C-198/15 Invamed Group m.fl. - Dom

DOMSTOLENS DOM (Tiende Afdeling)

26. maj 2016

»Præjudiciel forelæggelse – den fælles toldtarif – tarifering – kombineret nomenklatur – afdeling XVII – transportmateriel – kapitel 87 – køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) samt dele dertil – pos. 8703 og 8713 – batteridrevet elektrisk motorkøretøj – begrebet »handicappede«

I sag C-198/15,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter), Det Forenede Kongerige) ved afgørelse af 26. marts 2015, indgået til Domstolen den 29. april 2015, i sagen:

Invamed Group Ltd

Invacare UK Ltd

Days Healthcare Ltd

Electric Mobility Euro Ltd

Medicare Technology Ltd

Sunrise Medical Ltd

Invacare International SARL

mod

Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs,

har

DOMSTOLEN (Tiende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, F. Biltgen, og dommerne A. Borg Barthet og E. Levits (refererende dommer),

generaladvokat: M. Wathelet

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Invamed Group Ltd, Invacare UK Ltd, Days Healthcare Ltd, Electric Mobility Euro Ltd, Medicare Technology Ltd, Sunrise Medical Ltd og Invacare International SARL ved tax adviser G. Gillham, bistået af barrister J. White

– den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. Albenzio

– Det Forenede Kongeriges regering ved S. Simmons, som befuldmægtiget, bistået af K. Beal, QC

– Europa-Kommissionen ved L. Flynn og A. Caeiros, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af pos. 8703 og 8713 i den kombinerede nomenklatur (herefter »KN«), der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004 (EUT 2004, L 327, s. 1) (herefter »forordning nr. 2658/87).

2 Denne anmodning er blevet fremsat inden for rammerne af en tvist mellem Invamed Group Ltd, Invacare UK Ltd, Days Healthcare Ltd, Electric Mobility Euro Ltd, Medicare Technology Ltd, Sunrise Medical Ltd og Invacare International SARL på den ene side og Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (told- og skattemyndighederne, herefter »skatte- og afgiftsmyndigheden«) på den anden side vedrørende tarifering af elektriske mobilitetsscootere.

Retsforskrifter

EU-retten

3 KN, der er indført ved forordning nr. 2658/87, er baseret på det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, der er udarbejdet af Toldsamarbejdsrådet, nu Verdenstoldorganisationen, der blev oprettet ved den internationale konvention vedrørende det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som blev indgået i Bruxelles den 14. juni 1983, og ændringsprotokollen hertil, og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT 1987, L 198, s. 1). KN gentager det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystems positioner og sekscifrede underpositioner, idet det syvende og ottende ciffer er underinddelinger, der er specifikke for KN.

4 Første del af KN indeholder en samling indledende bestemmelser. I denne del findes under afsnit I vedrørende de almindelige bestemmelser afsnit A med overskriften »Almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende [KN]«, hvori det bestemmes:

»Tariferingen af varer i [KN] sker efter følgende regler:

1. Overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler tjener alene til orientering; tariferingen skal ske med hjemmel i positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser samt, for så vidt det ikke strider mod de nævnte tekster og bestemmelser, efter nedenstående regler.

[…]«

5 KN’s anden del indeholder afsnit XVII med overskriften »Transportmidler«, der omfatter kapitel 87, hvis overskrift er »Køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) samt dele og tilbehør dertil«, og som bl.a. omfatter følgende toldpositioner:

»8703 Personmotorkøretøjer og andre motorkøretøjer, hovedsagelig konstrueret til personbefordring (undtagen motorkøretøjer henhørende under pos. 8702), herunder stationcars og racerbiler:

8703 10 − Motorkøretøjer specielt konstrueret til kørsel på sne; motorkøretøjer specielt konstrueret til persontransport på golfbaner og lignende motorkøretøjer:

8703 10 11 − − Motorkøretøjer specielt konstrueret til kørsel på sne, med forbrændingsmotor med kompressionstænding, med stempel (diesel- eller semidieselmotor), eller forbrændingsmotor med gnisttænding, med stempel

8703 10 18 − − Andre varer

[...]

