C-330/19 Exter - Dom

C-330/19 Exter - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Syvende Afdeling)

8. oktober 2020

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – forordning (EØF) nr. 2913/92 – EF-toldkodeks – artikel 121, stk. 1 – proceduren for aktiv forædling – overgang til fri omsætning – toldskylds opståen – fastsættelse af toldskylden – begrebet »beskatningselementer« – hensyntagen til en præferencetoldforanstaltning«

I sag C-330/19,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) ved afgørelse af 19. april 2019, indgået til Domstolen den 23. april 2019, i sagen

Staatssecretaris van Financiën

mod

Exter BV,

har

DOMSTOLEN (Syvende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, A. Kumin (refererende dommer), og dommerne T. von Danwitz og P.G. Xuereb,

generaladvokat: H. Saugmandsgaard Øe,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Exter BV ved M. Boekhoud,

– den nederlandske regering ved M. Bulterman og M.H.S. Gijzen, som befuldmægtigede,

– Europa-Kommissionen ved F. Clotuche-Duvieusart og P. Vanden Heede, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 121, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1, herefter »toldkodeksen«).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Staatssecretaris van Financiën (statssekretæren for finansielle anliggender, Nederlandene) og Exter BV vedrørende anvendelsen af en præferencetoldforanstaltning.

Retsforskrifter

3 Toldkodeksen blev med virkning fra den 1. maj 2016 ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1, berigtiget i EUT 2013, L 287, s. 90, og EUT 2016, L 267, s. 2). Henset til tidspunktet for de i hovedsagen omhandlede faktiske omstændigheder finder toldkodeksen ikke desto mindre fortsat anvendelse på den foreliggende sag.

4 Toldkodeksens artikel 20 bestemte:

»1. Hvis der opstår toldskyld, er grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter De Europæiske Fællesskabers Toldtarif.

[...]

3. De Europæiske Fællesskabers Toldtarif består af:

a) Den Kombinerede Nomenklatur

[...]

c) de satser og andre opkrævningselementer, der normalt finder anvendelse for varer, der er omfattet af den kombinerede nomenklatur, for så vidt angår:

– told, og

[...]

d) de præferencetoldforanstaltninger, der er fastsat i aftaler, som Fællesskabet har indgået med [visse] tredjelande eller grupper af lande, og hvorved der indrømmes præferencetoldbehandling

e) de præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Fællesskabet til fordel for visse lande, landegrupper eller områder

f) de autonome suspensionsforanstaltninger, hvorved der fastsættes nedsættelse af eller fritagelse for importafgifter gældende for visse varer

g) de andre toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat ved andre fællesskabsforskrifter.

[...]«

5 Toldkodeksens artikel 114, under afsnit D, med overskriften »Aktiv forædling« bestemte:

»1. Med forbehold af artikel 115 giver proceduren for aktiv forædling mulighed for inden for Fællesskabets toldområde at lade følgende varer underkaste en eller flere forædlingsprocesser:

a) ikke-fællesskabsvarer, som er bestemt til at genudføres fra Fællesskabets toldområde som forædlingsprodukter, uden at de pålægges importafgifter eller undergives handelspolitiske foranstaltninger

b) varer, som er i fri omsætning, og for hvilke der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for importafgifterne, hvis varerne udføres fra Fællesskabets toldområde som forædlingsprodukter.

2. Der forstås ved:

a) »suspensionsordningen«: proceduren for aktiv forædling i den i stk. 1, litra a), omhandlede form

[...]

c) »forædlingsprocesser«:

– bearbejdning af varer, herunder montage og samling samt tilpasning til andre varer

– forarbejdning af varer

– reparation af varer, herunder istandsættelse og justering,

samt

– anvendelse af visse varer, hvis art fastlægges efter udvalgsproceduren, og som ikke indgår i forædlingsprodukterne, men som muliggør eller letter fremstillingen af forædlingsprodukterne, selv om de ved deres anvendelse forbruges helt eller delvis

d) »forædlingsprodukter«: alle produkter, der fremkommer ved forædlingsprocesser

[...]«

6 Kodeksens artikel 120 fastsatte:

»Efter udvalgsproceduren kan det fastsættes, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår varer i uforandret stand eller forædlingsprodukter, for hvilke der er givet tilladelse til overgang til fri omsætning, anses som overgået til fri omsætning.«

7 Toldkodeksens artikel 121 var affattet således:

»1. Når der opstår toldskyld, fastsættes denne på grundlag af de beskatningselementer, der gælder for indførselsvarerne på tidspunktet for antagelse af angivelsen om de pågældende varers henførsel under proceduren for aktiv forædling, jf. dog artikel 122.

