C-209/20 Renesola UK - Dom

C-209/20 Renesola UK - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

20. maj 2021

»Præjudiciel forelæggelse – toldunion – bedømmelse af gyldigheden – gennemførelsesforordning (EU) nr. 1357/2013 – fastlæggelse af oprindelseslandet for solcellemoduler, der er samlet i et tredjeland på basis af solceller, der er fremstillet i et andet tredjeland – forordning (EØF) nr. 2913/92 – EF-toldkodeksen – artikel 24 – oprindelsen af varer, ved hvis fremstilling flere tredjelande har deltaget – begrebet »sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning««

I sag C-209/20,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (appeldomstol (afdelingen for sager om skatter og afgifter og visse sager om tinglysning), Det Forenede Kongerige) ved afgørelse af 22. maj 2020, indgået til Domstolen samme dag, i sagen

Renesola UK Ltd

mod

The Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs,

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, A. Prechal, og dommerne N. Wahl, F. Biltgen, L.S. Rossi og J. Passer (refererende dommer),

generaladvokat: A. Rantos,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Renesola UK Ltd ved avocats Y. Melin og B. Vigneron samt ved solicitor L. Gregory,

– Europa-Kommissionen ved F. Clotuche-Duvieusart og M. Kocjan, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører gyldigheden af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1357/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EUT 2013, L 341, s. 47) og fortolkningen af artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1), som ændret ved Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000 (EFT 2000, L 311, s. 17) (herefter »EF-toldkodeksen«).

2 Anmodningen er blevet forelagt i forbindelse med en tvist mellem Renesola UK Ltd (herefter »Renesola«) og Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (told- og skatteforvaltningen, Det Forenede Kongerige) vedrørende pålæggelse af antidumpingtold og udligningstold på solcellemoduler indført til Det Forenede Kongerige.

Retsforskrifter

EF-toldkodeksen

3 Afsnit II i EF-toldkodeksen med overskriften »Elementer, på grundlag af hvilke import- eller eksportafgifterne samt de andre foranstaltninger, der er fastsat som led i varehandelen, finder anvendelse« indeholder bl.a. et kapitel 2 med overskriften »Varers oprindelse«, hvis afdeling 1 og 2 vedrører henholdsvis »[v]arers ikke-præferenceoprindelse« og »[v]arers præferenceoprindelse«. Dette kapitels afdeling 1 omfatter bl.a. toldkodeksens artikel 24, der har følgende ordlyd:

»En vare, ved hvis fremstilling to eller flere lande har deltaget, har oprindelse i det land, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.«

4 Afsnit IX i den nævnte kodeks med overskriften »Afsluttende bestemmelser« omfatter bl.a. kodeksens artikel 247, der har følgende ordlyd:

»[...] [D]e nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne kodeks [...] [fastsættes] efter forskriftsproceduren i artikel 247a, stk. 2, under hensyntagen til de af [Den Europæiske Union] indgåede internationale forpligtelser [...]«

5 Dette afsnit omfatter tillige artikel 247a i samme kodeks, hvis stk. 1 og 2, fastsætter følgende:

»1. Kommissionen bistås af et toldkodeksudvalg, i det følgende benævnt »udvalget«.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i [Rådets] afgørelse 1999/468/EF [af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT 1999, L 184, s. 23), som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006 (EUT 2006, L 200, s. 11)], jf. dennes artikel 8.«

[...]«

Forordning (EØF) nr. 2454/93

6 Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til [EF-toldkodeksen] (EFT 1993, L 253, s. 1) indeholder i del I om »[a]lmindelige gennemførelsesbestemmelser« et afsnit IV med overskriften »Varers oprindelse«, hvis kapitel 1 vedrører disse varers »[i]kke-præferenceoprindelse«. Dette kapitels afdeling 1 med overskriften »Bearbejdninger eller forarbejdninger, der giver oprindelsesstatus« omfatter bl.a. forordningens artikel 35-39.

7 Den nævnte forordnings artikel 35 bestemmer:

»For tekstilvarer henhørende under afsnit XI i Den Kombinerede Nomenklatur og for en række andre varer end tekstilvarer fastsættes det i dette kapitel, hvilke bearbejdninger eller forarbejdninger der anses for at opfylde kriterierne i [EF-told]kodeksens artikel 24, hvorved disse varer får oprindelsesstatus i det land, hvor bearbejdningen eller forarbejdningen har fundet sted.

