C-291/15 EURO 2004. Hungary - Dom

C-291/15 EURO 2004. Hungary - Dom

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)

16. juni 2016

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – den fælles toldtarif – toldværdi – fastsættelse af toldværdien – transaktionsværdi – den pris, som faktisk er betalt – grund til at betvivle sandheden af den angivne pris – angivet pris lavere end den pris, der er betalt i forbindelse med andre transaktioner vedrørende lignende varer«

I sag C-291/15,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Zalaegerszegi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (forvaltnings- og arbejdsretten i Zalaegerszeg, Ungarn) ved afgørelse af 21. maj 2015, indgået til Domstolen den 15. juni 2015, i sagen:

EURO 2004. Hungary Kft.

mod

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Nyugat-dunántúli Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága,

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, A. Arabadjiev, og dommerne S. Rodin og E. Regan (refererende dommer),

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– den ungarske regering ved M.Z. Fehér og G. Koós, som befuldmægtigede

– den spanske regering ved A. Gavela Llopis, som befuldmægtiget

– den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. Albenzio

– den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget

– den portugisiske regering ved L. Inez Fernandes og N. Vitorino samt M. Rebelo, som befuldmægtigede

– Europa-Kommissionen ved L. Havas og L. Grønfeldt, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 181a i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1993, L 253, s. 1, berigtiget i EFT 1994, L 268, s. 32, og EFT 1996, L 180, s. 34), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 3254/94 af 19. december 1994 (EFT 1994, L 346, s. 1, herefter »gennemførelsesforordningen«).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem EURO 2004. Hungary Kft. og Nemzeti Adó- és Vámhivatal Nyugat-dunántúli Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága (generaldirektoratet for told- og skat i regionen Nyugat-Dunántúl, som henhører under den nationale told- og skattemyndighed, Ungarn, herefter »den regionale toldmyndighed«) vedrørende et søgsmål med påstand om ophævelse af en afgørelse, der berigtiger toldværdien af varer indført af EURO 2004. Hungary Kft., og som pålægger denne en efteropkrævning af merværdiafgift (moms).

Retsforskrifter

Toldkodeksen

3 Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996 (EFT 1997, L 17, s. 1) (herefter »toldkodeksen«), bestemmer i artikel 29, stk. 1:

»Toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde, i givet fald justeret i henhold til artikel 32 og 33, når:

a) der ikke er fastsat begrænsninger med hensyn til køberens rådighed over eller anvendelse af varerne ud over sådanne begrænsninger, som:

– er pålagt eller krævet ifølge lovgivningen eller af de offentlige myndigheder i Fællesskabet

– begrænser det geografiske område, hvor varerne kan videresælges

eller

– ikke i væsentlig grad påvirker varernes værdi

b) salget eller prisen ikke er betinget af vilkår eller ydelser, hvis værdi ikke kan bestemmes med hensyn til de varer, som skal værdiansættes

c) ingen del af provenuet ved senere videresalg, overdragelse eller anvendelse af varerne fra købernes side direkte eller indirekte tilfalder sælgeren, medmindre der kan foretages en passende justering efter artikel 32,

og

d) køberen og sælgeren ikke er indbyrdes afhængige, eller, hvis dette er tilfældet, når transaktionsværdien kan antages som værdigrundlag i henhold til stk. 2.«

4 Kodeksens artikel 30, stk. 1 og 2, foreskriver:

»1. Når toldværdien ikke kan fastsættes i henhold til artikel 29, gennemgås stk. 2, litra a), litra b), litra c) og litra d), i nævnte rækkefølge [...]

2. Ved anvendelse af denne artikel fastsættes toldværdien ved anvendelse af:

[...]

b) transaktionsværdien af lignende varer, som sælges til udførsel til Fællesskabet og udføres på samme eller næsten samme tidspunkt som de varer, der skal værdiansættes

[...]«

5 Toldkodeksens artikel 78 har følgende ordlyd:

»1. Toldmyndighederne kan uden videre eller efter anmodning fra klarereren foretage en revision af angivelsen efter varernes frigivelse.