8713 Invalidekøretøjer, også med motor eller anden fremdrivningsmekanisme:

8713 10 00 − Uden fremdrivningsmekanisme

8713 90 00 – I andre tilfælde«

6 Europa-Kommissionen vedtager i medfør af artikel 9, stk. 1, litra a), andet led, og artikel 10 i forordning nr. 2658/87 forklarende bemærkninger til KN, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

7 Den 4. januar 2005 blev følgende tekst indsat i de forklarende bemærkninger til KN med henblik på en ensartet anvendelse heraf (EUT 2005, C 1, s. 3):

»8713 Invalidekøretøjer, også med motor eller anden fremdrivningsmekanisme:

8713 90 00 I andre tilfælde

Motoriserede køretøjer, der er særligt beregnet til handicappede, adskiller sig hovedsagelig fra køretøjer henhørende under KN-kode 8703, fordi de har:

– en maksimalhastighed på 10 km/h, dvs. hurtig ganghastighed

– en bredde på højst 80 cm

– 2 hjulsæt, der rører jorden

– særligt udstyr, der skal afbøde for handicappet (f.eks. fodstøtter).

Invalidekøretøjer kan have:

– et sæt støttehjul

– styre- og andre kontrolapparater (f.eks. et joystick), der er lette at håndtere; sådanne kontrolapparater er sædvanligvis fæstet til et af armlænene; de fremstår aldrig som en separat, justerbar ratsøjle.

Denne underposition omfatter eldrevne køretøjer, der ligner kørestole, og som kun er beregnet til transport af handicappede. Se eksempel nedenfor:

Motordrevne scootere (handicapscootere) udstyret med separat, justerbar ratsøjle er imidlertid udelukket fra denne underposition (se eksempel nedenfor) og tariferes under KN-kode 8703.

«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

8 I perioden fra 2004-2007 foretog sagsøgerne angivelser om overgang til fri omsætning for visse mobilitetsscootere (mobility scooter) importeret til Det Forenede Kongerige. Disse scootere blev tariferet i KN-pos. 8713 som »Invalidekøretøjer, også med motor eller anden fremdrivningsmekanisme«. Disse scootere blev bragt i fri omsætning i overensstemmelse med tariferingen i denne position uden opkrævning af told og med opkrævning af den reducerede momssats for import.

9 Som følge af en afgiftskontrol tariferede skatte- og afgiftsmyndigheden nævnte scootere i KN-pos. 8703 som »Personmotorkøretøjer og andre motorkøretøjer, hovedsagelig konstrueret til personbefordring (undtagen motorkøretøjer henhørende under pos. 8702), herunder stationcars og racerbiler«.

10 I perioden fra den 24. april 2007 til den 3. juli 2008 udstedte skatte- og afgiftsmyndigheden efterbetalingsopkrævninger til de nævnte selskaber svarende til told og importmoms af de omhandlede varer for et samlet beløb på 6 479 007 engelske pund (GBP) (ca. 9 114 450 EUR).

11 Sagsøgerne har anlagt sag til prøvelse af disse afgørelser om efterbetaling for First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter), Det Forenede Kongerige). Sagsøgerne har gjort gældende, at de omtvistede scootere skal tariferes i KN-pos. 8713, bl.a. fordi udtrykket »til handicappede« i denne position ikke betyder »kun til handicappede«.

12 Ifølge den forelæggende ret drives nævnte elektriske scootere frem af elektriske motorer, der er batteridrevne. Hver model består af følgende elementer: et personsæde (som er større, og hvis polstring er mere luksuriøs, på de større modeller af scootere), et styr med et kontrolhåndtag, der kan vippes, en platform, som forbinder for- og baghjulene og gør det muligt at stige op på scooteren, og hvor man kan placere sine fødder under kørslen, og fire hjul (to baghjul og to forhjul) eller tre hjul (to baghjul og ét forhjul). De fleste sæder har sammenklappelige og justerbare armlæn, og flere sæder kan justeres i højden og roteres 360 grader.