Ved »land« forstås alt efter omstændighederne enten et tredjeland eller [Unionen].«

8 Samme forordnings artikel 39, stk. 1, fastsætter:

»For de fremstillede varer, som er nævnt i bilag 11, anses en bearbejdning eller forarbejdning, der er anført i kolonne 3 i samme bilag, som en bearbejdning eller forarbejdning, der giver varen oprindelsesstatus efter [EF-told]kodeksens artikel 24.«

Gennemførelsesforordning nr. 1357/2013

9 Gennemførelsesforordning nr. 1357/2013 blev vedtaget på grundlag af EF-toldkodeksens artikel 247.

10 1., 3.-7. og 13. betragtning til denne gennemførelsesforordning har følgende ordlyd:

»(1) Der skal anvendes ikke-præferentielle oprindelsesregler på alle ikke-præferentielle handelspolitikforanstaltninger, herunder antidumping og udligningstold.

[...]

(3) Angivelsen om overgang til fri omsætning af fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil er ved Kommissionens forordning (EU) nr. 513/2013 [af 4. juni 2013 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EU) nr. 182/2013 om registrering af importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT L 2013 af 5.6.2013, s. 5)] underlagt midlertidig antidumpingtold.

(4) For at sikre korrekt og ensartet anvendelse af den midlertidige antidumpingtold bør der fastsættes en gennemførelsesbestemmelse til fortolkning af princippet i artikel 24 i [EF-toldkodeksen] med henblik på bestemmelse af oprindelsen for varer, der er omfattet af disse foranstaltninger, for så vidt angår fotovoltaiske moduler eller paneler og en af deres nøglekomponenter hertil, fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium.

(5) Fremstillingsprocessen for fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium omfatter følgende hovedetaper: fremstilling af wafere af silicium; forarbejdning af wafere af silicium til fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium og samling af flere fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium til fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium.

(6) Den vigtigste fase i fremstillingen af fotovoltaiske paneler eller moduler af krystallinsk silicium er forarbejdningen af wafere af silicium til fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium. Denne fase i fremstillingen er bestemmende for den endelige brug af panelernes eller modulernes bestanddele og for deres specifikke egenskaber.

(7) Denne forarbejdning bør derfor betragtes som den sidste væsentlige forarbejdning i fremstillingen af fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium, jf. artikel 24 i [EF-toldkodeksen]. Det land, hvor de fotovoltaiske celler af krystallinsk silicium fremstilles, er derfor det land, hvor de fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium har deres ikke-præferenceoprindelse.

[...]

(13) Kommissionens forordning [nr. 2454/93] bør derfor ændres.«

11 Nævnte gennemførelsesforordning ændrede bilag 11 til forordning nr. 2454/93, der har overskriften »Liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at den fremstillede vare kan få oprindelsesstatus – Andre varer end tekstilvarer henhørende under afsnit XI«, idet der i nævnte bilag blev indsat to nye positioner (ex 85 01 og ex 85 41) med følgende ordlyd:

»ex 85 01

Fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium

Fremstilling på basis af alle materialer, undtagen materialer, der henhører under samme position som produktet og pos. 8541.

Hvor varen fremstilles af materialer henhørende under pos. 8501 eller 8541, er disse materialers oprindelse bestemmende for varens oprindelse.

Hvor varen fremstilles af materialer, der henhører under pos. 8501 eller 8541 og har oprindelse i flere lande, er det oprindelsen for den værdimæssigt største del af disse materialer, der er bestemmende for varens oprindelse.«


»ex 85 01

Fotovoltaiske moduler eller paneler af krystallinsk silicium

Fremstilling på basis af alle materialer, undtagen materialer, der henhører under samme position som produktet og pos. 8541.

Hvor varen fremstilles af materialer henhørende under pos. 8501 eller 8541, er disse materialers oprindelse bestemmende for varens oprindelse.

Hvor varen fremstilles af materialer, der henhører under pos. 8501 eller 8541 og har oprindelse i flere lande, er det oprindelsen for den værdimæssigt største del af disse materialer, der er bestemmende for varens oprindelse.«


»ex 85 41

Fotovoltaiske celler, moduler eller paneler af krystallinsk silicium

Fremstilling på basis af alle materialer, undtagen materialer, der henhører under samme position som produktet.

