C-426/12 X - Dom

C-426/12 X - Dom

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)

2. oktober 2014

»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2003/96/EF – beskatning af energiprodukter og elektricitet – artikel 2, stk. 4, litra b) – dobbelt anvendelse af energiprodukter – begreb«

I sag C-426/12,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Gerechtshof ’s-Hertogenbosch (Nederlandene) ved afgørelse af 14. september 2012, indgået til Domstolen den 18. september 2012, i sagen:

X

mod

Voorzitter van het managementteam van het onderdeel Belastingdienst/Z van de rijksbelastingdienst,

har

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen, og dommerne M. Safjan (refererende dommer), J. Malenovský, A. Prechal og K. Jürimäe,

generaladvokat: E. Sharpston

justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 12. december 2013,

efter at der er afgivet indlæg af:

– X ved belastingadviseurs F. Suwandy og W. de Wit

– den nederlandske regering ved M. Noort, som befuldmægtiget

– Europa-Kommissionen ved W. Mölls og W. Roels, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 22. maj 2014,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2, stk. 4, litra b), i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283, s. 51), som ændret ved Rådets direktiv 2004/74/EF af 29. april 2004 (EUT L 157, s. 87, og berigtigelse i EUT L 195, s. 26, herefter »direktiv 2003/96«).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem den juridiske person X og Voorzitter van het managementteam van het onderdeel Belastingdienst/Z van de rijksbelastingdienst (formand for ledelsen ved afdelingen »skatteafdeling/Z« i den statslige skatteforvaltning, herefter »Inspecteur«) vedrørende refundering af brændselsafgift, opkrævet for kul, der er leveret til brug for X’s sukkerfremstilling.

Retsforskrifter

EU-retten

3 Følgende fremgår af 3., 4., 6., 7. og 22. betragtning til direktiv 2003/96:

»(3) Et velfungerende indre marked og gennemførelsen af formålene med [EU’s] øvrige politikker kræver, at der fastsættes minimumsafgiftssatser på [EU]-plan for de fleste energiprodukter, herunder elektricitet, naturgas og kul.

(4) Betydelige forskelle mellem medlemsstaternes energiafgiftssatser vil kunne vise sig at modarbejde et velfungerende indre marked.

[...]

(6) I henhold til traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af [Unionens] politikker på andre områder.

(7) Som signatar af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer [undertegnet i New York den 9. maj 1992] har [Unionen] ratificeret Kyoto-protokollen. Beskatning af energiprodukter og, når det er relevant, elektricitet er et af de mulige instrumenter til at nå Kyoto-protokollens mål.

[...]

(22) Energiprodukter skal generelt være underlagt fællesskabsregler, når de anvendes som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. Det er derfor i overensstemmelse med afgiftsordningens karakter og logik, at reglerne ikke omfatter dobbelt anvendelse af energiprodukter og anvendelse af energiprodukter til andet end brændsel til opvarmning eller motorbrændstof, samt til mineralogiske processer. Elektricitet, der anvendes til lignende formål, behandles på samme måde.«

4 Dette direktivs artikel 2 bestemmer:

»1. I dette direktiv forstås ved »energiprodukter« nedennævnte varer:

a) varer under […]kode 1507-1518 [i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 254/2000 af 31. januar 2000 (EFT L 28, s. 16, herefter »KN«)], når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof

b) varer under KN-kode 2701, 2702 og 2704-2715

[...]

3. Energiprodukter, ud over dem, der er fastsat en afgiftssats for i dette direktiv, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, beskattes, alt efter anvendelse, med den sats der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.

Ud over de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i stk. 1, beskattes produkter, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof, eller som tilsætnings- eller fyldstof i motorbrændstof, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende motorbrændstof.

Ud over de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i stk. 1, beskattes ethvert andet kulbrintebrændstof, bortset fra tørv, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, med den sats, der er fastsat for det tilsvarende energiprodukt.