2. Såfremt indførselsvarerne på det i stk. 1 anførte tidspunkt opfyldte betingelserne for at få præferencetoldbehandling som led i toldkontingenter eller toldlofter, kan sådanne varer gives den præferencetoldbehandling, som på tidspunktet for antagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning måtte gælde for tilsvarende varer.«

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

8 Exter er en virksomhed i levnedsmiddelindustrien, som omdanner proteinhydrolysater (herefter »hydrolysater«) til en bestanddel, der skal tjene som råmateriale til fremstilling af bouillon.

9 I denne egenskab var virksomheden fra den 23. maj 2012 til den 23. maj 2015 meddelt bevilling til at anvende toldproceduren for aktiv forædling ved anvendelse af suspensionsordningen for hydrolysater. I perioden fra den 12. november 2012 til den 17. juni 2013 henførte virksomheden flere forsendelser af hydrolysater med oprindelse i Thailand under toldproceduren for aktiv forædling (herefter »de pågældende varer«).

10 På tidspunktet for antagelse af toldangivelserne var den normale toldsats svarende til den underposition, hvorunder disse varer var blevet tariferet, 12,8%. Som en undtagelse til denne normale sats var hydrolysaterne imidlertid indtil den 31. december 2013 omfattet af en præferencetoldforanstaltning, hvorefter nævnte normale sats for disse varer var nedsat til 8,9%, såfremt de havde oprindelse i et begunstiget land såsom Thailand, i medfør af artikel 6, stk. 3, og artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer fra den 1. januar 2009 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 og (EF) nr. 964/2007 (EUT 2008, L 211, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 512/2011 af 11. maj 2011 (EUT 2011, L 145, s. 28).

11 Efter forædlingen traf Exter beslutning om ikke at reeksportere en del af de pågældende varer, men at bringe toldproceduren for aktiv forædling til ophør. Virksomheden angav disse varer med henblik på, at de pr. parti overgik til fri omsætning mellem den 4. februar og den 26. august 2014.

12 I de pågældende angivelser anførte Exter, at de pågældende varer var omfattet af toldproceduren for aktiv forædling ved anvendelse af suspensionsordningen, beskrev varerne som »proteinhydrolysater« og angav toldunderposition 2106 90 92 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1), i den affattelse, som følger af henholdsvis Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011 (EUT 2011, L 282, s. 1) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 (EUT 2012, L 304, s. 1). Exter anmodede endvidere den nederlandske kompetente toldmyndighed (herefter »toldmyndigheden«) om at anvende præferencesatsen på 8,9% som fastsat i forordning nr. 732/2008 ved beregningen af toldskylden.

13 Den præferencetoldforanstaltning, som er omhandlet i nærværende doms præmis 10, blev suspenderet i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016. Denne suspension var således gældende, da Exter angav de pågældende varer til overgang til fri omsætning. På grund af denne suspension anvendte toldmyndigheden ikke præferencesatsen på 8,9%, men fastsatte den skyldige told i henhold til satsen på 12,8%.

