C-226/18 Krohn & Schröder - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)

22. maj 2019

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – forordning (EØF) nr. 2913/92 – artikel 212a – importprocedurer – toldskyld – fritagelse – dumping – tilskud – import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina – gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 og nr. 1239/2013 om indførelse af en antidumpingtold og en udligningstold – fritagelser«

I sag C-226/18,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Finanzgericht Hamburg (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Hamburg, Tyskland) ved afgørelse af 22. februar 2018, indgået til Domstolen den 29. marts 2018, i sagen

Krohn & Schröder GmbH

mod

Hauptzollamt Hamburg-Hafen,

har

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras (refererende dommer), og dommerne K. Jürimäe, D. Šváby, S. Rodin og N. Piçarra,

generaladvokat: G. Hogan,

justitssekretær: fuldmægtig R. Schiano,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 31. januar 2019,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Krohn & Schröder GmbH ved Rechtsanwalt L. Harings,

– Europa-Kommissionen ved A. Caeiros, B.-R. Killmann, T. Maxian Rusche og F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 14. marts 2019,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 212a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005 (EUT 2005, L 117, s. 13) (herefter »toldkodeksen«), artikel 3, stk. 1, litra a)-c), i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 325, s. 1) og artikel 2, stk. 1, litra a)-c), i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 325, s. 66).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Krohn & Schröder GmbH og Hauptzollamt Hamburg-Hafen (hovedtoldkontoret i Hamburg havn, Tyskland) (herefter »hovedtoldkontoret«) vedrørende anvendelsen på dette selskab af en antidumping- og udligningstold på grund af en misligholdelse af en forpligtelse, der var knyttet til den midlertidige opbevaring af de varer, som er omhandlet i hovedsagen.

Retsforskrifter

Toldbestemmelserne

3 I henhold til toldkodeksens artikel 4, nr. 10), forstås ved:

»importafgifter:

– told og afgifter med tilsvarende virkning, der gælder ved indførsel af varer

[…]«.

4 Kodeksens artikel 36a bestemmer:

»1. Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, er omfattet af en summarisk angivelse, bortset fra varer, der transporteres på transportmidler, der kun passerer igennem toldområdets territorialfarvande eller luftrum uden stop inden for dette område.

2. Den summariske angivelse skal indgives til indgangstoldstedet.

[…]«

5 Kodeksens artikel 49, stk. 1, bestemmer:

»Varer, der er omfattet af en summarisk angivelse, skal underkastes formaliteter med henblik på angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse inden for følgende frister:

[…]

b) 20 dage fra indgivelsen af den summariske angivelse, for så vidt angår varer, der forsendes ad anden vej end søvejen.«

6 Samme kodeks artikel 53, stk. 1, bestemmer:

»Toldmyndighederne træffer straks alle nødvendige foranstaltninger, herunder salg, for at få afklaret situationen vedrørende varer, for hvilke der ikke inden for de i artikel 49 fastsatte frister er blevet påbegyndt toldbehandling med henblik på deres angivelse til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse.«

7 Toldkodeksens artikel 184 bestemmer:

»Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutning om, i hvilke tilfælde der som følge af særlige omstændigheder indrømmes fritagelse for import- eller eksportafgifter ved varers overgang til fri omsætning eller udførsel.«

8 Kodeksens artikel 204, stk. 1, litra a), bestemmer:

»Toldskyld ved indførsel opstår,

a) når en af de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet, misligholdes.«

9 Samme kodeks’ artikel 212 har følgende ordlyd:

»Når toldforskrifterne hjemler toldlempelser for en vare på grund af dens art eller dens særlige anvendelsesformål eller hel eller delvis fritagelse for import- eller eksportafgifter i medfør af artikel 21, 82, 145 eller 184-187, finder toldlempelserne og fritagelsen også anvendelse i de tilfælde, hvor der opstår toldskyld i henhold til artikel 202-205, 210 eller 211, forudsat at debitors adfærd ikke giver anledning til mistanke om svigagtig fremgangsmåde eller åbenbar forsømmelighed, og at vedkommende godtgør, at de øvrige betingelser for anvendelse af toldlempelserne eller fritagelsen er opfyldt.«

Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter

10 Sjette og ottende betragtning til Kommissionens afgørelse 2013/423/EU af 2. august 2013 om godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 209, s. 26) har følgende ordlyd:

»(6) For at begrænse risikoen for kanalisering gennem virksomheder og gøre det muligt i praksis at overvåge antallet af deltagende eksportører har de kinesiske eksportører endvidere tilbudt at sikre, at importmængden i tilsagnet vil være på et årligt niveau, der mere eller mindre svarer til deres nuværende markedsresultater.

