Genoptagelse i perioden 1. januar 2010 - 15. juni 2011 for opgørelses af kuldioxidafgift for affaldsvirksomheder

1. Sammenfatning

I styresignalet beskrives ændring af praksis vedrørende opgørelse af kuldioxidafgiften for perioden 1. januar 2010 - 15. juni 2011 for affaldsforbrændingsvirksomheder uden tilladelse til udledning af CO₂ efter lov om CO₂-kvoter, som følge af Landsskatterettens afgørelse af 3. juni 2016, SKM2017.268.LSR.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en ikke kvoteomfattet affaldsforbrændingsvirksomhed var berettiget til at dividere en energimængde opgjort efter kulafgiftslovens § 5, stk. 8, 1 pkt., med 1,25 ved opgørelsen af kuldioxidafgiften, jf. dagældende kulafgiftslovens § 5, stk. 13.

I styresignalet fastsættes frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, der skal ledsage en anmodning om genoptagelse.

2. Underkendt praksis

Indtil d. 16. juni 2011 fremgik følgende af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006):

"Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10, stk. 11, 1. pkt., og stk. 13, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved opgørelsen efter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles med andre brændsler, i det omfang de er fritaget for afgift efter § 7 a, 2. pkt."

Henvisningen til kulafgiftslovens § 5, stk. 13 medførte, at virksomheder fik mulighed for at reducerer den opgjorte energimængde ved opgørelse af kuldioxidafgiften.

Følgende fremgår af kulafgiftslovens § 5, stk. 13 (lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 som ændret ved bl.a. lov nr. 461 af 12. juni 2009):

"Den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, divideres med 1,25, når der for anlægget ikke foretages opgørelse af det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og anlægget ikke producerer både varme og elektricitet."

Henvisningen til kulafgiftslovens § 5, stk. 13, blev fjernet ved lov nr. 625 af 14. juni 2011, jf. lovens § 5, nr. 1­. Ændringen medførte, at der ikke længere blev henvist til de særlige regler for opgørelse i § 5, stk. 13.

Herefter fremgår følgende af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 321 af den 4. april 2011), som trådte i kraft den 16. juni 2011:

"Virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, opgør den afgiftspligtige mængde CO2, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 14, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet. Energiindholdet i det indfyrede affald opgøres efter reglerne for opgørelse i § 5, stk. 7-10 eller stk. 11, 1. pkt., 20 eller § 5 a i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.21 Ved opgørelsen efter 2. pkt. sidestilles eventuel elektricitet dog med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet, og brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles med andre brændsler, i det omfang de er fritaget for afgift efter § 7 a, 2. pkt."

SKAT havde i den konkrete sag truffet afgørelse om, at virksomheden for perioden 1. januar 2010 - 31. oktober 2011 ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde kuldioxid efter kuldioxidafgiftslovens § 5, stk. 3, 1. pkt., skulle opgøre energiindholdet i affald i henhold til kulafgiftslovens § 5, stk. 8, 1. pkt., idet produceret elektricitet på affald skal sidestilles med produceret varme.

SKAT fandt, at virksomheden derimod ikke var berettiget til at anvende kulafgiftslovens § 5, stk. 13, ved opgørelsen den afgiftspligtige mængde kuldioxid.

3. Baggrunden for ændring af praksis

Landsskatteretten har den 3. juni 2016, SKM2017.268.LSR, truffet afgørelse om, at for perioden 1. januar 2010 - 15. juni 2011 er virksomheder, der ikke har tilladelse til udledning af CO₂, og som både producerer varme og elektricitet, berettiget til at anvende kulafgiftslovens § 5, stk. 13, sammen med § 5, stk. 8, 1. pkt., ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kuldioxid efter kuldioxidafgiftslovens § 5, stk. 3.

4. Ny praksis for perioden 1. januar 2010 til 15. juni 2011

Virksomheder, der ikke har tilladelse til udledning af kuldioxid, og som både producerer varme og elektricitet, kan sidestille produceret elektricitet med produceret varme, som om der ikke produceres elektricitet, jf. kuldioxidafgiftslovens § 5, stk. 3, 2. pkt.

De pågældende virksomheder skal til brug for opgørelsen af den kuldioxidafgiftspligtige mængde anvende reglerne i kulafgiftslovens § 5, stk., 7-10, 1. pkt., stk. 11, 1. pkt. og stk. 13, vedrørende affaldsforbrændingsvirksomheder, der udelukkende producerer varme.

Herefter er affaldsforbrændingsvirksomheder, der både producerer elektricitet og varme, berettiget til at dividere den opgjorte energimængde med 1,25 ved opgørelsen af kuldioxidafgiften, jf. kulafgiftslovens § 5, stk. 13.

Dette er gældende ved opgørelsen af kuldioxidafgiften for perioden 1. januar 2010 - 15. juni 2011, hvorefter henvisningen til kulafgiftslovens § 5, stk. 13, udgik af § 5, stk. 3, 2. pkt., jf. lov nr. 625 af 14. juni 2011.

Ovennævnte gælder også for virksomheder, der alene producerer varme.

5. Genoptagelse

Landsskatterettens afgørelse af 3. juni 2016, SKM2017.268.LSR, indebærer, at ved opgørelsen af kuldioxidafgiften kan virksomheder, som både producere elektricitet og varme, dividere den opgjorte energimængde med 1,25.

5.1 Frister for genoptagelse

Der kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, som resulterede i underkendelse af praksis.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der ske ekstraordinær genoptagelse af sager, der vedrører perioden 1. januar 2010 - 15. juni 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1.

5.2 Reaktionsfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 31 stk. 2.

Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside.

5.3 Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse kan ske digitalt på www.skat.dk, eller ved at sende en skriftlig anmodning til SKAT på adressen: SKAT, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing, med oplysninger, der kan identificere selskabet.

5.4 Dokumentation

Det er en betingelse for genoptagelse, at den afgiftspligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet relevant bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan bidrage til at dokumentere kravet for hver afgiftsperiode. SKAT forbeholder sig ret til at anmode virksomheden om yderligere dokumentation og oplysninger til brug for vurderingen af anmodningen om genoptagelse og tilbagebetaling af afgift.

Virksomheden bør opbevare det relevante regnskabsmateriale, indtil der er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling, selv om det 5-årige opbevaringskrav udløber forinden. Det skal være muligt for SKAT på ethvert tidspunkt under behandlingen af tilbagebetalingskravet at efterprøve virksomhedens oplysninger.

I det omfang virksomheden for perioder, der ligger ud over perioder omfattet af det 5-årige opbevaringskrav, ikke længere er besiddelse af det relevante regnskabsmateriale mv., skal virksomheden så vidt muligt på anden vis dokumentere sit krav, jf. ovenfor.

Dokumentationen skal kunne fremsendes til SKAT på forlangende.

Anmodningen om genoptagelse skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

6. Gyldighed

Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2017-2, afsnit E.A.4.2.8.7.

Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2017-2 og udløbet af reaktionsfristen i pkt. 5.2 er styresignalet ophævet.