17-0936957 Forvaltning af investeringsforeninger - begrebet forvaltning i momsmæssig forstand - præcisering - udkast til styresignal.

Forvaltning af investeringsforeninger - begrebet forvaltning i momsmæssig forstand - præcisering - udkast til styresignal.

Dato for offentliggørelse 03 Jul 2017 11:17
Tidsfrist for afgivelse af høringssvar 25 Aug 2017 12:00
Kontaktperson Karin S. R. Rasmussen og Søren Jensen
Myndighed SKAT
Sagsnummer 17-0936957

1. Sammenfatning

”Forvaltning” af investeringsforeninger er momsfritaget jf. momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra f.

EU-domstolen har i flere sager taget stilling til, hvilke ydelser der kan omfattes af fritagelsesbestemmelsen. Endvidere har Skatterådet i flere bindende svar, jf. Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, besvaret en række spørgsmål i relation til begrebet ”forvaltning”.

SKAT finder anledning til at præcisere, hvornår SKAT anser en transaktion for at være ”forvaltning” af en investeringsforening i momsmæssig forstand.

2. Baggrund og problemstilling

EU-domstolen har ved flere lejligheder, herunder blandt andet i sag C-464/12, ATP PensionService, taget stilling til, hvilke ydelser der kan omfattes af begrebet ”forvaltning” af investeringsforeninger i momsmæssig forstand, jf. Momssystemdirektivets artikel 135, stk.1, litra f.

SKAT udsendte efter EU-domstolens dom genoptagelsestyresignalet Genoptagelse - Forvaltning af investeringsforeninger - Ydelser til pensionskasser - EU-Domstolens dom i sag C-464/12, ATP PensionService. Se SKM2015.734.SKAT

Det fremgår af styresignalet, at SKAT finder, at dommen ikke medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning” af investeringsforeninger i momsmæssig forstand. De ydelser, der var aktuelle i sagen, kunne efter SKATs opfattelse rummes inden for den hidtidige praksis for, hvilke ydelser der må anses for "forvaltning af investeringsforeninger".

SKAT har på baggrund af EU-domstolens dom og genoptagelsesstyresignalet modtaget en række genoptagelsesanmodninger.

Som led i arbejdet med sagsbehandlingen af disse genoptagelsesanmodninger har SKAT taget stilling til, hvorvidt en række nærmere beskrevne ydelser må anses for at være omfattet af begrebet ”forvaltning” af investeringsforeninger. SKAT, andre myndigheder eller domstolene har ikke tidligere taget stilling til disse ydelser.

Skatterådet har i flere bindende svar, jf. Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 4, besvaret spørgsmål i relation til, hvad der må anses for omfattet af begrebet ”forvaltning”.

SKAT finder på den baggrund anledning til at præcisere, hvornår SKAT anser en transaktion for at være ”forvaltning” af en investeringsforening i momsmæssig forstand.

3. Det retlige grundlag

Af momslovens § 11, stk. 1, nr. 11, litra f, fremgår:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(…)

11) Følgende finansielle aktiviteter:

(…)

f) Forvaltning af investeringsforeninger.

Denne bestemmelse skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. stk. 1, litra g).

Direktivets artikel 135, stk. 1, litra g), har følgende ordlyd:

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(…)

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne.

4. SKATs opfattelse

4.1 Overordnet EU-retlig fortolkningsramme

Begrebet ”forvaltning af investeringsforeninger” er et selvstændigt EU-retligt begreb, som medlemsstaterne ikke kan ændre indholdet af.

Af EU-domstolens faste praksis fremgår det, at formålet med fritagelsen af de transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, bl.a. er at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsinstitutter. Eftersom momssystemdirektivet ikke indeholder en definition af begrebet forvaltning af investeringsforeninger, skal begrebet fortolkes ud fra den sammenhæng, i hvilken det optræder, sammenholdt med direktivets formål og opbygning, idet det bærende hensyn bag fritagelsen særligt skal tages i betragtning.

De transaktioner, der er omfattet af fritagelsen, er:

  • Transaktioner, der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering udøver. Specifikke opgaver for institutterne for kollektiv investering omfatter, foruden de opgaver, som er knyttet til porteføljeforvaltning, de opgaver, der er knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering. Se eksempelvis sag C-464/12, ATP PensionService.