[…]

(8) De skadelige virkninger af dumping afhjælpes derfor med et pristilsagn, der omfatter importen op til et hertil svarende årligt niveau, og i tillæg hertil en midlertidig værditold på import, der ligger ud over det årlige niveau som omhandlet i [sjette] betragtning […].«

11 13. og 14. betragtning til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU af 4. december 2013 om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode (EUT 2013, L 325, s. 214) har følgende ordlyd:

»(13) Mindsteimportpriserne og det årlige niveau er underlagt tavshedspligt […]

(14) […] Disse betragtninger gælder ligeledes for oplysninger om mindsteimportpris og årligt niveau, som ikke bør videregives i detaljer.«

12 Artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 bestemmer:

»De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.«

13 Gennemførelsesforordningens artikel 3, stk. 1 og 2, bestemmer:

»1. Importerede varer, som angives til overgang til fri omsætning, og som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 8541 40 90 (Taric-kode 8541 40 90 21, 8541 40 90 29, 8541 40 90 31 og 8541 40 90 39), og som faktureres af virksomheder, fra hvilke Kommissionen har godtaget tilsagn, og hvis navne er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU, undtages fra den ved artikel 1 indførte antidumpingtold, forudsat at:

a) ovennævnte varer er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af en virksomhed opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU eller gennem dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed, som ligeledes er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU, enten til deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, der handler som importør og fortolder varerne med henblik på fri omsætning i Unionen, eller til den første uafhængige kunde, der handler som importør og fortolder varerne med henblik på fri omsætning i Unionen

b) de importerede varer ledsages af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som indeholder mindst de elementer og den erklæring, der er angivet i bilag III til denne forordning

c) de importerede varer ledsages af et eksporttilsagnscertifikat, jf. bilag IV til denne forordning, og

d) de varer, der angives og forelægges toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen på tilsagnsfakturaen.

2. Der opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning:

a) hvis det i forbindelse med de importerede varer, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at en eller flere af betingelserne i nævnte stykke ikke er opfyldt […]

[…]«

14 Bilag III til den pågældende gennemførelsesforordning opregner de elementer, der skal angives i den handelsfaktura, som ledsager de varer, der er omfattet af det tilsagn, som er blevet accepteret, og som sælges i Unionen. Bilagets punkt 9 præciserer, at følgende skal angives på fakturaen:

»Navnet på den medarbejder i virksomheden, der har udstedt handelsfakturaen, og følgende underskrevne erklæring:

»Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Den Europæiske Union af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af [VIRKSOMHED], og som Europa-Kommissionen har godtaget ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.««

15 Artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 bestemmer følgende:

»De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.«

16 Gennemførelsesforordningens artikel 2, stk. 1 og 2, bestemmer:

»Importerede varer, som angives til overgang til fri omsætning, og som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 8541 40 90 (Taric-kode 8541 40 90 21, 8541 40 90 29, 8541 40 90 31 og 8541 40 90 39), og som faktureres af virksomheder, fra hvilke Kommissionen har godtaget tilsagn, og hvis navne er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU, undtages fra den ved artikel 1 indførte antisubsidietold, forudsat at:

b) sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som indeholder mindst de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilag 2 til nærværende forordning

c) de importerede varer ledsages af et eksporttilsagnscertifikat, jf. bilag 3 til denne forordning, og

d) de varer, der angives og forelægges toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen på tilsagnsfakturaen.

2. Der opstår en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning:

a) hvis det i forbindelse med de importerede varer, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at en eller flere af betingelserne i nævnte stykke ikke er opfyldt […]

[…]«

17 Bilag 2 til den pågældende gennemførelsesforordning opregner de elementer, der skal angives i den handelsfaktura, som ledsager de varer, der er omfattet af det tilsagn, som er blevet accepteret, og som sælges i Unionen. Bilagets punkt 9 præciserer, at følgende skal angives på fakturaen:

»Navnet på den medarbejder i virksomheden, der har udstedt handelsfakturaen, og følgende underskrevne erklæring:

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

18 Sagsøgeren i hovedsagen driver et lagerfirma i Hamburg (Tyskland) havn. Den 21. august 2014 modtog sagsøgeren to leverancer af fotovoltaiske moduler, for hvilke selskabet foretog en summarisk angivelse, og de blev dernæst anbragt til midlertidig opbevaring.