2. Efter at have frigivet varerne kan toldmyndighederne foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer for at sikre sig, at oplysningerne på angivelse er rigtige. Kontrollen kan gennemføres over for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan også undersøge varerne, hvis disse kan frembydes.

3. Fremgår det af en revision af angivelsen eller af den efterfølgende kontrol, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, træffer toldmyndighederne under overholdelse af eventuelle gældende bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger.«

Gennemførelsesforordningen

6 Gennemførelsesforordningens artikel 151 bestemmer følgende:

»1. Ved anvendelse af [told]kodeksens artikel 30, stk. 2, litra b) (transaktionsværdien af lignende varer), fastsættes toldværdien som transaktionsværdien af lignende varer, som sælges i samme handelsled og i omtrent samme mængder som de varer, der skal værdiansættes. Forekommer sådanne salg ikke, anvendes transaktionsværdien af lignende varer, der er solgt i et andet handelsled og/eller i andre mængder, idet denne værdi justeres for at tage hensyn til de forskelle, der måtte skyldes handelsleddet og/eller varemængden, forudsat at sådanne justeringer, hvad enten de fører til en forhøjelse eller en nedsættelse af værdien, kan støttes på forelagt bevismateriale, som klart viser, at de er rimelige og nøjagtige.

[...]

5. I denne artikel forstås ved transaktionsværdien af lignende indførte varer en toldværdi, som på forhånd er fastsat i henhold til [told]kodeksens artikel 29 og justeret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), og stk. 2 i nærværende artikel.«

7 Nævnte forordnings artikel 178, stk. 4, har følgende ordlyd:

»Indgivelse på et toldsted af en toldværdideklaration som krævet efter stk. 1 indebærer, med forbehold af eventuel anvendelse af strafferetlige bestemmelser, at den i stk. 2 nævnte person påtager sig ansvaret for så vidt angår:

– rigtigheden og fuldstændigheden af de elementer, der anføres i deklarationen

– ægtheden af de dokumenter, som fremlægges til støtte herfor,

og

– afgivelse af alle yderligere oplysninger og fremlæggelse af alle yderligere dokumenter, som er nødvendige ved varernes toldværdiansættelse.«

8 Gennemførelsesforordningens artikel 181a bestemmer følgende:

»1. Toldmyndighederne har ikke pligt til at fastsætte toldværdien af indførte varer efter transaktionsværdimetoden, hvis de efter proceduren i stk. 2 ud fra begrundet tvivl ikke er overbevist om, at den angivne værdi svarer til det samlede beløb, der er betalt eller skal betales for varen som omhandlet i [told]kodeksens artikel 29.

2. Når toldmyndighederne er i tvivl som anført i stk. 2, kan de i henhold til artikel 178, stk. 4, kræve yderligere oplysninger. Hvis toldmyndighederne stadig har begrundet tvivl, skal de, inden der træffes en endelig afgørelse, underrette den pågældende person skriftligt, hvis denne anmoder herom, om grundene til denne tvivl samt indrømme ham en rimelig mulighed for at svare. En endelig, begrundet afgørelse skal afgives skriftligt til den pågældende person.«

9 Gennemførelsesforordningen indeholder et bilag 23 med overskriften »Forklarende bemærkninger om toldværdi«. Punkt 1 i bemærkningerne i dette bilag vedrørende toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra a) og b), fastsætter:

»Ved anvendelsen af disse bestemmelser benytter toldmyndighederne, hver gang det er muligt, et salg af identiske varer [jf. litra a)] eller lignende varer [jf. litra b)], der er foretaget i samme handelsled og i omtrent samme mængde som salget af de varer, der skal værdiansættes. Såfremt der ikke foreligger et sådant salg, kan et salg af identiske varer eller af lignende varer, som finder sted i en af de tre følgende situationer, benyttes:

