C-40/14 Utopia - Dom

DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)

20. november 2014

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion og fælles toldtarif – fritagelse for importafgifter – dyr, der er særligt forberedt til anvendelse i laboratorier – offentlig, almennyttig eller godkendt privat institution – importør, hvis kunder er sådanne institutioner – emballage – bure, der anvendes til transport af dyr«

I sag C-40/14,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Cour de cassation (Frankrig) ved afgørelse af 21. januar 2014, indgået til Domstolen den 27. januar 2014, i sagen:

Direction générale des douanes et droits indirects,

Chef de l’Agence de poursuites de la Direction nationale du renseignement et des enquêtes douanières,

Direction régionale des douanes et droits indirects de Lyon

mod

Utopia SARL,

har

DOMSTOLEN (Ottende Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, A. Ó Caoimh, og dommerne C. Toader og C.G. Fernlund (refererende dommer),

generaladvokat: M. Wathelet

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Utopia SARL ved avocat M. Le Berre

– den franske regering ved D. Colas og C. Candat, som befuldmægtigede

– Europa-Kommissionen ved A. Caeiros og F. Dintilhac, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af dels artikel 60 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EFT L 105, s. 1), som ændret ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT 2003 L 236, s. 33, herefter »forordning nr. 918/83«), dels den almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b), i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003 (EUT L 281, s. 1, herefter »KN«).

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Direction générale des douanes et droits indirects, chef de l’Agence de poursuites de la Direction nationale du renseignement et des enquêtes douanières samt Direction régionale des douanes et droits indirects de Lyon og på den anden side Utopia SARL (herefter »Utopia«) vedrørende en afgørelse om opkrævning af told, der bestrides af dette selskab.

Retsforskrifter

Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EUT L 324, s. 23) ophævede og erstattede forordning nr. 918/83, med virkning fra den 1. januar 2010. Henset til tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen er det imidlertid sidstnævnte forordning, der finder anvendelse på denne tvist.

Artikel 60 i forordning nr. 918/83, den eneste bestemmelse i forordningens afsnit XIII, med overskriften »Forsøgsdyr samt biologiske og kemiske stoffer beregnet til forskning« bestemmer:

»1. Der indrømmes fritagelse for importafgifter for:

a) dyr, der er særligt forberedt til anvendelse i laboratorier

[...]

2. Fritagelse i henhold til stk. 1 omfatter kun dyr […], der er bestemt:

– enten til offentlige eller almennyttige institutioner med undervisning eller videnskabelig forskning som hovedbeskæftigelse og til afdelinger af en offentlig eller en almennyttig institution, som har undervisning eller videnskabelig forskning som hovedbeskæftigelse

– eller til private institutioner, der har undervisning eller videnskabelig forskning som hovedbeskæftigelse, og som af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er godkendt til at modtage disse forsendelser importafgiftsfrit.

[...]«

Forordningens artikel 128 fastsætter:

»Hvis fritagelse for importafgifter er betinget af, at modtageren anvender varerne til bestemte formål, kan denne fritagelse kun indrømmes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, inden for hvis område de pågældende varer skal anvendes til det nævnte formål.«

I nævnte forordnings artikel 129 er fastsat:

»De kompetente myndigheder i de enkelte medlemsstater træffer alle passende foranstaltninger til at sikre, at varer, der er overgået til fri omsætning med fritagelse for importafgifter som følge af, at modtageren agter at anvende dem til et bestemt formål, ikke kan anvendes til andre formål, uden at der sker erlæggelse af importafgifterne, medmindre det ændrede anvendelsesformål er i overensstemmelse med kravene i denne forordning.«

Samme forordnings artikel 131 bestemmer:

»Når fritagelse i henhold til denne forordning forudsætter, at visse betingelser opfyldes, skal den pågældende over for de kompetente myndigheder fyldestgørende kunne godtgøre, at disse betingelser er opfyldt.«

KN er baseret på det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«), der er udarbejdet af Toldsamarbejdsrådet – nu Verdenstoldorganisationen – der blev oprettet ved den internationale konvention, der blev indgået i Bruxelles den 14. juni 1983 og godkendt på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT L 198, s. 1).