19 Den 11. september 2014 henledte hovedtoldkontoret sagsøgeren i hovedsagens opmærksomhed på den omstændighed, at der ikke var blevet opfyldt nogen formaliteter med henblik på angivelse til en anden toldmæssig bestemmelse inden for den frist på 20 dage, der er fastsat i toldkodeksens artikel 49. Sagsøgeren blev ligeledes anmodet om at fremlægge de dokumenter, der var påkrævet med henblik på fastsættelse af de gældende toldafgifter.

20 Sagsøgeren i hovedsagen fremsendte ved en skrivelse af 26. september 2014 til hovedtoldkontoret nogle dokumenter, hvoraf det fremgik, at de pågældende varer var fremstillet af Wuxi Suntech Power, et kinesisk selskab, hvis navn er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707, og at de var blevet afsendt til et selskab, der var forretningsmæssigt forbundet med selskabet, i Tyskland. Blandt disse dokumenter var en faktura fra Wuxi Suntech Power af 11. juli 2014, som indeholdt en henvisning til afgørelse 2013/423, samt et eksporttilsagnscertifikat fra China Chamber of Commerce for Import & Export of Machinery & Electronic Products, som indeholdt en henvisning til gennemførelsesafgørelse 2013/707.

21 Ved en afgørelse af 24. november 2014 fastsatte hovedtoldkontoret bl.a. en antidumpingtold og en udligningstold på varerne efter at have konkluderet, at der i henhold til toldkodeksens artikel 204 var opstået toldskyld den 11. september 2014 som følge af en overtrædelse af pligten til at overholde fristen i kodeksens artikel 49.

22 Den 28. november 2014 indgav sagsøgeren i hovedsagen en klage over denne afgørelse. Selskabet gjorde herved gældende, at selv om der var opstået toldskyld ved indførsel som følge af en overtrædelse af en midlertidig opbevaringsforpligtelse, skulle fritagelsen for antidumping- og udligningstolden som fastsat i henholdsvis artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 finde anvendelse i henhold til toldkodeksens artikel 212a i form af en toldlempelse eller fritagelse for den importafgift, der er omhandlet i denne artikel. Selskabet anførte, at henvisningen i handelsfakturaen til afgørelse 2013/423 i stedet for til afgørelse 2013/707 var uden relevans.

23 Den 4. maj 2015 nedsatte hovedtoldkontoret satsen for antidumping- og udligningstolden vedrørende de satser, der gælder for fotovoltaiske moduler fremstillet af Wuxi Suntech Power, som fastsat i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 (herefter samlet »gennemførelsesforordningerne«). Derimod afviste hovedtoldkontoret at fritage sagsøgeren for denne told med henvisning til, at betingelserne herfor ikke var opfyldt, idet den af sagsøgeren fremlagte tilsagnsfaktura indeholdt en henvisning ikke til gennemførelsesafgørelse 2013/707, men til afgørelse 2013/423.

24 Den 19. maj 2015 fremlagde sagsøgeren i hovedsagen en korrigeret tilsagnsfaktura med henvisning til gennemførelsesafgørelse 2013/707.

25 Da den krævede sikkerhed var blevet stillet, frigav hovedtoldkontoret varen, og varen blev leveret til det selskab, der var forretningsmæssigt forbundet med den pågældende kinesiske eksportør.

26 Den 7. juli 2015 afslog hovedtoldkontoret klagen fra sagsøgeren i hovedsagen og gentog sin argumentation om, at varerne ikke havde fået nogen ny toldmæssig bestemmelse ved udløbet af fristen for midlertidig opbevaring. Det præciserede endvidere, at antidumpingtolden og udligningstolden ikke udgjorde en toldlempelse eller en fritagelse for importafgift som omhandlet i toldkodeksens artikel 212a.

27 Hovedtoldkontoret fandt, at den i gennemførelsesforordningerne fastsatte fritagelse ikke kunne indrømmes, eftersom de pågældende varer ikke var bragt i fri omsætning, og den fremlagte faktura opfyldte ikke de formelle betingelser i disse forordninger.

28 Sagsøgeren i hovedsagen anlagde en sag til prøvelse af denne afgørelse ved Finanzgericht Hamburg (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager, Hamburg, Tyskland).