Hvor varen fremstilles af materialer henhørende under pos. 8541, er disse materialers oprindelse bestemmende for varens oprindelse.

Hvor varen fremstilles af materialer, der henhører under pos. 8541 og har oprindelse i flere lande, er det oprindelsen for den værdimæssigt største del af disse materialer, der er bestemmende for varens oprindelse.«

Baggrunden for tvisten i hovedsagen

12 Den 4. juni 2013 vedtog Europa-Kommissionen forordning (EU) nr. 513/2013, hvorved den indførte en midlertidig antidumpingtold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina.

13 Den 2. december 2013 vedtog Rådet for Den Europæiske Union gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 325, s. 1) og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013, L 325, s. 66).

14 Der er blevet anlagt flere annullationssøgsmål ved Den Europæiske Unions Ret til prøvelse af disse gennemførelsesforordninger og til prøvelse af forskellige retsakter, der er vedtaget inden for rammerne af de procedurer, der førte til vedtagelsen af disse, eller af lignende procedurer, hvoraf visse søgsmål allerede har givet anledning til domme eller kendelser fra denne retsinstans og til appeller samt domme eller kendelser afsagt af Domstolen. Navnlig bemærkede Domstolen i en dom af 27. marts 2019, Canadian Solar Emea m.fl. mod Rådet (C-236/17 P, EU:C:2019:258, præmis 64), i det væsentlige, at EU-lovgiver ved at vedtage de nævnte gennemførelsesforordninger havde indført handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, der udgjorde »et sæt eller en pakke«, med henblik på at nå et fælles mål, der bestod i at bringe den skadelige virkning for EU-erhvervsgrenen af den kinesiske dumping vedrørende solcellemoduler og solceller til ophør.

15 Den 17. december 2013 supplerede Kommissionen dette »sæt eller denne pakke« med vedtagelsen af gennemførelsesforordning nr. 1357/2013, hvis formål, således som det fremgår af denne doms præmis 10 og 11, var at præcisere oprindelsen af de solceller, solcellemoduler og ‑paneler, ved hvis fremstilling flere tredjelande deltager. Anvendelsen af denne gennemførelsesforordning har bl.a. medført, at solcellemoduler og ‑paneler, der er fremstillet i andre tredjelande end Kina, af solceller, der er fremstillet i Kina, pålægges den antidumpingtold og udligningstold, der er indført ved henholdsvis gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og gennemførelsesforordning nr. 1239/2013.

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

16 Renesola importerer solcellemoduler til Det Forenede Kongerige afsendt fra Indien. Solcellemodulerne fremstilles ved, at solceller, der fremstilles i Kina, samles i Indien.

17 Ved en afgørelse truffet den 28. december 2016 i henhold til bilag 11 til forordning nr. 2454/93, som affattet ved gennemførelsesforordning nr. 1357/2013, fastslog told- og skatteforvaltningen, at de solcellemoduler, som Renesola havde importeret til Det Forenede Kongerige, havde oprindelse i Kina, og at importen heraf derfor medførte opkrævning af antidumpingtold og udligningstold i overensstemmelse med gennemførelsesforordning nr. 1238/2013 og nr. 1239/2013.

18 Renesola anlagde søgsmål til prøvelse af denne afgørelse ved First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter), Det Forenede Kongerige) og gjorde til støtte herfor gældende, at gennemførelsesforordning nr. 1357/2013 var ugyldig, for så vidt som den kvalificerede solcellemoduler som dem, selskabet importerer til Det Forenede Kongerige, som varer med oprindelse i Kina. Disse solcellemoduler skulle således på grundlag af en korrekt fortolkning og anvendelse af EF-toldkodeksens artikel 24 anses for varer med oprindelse i Indien.

19 Ved dom af 5. november 2018 traf denne ret afgørelse om frifindelse af told- og skatteforvaltningen.

20 Renesola har iværksat appel af denne dom ved den forelæggende ret.

21 Ved en dom af 4. marts 2020 fastslog den forelæggende ret, at retten i første instans havde foretaget en fejlagtig vurdering af de beviser, som Renesola havde fremlagt for denne ret med henblik på at fastslå oprindelsen af de solcellemoduler, som Renesola importerer til Det Forenede Kongerige. En korrekt vurdering af disse beviser viser nemlig, at samlingen af solcellemoduler, der foretages i Indien på basis af solceller, der er fremstillet i Kina, ikke blot skal anses for en ren ændring af udformningen af de solceller, som modulerne består af, således som den nævnte retsinstans har lagt til grund, men for en teknisk kompleks og vanskelig proces, der gør det muligt at opnå varer med specifikke egenskaber, navnlig med hensyn til elproduktionskapacitet, modstandsdygtighed (over for luft, klimaforhold og stråling) samt levetid.