4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

a) Output-beskatning af varme og beskatning af varer under KN-kode 4401 og 4402

b) Følgende anvendelser af energiprodukter og elektricitet:

– energiprodukter, der anvendes til andet end motorbrændstof eller brændsel til opvarmning

– dobbelt anvendelse af energiprodukter

Et energiprodukt har en dobbelt anvendelse, når det anvendes både som brændsel til opvarmning og til andre formål end som motorbrændstof og brændsel til opvarmning. Anvendelse af energiprodukter til kemisk reduktion og til elektrolyse og metallurgiske processer skal anses for dobbelt anvendelse

– elektricitet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse og metallurgiske processer

[…]«

Nederlandsk ret

5 Artikel 20 i Wet houdende vaststelling van de Wet belastingen op milieugrondslag (lov om forbrugsafgifter til beskyttelse af miljøet) af 23. december 1994 (Stb. 1994, nr. 923), i den affattelse, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, der senest følger af Wet houdende wijziging van enkele belastingwetten en enige andere wetten (lov om ændring af visse skattelove og visse andre love) af 14. december 2006 (Stb. 2000, nr. 682, herefter »Wbm«), bestemte:

»Ved anvendelsen af dette kapitel og de i henhold hertil udstedte bestemmelser forstås ved:

a) kul: produkter, der henhører under KN-kode 2701, 2702 og 2704

[...]

e) dobbelt anvendelse: anvendelse af kul både som brændsel til opvarmning og til andet end motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.«

6 Wbm’s artikel 21 havde følgende ordlyd:

»1. En afgift benævnt »afgift på brændsel til opvarmning« opkræves på kul.

2. Afgiften opkræves ved leveringen eller anvendelsen af kullet.

[...]«

7 Wbm’s artikel 26, stk. 3, havde følgende ordlyd:

»Der kan meddeles afgiftsfritagelse ved dobbelt anvendelse af kullet.«

8 Wbm’s artikel 27 bestemte:

»1. Er kul, leveret af tredjemand, anvendt til andre formål end som brændsel til opvarmning eller til dobbelt anvendelse, kan Inspecteur efter anmodning refundere afgiften.

[...]

3. Inspecteur træffer afgørelse om den i stk. 1 og 2 omhandlede anmodning ved en afgørelse, der kan påklages.

[...]«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

9 X producerer sukker og produkter, der indeholder sukker af sukkerroer, til industrien samt til private forbrugere. Ved fremstillingsprocessen fremkommer biprodukter såsom dyrefoder og kalkslam (kalkgødning).

10 I løbet af den i hovedsagen omhandlede periode blev der leveret kul til X med henblik på fremstilling af sukker.

Fremstillingsprocessen

11 Processen med fremstilling af sukker fra sukkerroer begynder med at ekstrahere sukkersaften fra sukkerroen. Herefter renses sukkersaften, hvorefter den tyndsaft, der er resultatet af rensningsprocessen, inddampes og udkrystalliseres, hvilket endelig resulterer i sukkerkrystaller. Denne proces fører også et bundfald med sig, kalkgødning, der anvendes inden for landbruget til at opretholde jordens pH-balance. Bundfaldet kaldes »kalkslam« og består hovedsagligt af calciumkarbonat.

12 Kalkovnsgas er nødvendig for at rense den råsaft, som er udvundet af sukkerroen. For at frembringe denne gas blandes kalksten og kul og/eller antracit og indbringes herefter i kalkovnen, hvor der sker en kemisk reaktion. Efter denne kemiske reaktion fremstilles først brændt kalk og kuldioxid, sidstnævnte som værende resultatet af en reaktion mellem kul og/eller antracit og ilt, og herefter kalkovnsgas. Kalkovnsgassen indeholder ca. 40% kuldioxid. Den skal være fri for urenheder. Andre brændselsstoffer end antracit og kul er ikke egnede til at fremstille den »rene« kalkovnsgas, der er nødvendig i rensningsprocessen.

13 Ca. 12% af den i kalkovnen fremstillede kalkovnsgas slipper ud i luften. Det resterende (88%) anvendes til karbonisering. Efter at kalkovnsgassen har været anvendt til karbonisering, slipper en del af den ud. Den resterende del af den kuldioxid, som er fremstillet i kalkovnen, dvs. 66%, absorberes i kalkslammet.