[...]«

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

10 EURO 2004. Hungary, der er et selskab med hjemsted i Ungarn, indledte den 4. marts 2014 ved Nemzeti Adó- és Vámhivatal Zala Megyei Vám- és Pénzügyőri Igazgatósága (told- og skattestyrelsen i amtet Zala, som henhører under den nationale told- og skattemyndighed, herefter »den amtslige toldmyndighed«) gennem sin indirekte toldrepræsentant en procedure med henblik på overgang til fri omsætning af varer med oprindelse i Kina af forskellig art og med en bruttovægt på 13 000 kg ved fremlæggelse af en elektronisk vareangivelse. Efter en fysisk undersøgelse af en del af varerne traf denne myndighed, der havde frigivet dem til fri omsætning, herefter afgørelse om en efterfølgende kontrol af denne angivelse i henhold til toldkodeksens artikel 78.

11 Ved afgørelse af 12. juni 2014 afsluttede nævnte myndighed proceduren for den efterfølgende kontrol af nævnte angivelse, og fastsatte, idet den afviste toldværdien på 2 589 926 ungarske forint (HUF) (ca. 8 288 EUR), den endelige toldværdi af de indførte varer til 3 023 938 HUF (ca. 9 676 EUR). Som følge af disse ændringer har den amtslige toldmyndighed pålagt EURO 2004. Hungary at betale et beløb på 12 970 HUF (ca. 41 EUR) i told og et beløb på 47 784 HUF (ca. 153 EUR) i moms.

12 Det fremgår af begrundelsen for afgørelsen af 12. juni 2014, at toldværdien af varerne i angivelsen blev fastsat på grundlag af transaktionsværdien i henhold til toldkodeksens artikel 29, at varerne ikke var omfattet af de begrænsninger og de betingelser, der er fastsat i kodeksens artikel 29, stk. 1, litra a)-c), og at der heller ikke forelå nogen indbyrdes afhængighed mellem parterne i den transaktion, der henvises til i kodeksens artikel 29, stk. 1, litra d).

13 Det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at den amtslige toldmyndighed sammenlignede den for myndigheden fremlagte faktura med importørens regnskabsregistreringer og betalingsbeviser, og fandt, at det i disse dokumenter angivne beløb svarede til toldangivelsens indhold. Da myndigheden var af den opfattelse, at toldværdierne pr. kg nettovægt af de indførte varer svarede til en usædvanlig lav fakturapris sammenlignet med de gennemsnitlige statistiske værdier, der er til rådighed for sammenlignelige varer, blev den ikke desto mindre i tvivl om, hvorvidt toldværdien var rigtigt fastsat for varer, der var beskrevet som »ovnhandsker i bomuld« med en nettovægt på 150 kg og som »mikrofiberklude« med en nettovægt på 24 kg.

14 Den nævnte myndighed har anmodet EURO 2004. Hungary om at godtgøre rigtigheden af toldværdien for de pågældende varer, men det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at denne ikke har fremlagt nye beviser og blot har anført, at den har betalt sin kinesiske medkontrahent den værdi, der er angivet på fakturaen.

15 Idet den amtslige toldmyndighed fortsat var i tvivl med hensyn til rigtigheden af nævnte værdi, udregnede den på grundlag af statistiske oplysninger den enhedspris, som de ungarske importører havde købt den pågældende type varer til, og fastsatte deres toldværdi i henhold til »transaktionsværdien af lignende varer« som omhandlet i toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra b).

16 I forbindelse med den af EURO 2004. Hungary indbragte klage stadfæstede den regionale toldmyndighed den amtslige toldmyndigheds afgørelse af 12. juni 2014, idet den fandt, at denne afgørelse var blevet truffet korrekt i henhold til proceduren i gennemførelsesforordningens artikel 181a, at den amtslige toldmyndigheds tvivl om rigtigheden af den angivne værdi af de pågældende varer var begrundet, og at fastsættelsen af toldværdien fandt sted på grundlag af ajourførte statistiske oplysninger.