22 Den forelæggende ret har på denne baggrund konkluderet, at de solcellemoduler, som Renesola importerer til Det Forenede Kongerige, bør kvalificeres som varer med oprindelse i Indien og ikke i Kina som omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 24, såfremt denne artikel finder direkte anvendelse på den verserende tvist.

23 Henset til disse forhold har den forelæggende ret i sin forelæggelsesafgørelse nærmere bestemt anført, at løsningen af denne tvist for det første afhænger af spørgsmålet om, hvorvidt gennemførelsesforordning nr. 1357/2013 er gyldig, henset til EF-toldkodeksens artikel 24, og i betragtning af den skønsmargen, som Domstolen indrømmer Kommissionen med henblik på konkret at præcisere de abstrakte kriterier i denne artikel, og såfremt gennemførelsesforordningen er ugyldig, afhænger tvistens løsning for det andet af fortolkningen af den nævnte artikel i en situation som den i hovedsagen omhandlede.

24 På denne baggrund har Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (appeldomstol (afdelingen for sager om skatter og afgifter og visse sager om tinglysning), Det Forenede Kongerige) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Er [...] gennemførelsesforordning [nr. 1357/2013], for så vidt som den har til formål at bestemme oprindelseslandet for solcellemoduler fremstillet af materiale fra flere jurisdiktioner ved at bestemme, at det land, hvor solcellerne fremstilles, er oprindelseslandet, i strid med kravet i artikel 24 i [EF-toldkodeksen] om, at en vare, ved hvis fremstilling to eller flere lande har deltaget, har oprindelse i det land, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, og dermed ugyldig?

2) Såfremt [gennemførelses]forordning nr. 1357/2013 er ugyldig, skal EF-toldkodeksens artikel 24 da fortolkes således, at samling af solcellemoduler på basis af solceller og andre dele udgør en væsentlig bearbejdning eller forarbejdning?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

25 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om gennemførelsesforordning nr. 1357/2013 er ugyldig, henset til EF-toldkodeksens artikel 24, for så vidt som den fastsætter, at solcellemoduler, ved hvis fremstilling flere lande har deltaget, skal anses for at have oprindelse i det land, hvorfra solcellerne, som modulerne består af, hidrører.

26 I henhold til EF-toldkodeksens artikel 24 skal en vare, ved hvis fremstilling to eller flere lande har deltaget, anses for at have oprindelse i det land, hvor den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, når denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen.

27 I det foreliggende tilfælde har gennemførelsesforordning nr. 1357/2013 ændret bilag 11 til forordning nr. 2454/93, der, som det fremgår af såvel denne forordnings artikel 39 som bilagets overskrift, fastsætter listen over de varer, hvis forarbejdning eller bearbejdning anses for at give dem oprindelsesstatus som omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 24.

28 Nærmere bestemt har den nævnte gennemførelsesforordning medtaget nye produkter i dette bilag, nemlig solceller, solcellemoduler og ‑paneler, og præciseret for så vidt angår solcellemoduler og -paneler, at disse skal anses for at have oprindelse i det land, hvorfra de solceller, som de består af, har oprindelse, således som det fremgår af denne doms præmis 11.

29 For at begrunde den omstændighed, at solcellernes oprindelse giver solcellemoduler og ‑paneler, der er fremstillet på basis af disse celler, oprindelse, har Kommissionen i sjette og syvende betragtning til gennemførelsesforordning nr. 1357/2013 anført, at forarbejdningen af wafere af silicium til solceller udgør den »bestemmende« og »vigtigste« fase i processen til fremstilling af solcellemoduler og ‑paneler, for så vidt som den gør det muligt at opnå produkter med en »endelig bestemmelse« og »specifikke egenskaber«, hvorfor denne fase skal betragtes som den sidste væsentlige forarbejdning som omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 24.