14 Det kalkslam, der fremkommer ved sukkerfremstillingen, sælges af X til landbrugssektoren som kalkgødning til bevarelse og forbedring af pH-værdien samt til strukturforbedring af landbrugsjorden.

Anmodningen om refundering

15 Ved skrivelse af 7. marts 2008 anmodede X om en refundering af brændselsafgiften for perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2007, et beløb på 97 114,23 EUR. Ved afgørelse af 24. april 2008 afviste Inspecteur at efterkomme dette. Inspecteur afviste ligeledes den klage, som X indgav over afslaget.

16 I første instans gav retten ikke X medhold i den sag, der blev anlagt til prøvelse af afgørelsen, og X appellerede denne dom til den forelæggende ret.

17 X har gjort gældende, at begrebet »dobbelt anvendelse« som omhandlet i Wbm’s artikel 20, litra e), skal fortolkes på samme måde som det i artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96, omhandlede. I overensstemmelse med denne fortolkning udgør anvendelse af kul i den sukkerfremstillingsproces, som X udfører, en sådan dobbelt anvendelse. X fremhæver ligeledes, at sammenlignelige producenter, hjemmehørende i bl.a. Belgien, Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige, ikke er pålagt den i dette direktiv fastsatte afgift.

18 Ifølge Inspecteur blev det af X anvendte kul alene anvendt som brændsel til opvarmning. Nyttiggørelsen af et produkt fra kulforbrændingen (kuldioxiden) medfører ikke, at der er tale om dobbelt anvendelse af selve kullet. Endvidere er det gjort gældende, at selv om det måtte antages, at en sådan anvendelse af kul svarer til en dobbelt anvendelse som omhandlet i direktiv 2003/96, er det ikke tilfældet i Wbm’s forstand. Den nationale lovgiver havde således beføjelse til at tillægge begrebet dobbelt anvendelse i Wbm’s artikel 20, litra e), en anden betydning, i det foreliggende tilfælde en mere restriktiv, end den som unionslovgiver har haft til hensigt at give samme begreb i artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96.

19 Den forelæggende ret har i denne forbindelse bemærket, at såfremt den foreliggende ret skulle anvende, i den sag, der er indbragt for den, begrebet »dobbelt anvendelse« som omhandlet i direktiv 2003/96, ville en ordlydsfortolkning af indledningen af direktivets artikel 2, stk. 4, dog føre til det absurde resultat, at X ikke kunne påberåbe sig dette direktivs direkte virkning med henblik på at forsvare sig mod Inspecteur’s antagelse om, at der ikke, i det foreliggende tilfælde, er tale om dobbelt anvendelse som omhandlet i Wbm’s artikel 20, litra e).

20 Det er under disse omstændigheder, at Gerechtshof ’s-Hertogenbosch har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Er der tale om dobbelt anvendelse som omhandlet i […] artikel 2, stk. 4, litra b), [i direktiv 2003/96], når kul (varer under KN-kode 2701, 2702 og 2704) anvendes som brændsel til opvarmning i en kalkovn, og den kuldioxid, der frembringes af kullet (og kalksten) i denne kalkovn, tjener til produktion af kalkovngas, som derefter anvendes til rensning af råsaft udvundet af sukkeroer, til hvilket formål kalkovngas er uundværlig?

2) Er der tale om dobbelt anvendelse som omhandlet i […] artikel 2, stk. 4, litra b), [i direktiv 2003/96], når kul (varer under KN-kode 2701, 2702 og 2704) anvendes som brændsel til opvarmning, og den ved opvarmningen fremkomne kuldioxid, der er optaget i kalkovngassen, ved den førnævnte efterfølgende rensning for 66%’s vedkommende optages i kalkslammet, der herefter sælges til agrarsektoren som kalkgødning?