29 Sagsøgeren i hovedsagen har gjort gældende, at fritagelsen for antidumping- og udligningstold er en toldlempelse eller i det mindste en fritagelse for import- eller eksportafgifter i henhold til toldkodeksens artikel 212a. Sagsøgeren finder ligeledes, at den faktura, der oprindeligt blev fremlagt for hovedtoldkontoret, opfyldte betingelserne i gennemførelsesforordningerne, og at dette så meget desto mere gælder for den korrigerede faktura. Sagsøgeren har bemærket, at en overgang til fri omsætning ikke er relevant i forhold til betingelserne for anvendelsen af artikel 212a, og at det derfor ikke kan kræves, at selskabet fremlægger en tilsagnsfaktura på datoen, hvorpå fristen i toldkodeksens artikel 49, stk. 1, ikke er blevet overholdt.

30 Hovedtoldkontoret er principalt af den opfattelse, at toldkodeksens artikel 212a ikke finder anvendelse, eftersom en fritagelse for antidumping- og udligningstold hverken udgør toldlempelser på grund af varens art eller en ikke-toldmæssig fritagelse. Endvidere er alle betingelserne i gennemførelsesforordningerne ikke opfyldt, eftersom toldskyldneren ikke er den person, der er anført på fakturaen. Desuden er det ikke muligt efterfølgende at fremlægge ændrede handelsfakturaer.

31 Det er på denne baggrund, at Finanzgericht Hamburg (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Hamburg) har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Omfatter toldkodeksens artikel 212a en fritagelse for en antidumping- og udligningstold i henhold til artikel 3, stk. 1, i [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013?

2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er den i artikel 3, stk. 1, litra a), i [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a), i [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013 anførte betingelse opfyldt ved anvendelse af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, når den virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU nævnte virksomhed – som har fremstillet, afsendt og faktureret den pågældende vare – ganske vist ikke var aktiv som importør af den pågældende vare og heller ikke havde stået for dens overgang til fri omsætning, men havde til hensigt at gøre det og også faktisk fik den pågældende vare leveret?

3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende: Kan der ved anvendelsen af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, også fremlægges en tilsagnsfaktura og et eksporttilsagnscertifikat i den forstand, hvori udtrykkene er anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b) og c), i [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013, inden for en af toldmyndighederne i henhold til toldkodeksens artikel 53, stk. 1, fastsat frist?

4) Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende: Opfylder en tilsagnsfaktura i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b), i [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013, der i stedet for gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU nævner afgørelse 2013/423/EU, under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder og under hensyntagen til almene retsprincipper, betingelserne i bilag III, nr. 9), til [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og bilag 2, nr. 9), til [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013?

5) Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende: Kan der ved anvendelse af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, stadig fremlægges en tilsagnsfaktura i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b), i [gennemførelses]forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b), i [gennemførelses]forordning nr. 1239/2013, i klagesagen til prøvelse af fastsættelsen af toldskylden?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

32 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om toldkodeksens artikel 212a skal fortolkes således, at den finder anvendelse på den fritagelse for antidumpingtold og udligningstold, der er fastsat i henholdsvis artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013.

33 Det skal indledningsvis bemærkes, at toldlovgivningen i sin helhed, sådan som den bl.a. er konkretiseret i toldkodeksen, kun finder anvendelse på antidumpingtold eller udligningstold, såfremt det følger af de forordninger, der indfører en sådan told.

34 I det foreliggende tilfælde bestemmer gennemførelsesforordningernes artikel 1, stk. 3, at medmindre andet er fastsat, finder de gældende bestemmelser vedrørende told anvendelse. Følgelig finder toldkodeksens artikel 212a, idet der ikke foreligger oplysninger om det modsatte, i princippet anvendelse på fritagelser for den antidumpingtold og udligningstold, der er fastsat i de pågældende forordninger.

35 Toldkodeksens artikel 212a finder kun anvendelse, såfremt disse fritagelser i henhold til denne artikel kan anses for en toldlempelse for en vare på grund af dens art eller dens særlige anvendelsesformål, hel eller delvis fritagelse for import- eller eksportafgifter i henhold til kodeksens artikel 21, 82, 145 eller 184-187.

36 For det første omfatter toldkodeksens artikel 4, nr. 10), importafgifter bl.a. told og afgifter med tilsvarende virkning, der gælder ved indførsel af varer.

37 I denne forbindelse har Domstolen fastslået, at enhver økonomisk byrde, der ikke er told i egentlig forstand, som pålægges ensidigt og belaster varer som følge af grænseoverskridelsen, uanset benævnelse eller opkrævningsmåde, er en afgift med tilsvarende virkning (dom af 8.6.2006, Koornstra, C-517/04, EU:C:2006:375, præmis 15, og af 26.10.2006, Koninklijke Coöperatie Cosun, C-248/04, EU:C:2006:666, præmis 30).

