. marts hvert år på grundlag af data vedrørende alle cigaretter, der er overgået til frit forbrug det foregående kalenderår.«

10 Artikel 21 i direktiv 2011/64 har følgende ordlyd:

»Direktiv 92/79/EØF, 92/80/EØF og 95/59/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til de ophævede direktiver anses som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.«

11 Direktivets artikel 22 bestemmer, at det træder i kraft den 1. januar 2011.

Italiensk ret

12 Med overskriften »Tabeller over sammensætningen af detailsalgspriserne« bestemmer artikel 39d i lovdekret nr. 504 af 26. oktober 1995 (almindeligt tillæg til GURI nr. 279 af 29.11.1995), som ændret ved artikel 55, stk. 2a, litra c), i lov nr. 122 af 30. juli 2010 (almindeligt tillæg til GURI nr. 176 af 30.7.2010, herefter »lovdekretet«), følgende:

»1. Tabellerne over sammensætningen af detailsalgspriserne for forarbejdet tobak fastsættes ved foranstaltninger fra direktøren for Amministrazione Autonoma dei Monopoli di Stato og offentliggøres i Den Italienske Republiks Tidende. Salgspriserne for de varer, der er omfattet af artikel 39a, stk. 1, litra a) og b), fastsættes med henvisning til den konventionelle vægt, svarende til henholdsvis:

a) 200 cigarer;

b) 400 cigarillos;

c) 1 000 cigaretter.

2. For cigaretter fastsættes de i stk. 1 omhandlede tabeller med henvisning til cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe hver tredje måned i henhold til de oplysninger, som fremgår den første dag i hvert kalenderkvartal og for så vidt særligt angår fastsættelsen af punktafgifterne i forhold til et vejet gennemsnit af detailsalgsprisen af cigaretter som fastsat i stk. 2a i samme bestemmelse.

2a. Senest den 1. marts hvert kalenderår fastsætter Amministrazione Autonoma dei Monopoli di Stato [AAMS] for cigaretter omfattet af artikel 39a, stk. 1, litra b), det vejede gennemsnit af salgsprisen pr. kg. konventionel vægt [...], som er lig med forholdet i EUR og afrundet til hele EUR mellem den samlede værdi beregnet i forhold til detailsalgsprisen inklusiv afgifter af cigaretter, som er overgået til forbrug i løbet af det foregående kalenderår og den samlede mængde af disse cigaretter.«

13 Lovdekretets artikel 39g, stk. 3 og 4, som har overskriften »grundsats og beregning af den punktafgift, der finder anvendelse på forarbejdet tobak«, bestemmer:

»3. For cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe som fastsat i henhold til artikel 39d, stk. 2, beregnes punktafgiften ved anvendelse af den grundsats, der svarer til salgsprisen. Dette beløb er grundbeløbet.

4. Grundbeløbet fastsat i stk. 3 udgør forhøjet med 115% den punktafgift, der gælder for cigaretter med en detailsalgspris lavere end den, der gælder for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe i henhold til artikel 39d, stk. 2«.

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

14 Med den anfægtede afgørelse har direktøren for AAMS i henhold til lovdekretets artikel 39g, stk. 5, fastsat den skyldige minimumspunktafgift til 115% af grundbeløbet for cigaretter med en lavere detailsalgspris end prisen for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe.

15 Yesmoke Tobacco SpA, et selskab, der fremstiller og sælger cigaretter til en lavere pris end prisen for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe, har anfægtet afgørelsen ved Tribunale amministrativo regionale per il Lazio (regional administrativ ret i Lazio) og har påberåbt sig den omstændighed, at denne foranstaltning i sine virkninger svarede til fastsættelsen af en minimumssalgspris for cigaretter.