3) Såfremt der er tale om dobbelt anvendelse som omhandlet i […] artikel 2, stk. 4, litra b), [i direktiv 2003/96], finder direktivet da ikke anvendelse i betragtning af den (bogstavelige) affattelse af dets artikel 2, stk. 4, således at den pågældende ikke [ved fortolkningen af det nationalretlige begreb for dobbelt anvendelse i Wbm’s artikel 20, litra e)] kan påberåbe sig direktivets direkte virkning?

4) Såfremt der er tale om dobbelt anvendelse som omhandlet […] artikel 2, stk. 4, litra b), [i direktiv 2003/96], og direktivet (følgelig) ikke finder anvendelse, er EU-retten da til hinder for en efter national ret mere snæver fortolkning af begrebet dobbelt anvendelse end en fortolkning efter direktivet ved opkrævning af en afgift som den foreliggende brændstofafgift?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Om det første og det andet spørgsmål

21 Med det første og det andet spørgsmål, der behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om der er tale om »dobbelt anvendelse« af et energiprodukt som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96, når kullet anvendes som brændsel i sukkerfremstillingsprocessen, og den kuldioxid, der frembringes ved forbrændingen af dette energiprodukt, ligeledes anvendes med henblik på denne fremstillingsproces og/eller til at fremstille kunstgødning.

22 Artikel 2, stk. 4, litra b), andet led, i direktiv 2003/96 indeholder en definition af dobbelt anvendelse af energiprodukter. Et energiprodukt har en dobbelt anvendelse, når det anvendes både som brændsel til opvarmning og til andre formål end som brændsel til opvarmning.

23 Udtrykket »andre formål end som […] brændsel til opvarmning« er at finde i både første og andet led i nævnte direktivs artikel 2, stk. 4, litra b), og skal følgelig fortolkes på samme måde i de to bestemmelser. En læsning af de to første led i artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96, sammenholdt med denne bestemmelses indledning, antyder, at anvendelsen af et energiprodukt alene er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde, såfremt dette produkt, i dets funktion som energikilde, selv anvendes til andet end brændsel til opvarmning eller motorbrændstof.

24 Der kan således være tale om dobbelt anvendelse af et energiprodukt, som er genstand for en forbrænding i en fremstillingsproces, hvor denne proces, som det er tilfældet under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder, ikke kan gennemføres uden at anvende et stof, hvis det kan lægges til grund, at dette alene kan frembringes ved forbrændingen af det nævnte energiprodukt.

25 Da det pågældende energiprodukt således er anvendt som energikilde i denne fremstillingsproces med henblik på at opnå den gas, der udelukkende er frembragt ved forbrændingen af nævnte energiprodukt, er det muligt at antage, at denne energikilde har to samtidige anvendelser.

26 Hvis derimod en gas frembragt ved forbrænding, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, ikke er det krævede produkt for at fuldende fremstillingsprocessen, men et restprodukt af denne proces, som blot er udnyttet, er der ikke tale om dobbelt anvendelse af dette energiprodukt. Således er den omstændighed, at den frembragte gas udgør et råmateriale i en særskilt fremstillingsproces, ikke tilstrækkelig til at fastslå, at der er tale om dobbelt anvendelse af det energiprodukt, som er genstand for forbrændingen.

27 det måtte antages, at den blotte udnyttelse af et restprodukt fra forbrændingen af et energiprodukt medfører, at der er tale om »dobbelt anvendelse« som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96, ville spørgsmålet om, hvorvidt et sådant energiprodukt er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, i dette tilfælde nemlig afhænge af, hvorvidt en bestemt producent har foretaget en nyttiggørelse af restproduktet fra forbrændingen af det pågældende energiprodukt.