Det fremgår endvidere af EU-domstolens sager, C-169/04, Abbey National, C- 275/11, GfBk, og C-464/12, ATP PensionService, at det i princippet ikke er udelukket, at forvaltning af investeringsforeninger kan anses for at bestå af flere særskilte tjenesteydelser, der kan leveres af underleverandører.

Forvaltning af investeringsforeninger er derfor omfattet af fritagelsen, uanset om forvaltningen udføres af foreningen selv, af et administrationsselskab eller andre, hvortil forvaltningskompetencen er delegeret.

Hvad særligt angår de tjenesteydelser vedrørende forvaltning, som leveres af en underleverandør, har EU-domstolen udtalt:

  • At disse transaktioner, set under ét, skal udgøre en særskilt helhed og udgøre specifikke og væsentlige elementer for forvaltningen af investeringsforeninger.
  • At den leverede ydelse skal have en tæt sammenhæng med den virksomhed, der er kendetegnende for investeringsforeninger.
  • At den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

4.2 Hvilke konkrete ydelser er omfattet af momsfritagelsen?

Nedenfor er der angivet en ikke-udtømmende række af eksempler på ydelser, som vurderes at være forvaltningsydelser omfattet af momsfritagelsen. Eksemplerne tager udgangspunkt i en funktionsopdeling. Alt afhængig af hvilken retskilde der er tale om, vil beskrivelsen af ydelserne variere. Derudover er det gengivet, hvad der pt. er anført i Den juridiske Vejledning om emnet, således at dette styresignal giver en samlet beskrivelse af området.

Det skal bemærkes, at det altid beror på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en forvaltningsydelse, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra f.

4.2.1 Fritagne ydelser

4.2.1.1 Formueforvaltning

EU-domstolen har udtalt, at de ydelser, der oplistes i Direktiv 2009/65/EF - Bilag II, er omfattet af momsfritagelsen. Listen er ikke udtømmende.

Investeringsforvaltning, herunder investeringsforvaltning, der indebærer udvælgelse og afsætning af den forvaltede formue, er omfattet af momsfritagelsen. Det fremgår af EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.

Yderligere eksempler på momsfritagne formueforvaltningsydelser:

  • Ydelser i forbindelse med udvælgelse, køb og salg af fast ejendom (når investeringsforeningens aktiver består af fast ejendom). Se EU-domstolens sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.
  • Rådgivning og beslutning om placering af midlerne. Se Den juridiske vejledning 2017-1.
  • Effektuering af køb og salg i investeringsforeningen. Se Den juridiske vejledning 2017-1.

Endvidere finder SKAT, at følgende ydelser er omfattet af fritagelsesbestemmelsen:

  • Tilrådighedsstillelse af markedsdata i tilfælde, hvor der er tale om bearbejdede data, der indeholder analyser eller anbefalinger, der kan tjene som beslutningsgrundlag i forbindelse med beslutning om placering af midler.
  • Ydelser bestående i due diligence i forbindelse med overvejelse om evt. deltagelse i investeringsprojekter.
  • Ydelser bestående i screening af aktiver med henblik på at vurdere, om den påtænkte investering lever op til investeringsforeningens etiske grundlag.
  • Rådgivning om og forslag til, hvem investeringsforeningen skal antage som forvalter.

4.2.1.2 Administration og regnskabsmæssige tjenesteydelser

Generelt

EU-domstolen har anset en række administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser for omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Det gælder blandt andet de administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, som fremgår af Direktiv 2009/65/EF - Bilag II. Listen er ikke udtømmende. Det fremgår af EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National. Disse ydelser omfatter:

  • Juridisk bistand og regnskabstjenester i forbindelse med fondsforvaltning.
  • Kundeforespørgsler.
  • Værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser).
  • Kontrol med overholdelse af lovgivning.
  • Ajourføring af deltagerregister.
  • Udlodning af overskud.
  • Emission og indløsning af andele.
  • Kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser).
  • Registrering.