13 Den forelæggende ret går i princippet ud fra, at tungtvejende faktorer taler for at tarifere de omhandlede scootere i KN-pos. 8713. Den forelæggende ret er dog i tvivl om en sådan tarifering.

14 På denne baggrund har First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter)) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Er »invalidekøretøjer« »udelukkende« køretøjer til handicappede?

2) Hvad betyder udtrykket »invalidekøretøjer«, herunder navnlig:

a) henviser udtrykket til personer, som har et handicap ud over gangbesvær, eller henviser det også til personer, hvis eneste handicap er gangbesvær?

b) indebærer »invalide-« mere end en marginal funktionsnedsættelse?

c) kan en midlertidig funktionsnedsættelse, eksempelvis som følge af et brækket ben, anses for et handicap?

3) Ændrer de forklarende bemærkninger til KN af 4. januar 2005 betydningen af KN-pos. 8713 ved at udelukke motorkøretøjer (»scootere«), der er udstyret med separat ratsøjle?

4) Påvirker muligheden for, at en person uden handicap kan anvende et køretøj, tariferingen, hvis det kan vurderes, at køretøjet er udstyret med særlige egenskaber, der afbøder virkningerne af et handicap?

5) Hvis det er relevant, at et køretøj kan anvendes af en person uden handicap, i hvilket omfang bør ulemperne ved en sådan anvendelse i så fald tages i betragtning, når en sådan mulighed for anvendelse vurderes?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første, det tredje og det fjerde spørgsmål

15 Med det første, det tredje og det fjerde spørgsmål, der skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om KN-pos. 8713 skal fortolkes således, at udtrykket »invalide-« betyder, at produktet udelukkende er bestemt for handicappede, om den omstændighed, at et køretøj kan anvendes af personer uden handicap, er uden relevans for tariferingen af dette køretøj i KN-pos. 8713, og om de forklarende bemærkninger til KN kan ændre indholdet af KN-pos. 8713 i forbindelse med tariferingen.

16 I denne henseende bemærkes for det første, at når Domstolen er forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende tarifering, er dens opgave i højere grad at oplyse den nationale ret om de kriterier, ved anvendelse af hvilke retten er i stand til at tarifere de pågældende produkter korrekt i KN, end selv at foretage denne tarifering, så meget desto mere som Domstolen ikke nødvendigvis er i besiddelse af alle de hertil nødvendige oplysninger. Den nationale ret er således under alle omstændigheder bedre i stand til at foretage tariferingen (dom af 7.11.2002, Lohmann og Medi Bayreuth, C-260/00 – C-263/00, EU:C:2002:637, præmis 26, og af 16.2.2006, Proxxon, C-500/04, EU:C:2006:111, præmis 23).

17 Med henblik på at give den nationale ret et hensigtsmæssigt svar kan Domstolen imidlertid som led i samarbejdet med de nationale domstole give denne alle de oplysninger, som den finder nødvendige (dom af 22.12.2010, Lecson Elektromobile, C-12/10, præmis 15 og den deri nævnte retspraksis).

18 Det bemærkes for det andet, at det fremgår af Domstolens faste praksis, at med henblik på at sikre retssikkerheden og at lette kontrollen må det afgørende kriterium for tarifering af varer normalt søges i disses objektive karakteristika og egenskaber, som de er beskrevet i ordlyden af den pågældende position i KN og i bestemmelserne vedrørende de enkelte afsnit eller kapitler (jf. bl.a. dom af 16.9.2004, DFDS, C-396/02, EU:C:2004:536, præmis 27, af 15.9.2005, Intermodal Transports, C-495/03, EU:C:2005:552, præmis 47, og af 15.2.2007, RUMA, C-183/06, EU:C:2007:110, præmis 27).

