C-249/18 CEVA Freight Holland - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)

10. juli 2019

»Præjudiciel forelæggelse – toldkodeks – toldangivelse – fejlagtig tarifering i underpositionen i den kombinerede nomenklatur – meddelelse om efteropkrævning – toldkodeksens artikel 78 – revision af angivelsen – ændring af transaktionsværdien – toldkodeksens artikel 221 – forældelsesfrist for retten til inddrivelse af toldskylden – afbrydelse«

I sag C-249/18,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (øverste domstol, Nederlandene) ved afgørelse af 6. april 2018, indgået til Domstolen den 11. april 2018, i sagen

Staatssecretaris van Financiën

mod

CEVA Freight Holland BV,

har

DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, F. Biltgen, og dommerne J. Malenovský og L. S. Rossi (refererende dommer),

generaladvokat: E. Sharpston,

justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 14. februar 2019,

efter at der er afgivet indlæg af:

– CEVA Freight Holland BV ved advocaat B.J.B. Boersma,

– den nederlandske regering ved M. Bulterman og J.M. Hoogveld, som befuldmægtigede,

– den spanske regering ved S. Jiménez García, som befuldmægtiget,

– Europa-Kommissionen ved W. Roels, F. Clotuche-Duvieusart og M. Kocjan, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 26. marts 2019,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 78 og 221 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EUT 1992, L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000 (EUT 2000, L 311, s. 17) (herefter »toldkodeksen«).

2 Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en tvist mellem Staatssecretaris van Financiën (statssekretær for finansielle anliggender, Nederlandene, herefter »statssekretæren«) og CEVA Freight Holland BV (herefter »CEVA Freight«) vedrørende lovligheden af visse påkrav om betaling af told rettet mod dette selskab.

Retsforskrifter

3 Forordning nr. 2913/92 blev ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. (EF) 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (EUT 2008, L 145, s. 1). I henhold til sidstnævnte forordnings artikel 188 finder denne imidlertid ikke anvendelse på tvisten i hovedsagen hvad angår de følgende bestemmelser. Denne tvist reguleres således stadig af bestemmelserne i toldkodeksen.

4 EF-toldkodeksens artikel 29, stk. 1, fastsatte:

»Toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Fællesskabets toldområde […]«

5 Toldkodeksens artikel 65 bestemte:

»Klarereren kan efter anmodning få tilladelse til at berigtige en eller flere oplysninger i angivelsen, efter at toldvæsenet har antaget den. Dog må dette ikke bevirke, at angivelsen kommer til at vedrøre andre varer end de oprindeligt omfattede.

Der kan imidlertid ikke længere tillades berigtigelse, hvis anmodning herom fremsættes, efter at toldmyndighederne

a) har meddelt klarereren, at de agter at undersøge varerne

b) har konstateret, at de givne oplysninger er urigtige

c) har frigivet varerne.«

6 Nævnte toldkodeks’ artikel 76, stk. 1, bestemte:

»For at lette gennemførelsen af formaliteter og procedurer mest muligt, uden at det går ud over en korrekt toldbehandling, tillader toldmyndighederne på de betingelser, der fastsættes efter udvalgsproceduren, at

[...]

c) angivelse af varerne til den pågældende procedure sker ved indskrivning af varerne i regnskaber; i så fald kan toldmyndighederne fritage klarereren for at frembyde varerne for toldvæsenet.

[...]«

7 Samme toldkodeks’ artikel 78 bestemte:

»1. Toldmyndighederne kan uden videre eller efter anmodning fra klarereren foretage en revision af angivelsen efter varernes frigivelse.

[...]

3. Fremgår det af en revision af angivelsen eller af den efterfølgende kontrol, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, træffer toldmyndighederne under overholdelse af eventuelle gældende bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger.«

8 Toldkodeksens artikel 201, stk. 2, havde følgende ordlyd:

»Toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af den pågældende toldangivelse.«

9 Toldkodeksens artikel 221, stk. 1-3, fastsatte:

»1. Så snart afgiftsbeløbet er bogført, underrettes debitor efter en passende fremgangsmåde om beløbets størrelse.

2. Er der i toldangivelsen anført et vejledende afgiftsbeløb, kan toldmyndighederne bestemme, at den i stk. 1 omhandlede underretning kun skal ske, når det angivne afgiftsbeløb ikke svarer til det af toldmyndighederne fastlagte beløb.