14 For Gerechtshof Amsterdam (appeldomstolen i Amsterdam, Nederlandene) blev der indledt en sag om, hvorvidt toldmyndigheden burde have taget hensyn til den præferencetoldforanstaltning, der var gældende i 2012 og 2013, ved beregningen af det toldskyldsbeløb, der skulle betales for de pågældende varers overgang til fri omsætning i 2014. Denne ret fandt, at i en situation som den i hovedsagen omhandlede, skulle toldskyldsbeløbet beregnes i henhold til toldkodeksens artikel 121, stk. 1, på grundlag af de beskatningselementer, der gælder for indførselsvarerne på tidspunktet for antagelse af angivelsen om de pågældende varers henførsel under proceduren for aktiv forædling. Nævnte ret anførte bl.a., at det mellem parterne var ubestridt, at Exter på tidspunktet for de pågældende varers henførsel under proceduren for aktiv forædling opfyldte alle betingelser for at omfattes af præferencesatsen på 8,9%, såfremt virksomheden på dette tidspunkt havde angivet disse varer til overgang til fri omsætning og anmodet om anvendelse af den pågældende præferencetoldsats. Gerechtshof Amsterdam (appeldomstolen i Amsterdam) konkluderede heraf, at toldmyndigheden i dette tilfælde var forpligtet til at anvende præferencesatsen på 8,9% ved beregningen af toldskylden opstået som følge af angivelserne til overgang til fri omsætning.

15 I forbindelse med den af statssekretæren for finansielle anliggender indgivne appel har Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) i sin forelæggelsesafgørelse redegjort for to mulige fortolkninger af ordlyden af toldkodeksens artikel 121, stk. 1.

16 Den forelæggende ret har for det første anført, at toldkodeksens artikel 121, stk. 1, kan fortolkes således, at begrebet »beskatningselementer« i denne bestemmelses forstand indbefatter de importafgifter og præferencetoldforanstaltninger, der er omhandlet i kodeksens artikel 20, stk. 3. I henhold til denne fortolkning er det krævede beløb, for både indførselsvarerne i uforandret stand og for forædlingsprodukterne, det beløb, som skulle betales, hvis indførselsvarerne ikke var blevet henført under toldproceduren for aktiv forædling ved anvendelse af suspensionsordningen, men direkte var overgået til fri omsætning. Dette ville i den foreliggende sag indebære, at de pågældende varer i henhold til toldkodeksens artikel 121, stk. 1, pålægges importafgifter til de satser, der er omhandlet i kodeksens artikel 20, stk. 3, litra c), som sædvanligvis fandt anvendelse på hydrolysater på tidspunktet for antagelse af angivelsen om disse varers henførsel under proceduren for aktiv forædling, dvs. præferencesatsen på 8,9%, og at Exter derfor ville kunne omfattes af denne sats for 2014.

17 For det andet har den forelæggende ret gjort rede for den fortolkning, hvorefter begrebet »beskatningselementer« i toldkodeksens forstand ikke omfatter normal- og præferencesatserne. Den har fremhævet, at der i hvert fald i Nederlandene foretages en terminologisk sondring ved fastsættelsen af told, skatter og andre efter lovgivningen skyldige afgifter mellem på den ene side de satser, der finder anvendelse i form af en procentsats eller specifikke toldsatser samt eventuelle toldforanstaltninger (præferentielle), og på den anden side de beskatningselementer, hvorpå disse satser og toldforanstaltninger finder anvendelse, såsom varernes værdi, vægt og mængde. Den har anført, at denne fortolkning opretholder princippet om, at tolden beregnes på grundlag af den retlige og faktiske situation, som den består på tidspunktet for toldskyldens opståen. En sådan fortolkning ville i den foreliggende sag indebære, at Exter ikke ville have kunnet anvende præferencetoldforanstaltningen for 2014, eftersom denne foranstaltning på det tidspunkt, hvor denne toldskyld skulle beregnes, dvs. på datoen for antagelsen af angivelsen om overgangen til fri omsætning, var suspenderet og den normale sats derfor på ny fandt anvendelse.

18 Selv om den forelæggende ret foretrækker den anden af disse fortolkninger, er den af den opfattelse, at rigtigheden af dens analyse dog ikke er uden rimelig tvivl.

