C-513/18 Autoservizi Giordano - Ny sag

C-513/18 Autoservizi Giordano - Ny sag

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione Tributaria Provinciale di Palermo (Italien) den 3. august 2018 – Autoservizi Giordano società cooperativa mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli - Ufficio di Palermo

Den forelæggende ret

Commissione Tributaria Provinciale di Palermo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Autoservizi Giordano società cooperativa

Sagsøgt: Agenzia delle Dogane e dei Monopoli - Ufficio di Palermo

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 7 i direktiv 2003/96/EF fortolkes således, at artiklens anvendelsesområde omfatter alle virksomheder og aktører, offentlige eller private, der udfører personbefordring med bus, herunder også udlejning af bus med chauffør, og således at artiklen er til hinder for en national gennemførelsesbestemmelse for så vidt angår den del, ifølge hvilken aktører, som udfører udlejning af bus med chauffør, ikke er omfattet af kategorien af aktører, som anvender dieselolie til erhvervsmæssigt forbrug?

Medfører medlemsstaternes skønsmargin ifølge ovennævnte artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF (»Medlemsstaterne kan indføre differentierede afgiftssatser for erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie anvendt i motorkøretøjer, forudsat at EF-minimumsafgiftssatserne overholdes, og at afgiftssatsen for dieselolie anvendt i motorkøretøjer ikke kommer under den afgiftssats, der var gældende pr. 1. januar 2003«), at den bestemmelse, hvorefter erhvervsmæssig brug af dieselolie også omfatter dieselolie anvendt til »lejlighedsvis personbefordring«, ikke umiddelbart og ubetinget finder anvendelse«?

Er indholdet i artikel 7, i direktiv nr. 2003/96/EF tilstrækkeligt præcist og ubetinget til at kunne påberåbes direkte af en enkelt aktør over for myndighederne i den pågældende medlemsstat?