28 Det første og det andet spørgsmål skal følgelig besvares med, at artikel 2, stk. 4, litra b), i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at den omstændighed, at der anvendes dels kul som brændsel i sukkerfremstillingsprocessen, dels kuldioxid frembragt ved forbrændingen af energiproduktet med henblik på at fremstille kunstgødning, ikke udgør »dobbelt anvendelse« som omhandlet i denne bestemmelse. Derimod udgør den omstændighed, at der anvendes dels kul som brændsel i sukkerfremstillingsprocessen, dels kuldioxid frembragt ved forbrændingen af energiproduktet med henblik på samme fremstillingsproces, en sådan »dobbelt anvendelse«, såfremt det kan lægges til grund, at sukkerfremstillingsprocessen ikke kan gennemføres uden anvendelsen af den kuldioxid, der er frembragt ved forbrændingen af kul.

Om det tredje og fjerde spørgsmål

29 Med det tredje og det fjerde spørgsmål, der behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en medlemsstat har ret til i sin nationale lovgivning at tillægge begrebet »dobbelt anvendelse« en mere restriktiv betydning end den, der tillægges det i artikel 2, stk. 4, litra b), andet led, i direktiv 2003/96, for at afgiftspålægge de energiprodukter, der er udelukkede fra dette direktivs anvendelsesområde.

30 Hvad angår direktiv 2003/96 følger det af selve ordlyden af dettes artikel 2, stk. 4, litra b), andet led, at det »[ikke] finder […] anvendelse« på dobbelt anvendelse af energiprodukter. Som Domstolen imidlertid allerede har fastslået i forhold til denne bestemmelses første led, betyder udelukkelsen af produkter fra dette direktivs anvendelsesområde, at medlemsstaterne har kompetence til at afgiftspålægge de pågældende energiprodukter under overholdelse af EU-retten (jf. i denne retning dom Fendt Italiana, C-145/06 og C-146/06, EU:C:2007:411, præmis 38-41).

31 Det følger heraf, at en medlemsstat har ret til at afgiftspålægge energiprodukter, som er udelukkede fra anvendelsesområdet for direktiv 2003/96, idet de er omfattet af begrebet »dobbelt anvendelse« som omhandlet i dette direktivs artikel 2, stk. 4, litra b), andet led.

32 Spørgsmålet om, hvorvidt den nationale lovgiver i det foreliggende tilfælde har haft til hensigt at anvende en anden definition end den, der er indeholdt i nævnte direktiv, er et rent nationalretligt spørgsmål, som alene den forelæggende ret har kompetence til at afgøre, før den anvender den nationale lovgivning i overensstemmelse hermed.

33 På baggrund af det ovenfor anførte skal det tredje og det fjerde spørgsmål besvares med, at en medlemsstat har ret til i sin nationale lovgivning at tillægge begrebet »dobbelt anvendelse« en mere restriktiv betydning end den, der tillægges det i artikel 2, stk. 4, litra b), andet led, i direktiv 2003/96, for at afgiftspålægge de energiprodukter, der er udelukkede fra dette direktivs anvendelsesområde.

Sagens omkostninger

34 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

1) Artikel 2, stk. 4, litra b), i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, som ændret ved Rådets direktiv 2004/74/EF af 29. april 2004, skal fortolkes således, at den omstændighed, at der anvendes dels kul som brændsel i sukkerfremstillingsprocessen, dels kuldioxid frembragt ved forbrændingen af energiproduktet med henblik på at fremstille kunstgødning, ikke udgør »dobbelt anvendelse« som omhandlet i denne bestemmelse.

Derimod udgør den omstændighed, at der anvendes dels kul som brændsel i sukkerfremstillingsprocessen, dels kuldioxid frembragt ved forbrændingen af energiproduktet med henblik på samme fremstillingsproces, en sådan »dobbelt anvendelse«, såfremt det kan lægges til grund, at sukkerfremstillingsprocessen ikke kan gennemføres uden anvendelsen af den kuldioxid, der er frembragt ved forbrændingen af kul.

2) En medlemsstat har ret til i sin nationale lovgivning at tillægge begrebet »dobbelt anvendelse« en mere restriktiv betydning end den, der tillægges det i artikel 2, stk. 4, litra b), andet led, i direktiv 2003/96, som ændret ved direktiv 2004/74, for at afgiftspålægge de energiprodukter, der er udelukkede fra dette direktivs anvendelsesområde.