KN’s første del indeholder en række almindelige bestemmelser. Denne del, afsnit I, under »Almindelige bestemmelser«, indeholder et afsnit A med overskriften »Almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur«. En af disse bestemmelser er den almindelige tariferingsbestemmelse 5, der fastsætter:

»Foruden ovenstående regler anvendes følgende bestemmelser for de deri beskrevne varer:

[...]

b) Medmindre andet følger af [bestemmelse] 5[, litra] a), skal emballagematerialer og pakningsgenstande […], som foreligger sammen med deres indhold, tariferes sammen med varerne, såfremt de er af den art, der sædvanligvis anvendes til pakning af sådanne varer. Denne bestemmelse er imidlertid ikke bindende i tilfælde, hvor emballagematerialerne eller pakningsgenstandene tydeligt er egnede til anvendelse flere gange.«

Fodnoten vedrørende udtrykket »emballagematerialer og pakningsgenstande« i KN’s almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b), præciserer:

»Som »emballagematerialer og pakningsgenstande« anses indre og ydre beholdere, udstyr, indpakning og underlag med undtagelse af transportmidler (herunder godsbeholdere), presenninger, læssemidler og det ved transporten anvendte tilbehør. De i [almindelig tariferingsbestemmelse 5[, litra] a), nævnte etuier, æsker mv. anses ikke som emballagematerialer og pakningsgenstande.«

Bortset fra denne fodnote gengiver KN’s almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b), nøjagtigt ordlyden af HS’ almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b).

Det anføres i den forklarende bemærkning vedrørende KN’s almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b), der findes i Europa-Kommissionens meddelelse med overskriften »Forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur« (EFT 2002 C 256, s. 1), at:

»Pakningsgenstande, der normalt anvendes ved salg af drikkevarer, marmelade, sennep, krydderier mv., tariferes sammen med varerne, selv om de er egnede til anvendelse flere gange.«

Den forklarende bemærkning til nævnte almindelige tariferingsbestemmelse, således som den findes i HS, fastsætter, at denne bestemmelse »bestemmer tariferingen af emballagematerialer og pakningsgenstande af den art, der er sædvanlig til emballering af de pågældende varer[, men den] er dog ikke bindende for emballagematerialer og pakningsgenstande, der tydelig er bestemt til genanvendelse, f.eks. visse tromler og beholdere af jern og stål til komprimerede væsker og gasser«.

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

Utopia, et selskab, der udøver sin erhvervsmæssige virksomhed under det kommercielle navn Marshall Bioresources, indfører fra USA til Frankrig dyr, der er beregnet til forskning.

I 2006 foretog de franske toldmyndigheder en efterfølgende kontrol af de indførsler af levende hunde og fritter, som blev foretaget af Utopia mellem marts og december 2004. Under denne kontrol viste det sig, at selskabet havde foretaget disse indførsler med afgiftsfritagelse på grundlag af artikel 60 i forordning nr. 918/83.

Toldmyndighederne fandt, at Utopia, som ikke var beskæftiget med undervisning eller videnskabelig forskning, og som ikke havde den krævede godkendelse, ikke kunne gøre krav på den i artikel 60 fastsatte fritagelse for importafgifter. Følgelig fastslog toldmyndighederne i deres rapport af 7. marts 2007, at selskabet havde begået flere overtrædelser af toldbestemmelserne, hvorved det havde undveget at betale visse toldbeløb og udstedte den 27. marts 2007 en afgørelse om opkrævning af denne told.

Den 26. juli 2007 anlagde Utopia, som følge af toldmyndighedens afslag på selskabets klage, sag med påstand om annullation af denne rapport og denne afgørelse om opkrævning af told. Ved dom af 10. januar 2011 gav tribunal d’instance de Lyon sagsøgeren medhold og annullerede nævnte afgørelse.