Når der gøres brug af den i første afsnit fastsatte mulighed, betragtes toldmyndighedernes frigivelse af varerne som underretning af debitor om det bogførte afgiftsbeløb, jf. dog artikel 218, stk. 1, andet afsnit.

3. Underretning af debitor kan ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen. Fristen afbrydes fra datoen for indgivelse af klage i henhold til artikel 243 og under hele klageproceduren.«

10 Artikel 147 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92 (EFT 1993, L 253, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1762/95 af 19. juli 1995 (EFT 1995, L 171, s. 8, herefter »gennemførelsesforordningen), bestemte i stk. 1:

»Ved anvendelse af [told]kodeksens artikel 29 anses den omstændighed, at de varer, som har været genstand for et salg, angives til fri omsætning, som tilstrækkelig tilkendegivelse af, at de er blevet solgt med henblik på udførsel til Fællesskabets toldområde. Ved successive salg inden værdiansættelsen anses denne omstændighed kun for tilstrækkelig, når det drejer sig om det sidste salg, som medførte, at varerne blev ført ind i Fællesskabets toldområde, eller når det drejer sig om et salg, der finder sted inden for Fællesskabets toldområde, inden varerne overgår til fri omsætning.

Hvis der angives en pris, som vedrører et salg, der er gået forud for det sidste salg, som medførte, at varerne blev ført ind i Fællesskabets toldområde, skal det dokumenteres på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde, at det pågældende salg fandt sted med henblik på varernes udførsel til Fællesskabets toldområde.

Artikel 178 til 181a finder anvendelse.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

11 Som toldspeditør foretager CEVA Freight på importørernes anmodning om angivelser om overgang til fri omsætning i henhold til den forenklede procedure i toldkodeksens artikel 76, stk. 1, litra c).

12 I perioden fra den 1. marts 2010 til den 31. oktober 2010 foretog CEVA Freight sådanne angivelser med henblik på overgang til fri omsætning af diverse modeller af medieafspillere. Selskabet tariferede i dette øjemed disse afspillere i underposition 8471 70 50 og 8517 62 00 i den kombinerede nomenklatur svarende til en toldsats på 0%. Toldmyndighederne frigav de nævnte medieafspillere uden at opkræve importtold.

13 I 2011 efter en kontrol af disse angivelser fandt toldmyndighederne, at de omhandlede medieafspillere burde have været tariferet i underposition 8521 90 00 i den kombinerede nomenklatur, hvilket svarede til en toldsats på 13,9%.

14 Ved skrivelse af 22. februar 2013 underrettede toldmyndighederne CEVA Freight om, at denne agtede at foretage efteropkrævning af told. Inden for rammerne af denne efteropkrævning fastsattes toldværdien af medieafspillerne på grundlag af den pris, som CEVA Freight havde angivet, dvs. den pris, som importørerne havde solgt medieafspillerne til.

15 Den 27. februar 2013 anmodede CEVA Freight i sit svar til toldmyndighederne på grundlag af toldkodeksens artikel 78 om at få revideret toldværdien, idet selskabet anmodede om, at denne blev beregnet ud fra den lavere pris, som producenten af medieafspillerne, der havde hjemsted i Asien, havde faktureret importørerne for, da denne pris tillige kunne anvendes med henblik på beregningen af toldværdien.

16 Den 28. februar 2013 udstedte toldmyndighederne én enkelt afgiftsmeddelelse, der vedrørte alle betalingspåkravene med hensyn til de omhandlede importangivelser. Den 4. marts 2013 blev denne meddelelse modtaget af CEVA Freight.

17 CEVA Freight klagede over de nævnte betalingspåkrav og gentog sin anmodning om revision.

18 Da toldmyndighederne i det væsentlige afslog denne klage, anlagde CEVA Freight sag ved Gerechtshof Amsterdam (appeldomstolen i Amsterdam, Nederlandene), som i dom af 10. februar 2016 fastslog, at toldmyndighederne skulle tage anmodningen om revision op til fornyet overvejelse. Statssekretæren har herefter iværksat kassationsanke til prøvelse af denne dom ved Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol).