30 Ved at foretage denne vurdering og denne retlige kvalificering af de faktiske forhold har Kommissionen implicit, men nødvendigvis fundet, at de to øvrige faser i fremstillingsprocessen for solcellemoduler og ‑paneler, der er beskrevet i femte betragtning til gennemførelsesforordning nr. 1357/2013, dvs. den tidligere fase bestående i fremstilling af wafere af silicium og den senere fase bestående af samling af solcellerne til solcellemoduler eller ‑paneler, ikke udgør den sidste væsentlige forarbejdning af disse varer.

31 Den prøvelse af gyldigheden af konklusionen i gennemførelsesforordning nr. 1357/2013 og de præmisser, som denne er baseret på, som den forelæggende ret har anmodet Domstolen om at foretage, skal foretages under hensyntagen til karakteren af og formålet med denne retsakt, hvis retsgrundlag, som anført i denne doms præmis 9, er EF-toldkodeksens artikel 247.

32 I denne henseende fremgår det af Domstolens faste praksis, at EF-toldkodeksens artikel 247, sammenholdt med kodeksens artikel 247a, giver Kommissionen beføjelse til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige eller hensigtsmæssige med henblik på gennemførelsen af den nævnte kodeks (jf. i denne retning dom af 12.10.2017, X, C-661/15, EU:C:2017:753, præmis 44 og 45 samt den deri nævnte retspraksis), og navnlig at vedtage gennemførelsesretsakter, der har til formål at præcisere, hvorledes de abstrakte kriterier i kodeksens artikel 24 skal fortolkes og anvendes i konkrete situationer (jf. i denne retning dom af 23.3.1983, Cousin m.fl., 162/82, EU:C:1983:93, præmis 17, og af 13.12.2007, Asda Stores, C-372/06, EU:C:2007:787, præmis 35).

33 Det følger heraf, at Kommissionen er beføjet til på grundlag af EF-toldkodeksens artikel 247 og 247a at vedtage gennemførelsesretsakter, såsom forordning nr. 1357/2013, med henblik på i forbindelse med en eller flere konkrete kategorier af varer, ved hvis fremstilling flere lande har deltaget, at præcisere, hvilket af disse lande disse varer skal anses for at have oprindelse i, forudsat at kriterierne i kodeksens artikel 24 er opfyldt, og at det således valgte land dermed navnlig er det land, hvori den »sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning« af de nævnte varer har fundet sted.

34 Udøvelsen af denne beføjelse er imidlertid, som det ligeledes fremgår af Domstolens faste praksis, underlagt visse krav.

35 For det første skal den gennemførelsesretsakt, som Kommissionen har beføjelse til at vedtage, begrundes med formål, såsom at sikre retssikkerheden og en ensartet anvendelse af EU’s toldbestemmelser (jf. i denne retning dom af 8.3.2007, Thomson et Vestel France, C-447/05 og C-448/05, EU:C:2007:151, præmis 36 og 39, og af 13.12.2007, Asda Stores, C-372/06, EU:C:2007:787, præmis 45 og 48).

36 For det andet skal denne gennemførelsesretsakt begrundes på en sådan måde, at Unionens retsinstanser kan efterprøve lovligheden heraf inden for rammerne af et direkte søgsmål eller vurdere gyldigheden heraf i forbindelse med en præjudiciel forelæggelse, i tilfælde af at disse retsinstanser forelægges dette spørgsmål (jf. i denne retning for så vidt angår præjudicielle forelæggelser dom af 23.3.1983, Cousin m.fl., 162/82, EU:C:1983:93, præmis 20 og 21, og af 13.12.2007, Asda Stores, C-372/06, EU:C:2007:787, præmis 44).

37 For så vidt som en sådan gennemførelsesretsakt har til formål at præcisere fortolkningen og anvendelsen af toldkodeksens artikel 24 i en konkret situation, som anført i denne doms præmis 32 og 33, består domstolsprøvelsen af, om retsakten har fornødent grundlag, i øvrigt for det første i at kontrollere, at Kommissionen ikke har begået en retlig fejl ved fortolkningen og anvendelsen af denne artikel i den konkrete situation, f.eks. ved at fravige de kriterier, som nævnte artikel har opstillet for at fastlægge varers oprindelse (jf. i denne retning dom af 23.3.1983, Cousin m.fl., 162/82, EU:C:1983:93, præmis 15 og deri nævnte retspraksis).