Yderligere eksempler fra Domstolens praksis på momsfritagne administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser:

  • Beregning af overskud og prisen for andele eller aktier. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.
  • Vurderinger af aktiver. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.
  • Regnskab. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.
  • Udarbejdelse af deklarationer med henblik på udlodning af overskud. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.
  • Levering af oplysninger og dokumentation til brug for de periodiske regnskaber og selvangivelser. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.
  • Statistiske indberetninger og angivelser af moms samt forberedelse af overskudsprognoser. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.
  • Ydelser vedrørende information og rådgivning om investering i værdipapirer, som af tredjemand leveres til et kapitalinvesteringsselskab, der administrerer en investeringsforening. Se EU-domstolens sag C- 275/11, GfBk.

SKAT har i Den juridiske vejledning 2017-1 nævnt yderligere en række eksempler på fritagne ydelser:

  • Daglig administration af porteføljen, herunder bogholderi.
  • Udstedelse og indløsning af investeringsbeviser.
  • Beregning af investeringsbevisernes indre værdi.
  • Aktiviteter udført af andre, hvortil kompetencen lovligt er delegeret:
    • Afvikling af investeringsaktiviteterne.
    • Inkassering af dividender og renter.
    • Opbevaring af værdipapirer.
    • Afstemning af positioner med korrespondenter.
    • Salg og rådgivning.
    • Opbevaring af værdipapirer, VP, Prisstillergebyr og aktiebog.

Endvidere finder SKAT, at følgende ydelse er omfattet af fritagelsesbestemmelsen:

  • Tilbagesøgning af udenlandske kildeskatter.

Særligt om pensionskasser

Sagen for EU-Domstolen i sag C-464/12, ATP PensionService, omhandlede følgende ydelser, som fremgår af dommens præmis 35:

  • Registrering af arbejdsgivere, der skal indbetale pensionsbidrag, ud fra oplysninger modtaget fra arbejdsgiverne.
  • Oprettelse af konti i pensionskassens system hos ATP til lønmodtagerne (pensionskunderne) ud fra oplysninger modtaget fra arbejdsgiverne.
  • Tilrådighedsstillelse af faciliteter til brug ved indbetalinger fra arbejdsgiverne, således at indbetaling af det samlede pensionsbidrag for arbejdsgiverens lønmodtagere kan ske til pensionskassens konto i et pengeinstitut via en onlineservice (internettet) eller via indbetalingskort.
  • Modtagelse og registrering af indberetninger fra arbejdsgiverne om allokering af det samlede beløb til de enkelte lønmodtagere (herunder beregning og afregning af arbejdsmarkedsbidrag, som er direkte afledt af pensionsindbetalingen).
  • Tilskrivning af pensionsbidraget på den enkelte pensionskundes konto i pensionskassens system hos ATP, herunder løbende ajourføring af kontoen med registrerede indbetalinger og afkast.
  • Registrering af manglende indbetalinger.
  • Meddelelse til pensionskunderne om indbetalt kapitalpensionsbidrag.
  • Udsendelse af kontoudskrifter.

EU-Domstolen overlod det til Østre Landsret konkret at vurdere, om de i hovedsagen omhandlede ydelser er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger". Skatteministeriet har som nævnt i SKM2015.734.SKAT ved forliget i sagen for Østre Landsret anerkendt, at de ydelser, der er opregnet i dommens præmis 35, alle er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger".

Det betyder, at den enkelte ydelse nævnt i præmis 35 også er omfattet af fritagelsen, hvis den leveres særskilt.

Som nævnt ovenfor finder SKAT ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning” af investeringsforeninger i momsmæssig forstand. De i sagen aktuelle ydelser kunne efter SKATs opfattelse rummes inden for den hidtidige praksis for, hvilke ydelser der kunne anses for "forvaltning af investeringsforeninger".

Skatterådet fandt i SKM2016.340.SR om ydelser leveret til et tværgående pensionsselskab, at 4 administrative funktioner, en risikostyrings-, en compliance-, en aktuar- og en intern auditfunktion var væsentlige og specifikke for fondsforvaltningen, herunder væsentlige og specifikke for administrationen af investeringsforeningerne selv. Ydelserne var derfor omfattet af momsfritagelsen. Skatterådet lagde vægt på, at de 4 funktioner var et lovkrav i henhold til forsikringslovgivningen.