16 Ved dom af 5. april 2012 [udelades] har Tribunale amministrativo regionale per il Lazio annulleret den anfægtede afgørelse efter at have forkastet anvendelsen af lovdekretets artikel 39g. Retten fastslog, at den pågældende afgørelse i praksis genindførte en minimumssalgspris på forarbejdet tobak, hvilket ifølge retten var i strid med dom Kommissionen mod Italien (C-571/08, EU:C:2010:367).

17 Ministero dell’Economia e delle Finanze og AAMS har iværksat appel til prøvelse af denne dom til Consiglio di Stato den 5. juni 2012. De er af den opfattelse, at den nationale lovgivning om mindsteprisen for salg af cigaretter, som Tribunale amministrativo regionale per il Lazio har taget stilling til, ikke hænger sammen med artikel 39g. Denne lovgivning er tværtimod fuldt ud i overensstemmelse med EU-retten henset til, at direktiv 2011/64 giver medlemsstaterne mulighed for at opkræve en minimumspunktafgift på cigaretter.

18 Den forelæggende ret finder, at løsningen af tvisten i hovedsagen afhænger af fortolkningen af direktiv 95/59 og 2011/64.

19 Under disse omstændigheder har Consiglio di Stato besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Er artikel 8, stk. 2, i direktiv 95/59 [...] og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2011/64 [...] – for så vidt som det heri fastsættes, at afgiftssatsen for den proportionelle punktafgift, henholdsvis værdiafgiften, ligesom beløbet for den specifikke forbrugsafgift skal [...] »være de(n) samme for alle cigaretter« – til hinder for en national lovbestemmelse, såsom artikel [lovdekretets] 39g, stk. 4, [...], der bestemmer, at den skyldige punktafgift på cigaretter med en lavere detailsalgspris end cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe beløber sig til 115% af grundbeløbet, hvilket indebærer, at der fastsættes en særlig minimumspunktafgift for cigaretter med en lavere salgspris og ikke et minimumsbeløb for punktafgiften, som finder anvendelse på samtlige prisgrupper af cigaretter, således som det er muligt i henhold til artikel 16, stk. 7, i direktiv 95/59 [...] og artikel 14, stk. 2, i direktiv 2011/64 [...]?«

Om det præjudicielle spørgsmål

20 Det skal indledningsvist for det første bemærkes, at tvisten i hovedsagen vedrører en afgørelse fra direktøren for AAMS om fastsættelse af punktafgiftssatser på cigaretter fra den 11. januar 2012. I overensstemmelse med artikel 21 og 22 i direktiv 2011/64 ophæver og erstatter dette direktiv imidlertid med virkning fra den 1. januar 2001 direktiv 95/59. Det forelagte spørgsmål skal således alene undersøges i forhold til bestemmelserne i direktiv 2011/64.

21 Det skal for det andet bemærkes, at den forelæggende ret har henvist til artikel 14, stk. 2, i direktiv 2011/64, som findes i direktivets kapitel 4 med overskriften »Bestemmelser for anden forarbejdet tobak end cigaretter«, som ikke vedrører cigaretter. Ordningen med minimumspunktafgift, som er omhandlet i det præjudicielle spørgsmål er derimod fastsat i artikel 8, stk. 6, i direktiv 2011/64. Det præjudicielle spørgsmål skal dermed forstås således, at det tager sigte på direktivets artikel 8, stk. 6, og ikke artikel 14, stk. 2.

22 Det fremgår af det ovenstående, at den forelæggende ret med sit spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i direktiv 2011/64 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, der ikke fastsætter samme minimumspunktafgift for alle cigaretter men en minimumspunktafgift, som alene finder anvendelse på cigaretter med en lavere salgspris end prisen for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe.

23 Direktiv 2011/64 har til formål at fastsætte de almindelige principper for harmoniseringen af strukturen og satserne for de punktafgifter, som medlemsstaterne pålægger forarbejdet tobak. Det fremgår bl.a. af 2., 3., 9. og 14. betragtning til direktiv 2011/64, at de har til formål at sikre et velfungerende indre marked og neutrale konkurrencevilkår. Harmoniseringen af punktafgiftsstrukturerne må ikke fordreje konkurrencen i tobakssektoren.