38 Denne oprindelse skal således under alle omstændigheder fastlægges på grundlag af det afgørende kriterium, som udgøres af den »sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning« af de pågældende varer (jf. i denne retning dom af 13.12.1989, Brother International, C-26/88, EU:C:1989:637, præmis 15, og af 11.2.2010, Hoesch Metals and Alloys, C-373/08, EU:C:2010:68, præmis 38). Som det fremgår af Domstolens praksis, skal dette udtryk forstås således, at det henviser til den fase i fremstillingsprocessen, hvorunder varerne opnår deres endelige bestemmelse (jf. i denne retning dom af 13.12.2007, Asda Stores, C-372/06, EU:C:2007:787, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis) samt specifikke egenskaber og en specifik sammensætning, som de ikke havde før (jf. i denne retning dom af 26.1.1977, Gesellschaft für Überseehandel, 49/76, EU:C:1977:9, præmis 6, og af 11.2.2010, Hoesch Metals and Alloys, C-373/08, EU:C:2010:68, præmis 46) og som ikke senere skal undergå væsentlige kvalitative ændringer (jf. i denne retning dom af 11.2.2010, Hoesch Metals and Alloys, C-373/08, EU:C:2010:68, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).

39 For det andet kan domstolsprøvelsen af, om en gennemførelsesretsakt som forordning nr. 1357/2013 har fornødent grundlag, dreje sig om, hvorvidt Kommissionen – som Domstolen indrømmer en skønsmargen i forbindelse med gennemførelsen af toldkodeksens artikel 24 (dom af 23.3.1983, Cousin m.fl., 162/82, EU:C:1983:93, præmis 17, og af 12.10.2017, X, C-661/15, EU:C:2017:753, præmis 45) – uafhængigt af enhver retlig fejl anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den foretog denne gennemførelse i betragtning af de omhandlede konkrete omstændigheder (jf. i denne retning dom af 8.3.2007, Thomson og Vestel France, C-447/05 og C-448/05, EU:C:2007:151, præmis 45).

40 I lyset af de ovenfor anførte betragtninger skal der i det foreliggende tilfælde først foretages en undersøgelse af de formål, der tilstræbes med gennemførelsesforordning nr. 1357/2013, dernæst skal det undersøges, om gennemførelsesforordningen opfylder begrundelseskravet til en sådan retsakt, og endelig skal det afgøres, om Kommissionens vurderinger vedrørende fastlæggelsen af oprindelseslandet for de produkter, som gennemførelsesforordningen finder anvendelse på, således som de er sammenfattet i denne doms præmis 28-30, er behæftet med en retlig fejl eller et åbenbart urigtigt skøn, henset til EF-toldkodeksens artikel 24.

41 I denne henseende fremgår det for det første af første, tredje og fjerde betragtning til gennemførelsesforordning nr. 1357/2013, at denne forordning har til formål at præcisere, hvorledes kriterierne i EF-toldkodeksens artikel 24 med henblik på at fastlægge varernes oprindelse skal anvendes på solcellemoduler og ‑paneler med oprindelse i Kina og en af deres nøglekomponenter, nemlig solcellerne, med henblik på at sikre en korrekt og ensartet anvendelse af den antidumpingtold og udligningstold, der er indført af Unionen.

42 Et sådant formål kunne i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 35, begrunde vedtagelsen af denne retsakt.

43 Hvad for det andet angår begrundelsen for gennemførelsesforordning nr. 1357/2013 fremgår det af denne doms præmis 29 og 30, at Kommissionen har begrundet sin fastlæggelse af oprindelsen af solcellemoduler og ‑paneler ved at anføre, at faktuelt set skal forarbejdningen af wafere af silicium til solceller anses for den »bestemmende« og »vigtigste« fase i processen til fremstilling af solcellemoduler og ‑paneler, for så vidt som det er under denne fase, at disse produkters nøglekomponenter, som udgøres af solceller, opnår deres »specifikke egenskaber« og »bestemmelse«. Som det ligeledes fremgår af disse præmisser, har Kommissionen på baggrund af denne vurdering af de faktiske omstændigheder udledt, at denne fase juridisk set skal kvalificeres som den sidste væsentlige forarbejdning som omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 24.