38 Antidumpingtolden og udligningstolden er ensidigt pålagte økonomiske byrder, som rammer varer som følge af den omstændighed, at disse varer krydser EU’s grænse og føres ind i EU’s toldområde. De udgør derfor afgifter med tilsvarende virkning som omhandlet i toldkodeksens artikel 4, nr. 10).

39 Ved anvendelsen af toldkodeksens artikel 212a gælder for det andet, at begrebet »fritagelse«, der figurerer i denne artikel, skal forstås således, at det særligt henviser til en tærskel vedrørende mængder eller værdi, der anvendes på varer, der importeres til EU’s område, og under hvilken importøren nyder fritagelse for importafgifter.

40 Ved at henvise til gennemførelsesafgørelse 2013/707 skal artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 fortolkes således, at de indfører en fritagelse for importafgifter som omhandlet i toldkodeksens artikel 212a.

41 13., 14., 16.-23. og 26. betragtning til denne gennemførelsesafgørelse, sammenholdt med 6. og 8. betragtning til afgørelse 2013/423, afspejler, som Kommissionen har fremhævet i sine indlæg, indholdet af de tilsagn, der blev accepteret af Kommissionen inden for disse rammer, som vedrører iagttagelse fra de kinesiske eksporterende producenters side ikke kun af en minimumsimportpris, men ligeledes et årligt importniveau til EU.

42 På baggrund af ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 212a skal fortolkes således, at den omfatter den fritagelse for antidumpingtold og udligningstold, der er fastsat i henholdsvis artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013.

Det andet spørgsmål

43 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 212a skal fortolkes således, at når den anvendes på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, er betingelsen i artikel 3, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 opfyldt, når den virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707 nævnte virksomhed, som har fremstillet, afsendt og faktureret den pågældende vare, ikke var aktiv som importør af den pågældende vare og heller ikke havde stået for dens overgang til fri omsætning, selv om den havde til hensigt at gøre det og også faktisk fik den pågældende vare leveret.

44 For det første bemærkes, at Domstolen har fastslået, at begrebet »debitor« som omhandlet i toldkodeksens artikel 212a, henset til denne bestemmelses ordlyd, skal forstås som enhver person, fysisk eller juridisk, som anses for debitor for en toldskyld i henhold til kodeksens artikel 202-205, bl.a. med den begrundelse, at denne person med sin adfærd har givet anledning til den ikke-forskriftsmæssige indførsel af varer i EU’s toldområde (dom af 25.1.2017, Ultra-Brag, C-679/15, EU:C:2017:40, præmis 38).

45 Eftersom sagsøgeren i hovedsagen skal anses for debitor for en toldskyld i henhold til toldkodeksens artikel 204, er sagsøgeren en »debitor« som omhandlet i kodeksens artikel 212a.

46 For det andet kan fritagelse for antidumpingtold kun indrømmes under visse forudsætninger og i bestemte, særlige situationer, og fritagelsen udgør således en undtagelse fra den normale antidumpingtoldordning. Bestemmelserne, hvori en sådan fritagelse er fastsat, skal derfor fortolkes strengt (dom af 17.11.2014, Baltic Agro, C-3/13, EU:C:2014:2227, præmis 24).

47 Følgelig med henblik på anvendelsen af toldkodeksens artikel 212a og nærmere bestemt begrebet »øvrige betingelser for anvendelse«, der er anført deri, skal de forskellige betingelser, der er fastsat i de bestemmelser i gennemførelsesforordningerne, der foreskriver en fritagelse for antidumpingtold, være opfyldt.

48 I denne forbindelse fastsætter artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 en række betingelser for fritagelse for den antidumpingtold og udligningstold, som de foreskriver.

49 For det første foreskriver disse to bestemmelser, som anført af generaladvokaten i punkt 43 i forslaget til afgørelse, at de importerede varer skal angives til overgang til fri omsætning.

50 Det fremgår imidlertid af de sagsakter, som Domstolen råder over, at der ikke blev foretaget nogen angivelse om varernes overgang til fri omsætning inden for opbevaringsfristen i henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, og overskridelsen af denne frist fra sagsøgeren i hovedsagens side indebar, at der opstod en toldskyld i henhold til kodeksens artikel 204, stk. 1, litra a).

51 For det andet bestemmer artikel 3, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013, at et selskab, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707, skal have fremstillet, afsendt og faktureret de pågældende varer enten til deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, der handler som importør og fortolder varerne med henblik på fri omsætning i Unionen, eller til den første uafhængige kunde, der handler som importør og fortolder varerne med henblik på fri omsætning i Unionen.