24 Hvad angår cigaretter pålægger artikel 7, stk. 1, i direktiv 2011/64 cigaretter forarbejdet inden for Unionen og cigaretter indført fra tredjelande en værdipunktafgift, som udregnes efter den maksimale detailsalgspris såvel som efter en specifik punktafgift udregnet efter produktenhed. Det beløb, der samlet opkræves i punktafgift, varierer i forhold til salgsprisen på cigaretter, idet værdipunktafgiften er fastsat i forhold til salgsprisen, og er lavere, jo lavere salgsprisen er, og vice versa.

25 Artikel 7, stk. 2, i direktiv 2011/64 præciserer, at satsen for værdipunktafgiften og beløbet for den specifikke punktafgift skal være den samme for alle cigaretter. Det fremgår af ordlyden af samme artikel 7, stk. 1 og 2, at opkrævningen af en samlet punktafgift er obligatorisk for alle cigaretter uafhængigt af deres kendetegn og pris.

26 Medlemsstaterne har imidlertid mulighed for i henhold til artikel 8, stk. 6, i direktiv 2011/64 at opkræve en minimumspunktafgift på cigaretter, jf. dog denne artikels stk. 3-5, som fastsætter de intervaller, der skal overholdes ved fastsættelsen af den specifikke punktafgift.

27 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at kvalificeringen »minimums-« indebærer, at den i artikel 8, stk. 6, i direktiv 2011/64 omhandlede punktafgift udgør en minimumskærskel, under hvilken der ikke kan foretages nogen forholdsmæssig nedsættelse af den skyldige afgift. Som Europa-Kommissionen har understreget i sine skriftlige indlæg for Domstolen, forhindrer minimumspunktafgiften, at værdipunktafgiften får en forholdsmæssig virkning under minimumsafgiftstærsklen.

28 Henset til den omstændighed, at opkrævningen af den samlede punktafgift er obligatorisk for alle cigaretter uafhængigt af deres egenskaber og pris, skal en minimumspunktafgift, som fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af artikel 8, stk. 6, i direktiv 2011/64, finde anvendelse på alle cigaretter uafhængigt af deres egenskaber og pris (jf. i denne retning for så vidt angår direktiv 95/59 dom Kommissionen mod Frankrig, C-302/00, EU:C:2002:123, præmis 20).

29 Det skal i øvrigt bemærkes, at direktiv 2011/64 sondrer mellem de forskellige kategorier af forarbejdet tobak, som er genstand for den ved direktivet tilsigtede harmonisering, nemlig cigaretter, cigarer og cigarillos, finskåren tobak til rulning af cigaretter og anden røgtobak, uden imidlertid at sondre mellem forskellige kategorier af cigaretter. Cigaretter skal følgelig betragtes som én kategori af forarbejdet tobak i relation til direktiv 2011/64.

30 Gennemførelsen af en minimumspunktafgift alene for visse kategorier af cigaretter, således som fastsat i den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, ville gøre det muligt at opkræve en beløb som samlet punktafgift for visse andre kategorier af cigaretter, der ville være mindre end minimumspunktafgiften, på trods af, at indførelsen af denne minimumspunktafgift i henhold til direktiv 2011/64 skal være at undgå, at der i forbindelse med lave priser skulle kunne ske en forholdsmæssig sænkning af den skyldige afgift under denne tærskel, og således at undgå, at afgiftsniveauet for de billigste cigaretter skulle blive for lav.

31 Selv om medlemsstaterne gør brug af muligheden for at gennemføre en minimumspunktafgift i overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, i direktiv 2011/64 skal en sådan lovgivning indgå i den ramme, der er fastsat ved direktivet, og kan ikke gå imod dettes formål. Gennemførelsen af forskellige minimumstærskler for afgiftsopkrævning i forhold til cigaretternes egenskaber eller pris medfører imidlertid konkurrencefordrejning mellem de forskellige cigaretter, og vil således være i strid med det formål med at sikre et velfungerende indre marked og neutrale konkurrencevilkår, som forfølges af direktiv 2011/64.