17 EURO 2004. Hungary anlagde søgsmål til prøvelse af afgørelsen truffet af den regionale toldmyndighed ved den forelæggende ret. Ifølge dette selskab havde den amtslige toldmyndighed ikke accepteret den angivne toldværdi af de pågældende varer, alene fordi samme selskab takket være sine gode handelsforbindelser havde kunnet købe til en lavere pris, hvilket ikke kan danne grundlag for, at der rejses tvivl om denne værdi.

18 Den regionale toldmyndighed har fastholdt den argumentation, som ligger til grund for dens afgørelse, idet den har gjort gældende, at EURO 2004. Hungary ikke har redegjort for, hvorfor prisen for de pågældende varer var usædvanlig lav i forhold til sammenlignelige statistiske værdier.

19 Den forelæggende ret er af den opfattelse, at en fortolkning af gennemførelsesforordningens artikel 181a er nødvendig for at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt en toldmyndighed på grundlag af denne bestemmelse, kan undlade – ved fastsættelse af toldværdien af de indførte varer – at anvende den metode, der er baseret på deres transaktionsværdi.

20 I denne forbindelse er den forelæggende ret af den opfattelse, at en hensyntagen til transaktionsværdien af de indførte varer er det primære kriterium, der finder anvendelse som en hovedregel, med henblik på fastsættelse af toldværdien af disse varer. Hvis der ikke kan rejses tvivl om ægtheden af de dokumenter, der er anvendt for at underbygge transaktionsværdien af de indførte varer og det reelle indhold af transaktionen, og hvis der ikke foreligger nogen anden konkret grund til ikke at tage hensyn til transaktionsværdien af disse varer, er toldmyndighederne imidlertid forpligtede til at acceptere den krediterede transaktionsværdi af disse varer som værende toldværdien i betragtning af, at denne praksis gør det muligt at forhindre, at der anvendes vilkårlige toldværdier, hvilket også muliggør en neutral toldordning. Den forelæggende ret finder, at denne fortolkning følger af præmis 52-60 i dom af 28. februar 2008, Carboni e derivati (C-263/06, EU:C:2008:128), dog med det forbehold, at denne dom blev afsagt under omstændigheder, der adskiller sig væsentligt fra de i hovedsagen omhandlede, og at den ikke tager stilling til det mulige grundlag for den tvivl, der er omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 181a.

21 Under disse omstændigheder har Zalaegerszegi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (forvaltnings- og arbejdsretten i Zalaegerszeg, Ungarn) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal gennemførelsesforordningens artikel 181a fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats praksis, hvorefter toldværdien fastsættes efter »transaktionsværdien af lignende varer«, når det skønnes, at den anførte transaktionsværdi sammenlignet med de statistisk gennemsnitlige købspriser, der gælder ved indførsel af lignende varer, er urimeligt lav og dermed urealistisk, til trods for, at toldmyndigheden ikke afviser eller på anden måde rejser tvivl om fakturaens eller overførselsdokumentets ægthed, der er fremlagt som bevis for den pris, som faktisk er betalt for de indførte varer, og uden at importøren fremlægger yderligere beviser for at godtgøre transaktionsværdien?«

Om det præjudicielle spørgsmål

22 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret i det væsentlige oplyst, om gennemførelsesforordningens artikel 181a skal fortolkes således, at den er til hinder for toldmyndighedernes praksis som den i hovedsagen omhandlede, der består i at fastsætte toldværdien af de indførte varer ved at basere sig på transaktionsværdien af lignende varer, som er en metode, der fremgår af toldkodeksens artikel 30, når det skønnes, at den angivne transaktionsværdi sammenlignet med de statistisk gennemsnitlige købspriser, der gælder ved indførsel af lignende varer, er urimelig lav, til trods for, at toldmyndigheden ikke afviser eller på anden måde rejser tvivl om fakturaens eller overførselsdokumentets ægthed, der er fremlagt som bevis for den pris, som faktisk er betalt for de indførte varer, og uden at importøren – som svar på toldmyndighedens anmodning herom – fremlægger yderligere beviser eller oplysninger for at godtgøre deres transaktionsværdi.