4.2.1.3 Markedsføring mv.

Med henvisning til Direktiv 2009/65/EF - Bilag II, har EU-domstolen udtalt, at markedsføring i relation til forvaltning af investeringsforeninger er omfattet af fritagelsen. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.

Skatterådet har fundet, at en funktion hvor investorer kunne få information og vejledning omkring en investeringsforening, var fritaget som ”forvaltning af investeringsforeningen”. Funktionen blev anset for at være omfattet af begrebet kundeforspørgsler i Bilag II til direktiv 85/611. Det blev derimod ikke fundet, at spørgers aktiviteter kunne indeholdes i begrebet markedsføring som nævnt i samme bilag til samme direktiv og som beskrevet i Europaparlamentets og rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, artikel 4, stk.1.Se SKM2017.378.SR.

SKAT har i Den juridiske vejledning 2017-1 nævnt yderligere et eksempel på en fritagen ydelse:

  • Prospekt.

Endvidere finder SKAT, at følgende ydelse er omfattet af momsfritagelsen:

  • Udarbejdelse af rapporter og informationsmateriale med analyser af investeringsforeningen udarbejdet af tredjemand, som stilles til rådighed for kunder og potentielle kunder af investeringsforeningen.

4.2.2 Ikke-fritagne ydelser

EU-domstolen har udtalt, at fritagelsen omfatter de transaktioner, der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering udøver. Specifikke opgaver for institutterne for kollektiv investering omfatter foruden de opgaver, som er knyttet til porteføljeforvaltning, de opgaver, der er knyttet til administrationen af institutterne for kollektiv investering.

Den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, er ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Se EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.

Ydelser i forbindelse med udvælgelse, køb og salg af fast ejendom er som nævnt momsfritaget (når investeringsforeningens aktiver består af fast ejendom). Derimod er den faktiske drift af den faste ejendom ikke specifik for driften af en investeringsforening, idet den rækker ud over de forskellige aktiviteter, der er forbundet med kollektiv investering af den tilvejebragte kapital. Eftersom den faktiske drift af fast ejendom sigter mod at beskytte og øge den investerede formue, er formålet hermed ikke specifikt for aktiviteterne i en investeringsforening, men uadskilleligt forbundet med alle typer af investering. Se EU-domstolens sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

Praksis medtaget i Den juridiske vejledning

EU-domstolen har anført, at de opgaver, der udføres af en depositar for institutter for kollektiv investering, som dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611 ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Ifølge EU-domstolen vedrører disse opgaver ikke forvaltningen af institutter for kollektiv investering, men er knyttet til kontrollen med og overvågning af disses virksomhed, fordi formålet er at sikre, at forvaltningen af institutter for kollektiv investering sker i overensstemmelse med loven. Sag EU-domstolens sag C-169/04, Abbey National.

Disse opgaver omfatter depositarens arbejde med at sikre sig følgende:

  • At salg, udstedelse, tilbagekøb, indløsning og mortifikation af andele foretaget af investeringsselskabet eller for dettes regning, foregår i overensstemmelse med loven og selskabets vedtægter,
  • At modydelsen i forbindelse med transaktioner, der berører selskabets formue, modtages inden for den sædvanlige frist,
  • At selskabets udbytte anvendes i overensstemmelse med loven og vedtægterne.

De opgaver, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611 (nu artikel 22, stk. 1 og 3, og artikel 32, stk. 1 og 3 i direktiv 2009/65/EF) vil ofte blive udført af depotbanker, idet depotbanken ofte vil være depositar. Opgaven som depositar og opgaven som depotbank (opbevaring af værdipapirer) kan imidlertid være delt mellem to institutter, jf. artikel 22, stk. 2, og 32, stk. 2 i direktiv 2009/65/EF.

Det er SKATs opfattelse, at i tilfælde, hvor opgaverne ikke er delt, men varetages af det samme pengeinstitut, så betyder det forhold, at varetagelsen af opgaven som depositar jf. artikel 22, stk. 1 og 3, og 32, stk. 1 og 3, i direktiv 2009/65/EF, er momspligtig, ikke, at varetagelsen af de opgaver, som er nævnt under "aktiviteter udført af andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret" bliver momspligtige.

