C-230/20 BTA Baltic Insurance Company - Dom

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 20. maj 2021 – BTA Baltic Insurance Company

(Sag C-230/20)

»Præjudiciel forelæggelse – forordning (EØF) nr. 2913/92 – EF-toldkodeks – artikel 195 – artikel 232, stk. 1, litra a) – artikel 221, stk. 3 – den fælles toldtarif – opkrævning af toldskyldsbeløb – underretning af debitor om afgiftsbeløbet – forældelsesfrist – adcitation af kautionisten – tvangsfuldbyrdelse med henblik på betaling – rimelig frist«

1. Toldunion – toldskylds opståen og opkrævning – sikkerhedsstillelse for toldskyldsbeløbet – underretning af debitor om toldens størrelse inden for en frist på tre år regnet fra datoen for toldskyldens opståen – begrebet debitor – kaution, der udgør sikkerhedsstillelsen for toldskyldsbeløbet – ikke omfattet – forældelsesfrist – anvendelse heraf – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1186/2009, art. 195 og art. 221, stk. 1 og 3)

(jf. præmis 35-38 og domskonkl. 1)

2. Toldunion – toldskylds opståen og opkrævning – medlemsstaternes forpligtelse til at gøre brug af alle de muligheder, de har i henhold til gældende bestemmelser for at sikre betaling af tolden – rækkevidde – tvangsfuldbyrdelse – adcitation af kautionisten – omfattet

[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1186/2009, art. 232, stk. 1, litra a), første og andet afsnit]

(jf. præmis 42 og 43 samt domskonkl. 2)

3. EU-ret – principper – retssikkerhed – rækkevidde – opkrævning af toldskyld – adcitation af kautionisten – overholdelse af en rimelig forældelsesfrist

(Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1186/2009)

(jf. præmis 47 og 48 samt domskonkl. 3)

Konklusion

1)

Artikel 195 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, skal fortolkes således, at den i artiklen omhandlede kautionist for en toldskyld ikke kan anses for »debitor« som omhandlet i artikel 221, stk. 3, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1186/2009, og derfor ikke er omfattet af den i bestemmelsen fastsatte forældelsesfrist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen.

2)

Artikel 232, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1186/2009, skal fortolkes således, at den i bestemmelsen fastsatte forpligtelse for medlemsstaterne til at gøre brug af alle de muligheder, de har i henhold til gældende bestemmelser for at sikre betaling af afgiftsbeløbet, ikke kun finder anvendelse på debitoren, men ligeledes på kautionisten, og at kautionisten derfor i medfør af nævnte artikel 232, stk. 1, litra a), kan anses for den person, som tvangsfuldbyrdelsen er rettet imod, og som er underlagt medlemsstatens fuldbyrdelsesregler, herunder fristreglerne.

3)

Den af retssikkerhedsprincippet følgende regel om overholdelse af en rimelig forældelsesfrist skal fortolkes således, at den finder anvendelse på et søgsmål, der anlægges mod en kautionist med henblik på inddrivelse af en toldskyld.