19 Den forelæggende ret har præciseret, at det er ubestridt, at CEVA Freight på det tidspunkt, hvor denne foretog sine toldangivelser, ikke var i tvivl om den korrekte fortolkning eller anvendelsen af gennemførelsesforordningens artikel 147, stk. 1, sammenholdt med toldkodeksens artikel 29. Den forelæggende ret har anført, at dette selskab imidlertid var af den opfattelse, at deres prisansættelse var uden betydning, fordi medieafspillerne kunne indføres uden told. Den forelæggende ret har anført, at statssekretæren for denne har gjort gældende, at det for at foretage en revision af angivelsen i henhold til toldkodeksens artikel 78 er uden betydning, om klarereren har begået en fejl. Det er alene den »ukorrekte« eller »ufuldstændige« karakter af oplysningerne i angivelsen, der gør det muligt at foretage en revision heraf.

20 Ifølge den nævnte ret er det ganske vist muligt at fastslå, at klarereren i tilfælde af, at der ikke foreligger nogen som helst ukorrekte oplysninger i angivelsen, er bundet af de oplysninger, som klarereren har angivet, og skal tage hensyn til den omstændighed, at disse oplysninger skal kunne anvendes uden forbehold af toldmyndighederne, herunder i forbindelse med kontrollen af toldskylden. Hverken toldkodeksens eller gennemførelsesforordningens materielle bestemmelser om varernes toldværdi eller hensigten eller formålet med disse bestemmelser er imidlertid til hinder for, at klarereren efter antagelsen af en toldangivelse fremsender andre supplerende oplysninger med henblik på fastsættelsen af de omhandlede varers toldværdi. I sidstnævnte tilfælde har den forelæggende ret anført, at afgiftsmyndighederne, under omstændigheder som i den for den forelæggende ret verserende tvist, vil have pligt til at nedsætte varernes toldværdi, selv om klarereren ikke har begået fejl.

21 CEVA Freight, som har iværksat kontraappel, har desuden bl.a. gjort gældende, at Gerechtshof Amsterdam (appeldomstolen i Amsterdam) tilsidesatte toldkodeksens artikel 221, stk. 3, ved at fastslå, at afgiftsmeddelelsen ikke var fremsendt for sent, fordi der med henblik på beregningen af den i denne bestemmelse fastsatte forældelsesfrist skulle tages hensyn til tidspunktet for fremsendelsen af afgiftsmeddelelsen, således som det er fastsat i de nationale bestemmelser, der finder anvendelse i hovedsagen, og ikke til tidspunktet for debitors modtagelse af meddelelsen. Derfor opstår spørgsmålet om, hvorvidt betingelsen i toldkodeksens artikel 221, stk. 3, i medfør af hvilken underretningen af debitor skal ske inden udløbet af en frist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen, er opfyldt, når denne underretning ikke er blevet modtaget af debitor før udløbet af denne frist.

22 Den forelæggende ret har i denne henseende mindet om, at fremgangsmåden for den i nævnte toldkodeks artikel 221, stk. 1, fastsatte underretning henhører under den enkelte medlemsstats interne retsregler. Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt det dermed er op til medlemsstaterne at fastsætte tidspunktet for, hvornår underretningen af debitor må antages at have fundet sted, eller om fremgangsmåden til fastsættelse af dette tidspunkt henhører under EU-retten. I et sådant tilfælde er den forelæggende ret desuden i tvivl om, hvorvidt man i denne henseende skal anvende tidspunktet for afsendelsen eller for modtagelsen af denne underretning.

23 På denne baggrund har Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Skal artikel 78 i [toldkodeksen] fortolkes således, at en klarerer i forbindelse med en efterfølgende bogføring under henvisning til artikel 147, stk. 1, andet afsnit, i [gennemførelsesforordningen] kan vælge en anden og lavere transaktionspris for indførte varer for at få nedsat toldskylden?

2) a) Er fastsættelsen af det tidspunkt, hvor underretningen til debitor har fundet sted, ved anvendelsen af artikel 221, stk. 3, i [toldkodeksen] et EU-retligt spørgsmål?

b) Såfremt spørgsmål 2a besvares bekræftende, skal artikel 221, stk. 3, i [toldkodeksen] da fortolkes således, at den heri omhandlede underretning skal være modtaget af debitor inden for fristen på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen, eller er det tilstrækkeligt, at underretningen er sendt til debitor inden for denne frist?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Om det første spørgsmål

24 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 78 skal fortolkes således, at klarereren, når denne har mulighed for at vælge den pris for varerne ved salg til udførsel til Unionens toldområde, der kan anvendes som grundlag for fastsættelsen af varernes toldværdi, på grundlag af artikel 78 kan anmode om revision af den toldangivelse, som den pågældende har foretaget, med henblik på at ændre den oprindeligt angivne pris til en lavere transaktionspris for at få nedsat sin toldskyld.