23 Det bemærkes indledningsvis, at EU-ordningen om toldværdiansættelsen ifølge fast retspraksis har til formål at indføre et retfærdigt, ensartet og neutralt system, som udelukker anvendelse af vilkårlige eller fiktive toldværdier (dom af 15.7.2010, Gaston Schul, C-354/09, EU:C:2010:439, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

24 Navnlig, som det fremgår af præmis 38 i dom af 12. december 2013, Christodoulou m.fl. (C-116/12, EU:C:2013:825), udgøres toldværdien af indførte varer i henhold til toldkodeksens artikel 29 af transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Unionens toldområde, med forbehold for de justeringer, der skal foretages i henhold til denne kodeks artikel 32 og 33.

25 Domstolen har i denne forbindelse præciseret, at den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, normalt udgør grundlaget for beregningen af toldværdien. Denne pris er imidlertid en faktor, som eventuelt skal justeres, hvis dette er nødvendigt for at undgå, at der fastsættes en vilkårlig eller fiktiv toldværdi (jf. i denne retning dom af 12.12.2013, Christodoulou m.fl., C-116/12, EU:C:2013:825, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

26 Transaktionsværdien skal således afspejle den reelle økonomiske værdi af en importeret vare og derfor tage hensyn til samtlige de bestanddele af denne vare, som har en økonomisk værdi (dom af 12.12.2013, Christodoulou m.fl., C-116/12, EU:C:2013:825, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).

27 Når toldværdien i henhold til toldkodeksens artikel 29 imidlertid ikke kan fastsættes af transaktionsværdien for de indførte varer, foretages toldværdiansættelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i toldkodeksens artikel 30 ved successiv anvendelse af de fremgangsmåder, der er fastsat i denne bestemmelses stk. 2, litra a)-d) (dom af 12.12.2013, Christodoulou m.fl., C-116/12, EU:C:2013:825, præmis 41).

28 I tilfælde af, at det heller ikke er muligt at fastsætte toldværdien for de indførte varer på grundlag af toldkodeksens artikel 30, foretages toldværdiansættelsen i overensstemmelse med kodeksens artikel 31 (dom af 12.12.2013, Christodoulou m.fl., C-116/12, EU:C:2013:825, præmis 42).

29 Det fremgår følgelig af såvel ordlyden af kodeksens artikel 29-31 som af den rækkefølge, hvori kriterierne for fastsættelse af toldværdien skal anvendes i henhold til disse bestemmelser, at der er en rangorden mellem dem. Det er således kun, hvis toldværdien ikke kan fastsættes ved hjælp af en given bestemmelse, at man skal gå videre til den bestemmelse, der følger umiddelbart efter i den fastlagte orden (dom af 12.12.2013, Christodoulou m.fl., C-116/12, EU:C:2013:825, præmis 43).

30 For så vidt som der ved fastsættelsen af toldværdien gives prioritet til transaktionsværdien i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 29, forudsættes det, at denne fremgangsmåde til fastsættelse af toldværdien er den bedst egnede og hyppigst anvendte (dom af 12.12.2013, Christodoulou m.fl., C-116/12, EU:C:2013:825, præmis 44).