Toldmyndighederne iværksatte appel til prøvelse af denne dom ved cour d’appel de Lyon, som ved dom af 20. oktober 2011 fulgte Utopias argumentation om anvendelsen af artikel 60 i forordning nr. 918/83, idet retten fastslog, at der kan indrømmes fritagelse for importafgifter for indførslen af levende dyr, hvis disse dyr er bestemt til anvendelse i laboratorier. I denne dom stadfæstede cour d’appel de Lyon derimod den bestridte toldskyld for så vidt angår bure bestemt til transport af disse levende dyr, idet retten fastslog, at de ikke udgør emballagematerialer og pakningsgenstande, som foreligger sammen med deres indhold som omhandlet i KN’s almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b). I denne henseende afviste cour d’appel de Lyon Utopias argumentation om, at de i hovedsagen omhandlede bure blev lejet af den amerikanske leverandør, til hvem de blev sendt tilbage efter transporten af dyrene, hvorefter alene en gentagen anvendelse af disse bure på Unionens område ville kunne anses for at være en gentagen anvendelse som omhandlet i denne almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b).

Appellanterne i hovedsagen har iværksat kassationsanke til prøvelse af den af cour d’appel de Lyon afsagte dom, idet denne anke vedrører spørgsmålet om anvendelsen i den foreliggende sag af artikel 60 i forordning nr. 918/83. Utopia har for Cour de cassation indgivet en kontraanke, der vedrører spørgsmålet om anvendelsen af KN’s almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b), om bure bestemt til transport af de omhandlede dyr.

Under disse omstændigheder har cour de cassation besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Kan en importør af dyr, som er særlig opdrættede med henblik på anvendelse i laboratorier, indrømmes importafgiftsfritagelse for denne type varer i henhold til artikel 60 i [forordning nr. 918/83], når importøren ikke selv er en offentlig, almennyttig eller godkendt privat institution med undervisning eller videnskabelig forskning som hovedbeskæftigelse, men hvis kunder er institutioner, som opfylder disse betingelser?

2) Skal [almindelige tariferingsbestemmelse] 5[,litra] b),] fortolkes således, at bure, der anvendes til transport af levende dyr, der er bestemt til laboratorieforskning, hører under kategorien emballagematerialer og pakningsgenstande i denne bestemmelses forstand?

I bekræftende fald skal udtrykket »tydeligt egnede til anvendelse flere gange«, der anvendes om disse emballagematerialer og pakningsgenstande, da vurderes generelt eller udelukkende med hensyn til anvendelse flere gange i Unionen?«

Det første spørgsmål

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om en importør af dyr, der er særligt forberedt til anvendelse i laboratorier, kan indrømmes den fritagelse for importafgifter for denne type varer, der er fastsat i artikel 60 i forordning nr. 918/83, når importøren ikke selv er en offentlig, almennyttig eller godkendt privat institution, hvis hovedbeskæftigelse er undervisning eller videnskabelig forskning, men hvis kunder er institutioner, som opfylder disse betingelser.

Det bemærkes, at der i medfør af denne artikel 60, indrømmes fritagelse for importafgifter for bl.a. »dyr, der er særligt forberedt til anvendelse i laboratorier«, på betingelse af, at deres modtager har undervisning eller videnskabelig forskning som hovedbeskæftigelse, og at denne modtager enten er en offentlig eller almennyttig institution, en afdeling af en sådan institution eller en privat institution. Såfremt nævnte modtager er en privat institution skal denne dog af de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat være godkendt til at modtage disse dyr importafgiftsfrit.

Det fremgår således af nævnte artikel 60, at dens anvendelse forudsætter, at to særskilte betingelser er opfyldt. Ifølge den første betingelse skal de dyr der indføres, være særligt forberedt til anvendelse i laboratorier. Ifølge den anden betingelse skal modtageren af disse dyr opfylde de specifikke krav vedrørende den pågældende type institution, dens aktiviteter og eventuelt besiddelse af en godkendelse.

Der er enighed om, at de i hovedsagen omhandlede indførsler opfylder disse to betingelser for henholdsvis de pågældende dyr og modtageren af disse.

Det første spørgsmål, der er stillet af den foreliggende ret, drejer sig dog om, hvorvidt importøren af de dyr, som er omhandlet i artikel 60 i forordning nr. 918/83, for at kunne indrømmes fritagelse for de importafgifter, der pålægges denne type varer, skal opfylde kravene, for at importøren kan anses for modtager af disse dyr i denne bestemmelses forstand.

I denne henseende skal det bemærkes, at importøren af dyrene ikke er omfattet af nævnte artikel 60.