25 Med henblik på at besvare dette spørgsmål skal det bemærkes, at det følger af toldkodeksens artikel 29 og af gennemførelsesforordningens artikel 147, at importøren i forbindelse med successive salg af varer med henblik på indførsel til Unionens toldområde frit blandt de aftalte priser for hvert enkelt salg kan vælge den pris, der kan anvendes som grundlag for fastsættelsen af toldværdien af de pågældende varer, forudsat at han i forhold til den valgte pris er i stand til at fremlægge alle fornødne oplysninger og dokumenter for toldmyndighederne (jf. i denne retning dom af 28.2.2008, Carboni e derivati, C-263/06, EU:C:2008:128, præmis 27-31 og den deri nævnte retspraksis).

26 I henhold til toldkodeksens artikel 65 kan klarereren desuden efter anmodning få tilladelse til at berigtige en eller flere oplysninger i angivelsen, efter at toldvæsenet har antaget den. Det følger heraf, at klarereren særligt kan ændre den pris, som valgtes som grundlag for fastsættelsen af de omhandlede varers toldværdi.

27 Som Kommissionen har anført, har Domstolen vedrørende artikel 8, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 79/695/EØF af 24. juli 1979 om harmonisering af fremgangsmåderne ved varers overgang til fri omsætning (EFT 1979, L 205, s. 19), der i det væsentlige er enslydende med toldkodeksens artikel 65, stk. 2, litra c), præciseret, at importøren, hvis denne har lagt en af disse priser til grund for toldværdiangivelsen, ikke kan berigtige angivelsen, efter at varerne er blevet frigivet til fri omsætning (dom af 6.6.1990, Unifert, C-11/89, EU:C:1990:237, præmis 21).

28 Selv om det ganske vist før toldkodeksens ikrafttrædelse den 1. januar 1994 var forbudt for en klarerer at berigtige angivelsen efter frigivelsen af varerne, har toldkodeksens artikel 78 med virkning fra denne dato ikke desto mindre udtrykkeligt indført en mulighed for, at toldmyndighederne efter anmodning fra klarereren kan foretage en revision af toldangivelsen efter varernes frigivelse (dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 61 og 62).

29 Toldkodeksens artikel 65 og 78 fastsætter således nu to forskellige ordninger, der finder anvendelse på ændringer, der henholdsvis før og efter varernes frigivelse kan foretages i de oplysninger, der tages hensyn til ved fastlæggelsen af toldværdien og dermed også importafgifterne (dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 64).

30 For det første artikel 65, der tillader at klarereren selv foretager en ensidig berigtigelse af sin toldangivelse, så længe varerne ikke er blevet frigivet. Denne ret skyldes det forhold, at toldmyndighederne frem til varernes frigivelse, såfremt det er nødvendigt, nemt kan kontrollere berigtigelsernes korrekthed ved hjælp af en fysisk kontrol af varerne. Hertil kommer, at berigtigelsen i givet fald kan foretages, mens importafgiftsbeløbet endnu ikke er blevet fastlagt af toldmyndighederne (dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 65).

31 For det andet toldkodeksens artikel 78, som indfører en ordning, der er strengere. Denne artikel gælder efter varernes frigivelse på et tidspunkt, hvor det kan vise sig umuligt at frembyde varerne, eller hvor importafgifterne allerede er blevet fastlagt. Ordningen overlader det således til toldmyndighederne at gennemføre en revision, som klarereren anmoder om, og betinger en sådan revision af deres vurdering for så vidt angår såvel dens princip som dens resultat (dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 66).

32 Toldkodeksens artikel 78, stk. 3, sondrer imidlertid ikke mellem fejl eller undladelser, der kan rettes, og andre, der ikke kan rettes. Ordene »ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger« i denne bestemmelse skal fortolkes som omfattende både indholdsmæssige fejl eller undladelser og fejlfortolkninger af gældende ret (dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 63).

33 Det skal således efterprøves, om de af CEVA Freight foretagne angivelser indeholder ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger vedrørende den pris på varerne, som ligger til grund for fastsættelsen af deres toldværdi.

34 Det følger af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at den af CEVA Freight angivne pris svarede til den faktiske salgspris, som blev opkrævet af de selskaber, i hvis navn CEVA Freight foretog disse angivelser, at denne pris dermed var materielt korrekt, og at CEVA Freight med sin anmodning på ingen måde agtede at ændre den.

35 Det følger imidlertid også heraf, at CEVA Freight ved i sine angivelser at anføre, at de omhandlede varer skulle tariferes i en ukorrekt underposition, havde begået en fejl ved fortolkningen af gældende ret.

36 En sådan fejl har haft åbenbare konsekvenser for valget af disse varers transaktionsværdi, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til udførsel til Unionens toldområde, og som kan anvendes som grundlag for fastsættelsen af deres toldværdi i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 29 og gennemførelsesforordningens artikel 147.

37 På tidspunktet for disse angivelser var CEVA Freight således med urette af den opfattelse, at de omhandlede varer skulle tariferes i en underposition, for hvilken der var fastsat en toldsats på 0%, og at disse varers transaktionsværdi dermed var uden betydning for selskabets toldskyld. Det er derfor på grundlag af denne fejlagtige fortolkning af toldkodeksen, herunder navnlig af definitionen af den relevante underposition, at CEVA Freight efterfølgende anførte den pris, der blev anvendt som grundlag for fastsættelsen af toldværdien. Det fremgår klart af de for Domstolen fremlagte retsakter, at CEVA Freight, hvis selskabet på tidspunktet for de omhandlede angivelser havde fortolket den relevante underposition, svarende til en toldsats på 13,9%, korrekt, ville have angivet en lavere transaktionsværdi med henblik på at nedsætte sin toldskyld.

38 For så vidt som en sådan fejl i klarererens fortolkning af gældende ret har medført, at han for de varer, der var genstand for successive salg, har angivet en højere transaktionsværdi for disse varer som grundlag for fastsættelsen af deres toldværdi, kan denne fejl ikke anses for en foretagelse af et valg, der pr. definition er noget tilsigtet (jf. i denne retning dom af 20.10.2005, Overland Footwear, C-468/03, EU:C:2005:624, præmis 69).

39 Under hensyntagen til den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 32, udgør den transaktionsværdi, der er angivet i en toldangivelse af en klarerer som den i hovedsagen omhandlede, derfor en ukorrekt oplysning som omhandlet i toldkodeksens artikel 78, der giver toldmyndighederne ret til at foretage en revision af denne angivelse.

40 Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 78 skal fortolkes således, at klarereren, når denne har mulighed for at vælge den pris for varerne ved salg til udførsel til Den Europæiske Unions toldområde, der kan anvendes som grundlag for fastsættelsen af varernes toldværdi, og det følger af en efterfølgende kontrol, at den toldangivelse, som klarereren har foretaget, indeholder en fejl i tariferingen af de omhandlede varer, der medfører anvendelsen af en højere toldsats, på grundlag af artikel 78 kan anmode om revision af denne angivelse med henblik på at ændre den oprindeligt angivne pris til en lavere transaktionspris for at få nedsat sin toldskyld.

Om det andet spørgsmål

41 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 221, stk. 1 og 3, skal fortolkes således, at den gør det muligt at fastlægge tidspunktet for, hvornår underretningen af debitor om afgiftsbeløbet anses for at have fundet sted med henblik på at afbryde toldskyldens forældelsesfrist på tre år, og i bekræftende fald, om det er tidspunktet for toldmyndighedernes afsendelse af underretningen eller tidspunktet for debitors modtagelse af denne underretning, der skal anvendes.

42 For at besvare dette spørgsmål skal det bemærkes, at i medfør af toldkodeksens artikel 221, stk. 1, underrettes debitor efter en passende fremgangsmåde om beløbets størrelse, så snart afgiftsbeløbet er bogført.

43 EU-lovgiver har i artikel 221, stk. 3, haft til hensigt at harmonisere fristen for, hvornår toldmyndighederne skal foretage nævnte underretning, og fra hvilket tidspunkt fristen løber. EU-lovgiver har imidlertid hverken præciseret fremgangsmåden for en sådan underretning eller tidspunktet for, hvornår underretningen skal ske for at afbryde den nævnte frist. Dette beror på den omstændighed, som Domstolen allerede har fastslået, at toldkodeksens artikel 221, stk. 3, kun finder anvendelse med hensyn til underretningen af debitor om afgiftsbeløbets størrelse, og det tilkommer i denne forbindelse alene de nationale toldmyndigheder, som har kompetence til at give denne underretning, at gennemføre reglen (jf. i denne retning dom af 13.3.2003, Nederlandene mod Kommissionen, C-156/00, EU:C:2003:149, præmis 63 og 64, og af 15.3.2018, Deichmann, C-256/16, EU:C:2018:187, præmis 81).

44 For så vidt som Unionens toldbestemmelser ikke fastsætter nogen bestemmelse om indholdet af begrebet »en passende fremgangsmåde« eller tillægger andre enheder end medlemsstaterne og deres myndigheder kompetence med henblik på at fastlægge denne fremgangsmåde, skal det fastslås, at disse henhører under medlemsstaternes interne retsordener, og at de nationale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af disse bestemmelser følger de formelle og materielle bestemmelser i deres nationale ret (jf. i denne retning dom af 23.2.2006, Molenbergnatie, C-201/04, EU:C:2006:136, præmis 52 og 53).

45 Det tilkommer derfor medlemsstaterne at fastlægge tidspunktet for, hvornår underretningen af debitor om afgiftsbeløbet skal antages at have fundet sted. Som Domstolen allerede har haft lejlighed til at præcisere, påhviler det under alle omstændigheder de kompetente nationale myndigheder at sikre, at debitor underrettes på en sådan måde, at denne får et præcist kendskab til sine rettigheder (jf. i denne retning dom af 23.2.2006, Molenbergnatie, C-201/04, EU:C:2006:136, præmis 53).

46 Endelig skal det fremhæves, at fastlæggelsen af fremgangsmåden for, hvorledes underretningen af debitor om afgiftsbeløbet foretages med henblik på at afbryde den i toldkodeksens artikel 221, stk. 3, fastsatte forældelsesfrist, udgør en processuel regel til sikring af beskyttelsen af en rettighed, som EU-retten medfører for borgerne, såsom CEVA Freight, dvs. retten til ved udløbet af nævnte frist ikke længere at skylde told på indførslen af de omhandlede varer til Unionens toldområde.

47 Det følger heraf, at medlemsstaterne, når de fastlægger tidspunktet for, hvornår underretningen af debitor skal anses for at have fundet sted, hvilket i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 221, stk. 3, medfører, at forældelsesfristen afbrydes, skal sikre sig, at de gældende nationale bestemmelser for det første ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål på grundlag af national ret (ækvivalensprincippet), og for det andet ikke i praksis umuliggør eller uforholdsmæssigt vanskeliggør udøvelsen af rettigheder, der er tillagt i henhold til Unionens retsorden (effektivitetsprincippet) (jf. i denne retning dom af 15.4.2010, Barth, C-542/08, EU:C:2010:193, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).

48 Henset til det ovenstående skal det andet spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 221, stk. 1 og 3, skal fortolkes således, at det tilkommer medlemsstaterne under iagttagelse af effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet at fastlægge tidspunktet for, hvornår underretningen af debitor om afgiftsbeløbet skal anses for at have fundet sted med henblik på at afbryde den forældelsesfrist på tre år, ved udløbet af hvilken toldskylden ophører.

Sagsomkostninger

49 Da sagen i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

1) Artikel 78 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000, skal fortolkes således, at klarereren, når denne har mulighed for at vælge den pris for varerne ved salg til udførsel til Den Europæiske Unions toldområde, der kan anvendes som grundlag for fastsættelsen af varernes toldværdi, og det følger af en efterfølgende kontrol, at den toldangivelse, som klarereren har foretaget, indeholder en fejl i tariferingen af de omhandlede varer, der medfører anvendelsen af en højere toldsats, på grundlag af artikel 78 kan anmode om revision af denne angivelse med henblik på at ændre den oprindeligt angivne pris til en lavere transaktionspris for at få nedsat sin toldskyld.

2) Artikel 221, stk. 1 og 3, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, skal fortolkes således, at det tilkommer medlemsstaterne under iagttagelse af effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet at fastlægge tidspunktet for, hvornår underretningen af debitor om afgiftsbeløbet skal anses for at have fundet sted med henblik på at afbryde den forældelsesfrist på tre år, ved udløbet af hvilken toldskylden ophører.