19 På denne baggrund har Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Følger det af [toldkodeksens] artikel 121, stk. 1, at en præferencetoldforanstaltning, der fandt anvendelse på importerede varer på det tidspunkt, hvor varerne blev henført under ordningen med aktiv forædling med anvendelse af [suspensionsordningen], stadig kan tages i betragtning ved fastsættelsen af den toldskyld, der opstår, når varerne bringes i fri omsætning, eventuelt i ændret tilstand, såfremt denne præferencetoldforanstaltning var suspenderet på tidspunktet for antagelsen af angivelsen af varernes overgang til fri omsætning?«

Det præjudicielle spørgsmål

20 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 121, stk. 1, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for anvendelsen af en præferencetoldforanstaltning, som indebærer en nedsat toldsats, og som var gældende på tidspunktet for antagelse af angivelsen om varernes henførsel under proceduren for aktiv forædling, men som var suspenderet på datoen for antagelsen af angivelsen om disse varers overgang til fri omsætning.

21 Det følger af toldkodeksens artikel 121, stk. 1, at når der under proceduren for aktiv forædling opstår toldskyld, fastsættes denne på grundlag af de beskatningselementer, der gælder for indførselsvarerne på tidspunktet for antagelse af angivelsen om de pågældende varers henførsel under proceduren for aktiv forædling.

22 Den forelæggende ret har derfor rejst spørgsmålet om, hvorvidt begrebet »beskatningselementer« i denne bestemmelses forstand skal fortolkes således, at det ligeledes omfatter normal- og præferencetoldsatser, eller om det begrænser sig til at omfatte beskatningselementer, hvorpå disse satser skal finde anvendelse, såsom varernes tarifering, toldværdi, mængde, art eller oprindelse.

23 Indledningsvis bemærkes, at begrebet »beskatningselementer« ikke er defineret i toldkodeksen, og at kodeksen ikke indeholder nogen henvisning til medlemsstaternes ret med henblik på at afgøre betydningen og rækkevidden af dette begreb.

24 I denne henseende bemærkes, at ifølge Domstolens faste praksis følger det af såvel kravene om en ensartet anvendelse af EU-retten som af lighedsprincippet, at en bestemmelse i EU-retten, som ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med henblik på at fastlægge dens betydning og rækkevidde, normalt skal undergives en selvstændig og ensartet fortolkning i hele EU, som skal søges under hensyntagen til bestemmelsens kontekst og formålet med den pågældende ordning. Følgelig skal begrebet »beskatningselementer«, som findes i toldkodeksens artikel 121, stk. 1, for det første anses for at være et selvstændigt EU-retligt begreb og for det andet fortolkes i lyset af det formål, som forfølges med den pågældende ordning, og den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår (jf. i denne retning dom af 11.5.2017, The Shirtmakers, C-59/16, EU:C:2017:362, præmis 21 og 22).

25 Hvad angår formålet med proceduren for aktiv forædling bemærkes, at toldkodeksens artikel 114, stk. 1, bl.a. bestemmer, at denne procedure giver mulighed for inden for Unionens toldområde at lade ikke-fællesskabsvarer, som er bestemt til at genudføres fra nævnte toldområde som forædlingsprodukter, underkaste en eller flere forædlingsprocesser, uden at de pålægges importafgifter eller undergives handelspolitiske foranstaltninger. Ifølge kodeksens artikel 114, stk. 2, litra a), benævnes denne form for procedure for aktiv forædling »suspensionsordning«. Det fremgår af toldkodeksens artikel 114, stk. 2, litra c) og d), at »forædlingsprodukter« er alle produkter, der fremkommer ved forædlingsprocesser, såsom bearbejdning og forarbejdning af varer.

26 En af betingelserne for, at proceduren for aktiv forædling kan finde anvendelse, er, at der er tale om genudførsel fra Unionens toldområde af varerne i form af forædlingsprodukter. Heraf følger, at der udelukkende er tale om en lovlig anvendelse af ordningen, såfremt varerne reelt er bestemt til at genudføres fra Unionens toldområde, således som det fremgår af bestemmelserne i artikel 537 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92 (EFT 1993, L 253, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 993/2001 af 4. maj 2001 (EFT 2001, L 141, s. 1), hvorefter enhver, der ansøger om at blive omfattet af ordningen, skal have til »hensigt at genudføre« de omhandlede varer (jf. i denne retning dom af 4.6.2009, Pometon, C-158/08, EU:C:2009:349, præmis 23).