44 Denne begrundelse godtgør Kommissionens ræsonnement i tilstrækkelig grad. For det første gør den det nemlig muligt for de erhvervsdrivende, der fremstiller de produkter, der er omfattet af gennemførelsesforordning nr. 1357/2013, eller som importerer dem til Unionen, at forstå rækkevidden af dette ræsonnement og at anfægte den faktiske og retlige rigtighed heraf, således som Renesola både har gjort i tvisten i hovedsagen og i sine skriftlige indlæg for Domstolen. For det andet sætter den Domstolen i stand til at vurdere, om denne retsakt er gyldig.

45 Hvad for det tredje angår prøvelsen af rigtigheden af Kommissionens argumentation vedrørende oprindelseslandet for solcellemoduler og ‑paneler, der er omfattet af gennemførelsesforordning nr. 1357/2013, skal det først bemærkes, at dette ræsonnement er baseret på kriteriet om den »sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning« i EF-toldkodeksens artikel 24, således som det er anført i denne doms præmis 29.

46 I modsætning til, hvad Renesola har anført i sit skriftlige indlæg for Domstolen, kan det derfor ikke lægges til grund, at Kommissionen begik en retlig fejl ved at anvende et andet kriterium end det, der er fastsat i denne artikel.

47 Hvad dernæst angår spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn, er den forelæggende ret og Renesola i det væsentlige af den opfattelse, at samling af solceller i solcellemoduler eller ‑paneler gør det muligt at opnå varer, der har egenskaber, der adskiller sig fra egenskaberne hos de solceller, som varerne sammensættes af, navnlig med hensyn til deres elproduktionskapacitet, modstandsdygtighed over for ydre elementer og levetid, således som det fremgår af oplysningerne i forelæggelsesafgørelsen, der er sammenfattet i denne doms præmis 21 og 22.

48 Kommissionen har ikke bestridt, at der foreligger en sådan forskel i egenskaber, men er af den opfattelse, at det er i løbet af den forudgående fase af processen til fremstilling af solcellemoduler og ‑paneler, som udgøres af forarbejdningen af wafere af silicium til solceller, at der opnås produkter, der er egnede til at fange solenergi og konvertere den til elektricitet, i variabel mængde og med en større eller mindre modstandsdygtighed samt en længere eller kortere levetid. Kommissionen er ligeledes i det væsentlige af den opfattelse, at opnåelsen af denne specifikke egenskab er afgørende, og at de forbedringer, der senere kan foretages af solcellerne, ved at samle dem i solcellemoduler eller ‑paneler med variabel størrelse, produktionskapacitet, modstandsdygtighed og levetid, til sammenligning er af mindre betydning.

49 Denne samlede vurdering af fremstillingsprocessen for solcellemoduler og ‑paneler samt af den sammenlignende betydning af de forskellige faser, som den indebærer, forekommer ikke åbenbart fejlagtig, henset til den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 38. De to elementer, som den er baseret på, dvs. evnen til at fange solenergi og derefter omdanne den til elektricitet, kan nemlig anses for dels at udgøre solcellers, solcellemodulers og ‑panelers væsentlige egenskaber, dels for at være afgørende for disse forskellige produktkategoriers endelige bestemmelse. Disse to elementer set under ét gør det desuden muligt at antage, at forarbejdningen af wafere af silicium til solceller har en både væsentlig betydning og en større betydning end de forbedringer, der bliver foretaget under den senere fase i fremstillingsprocessen, hvorunder et større eller mindre antal solceller samles i solcellemoduler eller ‑paneler.

50 Det var således med rette, at Kommissionen på grundlag af denne vurdering af de faktiske omstændigheder fastslog, at forarbejdningen af wafere af silicium til solceller skulle kvalificeres som den sidste væsentlige forarbejdning, der finder sted i forbindelse med processen til fremstilling af solcellemoduler og ‑paneler som omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 24.

51 Det følger heraf, at gennemførelsesforordning nr. 1357/2013, hvis udstedelse desuden er begrundet i et formål om en sammenhængende og ensartet gennemførelse af toldforskrifterne og EU-antidumpinglovgivningen, ikke kan anses for at være behæftet med en retlig fejl eller et åbenbart urigtigt skøn.

52 Henset til samtlige ovenstående bemærkninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at gennemgangen heraf intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af forordning nr. 1357/2013.

Det andet spørgsmål

53 Henset til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål, som kun er blevet forelagt for det tilfælde, at gennemførelsesforordning nr. 1357/2013 blev erklæret ugyldig.

Sagsomkostninger

54 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

Gennemgangen af det første præjudicielle spørgsmål har intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1357/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks.