C-369/16 P - Irland mod Kommissionen - Ny sag

C-369/16 P - Irland mod Kommissionen - Ny sag

Appel iværksat den 5. juli 2016 af Irland til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 22. april 2016 i de forenede sager T-50/06 RENV II og T-69/06 RENV II, Aughinish Alumina Ltd mod Europa-Kommissionen

Parter

Appellant: Irland (ved E. Creedon og T. Joyce, som befuldmægtigede, og Senior Counsel P. McGarry)

De andre parter i appelsagen: Aughinish Alumina Ltd og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen ophæves.

Afgørelsen annulleres .

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Irland har fremsat fire anbringender i denne appel:

Rettens dom er behæftet med en retlig fejl, idet den har fastslået, at retssikkerhedsprincippet ikke fandt anvendelse og/eller, at Irland og Aughinish Alumina Ltd ikke kunne gøre brug heraf, uagtet Kommissionens uundskyldelige forsinkelse med at vedtage den anfægtede afgørelse.

Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at der ikke var sket tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, til trods for, at Retten fandt, at forsinkelsen i Kommissionens undersøgelse var ubegrundet og uundskyldelig.

Retten har begået en fejl ved at fastslå, at den omhandlede støtte »svarede til en støtteordning« som defineret i artikel 1, litra d), i Rådets forordning 659/1999 , endvidere har Retten begået en fejl ved at fastslå, at forældelsesfristen i artikel 15 i forordning 659/1999 begyndte at løbe fra datoen for hver enkelt indførsel af mineralolie foretaget af Aughinish Alumina Ltd.

Retten har begået en fejl ved at afvise sagsøgernes påstand på det grundlag, at støtten kunne defineres som eksisterende førtiltrædelsesstøtte.