Ikke desto mindre følger det af fast retspraksis, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af (jf. bl.a. dom Brain Products, C-219/11, EU:C:2012:742, præmis 13 og den deri nævnte retspraksis).

Hvad angår den sammenhæng, som artikel 60 i forordning nr. 918/83 indgår i, skal det bemærkes, at denne forordning fastsætter flere toldfritagelser, hvis opnåelse udtrykkeligt er forbundet med importørens opfyldelse af visse betingelser. Den afgiftsfrie indførsel i henhold til nævnte forordnings artikel 2, opstiller således betingelser vedrørende importøren, såvel som arten af den indførte vare, hvorefter varerne skal indføres af en fysisk person, der flytter sit sædvanlige opholdssted til Unionens toldområde (dom Treimanis, C-487/11, EU:C:2012:556, præmis 15 og 16).

Derimod afhænger opnåelsen af andre toldafgiftsfritagelser, der er fastsat i forordning nr. 918/83, i højere grad af modtagerens anvendelse af den indførte vare end af importørens identitet. Dette er bl.a. tilfældet for så vidt angår den fritagelse, der under forordningens artikel 51 indrømmes for det uddannelsesmæssige, videnskabelige eller kulturelle materiale, der er beregnet til visse forsknings- eller undervisningsinstitutioner.

Det bemærkes, at fritagelsen i artikel 60 i forordning nr. 918/83 henhører under denne anden kategori af fritagelser, hvis indrømmelse i højere grad afhænger af modtagerens anvendelse af den indførte vare end af importørens identitet.

Det bemærkes ligeledes, i lighed med Kommissionens opfattelse, at det fremgår af ordlyden af artikel 128 og 129 i forordning nr. 918/83, at EU-lovgiver har forudset den situation, hvor importøren kunne være en anden person end modtageren af den indførte vare, i situationer som dem, der er omhandlet i forordningens artikel 60.

I denne henseende må det antages, at det følger af ordlyden af artikel 128 og 129 i forordning nr. 918/83, sammenholdt med dennes artikel 131, for det første, at en importør alene kan indrømmes fritagelsen i forordningens artikel 60, hvis denne kan godtgøre, på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, at de indførte produkter reelt også er bestemt til de i denne artikel omhandlede institutioner og til anvendelse til det formål, der er en forudsætning for denne fritagelse, og for det andet, at det udelukkende er de kompetente myndigheder i den medlemsstat, inden for hvis område disse varer skal anvendes til dette formål, som kan indrømme nævnte fritagelse. Det fremgår derimod på ingen måde af bestemmelserne i de nævnte artikler, at importøren selv skal kunne sikre anvendelse til det formål, der er en forudsætning for at indrømme den omhandlede fritagelse.

For så vidt angår det mål, som forfølges med artikel 60 i forordning nr. 918/83, bemærkes, at opfyldelsen af dette mål, som består i at fremme forskningsaktiviteter, ved at give visse institutioner, der er beliggende inden for Unionen, lov til med lavere omkostninger at indføre dyr, der er særligt forberedt til anvendelse i laboratorier, ikke hindres af, at disse institutioner har mulighed for at vælge den importløsning, der er mest hensigtsmæssig og mest fordelagtig for dem.

Henset til den sammenhæng, som artikel 60 i forordning nr. 918/83 indgår i, og det med denne bestemmelse forfulgte mål, kræves det ikke, at en importør af de dyr, som er omhandlet i denne bestemmelse, for at kunne være omfattet af den fritagelse for de importafgifter, der er fastsat for denne type varer, skal opfylde kravene, for at denne kan anses for modtager af disse dyr i nævnte bestemmelses forstand.

Det følger af ovenstående, at det første spørgsmål skal besvares med, at artikel 60 i forordning nr. 918/83 skal fortolkes således, at såfremt dyr, der er særligt forberedt til anvendelse i laboratorier, og som indføres på Unionens område af en importør, er bestemt til en offentlig, almennyttig eller godkendt privat institution, hvis hovedbeskæftigelse er undervisning eller videnskabelig forskning, kan denne importør, selv om denne ikke selv er en sådan institution, indrømmes den importafgiftsfritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse for denne type varer.