27 Domstolen har i denne henseende præciseret, at proceduren for aktiv forædling, der medfører en suspension af toldafgifter, er en helt særlig foranstaltning, der skal lette afviklingen af visse økonomiske aktiviteter (jf. i denne retning dom af 14.1.2010, Terex Equipment m.fl., C-430/08 og C-431/08, EU:C:2010:15, præmis 42). Det fremgår nemlig af samtlige de bestemmelser, der udgør det retlige grundlag for ordningen, at den aktive forædling kun har til formål at fritage de varer fra toldafgifter, der alene indføres midlertidigt til Unionens toldområde med henblik på at blive bearbejdet, repareret eller forarbejdet og dernæst genudført, for derigennem at undgå at skade det økonomiske liv i EU-medlemsstaterne (dom af 4.6.2009, Pometon, C-158/08, EU:C:2009:349, præmis 24).

28 Når dette er sagt, følger det af toldkodeksens artikel 120, at varer i uforandret stand eller forædlingsprodukter kan overgå til fri omsætning, hvilket bevirker, at der opstår en toldskyld i henhold til kodeksens artikel 121.

29 Der skal også tages hensyn til den omstændighed, at præferencetoldforanstaltninger som de i hovedsagen omhandlede er en del af et arrangement med generelle toldpræferencer fastsat af Rådet for Den Europæiske Union ved en forordning, som finder anvendelse for en given periode. Såfremt begrebet »beskatningselementer« i toldkodeksens artikel 121, stk. 1, omfattede de gældende toldsatser, kunne en økonomisk aktør, således som Europa-Kommissionen med rette har anført, imidlertid vælge i længere tid at henføre varerne under proceduren for aktiv forædling, for ikke at lade dem overgå til fri omsætning før efter, præferencesatsen er blevet suspenderet eller hævet, og således se en reduceret toldsats anvendt for disse varer, selv om samme vare, som importeres af en anden aktør på tidspunktet for denne overgang til fri omsætning, ville være pålagt den normale sats. Muligheden for at skabe en sådan konkurrencefordrejning ville være i strid med formålet med proceduren for aktiv forædling, således som anført i nærværende doms præmis 27.

30 For så vidt angår den sammenhæng, som toldkodeksens artikel 121, stk. 1, indgår i, skal denne bestemmelse læses i lyset af kodeksens artikel 121, stk. 2. Denne sidstnævnte bestemmelse fastsætter, at såfremt indførselsvarerne på tidspunktet for antagelse af angivelsen om de pågældende varers henførsel under proceduren for aktiv forædling, opfyldte betingelserne for at få præferencetoldbehandling som led i toldkontingenter eller toldlofter, kan nævnte varer gives den præferencetoldbehandling, som på tidspunktet for antagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning måtte gælde for tilsvarende varer.

31 Toldkodeksens artikel 121, stk. 2, ville imidlertid være overflødig, hvis begrebet »beskatningselementer« i denne artikels stk. 1 skulle fortolkes som omfattende normal- og præferencetoldsatser.

32 Følgelig skal dette begreb fortolkes således, at det ikke omfatter normal- og præferencetoldsatser, men kun de elementer, hvorpå disse satser finder anvendelse.

33 Således som den forelæggende ret med rette har anført, er denne fortolkning i overensstemmelse med princippet om, at tolden beregnes på grundlag af den situation, som består på tidspunktet for toldskyldens opståen.

34 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 121, stk. 1, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for anvendelsen af en præferencetoldforanstaltning, som indebærer en nedsat toldsats, og som var gældende på tidspunktet for antagelse af angivelsen om varernes henførsel under proceduren for aktiv forædling, men som var suspenderet på datoen for antagelsen af angivelsen om disse varers overgang til fri omsætning.

Sagsomkostninger

35 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Syvende Afdeling) for ret:

Artikel 121, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for anvendelsen af en præferencetoldforanstaltning, som indebærer en nedsat toldsats, og som var gældende på tidspunktet for antagelse af angivelsen om varernes henførsel under proceduren for aktiv forædling, men som var suspenderet på datoen for antagelsen af angivelsen om disse varers overgang til fri omsætning.