Skadesforsikringsafgift - lovændring fra 1. juli 2015 - vejhjælps-abonnementer, som udbydes sammen med andre ydelser uden særskilt vederlag - udkast til styresignal

1. Sammenfatning

I forbindelse med at abonnementer på vejhjælp (assistance) bliver omfattet af skadesforsikringsafgift pr. 1. juli 2015, præciserer SKAT reglerne for de abonnementer, der udbydes "gratis" som del af en samlet pakke, der også omfatter andre varer eller ydelser. Hvis abonnementet udbydes af en virksomhed i forbindelse med f.eks. køb af en bil eller en bilreparation, skal virksomheden betale afgift af en pris for abonnementet, som uafhængige parter ville fastsætte for et tilsvarende abonnement. Virksomheden bliver imidlertid ikke afgiftspligtig i tilfælde, hvor den ikke påtager sig nogen forsikringsrisiko, men køber vejhjælpsabonnementer til sine kunder hos en vejhjælpsvirksomhed. Afgiften betales da af den præmie, som bliver betalt til vejhjælpsvirksomheden for abonnementerne.

2. Baggrund og problemstilling

Folketinget har vedtaget lov nr. 1533 af 27. december 2014 om ændring af lov om afgift af skadesforsikringer (Betaling af skadesforsikringsafgift for alle udbydere af vejhjælpsabonnementer). Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2015. Som følge af lovændringen bliver vejhjælpsvirksomheders abonnementer på vejhjælp (assistance) omfattet af skadesforsikringsafgift.

Det fremgik i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, at det forekommer i praksis, at sådanne abonnementer udbydes sammen med andre ydelser. SKAT vil derfor præcisere reglerne for afgiftspligten i disse situationer. Reglerne er gældende fra 1. juli 2015.

3. Regelgrundlaget

Lovgrundlag

Fra 1. juli 2015 fremgår det af skadesforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 3, (som ændret lov nr. 1533 af 27. december 2014), at der ved skadesforsikring forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.

Af lov om finansiel virksomhed, bilag 7, fremgår det under forsikringsklasse 18, at denne omfatter "Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted."

Af lovens § 1, stk. 1 fremgår, at der skal betales afgift af præmien vedrørende skadesforsikringer.

Af lovens § 3, stk. 1, fremgår det, at der ved præmie forstås vederlaget, som betales for en skadesforsikring, uanset hvem der betaler vederlaget. Består vederlaget helt eller delvis af andet end penge, medregnes værdien heraf til vederlaget. Af stk. 2 fremgår, at hvis aftalen om en afgiftspligtig skadesforsikring har sammenhæng med en anden aftale, eller hvis der består et interessefællesskab mellem parterne, skal vederlaget mindst anses for at udgøre den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring.

Lovens forarbejder

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov nr. 1533 af 27. december 2014 (L 64 af 12. november 2014) vedr. ændring af lovens § 1, stk. 3, at lovændringen pr. 1. juli 2015 har til formål, at vejhjælpsabonnementer bliver omfattet af skadesforsikringsafgiften, også i situationer, hvor disse ikke udbydes af et egentligt forsikringsselskab. Det fremgår, at det er hensigten at ændre på den retstilstand, som følger af SKM2013.646.SR, hvorefter sådanne vejhjælpsabonnementer blev anset for ikke at være omfattet af afgiften.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til forslagets § 25, at hvis vejhjælpsabonnementet har sammenhæng med en anden aftale eller ydelse, f.eks. med et bilkøb eller en reparation på et autoværksted, skal vederlaget for forsikringen og derved afgiftsgrundlaget opgøres efter lovens § 3, stk. 2, dvs. som mindst den pris som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring.

Det fremgår nærmere af bilag 1 af 12. november 2014 til lovforslaget (høringsskema) bl.a., at hvis autoforhandlere eller -værksteder betaler en præmie til et assistance-/vejhjælpsfirma for at yde vejhjælp til deres kunder, og assistancevirksomheden har forsikringsrisikoen overfor bilejeren, er det denne præmie, der skal betales afgift af. Afgiften skal indbetales af vejhjælpsvirksomheden til SKAT. Det fremgår videre, at virksomhederne kun bliver afgiftspligtige, hvis de påtager sig forsikringsrisikoen overfor bilejeren.

Praksis

Skatterådet har i SKM2014.237.SR taget stilling til et 3-partsforhold, hvor et leasingselskab tegnede forsikringer af deres kunders risiko hos et forsikringsselskab. Leasingselskabet blev ikke anset for afgiftspligtigt, idet det ikke påtog sig en forsikringsrisiko, men optrådte som agent for forsikringsselskabet. Den præmie, som blev betalt af leasingselskabet til forsikringsselskabet, blev anset for afgiftspligtig.

4. SKATs opfattelse

På baggrund af de nævnte forarbejder til lov nr. 1533 af 27. december 2014 om ændringen af skadesforsikringsafgiftsloven vedrørende afgift af vejhjælpsabonnementer er det SKATs opfattelse, at:

• Virksomheder skal betale afgift, hvis de yder vejhjælp til kunder som en del af en samlet pakke, som kunden ikke betaler særskilt for. Det kan f.eks. være i forbindelse med levering af en bil. Afgiftsgrundlaget opgøres i den forbindelse som mindst den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for et tilsvarende vejhjælpsabonnement. Se lovens § 3, stk. 2.

• Virksomheder er dog ikke afgiftspligtige, hvis de ikke selv påtager sig en forsikringsrisiko, dvs. den økonomiske risiko for, at der indtræffer et uheld, der medfører behov for vejhjælp/assistance. Det kan være tilfældet, hvis virksomheden køber vejhjælpsabonnementer til deres kunder (bilejere) hos en vejhjælpsvirksomhed, og bilejeren har ret til at kræve vejhjælpen direkte hos vejhjælpsvirksomheden i dækningsperioden. Afgiften skal i disse tilfælde betales af vejhjælpsvirksomheden og beregnes af den præmie, vejhjælpsvirksomheden opkræver for abonnementerne. Der henvises til lovens § 1, stk. 1 og 3, og § 3, stk. 1, samt SKM2014.237.SR.

5. Gyldighed

Dette styresignal gælder fra 1. juli 2015, hvor den nævnte ændring af skadesforsikringsafgiftsloven træder i kraft.

Indholdet af styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit E.A.6.1. Herefter er styresignalet ophævet.