52 I det foreliggende tilfælde var de i hovedsagen omhandlede varer bestemt for et selskab, der var forretningsmæssigt forbundet med den i hovedsagen omhandlede kinesiske eksporterende producent, men dette selskab havde hverken modtaget disse varer eller bragt dem i fri omsætning på tidspunktet, hvor toldskylden opstod som følge af overskridelsen af den frist for midlertidig opbevaring, der er fastsat i toldkodeksens artikel 49, stk. 1. Den omstændighed, at et sådant selskab havde til hensigt at være aktiv som importør af de pågældende varer og stå for dens overgang til fri omsætning og også faktisk i sidste ende modtog varerne, gør det ikke muligt at anse den betingelse, der er nævnt i den foregående præmis, for opfyldt.

53 Endelig skal det ligeledes bemærkes, at artikel 3, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 kræver, at de importerede varer ledsages af en tilsagnsfaktura, der er en handelsfaktura, som indeholder mindst de elementer og den erklæring, der er angivet i henholdsvis bilag III til gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og bilag 2 til gennemførelsesforordning nr. 1239/2013.

54 I denne forbindelse fremgår det af de sagsakter, som Domstolen råder over, at der ikke blev fremlagt nogen faktura på den dato, hvorpå den i hovedsagen omhandlede toldskyld opstod. Endvidere omfattede fakturaen af 11. juli 2014, der blev fremlagt efter denne dato, nemlig den 26. september 2014, ikke alle de angivelser, der er påkrævet i henhold til de relevante bilag til gennemførelsesforordningerne, eftersom den erklæring, der skulle underskrives af den ansvarlige for det selskab, der udstedte fakturaen, ikke indeholdt en henvisning til gennemførelsesafgørelse 2013/707.

55 Det skal bemærkes, at en sådan henvisning har særlig betydning i forbindelse med den ordning, der er indført ved gennemførelsesforordningerne, for så vidt som den giver toldmyndighederne mulighed for på tidspunktet for de faktiske omstændigheder at undersøge, om alle kravene vedrørende den pågældende fritagelse for antidumpingtold og udligningstold er opfyldt (jf. i denne retning dom af 29.7.2010, Isaac International, C-371/09, EU:C:2010:458, præmis 43).

56 Anvendelsen af toldkodeksens artikel 212a kan derfor under disse omstændigheder ikke føre til det resultat, at en sådan fritagelse, som i henhold til artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 er underlagt betingelser, kan gives, selv om disse betingelser ikke er overholdt (jf. analogt dom af 29.7.2010, Isaac International, C-371/09, EU:C:2010:458, præmis 44).

57 Følgelig skal det andet spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 212a skal fortolkes således, at når den anvendes på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter kodeksens artikel 204 som følge af overskridelse af en frist som omhandlet i kodeksens artikel 49, stk. 1, er betingelsen i artikel 3, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 ikke opfyldt, når den virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707 nævnte virksomhed, som har fremstillet, afsendt og faktureret de pågældende varer, ikke var aktiv som importør af de pågældende varer og ikke havde stået for deres overgang til fri omsætning, selv om den havde til hensigt at gøre det og også faktisk fik de pågældende varer leveret.

Det tredje til det femte spørgsmål

58 Henset til besvarelsen af det andet spørgsmål er det ufornødent, at Domstolen besvarer det tredje til det femte spørgsmål.

Sagsomkostninger

59 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

1) Artikel 212a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 af 13. april 2005, skal fortolkes således, at den omfatter den fritagelse for antidumpingtold og udligningstold, der er fastsat i henholdsvis artikel 3, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) 1238/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, og i artikel 2, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 af 2. december 2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina.

2) Artikel 212a i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 648/2005, skal fortolkes således, at når den anvendes på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter artikel 204, stk. 1, i forordning nr. 2913/92, som ændret, som følge af overskridelse af en frist som omhandlet i denne forordnings artikel 49, stk. 1, er betingelsen i artikel 3, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning nr. 1239/2013 ikke opfyldt, når den virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU af 4. december 2013 om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode nævnte virksomhed, som har fremstillet, afsendt og faktureret de pågældende varer, ikke var aktiv som importør af de pågældende varer og ikke havde stået for deres overgang til fri omsætning, selv om den havde til hensigt at gøre det og også faktisk fik de pågældende varer leveret.