19 Det skal i denne henseende bemærkes, at de af Kommissionen udarbejdede forklarende bemærkninger til KN indeholder vigtige, om end ikke bindende bidrag til fortolkningen af de forskellige toldpositioners rækkevidde (dom af 26.10.2006, Turbon International, C-250/05, EU:C:2006:681, præmis 16, og af 20.5.2010, Data I/O, C-370/08, EU:C:2010:284, præmis 30).

20 Indholdet af de forklarende bemærkninger skal derfor være i overensstemmelse med bestemmelserne i KN og må ikke ændre disses rækkevidde (jf. dom af 27.11.2008, Metherma, C-403/07, EU:C:2008:657, præmis 48).

21 Efter denne præcisering bemærkes, at hvad angår KN-pos. 8703 og 8713 har Domstolen allerede fastslået, at det fremgår af titlen på disse nævnte positioner, at forskellen mellem dem består i, at den første omfatter transportmidler til befordring af personer i almindelighed, mens den anden finder specifik anvendelse på transportmidler til befordring af handicappede personer (jf. dom af 22.12.2010, Lecson Elektromobile, C-12/10, EU:C:2010:823, præmis 18).

22 Varens bestemmelse kan udgøre et objektivt kriterium ved tarifering, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløseligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens objektive karakteristika og egenskaber (jf. i denne retning dom af 1.6.1995, Thyssen Haniel Logistic, C-459/93, EU:C:1995:160, præmis 13, af 5.4.2001, Deutsche Nichimen, C-201/99, EU:C:2001:199, præmis 20, og af 18.7.2007, Olicom, C-142/06, EU:C:2007:449, s. 449, præmis 18).

23 I lyset af denne retspraksis tilkommer det i den foreliggende sag den forelæggende ret at vurdere, om det omtvistede køretøj, henset til dets objektive karakteristika og egenskaber, skal anvendes specifikt af handicappede personer, eftersom en sådan anvendelse skal betegnes som »hovedanvendelsen eller den logiske anvendelse« for denne type af køretøj.

24 Som Kommissionen har bemærket, tager tariferingen ikke hensyn til den mulige anvendelse, men kun til den påtænkte anvendelse vurderet på grundlag af produktets objektive karakteristika og egenskaber på tidspunktet for indførelsen heraf.

25 Det skal desuden bemærkes, at Domstolen inden for rammerne af fortolkningen af KN-pos. 8703 allerede har fastslået, at den omstændighed, at elektriske køretøjer i givet fald kan benyttes af handicappede personer, eller endog kan tilpasses handicappede personers brug, i sig selv er uden relevans for tariferingen af sådanne køretøjer i KN-pos. 8703, eftersom de kan anvendes til adskillige andre formål af personer uden handicap, men som af den ene eller den anden grund ikke ønsker at tilbagelægge kortere afstande til fods, som f.eks. golfspillere eller personer, der foretager indkøb (dom af 22.12.2010, Lecson Elektromobile, C-12/10, EU:C:2010:823, præmis 25).

26 Dette ræsonnement bekræfter modsætningsvis, at den omstændighed, at de i hovedsagen omtvistede køretøjer i givet fald kan anvendes af personer uden handicap, er uden relevans for tariferingen af sådanne køretøjer i KN-pos. 8713, eftersom disse køretøjer på grund af deres oprindelige bestemmelse ikke egner sig til andre personer, som ikke er handicappede.

27 Henset til de ovenstående betragtninger, skal det første, det tredje og det fjerde spørgsmål besvares med, at KN-pos. 8713 skal fortolkes således, at:

– udtrykket »invalide-« betyder, at produktet udelukkende er bestemt for handicappede

– den omstændighed, at et køretøj kan anvendes af personer, som ikke er handicappede, er uden relevans for tariferingen i KN-pos. 8713

– de forklarende bemærkninger til KN er ikke af en sådan art, at de ændrer indholdet af toldpositionerne i KN.

Det andet spørgsmål

28 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om udtrykket »invalide-«, der er nævnt i KN-pos. 8713, skal fortolkes således, at det udelukkende henviser til personer, der ikke kun er gangbesværede, men også begrænset på andre måder, og om denne begrænsning kan være lille eller midlertidig.

29 I denne henseende bemærkes, at udtrykket »invalide-« ikke er defineret i forordning nr. 2658/87.

30 I modsætning til, hvad den italienske regering har anført i sine indlæg, skal det fastslås, at udtrykket »invalide-«, der er nævnt i KN-pos. 8713, ikke kan være det samme som »handicap« som omhandlet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og som omhandlet i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT 2000, L 303, s. 16).

31 Efter Den Europæiske Unions ratificering af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 (EUT 2010, L 23, s. 35), har Domstolen således fastslået, at begrebet »handicap« som omhandlet i direktiv 2000/78 skal forstås således, at det omfatter en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere (jf. dom af 18.12.2014, FOA, C-354/13, EU:C:2014:2463, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).

32 Udtrykket »invalide-«, der er anvendt i KN-pos. 8713, bør have et mere målrettet indhold efter en selvstændig fortolkning af EU-retten under hensyntagen til bestemmelsens kontekst og formålet med den pågældende lovgivning (jf. i denne retning dom af 18.1.1984, Ekro, 327/82, EU:C:1984:11, præmis 11, og af 9.3.2006, Kommissionen mod Spanien, C-323/03, EU:C:2006:159, præmis 32).

33 I denne henseende er det ubestridt, at de køretøjer, som er omhandlet i KN-pos. 8713, er udviklet med henblik på at hjælpe personer, der er gangbesværede i en grad, som ud fra dens art kan kvalificeres som »ikke ubetydelig«. Som Kommissionen har anført i sine indlæg, er disse køretøjers bestemmelse ikke underlagt andre begrænsende faktorer, såsom at der findes andre fysiske eller mentale oplysninger om de personer, som de nævnte køretøjer er udviklet til. Varigheden af dette evnetab er desuden ikke præciseret og må derfor anses for at være uden relevans. Endvidere må en formålsfortolkning af en ganghjælp nødvendigvis indebære, at denne hjælp kan være tidsmæssigt begrænset.

34 Henset til ovenstående betragtninger må det andet spørgsmål besvares med, at udtrykket »invalide-«, der findes i KN-pos. 8713, skal fortolkes således, at det henviser til personer, der er ramt af et ikke ubetydeligt gangbesvær, idet varigheden af denne begrænsning og spørgsmålet om, hvorvidt personen eventuelt er begrænset på andre måder, er uden relevans.

Det femte spørgsmål

35 Henset til besvarelsen af det første, det tredje og det fjerde spørgsmål er det ufornødent at besvare det femte spørgsmål.

Sagens omkostninger

36 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:

1) Position 8713 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004, skal fortolkes således, at

– udtrykket »invalide-« betyder, at produktet kun er bestemt for handicappede

– den omstændighed, at et køretøj kan anvendes af personer, som ikke er handicappede, er uden relevans for tariferingen i position 8713 i nævnte kombinerede nomenklatur

– de forklarende bemærkninger til samme kombinerede nomenklatur er ikke af en sådan art, at de ændrer indholdet af toldpositionerne i denne kombinerede nomenklatur.

2) Udtrykket »invalide-«, der er nævnt i position 8713 i den kombinerede nomenklatur, som findes i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 1810/2004, skal fortolkes således, at det henviser til personer, der er ramt af et ikke ubetydeligt gangbesvær, idet varigheden af denne begrænsning og spørgsmålet om, hvorvidt personen eventuelt er begrænset på andre måder, er uden relevans.