C-303/16 Solar Electric Martinique - Dom

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)

19. oktober 2017

»Præjudiciel forelæggelse – sjette momsdirektiv – direktiv 2006/112/EF – byggearbejder – franske oversøiske departementer – bestemmelser, der er gjort anvendelige af national ret – salg og installation på ejendomme – betegnelse som en enkelt ydelse – manglende kompetence«

I sag C-303/16,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) ved afgørelse af 20. maj 2016, indgået til Domstolen den 30. maj 2016, i sagen

Solar Electric Martinique

mod

Ministre des Finances et des Comptes publics,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.L. da Cruz Vilaça, og dommerne E. Levits (refererende dommer), A. Borg Barthet, M. Berger og F. Biltgen,

generaladvokat: P. Mengozzi,

justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 9. februar 2017,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Solar Electric Martinique ved avocats F. Fabiani og F. Joly,

– den franske regering ved S. Ghiandoni og D. Colas, som befuldmægtigede,

– Europa-Kommissionen ved N. Gossement og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 29. juni 2017,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT 1977, L 145, s.1), som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995 (EUT 1995, L 102, s. 18) (herefter »sjette direktiv«), og af artikel 14, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1) (herefter »momsdirektivet«), som har erstattet sjette direktiv fra den 1. januar 2007.

2 Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Solar Electric Martinique og ministre des Finances et des Comptes publics (finansminister og minister for offentlige regnskaber, Frankrig) vedrørende efteropkrævning af den merværdiafgift (moms), som dette selskab var pligtig at betale for perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2007.

Retsforskrifter

EU-retten

3 Sjette direktivs artikel 3 med overskriften »Territorial afgrænsning« fastsatte:

»1. I dette direktiv forstås ved

– »en medlemsstats område«: et lands indland som defineret for hver enkelt medlemsstat i stk. 2 og 3

[...]

3. Følgende nationale områder omfattes ikke af udtrykket indland:

[...]

Følgende nationale områder omfattes heller ikke af udtrykket indland:

[...]

– Den Franske Republik:

De Oversøiske Departementer

[...]«

4 Sjette direktivs artikel 5, der har overskriften »Levering af goder«, bestemmer:

»1. Ved »levering af et gode« forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

[...]

5. Medlemsstaterne kan anse aflevering af visse byggearbejder som levering i henhold til stk. 1.

[...]«

5 Sjette direktivs artikel 6 med overskriften »Tjenesteydelser« bestemmer i stk. 1 følgende:

»1. Ved »tjenesteydelse« forstås enhver transaktion, der ikke er en levering af et gode i henhold til artikel 5.

En sådan transaktion kan bl.a. gå ud på:

– overdragelsen af et immaterielt formuegode, uanset om fordringen på godet er skriftlig eller ikke

– en forpligtelse til at undlade noget eller til at tåle en handling eller en tilstand

– udførelsen af en tjenesteydelse i henhold til et pålæg fra det offentlige eller på dettes vegne eller ifølge lov.«

6 Ifølge momsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c), finder det ikke anvendelse på de franske oversøiske departementer.

7 Momsdirektivets artikel 14, stk. 3, gengiver ordlyden af sjette direktivs artikel 5, stk. 5.

8 I henhold til momsdirektivets artikel 24, stk. 1, forstås ved »levering af ydelser« enhver transaktion, der ikke er en levering af varer.

Fransk ret

9 Det fremgår af artikel 256, IV, nr. 1, i code général des impôts (den almindelige skattelov, »herefter CGI«) i den udgave, der finder anvendelse på den i hovedsagen omhandlede afgiftspålæggelse, at »byggearbejder betragtes som levering af tjenesteydelser, der er [momspligtige].«

10 Dette lovs artikel 266 bestemmer følgende:

»1. Beskatningsgrundlaget er:

[...]

f. For byggearbejders vedkommende kontraktbeløbet, regninger eller fakturaer

[...]«

11 Nævnte lovs artikel 268 bestemmer:

»Når en person samtidigt udfører arbejder inden for flere af de kategorier, der er opstillet i artiklerne i dette kapitel, bestemmes omsætningen ved at anvende de i disse artikler fastsatte regler for hver gruppe af arbejder.«

12 CGI’s artikel 295 har følgende ordlyd:

»1. Fritaget for [moms] er:

[...]

5. I departementerne Guadeloupe, Martinique og Réunion:

a) import af [...] produkter, der er optaget på en liste, der fastsættes ved fælles bekendtgørelser fra ministre de l’économie et des finances [(økonomi- og finansministeren)] og ministre [...] chargé des départements d’outre-mer [(ministeren med ansvar for de oversøiske departementer)]

b) salg [..] af lokalt fremstillede produkter svarende til de produkter, hvis import til ovennævnte departementer er fritaget i henhold til ovennævnte bestemmelser

[...]«

13 Det fremgår af punkt I i artikel 50k i bilag IV til denne lov, at blandt de produkter, hvis import til Guadeloupe, Martinique og Réunion kan være momsfritaget, er »lysfølsomme halvlederanordninger, herunder solceller, selv når de er samlet i moduler eller indsat i paneler«.

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

14 Solar Electric Martinique, som bl.a. sælger og installerer solenergiudstyr i departementet Martinique, pålagde alene installationsomkostningerne moms i forbindelse med installation af solcellepaneler og solvandvarmere på taget af boligblokke.

15 Efter en kontrol vedrørende perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2007 fastslog skatte- og afgiftsmyndigheden, at disse ydelser havde karakter af byggearbejder og derfor skulle omfatte udgifterne til det leverede udstyr. Myndigheden berigtigede følgelig afgiftsgrundlaget for disse ydelser.

16 Den 21. september 2010 anlagde Solar Electric Martinique sag ved tribunal administratif de Fort-de-France (forvaltningsdomstolen i Fort-de-France, Frankrig) med påstand om, at selskabet fritages for betaling af de efteropkrævninger af moms, som det var blevet pålagt ved denne berigtigelse.

17 Da påstanden blev forkastet ved dom af 26. juni 2012, iværksatte Solar Electric Martinique appel til prøvelse af denne dom ved cour administrative d’appel de Bordeaux (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Bordeaux, Frankrig), som ved dom af 10. juli 2014 forkastede den appel, som den var blevet forelagt.

18 Solar Electric Martinique iværksatte kassationsanke ved Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) og gjorde gældende, at appeldomstolen i forvaltningsretlige sager har begået en retlig fejl ved at betragte den installation af solcellepaneler og solvandvarmere, som selskabet havde foretaget, som byggearbejder, selv om dette udstyr kan anbringes uden at påføre bygningen væsentlige skader, og selv om det ikke er en normal del af opførelsen af bygninger.

19 Den forelæggende ret har anført, at det i CGI’s artikel 295 og artikel 50k, punkt I, i bilag IV til denne lov omhandlede salg og installation af udstyr kun pålægges moms af installationsomkostningerne og ikke af omkostningerne til anskaffelse af udstyret, medmindre installationen har karakter af byggearbejder, i hvilket tilfælde ydelserne pålægges moms af hele det beløb, som køberen faktureres.

20 Den forelæggende ret har præciseret, at selv om CGI’s artikel 295 kun finder anvendelse i de oversøiske departementer, dvs. uden for sjette direktivs anvendelsesområde, finder bestemmelserne i denne lovs artikel 256 vedrørende byggearbejder ligeledes anvendelse på det franske fastland og sikrer en gennemførelse i fransk ret af sjette direktivs artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 1, hvis bestemmelser er blevet overført til momsdirektivets artikel 14, stk. 3, og artikel 24, stk. 1.

21 Ifølge den forelæggende ret skal de nævnte direktivers bestemmelser anvendes ensartet inden for Den Europæiske Union. Selv om den tvist, som den forelæggende ret skal afgøre, vedrører ydelser, der er udført uden for direktivernes territoriale anvendelsesområde, er spørgsmålet alligevel, om salg og installation af solcellepaneler og solvandvarmere på boligblokke eller med henblik på at forsyne boligblokke med elektricitet eller varmt vand i henhold til direktiverne udgør en enkelt ydelse, der har karakter af byggearbejder.

22 På denne baggrund har Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»[Udgør] salg og installation af solcellepaneler og solvandvarmere på ejendomme med henblik på at forsyne disse ejendomme med elektricitet eller varmt vand en enkelt ydelse, der har karakter af byggearbejder som omhandlet i [sjette direktivs] artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 1, nu [momsdirektivets] artikel 14, stk. 3, og artikel 24, stk. 1?«

Domstolens kompetence

23 Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at de faktiske omstændigheder i hovedsagen udelukkende finder sted i departementet Martinique, som er en af Den Franske Republiks oversøiske departementer.

24 Disse departementer er i henhold til sjette direktivs artikel 3, stk. 3, og momsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c), udtrykkeligt udelukket fra nævnte direktivers anvendelsesområder.

25 Det skal i denne henseende bemærkes, at Domstolen i en række afgørelser har erklæret sig kompetent til at træffe afgørelse om anmodninger om præjudicielle afgørelser, der vedrørte bestemmelser i EU-retten, i tilfælde, hvor de faktiske omstændigheder i hovedsagen lå uden for EU-rettens anvendelsesområde og derfor alene henhørte under medlemsstaternes kompetence, men hvor de pågældende EU-retlige bestemmelser blev gjort anvendelige af national ret på grund af en henvisning deri til disse bestemmelsers indhold (jf. i denne retning dom af 21.12.2011, Cicala, C-482/10, EU:C:2011:868, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis, og af 18.10.2012, Nolan, C-583/10, EU:C:2012:638, præmis 45).

26 Såfremt den i national ret valgte regulering af situationer, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den pågældende EU-retsakt, er hentet fra nævnte retsakt, har det således afgjort interesse for Unionen, for at undgå senere fortolkningsuoverensstemmelser, at bestemmelser, der er hentet fra denne retsakt, fortolkes ensartet (jf. i denne retning dom af 7.7.2011, Agafiţei m.fl., C-310/10, EU:C:2011:467, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis, og af 18.10.2012, Nolan, C-583/10, EU:C:2012:638, præmis 46).

27 En fortolkning fra Domstolens side af EU-retlige bestemmelser i situationer, der ikke er omfattet af dennes anvendelsesområde, er berettiget, såfremt disse bestemmelser er gjort anvendelige på sådanne situationer af national ret på direkte og ubetinget vis med henblik på at sikre en ensartet behandling af disse situationer og af de situationer, der er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde (jf. i denne retning dom af 21.12.2011, Cicala, C-482/10, EU:C:2012:868, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

28 I det foreliggende tilfælde ønsker den forelæggende ret oplyst, om salg og installation af solcellepaneler og solvandvarmere på ejendomme med henblik på at forsyne disse ejendomme med elektricitet eller varmt vand udgør en enkelt ydelse, der har karakter af byggearbejder som omhandlet i sjette direktiv og momsdirektivet, idet det for det første præciseres, at CGI’s artikel 256 sikrede gennemførelsen af disse direktivers relevante bestemmelser i national ret, og for det andet, at disse begreber har samme rækkevidde for så vidt angår de oversøiske departementer, som udtrykkeligt er udelukket fra de pågældende direktivers rækkevidde.

29 Det er ganske vist tænkeligt, at der foreligger en interesse for Unionen i at begrebet byggearbejder og begrebet en enkelt ydelse, der har karakter af byggearbejder, underlægges en ensartet fortolkning for at undgå senere fortolkningsuoverensstemmelser.

30 For det første bemærkes imidlertid, som generaladvokaten har fremhævet i punkt 41-44 i forslaget til afgørelse, at de relevante bestemmelser i sjette direktiv og momsdirektivet ikke kan betragtes som gennemført ved CGI’s artikel 256.

31 Skønt sjette direktivs artikel 5, stk. 5, og momsdirektivets artikel 14, stk. 3, giver medlemsstaterne mulighed for at betragte aflevering af visse byggearbejder som levering af en vare, bestemmes det således modsat i CGI’s artikel 256, at byggearbejder betragtes som tjenesteydelser.

32 For det andet kan CGI’s artikel 256 og 295 ikke i henhold til den i denne doms præmis 27 nævnte retspraksis anses for at udgøre en direkte og ubetinget henvisning til de relevante bestemmelser i disse direktiver.

33 Det kan derimod dels kun udledes af det valg, der er truffet i CGI’s artikel 256, at byggearbejder – i øvrigt som alle de ydelser, der ikke udgør en levering af varer – er omfattet af sjette direktivs artikel 6, stk. 1, og momsdirektivets artikel 24, stk. 1.

34 Dels kan CGI’s artikel 295 ikke betragtes som en direkte og ubetinget henvisning til sjette direktivs og momsdirektivets bestemmelser, idet bestemmelsen fastsætter en særlig fritagelse fra de bestemmelser, der finder anvendelse på det franske fastland, for levering af varer foretaget i de områder, der udtrykkeligt er undtaget anvendelsesområdet for de nævnte direktiver.

35 Anmodningen om en præjudiciel afgørelse er i øvrigt netop blevet fremsat, fordi der findes særbestemmelser vedrørende de oversøiske departementer, som sjette direktiv og momsdirektivet ikke finder anvendelse på, der fastsætter en momsfritagelse for salg af solcellepaneler og solvandvarmere.

36 Hvad angår de løsninger, der er valgt for situationer, der ikke henhører under de omhandlede EU-retlige bestemmelsers anvendelsesområde, er den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning følgelig ikke i overensstemmelse med de løsninger, der er valgt i såvel sjette direktiv som i momsdirektivet, for så vidt som den nationale lovgivning fastsætter en fritagelse, der ikke følger af disse direktiver. Det kan således ikke fastslås, at nævnte direktivers bestemmelser i national ret direkte og ubetinget er gjort anvendelige på situationer, der ikke er omfattet af direktivernes anvendelsesområde.

37 Under disse omstændigheder skal det fastslås, at Domstolen ikke har kompetence til at besvare det spørgsmål, som Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) har forelagt.

Sagsomkostninger

38 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:

Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det spørgsmål, der er forelagt af Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) ved afgørelse af 20. maj 2016.