Det andet spørgsmål

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om KN’s almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b), skal fortolkes således, at bure, der anvendes til transport af levende dyr, der er bestemt til laboratorieforskning, hører under kategorien af emballagematerialer og pakningsgenstande, der skal tariferes sammen med de varer, som foreligger sammen med deres indhold.

Det bemærkes, at i medfør af denne almindelige tariferingsbestemmelse tariferes emballagematerialer og pakningsgenstande, som foreligger sammen med deres indhold, udelukkende sammen med varerne, såfremt de er af den art, der sædvanligvis anvendes til pakning af sådanne varer.

For dermed at kunne besvare det andet spørgsmål skal det undersøges, om bure, der anvendes til transport af levende dyr, der er bestemt til laboratorieforskning, kan anses for at være omfattet af den art af emballagematerialer og pakningsgenstande, der sædvanligvis anvendes til pakning af sådanne dyr.

I denne forbindelse skal eksemplerne i de forklarende bemærkninger til KN og HS for så vidt angår de emballagematerialer og pakningsgenstande, som må anses for at være af den art, der sædvanligvis anvendes til pakning af den type varer, som de indeholder, fremhæves. Ifølge disse forklarende bemærkninger indbefatter sådanne emballagematerialer og pakningsgenstande visse tromler og beholdere af jern og stål til komprimerede væsker og gasser eller også pakningsgenstande, der normalt anvendes ved salg af drikkevarer, marmelade, sennep, krydderier mv.

Som den franske regering har bemærket i det skriftlige indlæg, følger det heraf, at emballagematerialer og pakningsgenstande, der normalt anvendes sammen med de deri indeholdte varer, enten er emballagematerialer og pakningsgenstande, der er strengt nødvendige for anvendelsen af den pågældende vare, eller er pakningsgenstande, der normalt anvendes ved salg og anvendelse af de deri indeholdte varer. Det ville nemlig være umuligt, at anvende komprimerede væsker og gasser uafhængigt af de stålbeholdere som indeholder disse. På samme måde vil man vanskeligt kunne forestille sig salg eller anvendelse af marmelade eller sennep på en anden måde end i de beholdere, der sædvanligvis er bestemt for denne art produkter.

Med hensyn til de forklarende bemærkninger vedrørende KN og HS skal det fastslås, at bure, der anvendes til transport af levende dyr, der er bestemt til laboratorieforskning, ikke kan anses for at henhøre under den art af emballagematerialer og pakningsgenstande, der sædvanligvis anvendes til pakning af sådanne dyr, som omhandlet i den almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b). Selv hvis det antages, at disse bure normalt anvendes til transport af disse dyr med fly, er disse hverken strengt nødvendige eller sædvanligvis anvendt ved salg og ved anvendelsen af nævnte dyr.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at de i hovedsagen omhandlede bure til transport og dyr, normalt ikke af deres modtagere anvendes sammen. Det er i den foreliggende sag ubestridt, at disse bure returneres af importøren efter leveringen af dyrene.

Det følger af ovenstående, at det andet spørgsmål skal besvares med, at KN’s almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b), skal fortolkes således, at bure, der anvendes til transport af levende dyr, der er bestemt til laboratorieforskning, ikke hører under kategorien af emballagematerialer og pakningsgenstande, der skal tariferes sammen med de varer, som de indeholder.

Sagens omkostninger

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

1) Artikel 60 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, som ændret ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, skal fortolkes således, at såfremt dyr, der er særligt forberedt til anvendelse i laboratorier, og som indfører på Unionens område af en importør, er bestemt til en offentlig, almennyttig eller godkendt privat institution, hvis hovedbeskæftigelse er undervisning eller videnskabelig forskning, kan denne importør, selv om denne ikke selv er en sådan institution, indrømmes den importafgiftsfritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse for denne type varer.

2) Den almindelige tariferingsbestemmelse 5, litra b), i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003, skal fortolkes således, at bure, der anvendes til transport af levende dyr, der er bestemt til laboratorieforskning, ikke hører under kategorien af emballagematerialer og pakningsgenstande, der skal tariferes sammen med de varer, som de indeholder.