32 Det er netop det, der følger af den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, som fastsætter en punktafgift på 115% af den punktafgift, der gælder for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe, der alene skal finde anvendelse på cigaretter med end lavere salgspris end prisen for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe.

33 I hovedsagen anføres det således i den anfægtede afgørelse, at det fremgår af den tabel, der er vedlagt som bilag til afgørelsen, at cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe er cigaretter med en detailsalgspris på 210 EUR pr. 1 000 cigaretter, og for hvilke der som samlet punktafgift opkræves et beløb benævnt »grundbeløbet« på 122,85 EUR pr. 1 000 cigaretter. I henhold til lovdekretets artikel 39g, bliver cigaretter med en lavere pris end prisen for den mest efterspurgte gruppe cigaretter, dvs. lavere end 210 EUR pr. 1 000 cigaretter, pålagt en punktafgift på 115% af grundbeløbet, hvilket svarer til 115% x 122,85 EUR, dvs. 141,28 EUR pr. 1 000 cigaretter. I henhold til den italienske lovgivning pålægges cigaretter med en lavere detailsalgspris end 210 EUR pr. 1 000 cigaretter således en højere punkafgift end den punktafgift, der som samlet punktafgift pålægges cigaretter med en detailsalgspris mellem 210 EUR og 243 EUR pr. 1 000 cigaretter.

34 Den italienske lovgivning indfører således en ordning, hvori det beløb, der opkræves som samlet punktafgift for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe, er lavere end det beløb, der opkræves som minimumspunktafgift på billigere cigaretter, hvilket betyder, at der indføres en konkurrencefordrejning, som er i strid med formålene med direktiv 2011/64.

35 Hvad angår formålet om den offentlige sundhed som den italiensk, den spanske, den franske og den portugisiske regering har fremhævet i deres skriftlige indlæg for Domstolen, bemærkes, at direktiv 2011/64 i henhold til 2., 14. og 16. betragtning tager hensyn til formålet om beskyttelse af den offentlige sundhed. Det præciseres bl.a. i 16. betragtning til dette direktiv, at afgiftsniveauet er en vigtig faktor for prisen på tobaksvarer, som igen har indflydelse på forbrugernes rygevaner. Domstolen har i denne forbindelse allerede fastslået, at skatte- og afgiftslovgivningen, når det drejer sig om tobaksvarer, udgør et vigtigt og effektivt middel til at bekæmpe forbruget af disse varer og følgelig til beskyttelse af folkesundheden (jf. i denne retning vedrørende direktiv 95/59 dom Kommissionen mod Italien, C-571/08, EU:C:2010:367, præmis 51).

36 Så længe de nationale foranstaltninger holder sig inden for den ramme, der er beskrevet i direktiv 2011/64, er direktivet ikke til hinder for, at medlemsstaterne fortsat bekæmper tobaksrygning og sikrer et højt beskyttelsesniveau for folkesundheden gennem opkrævning af punktafgifter (jf. i denne retning vedrørende direktiv 95/59 dom Kommissionen mod Italien, EU:C:2010:367, præmis 48).

37 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i direktiv 2011/64 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, såsom den i hovedsagen omhandlede, der ikke fastsætter samme minimumspunktafgift for alle cigaretter men en minimumspunktafgift, som alene finder anvendelse på cigaretter med en lavere salgspris end prisen for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe.

Sagens omkostninger

38 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:

Artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, såsom den i hovedsagen omhandlede, der ikke fastsætter samme minimumspunktafgift for alle cigaretter men en minimumspunktafgift, som alene finder anvendelse på cigaretter med en lavere salgspris end prisen for cigaretter i den mest efterspurgte prisgruppe.