Helt generelle juridiske eller regnskabsmæssige tjenesteydelser, der ikke specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver, er ikke omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk.1, nr. 11, litra f. Tilsvarende gælder ydelser, der ikke, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en fritagen forvaltningsydelse Se SKM2016.340.SR.

Andre ydelser

Endvidere finder SKAT, at følgende ydelse ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen:

  • Meddelelse eller viderebringelse af ubearbejdede markedsdata

4.2.2.1 Særligt om IT- og teleydelser

SKAT skal bemærke, at SKAT ikke finder, at leveringen af en teknisk løsning, som er specialdesignet til en investeringsforening og teknisk set indeholder funktionaliteter, der eksempelvis kan beregne og placere beløb på konti, alene af den grund er omfattet af momsfritagelsen. SKAT finder, at der i sådanne situationer alene er tale om levering af en teknisk løsning. Uanset at den tekniske løsning har en tæt sammenhæng med den virksomhed, der er kendetegnede for investeringsforeninger, så består den leverede ydelse ikke i en forvaltningsydelse, men i tilrådighedsstillelse af en teknisk tjenesteydelse, som investeringsforeningen anvender i forbindelse med egne forvaltningsopgaver.

Skatterådet har fundet, at teleydelser bestående i mobiltelefoni, såkaldte hjemmearbejdspladser, avancerede netværk, sikkerhedsløsninger, hosting af datacentre, webhoteller, konfigurering af routere (til kundens behov), videokonference-løsninger og optagelse af telefonsamtaler er ikke ”forvaltning” af investeringsforeninger. De konkret beskrevne ydelser blev anset for alene at være af teknisk art og derfor ikke omfattet af begrebet ”forvaltning” af investeringsforeninger i momsmæssig forstand. Det ændredes ikke af, at leverancen kunne bestå af en flerhed af de beskrevne ydelser. Se SKM2016.339.SR.

Skatterådet har i SKM2016.205.SR endvidere fundet, at følgende ydelser ikke var omfattet af fritagelsen:

  • Teknisk integration mellem systemer, herunder ind- og udlæsning af data.
  • SQL udtræk/rapporter der benyttes til at skabe rapporteringsudtræk der understøtter afstemning mellem systemer, indberetning til myndigheder, overvågning af limits.
  • Implementering af nye finansielle instrumenter på eksisterende systemplatform.
  • Konfigurering og test af systemer.
  • Analysering af om et system set-up kan effektiviseres/forbedres.
  • Implementering af programmerede add-on løsninger, hvor standardfunktionalitet i anvendte systemer ikke er dækkende.

Skatterådet lagde i den konkrete sag vægt på følgende:

  • Der blev leveret rene tekniske løsninger, der blev brugt af kunderne.
  • Spørger havde intet driftsansvar.
  • Det var kunden der "måned efter måned" benyttede de tekniske løsninger.
  • Det var kunden, som "trykkede på knapperne".
  • Det var alene kunden, som vedligeholdt data.
  • Spørger havde i øvrigt ingen indflydelse på investeringsbeslutninger.

Endelig har Skatterådet fundet, at leverancer af en række konkrete it-ydelser, såsom salg af softwarelicenser, salg af it-vedligeholdelsesydelser og salg af it-konsulentydelser, ikke var omfattet af fritagelsen. Spørger var ikke i forhold til de omhandlede ydelser ansvarlig for indsamling, registrering eller bearbejdning af konkrete kundedata. Det var spørgers kunde, som var ansvarlig for dette. I henhold til det oplyste bestod spørgers ydelser alene i at rådgive og assistere kunden i forhold til opsætning og implementering af et relevant it-system, således at kunden herefter selv kunne anvende systemet. Ud fra det oplyste var det Skatterådets opfattelse, at der alene var tale om levering af rene tekniske tjenesteydelser og ikke ydelser, der var specifikke for forvaltning af investeringsforeninger. Se SKM2016.494.SR.

Endvidere finder SKAT, at følgende ydelse ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen:

  • Datadrift, hvor leverandørens driftsansvar alene omfatter den faktiske it-drift.

5. Gyldighed

Indholdet af dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.A.5.11.9.3.