31 Hvad dels angår spørgsmålet om, hvilke beføjelser toldmyndighederne råder over, når en angivelse, som er blevet indgivet til dem, giver anledning til tvivl, bestemmer gennemførelsesforordningens artikel 181a, at når toldmyndighederne har begrundet tvivl om, at den angivne værdi af de indførte varer svarer til det samlede beløb, der er betalt eller skal betales for disse, har de ikke pligt til at fastsætte toldværdien af de indførte varer efter transaktionsværdimetoden. De kan derfor afvise den angivne pris, hvis denne tvivl fortsat består, efter at de eventuelt har anmodet om yderligere oplysninger eller dokumenter og i denne forbindelse har givet den pågældende person rimelig mulighed for at gøre sine synspunkter gældende vedrørende de grunde, som denne tvivl er baseret på (jf. i denne retning dom af 28.2.2008, Carboni e derivati, C-263/06, EU:C:2008:128, præmis 52).

32 Dels har Domstolen allerede bemærket, at gennemførelsesforordningens artikel 181a – for så vidt angår den værdi, der skal erstatte transaktionsværdien – alene bestemmer, at toldmyndighederne »ikke [har] pligt til at fastsætte toldværdien af indførte varer efter transaktionsværdimetoden«, men at den ikke præciserer, hvilken anden værdi der i dette tilfælde skal erstatte transaktionsværdien (dom af 28.2.2008, Carboni e derivati, C-263/06, EU:C:2008:128, præmis 55).

33 Med henblik herpå følger det af toldkodeksens artikel 30 og 31, at hvis toldværdien af de indførte varer ikke kan fastsættes i henhold til artikel 29 i denne kodeks, skal den fastsættes enten i henhold til artikel 30 eller i henhold til artikel 31 (jf. i denne retning dom af 28.2.2008, Carboni e derivati, C-263/06, EU:C:2008:128, præmis 56).

34 Hvad bl.a. angår anvendelsen af samme artikel 30 følger det af punkt 1 i bemærkningerne vedrørende toldkodeksens artikel 30, stk. 2, litra a) og b), der findes i gennemførelsesforordningens bilag 23, at toldmyndighederne, hver gang det er muligt, benytter et salg af identiske varer eller lignende varer, der er foretaget i samme handelsled og i omtrent samme mængde som salget af de varer, der skal værdiansættes.

35 Det følger heraf, at toldmyndighederne med henblik på fastsættelse af toldværdien kan se bort fra den pris, der angives for de indførte varer og anvende sekundære metoder til toldværdiansættelse af indførte varer som fastsat i toldkodeksens artikel 30 og 31 og navnlig salgsprisen for lignende varer, hvis de stadig har begrundet tvivl vedrørende transaktionsværdien af disse varer, efter at de har anmodet om afgivelse af alle yderligere oplysninger eller fremlæggelse af alle yderligere dokumenter og efter at have givet den pågældende person en rimelig mulighed for at gøre sine synspunkter gældende vedrørende de grunde, som denne tvivl er baseret på.

36 Det tilkommer dog den forelæggende ret, som er den eneste, der har direkte kendskab til den tvist, der er indbragt for den, at afgøre, om toldmyndighedens tvivl som omhandlet i hovedsagen – for så vidt angår anvendelsen af de nævnte sekundære metoder – var begrundet, og om denne myndighed har givet den pågældende person en rimelig mulighed for at gøre sine synspunkter gældende vedrørende de grunde, som denne tvivl var baseret på.

37 For at der kan gives den forelæggende ret et nyttigt svar, tilføjes følgende bemærkninger vedrørende de for Domstolen foreliggende oplysninger om tvisten i hovedsagen.

38 Hvad for det første angår bl.a. berettigelsen af den pågældende tvivl, skal det i denne henseende bemærkes, at det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at den pågældende toldmyndighed i hovedsagen har fundet, at den angivne transaktionsværdi af de indførte varer var usædvanlig lav sammenlignet med den statistiske gennemsnitsværdi for indførsel af sammenlignelige varer. I den foreliggende sag synes den angivne pris – for så vidt angår visse af de i hovedsagen omhandlede varer, således som fremhævet af Europa-Kommissionen, at have været mere end 50% lavere end den statistiske gennemsnitspris.

39 Under sådanne omstændigheder må det fastslås, at en prisforskel som den, der er konstateret, synes tilstrækkelig til at begrunde den tvivl, som toldmyndigheden har givet udtryk for, og dennes afvisning af den angivne toldværdi af de pågældende varer.

40 Det er i hovedsagen desuden ubestridt, at den tvivl, som har ført den nævnte myndighed til at anvende gennemførelsesforordningens artikel 181a, ikke vedrørte ægtheden af handelsfakturaen, men rigtigheden af toldværdien af de indførte varer.

41 Dog bemærkes, at ægtheden af de dokumenter, der attesterer transaktionsværdien af de indførte varer, ikke er et afgørende moment, men udgør en blandt flere faktorer, som toldmyndighederne skal tage hensyn til. Disse myndigheder kan nemlig være i tvivl, til trods for ægtheden af disse dokumenter, hvad angår rigtigheden af toldværdien af de indførte varer (jf. i denne retning dom af 28.2.2008, Carboni e derivati, C-263/06, EU:C:2008:128, præmis 64).

42 Hvad for det andet angår spørgsmålet om, hvorvidt den i hovedsagen omhandlede toldmyndighed har givet den pågældende person en rimelig mulighed for at gøre sine synspunkter gældende vedrørende de grunde, som denne tvivl var baseret på, fremgår det endvidere af oplysningerne i de for Domstolen fremlagte sagsakter, at den amtslige toldmyndighed har anmodet EURO 2004. Hungary om at godtgøre rigtigheden af toldværdien for de indførte varer. Under disse omstændigheder må det fastslås, at denne myndighed har givet det nævnte selskab en rimelig mulighed for at gøre sine synspunkter vedrørende denne tvivl gældende.

43 Det fremgår dog af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at dette selskab som svar til toldmyndighederne ikke har fremlagt nye beviser og har anført, at det har betalt sin medkontrahent den værdi, der er anført i fakturaen.

44 Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at det forelagte spørgsmål skal besvares med, at gennemførelsesforordningens artikel 181a skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for toldmyndighedernes praksis som den i hovedsagen omhandlede, der består i at fastsætte toldværdien af de indførte varer ved at basere sig på transaktionsværdien af lignende varer, som er en metode, der fremgår af toldkodeksens artikel 30, når det skønnes, at den angivne transaktionsværdi sammenlignet med de statistisk gennemsnitlige købspriser, der gælder ved indførsel af lignende varer, er urimelig lav, til trods for, at toldmyndigheden ikke afviser eller på anden måde rejser tvivl om fakturaens eller overførselsdokumentets ægthed, der er fremlagt som bevis for den pris, der faktisk er betalt for de indførte varer, og uden at importøren – som svar på toldmyndighedens anmodning herom – fremlægger yderligere beviser eller oplysninger for at godtgøre deres transaktionsværdi.

Sagens omkostninger

45 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Sjette Afdeling) for ret:

Artikel 181a i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 3254/94 af 19. december 1994, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for toldmyndighedernes praksis som den i hovedsagen omhandlede, der består i at fastsætte toldværdien af de indførte varer ved at basere sig på transaktionsværdien af lignende varer, som er en metode, der fremgår af artikel 30 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996, når det skønnes, at den angivne transaktionsværdi sammenlignet med de statistisk gennemsnitlige købspriser, der gælder ved indførsel af lignende varer, er urimelig lav, til trods for, at toldmyndigheden ikke afviser eller på anden måde rejser tvivl om fakturaens eller overførselsdokumentets ægthed, der er fremlagt som bevis for den pris, der faktisk er betalt for de indførte varer, og uden at importøren – som svar på toldmyndighedens anmodning herom – fremlægger yderligere beviser eller oplysninger for at godtgøre deres transaktionsværdi.