C-276/19 Kommissionen mod Royaume-Uni (TVA - Régime applicable aux marchés à terme) - Dom

C-276/19 Kommissionen mod Royaume-Uni (TVA - Régime applicable aux marchés à terme) - Dom

Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. maj 2020 –
Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (Moms – ordning, der finder anvendelse på terminsmarkeder)

(Sag C-276/19) (1)

»Traktatbrud – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF –fravigelser – forenklingsforanstaltninger og foranstaltninger for at forhindre momsunddragelse og momsundgåelse – artikel 395, stk. 2 – forpligtelse for medlemsstaterne til at underrette Europa-Kommissionen om særlige foranstaltninger til forenkling af momsopkrævningen – væsentlig ændring af den foranstaltning, der oprindeligt var meddelt«

1. Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – tilpasning som følge af en ændring af EU-retten – lovlighed – betingelser

(Art. 258 TEUF)

(jf. præmis 39)

2. Harmonisering af skattelovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – beskatningsgrundlag – nationale undtagelsesforanstaltninger – forenklingsforanstaltning med henblik på opkrævning af den nævnte afgift – væsentlig ændring af den oprindeligt meddelte foranstaltning – ændring, der udgør en ny særlig foranstaltning om fravigelse – pligt til underrette Kommissionen herom med henblik på Rådets tilladelse – manglende overholdelse – undladelse

(Rådets direktiv 2006/112, art. 395, stk. 2)

(jf. præmis 50-53 og 57 samt domskonkl.)

Konklusion

1)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 395, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet det har indført nye forenklingsforanstaltninger, der udvider anvendelsen af nulsatsen og undtagelsen til det almindelige krav om at føre regnskab over merværdiafgift, der er fastsat i Value Added Tax (Terminal Markets) Order 1973 (dekret om merværdiafgift (terminsmarkeder) af 1973), som ændret ved Value Added Tax (Terminal Markets) (Amendment) Order 1975 (dekret om merværdiafgift (terminsmarkeder) (ændring) af 1975), uden at have indgivet en anmodning til Europa-Kommissionen med henblik på tilladelse fra Rådet for Den Europæiske Union.

2)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagsomkostningerne.