C-653/22 J. P. Mali - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)

23. november 2023

»Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EF) nr. 952/2013 - artikel 42, stk. 1 - medlemsstaternes forpligtelse til at indføre sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen, som skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning - ukorrekt angivelse af de importerede varers oprindelsesland - national lovgivning, hvorefter der pålægges en bøde svarende til 50% af toldunderskuddet - proportionalitetsprincippet«

I sag C-653/22,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Fovárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest, Ungarn) ved afgørelse af 10. oktober 2022, indgået til Domstolen den 18. oktober 2022, i sagen

J.P. Mali Kerékpárgyártó és Forgalmazó Kft.

mod

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága,

har

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, C. Lycourgos (refererende dommer), og dommerne O. Spineanu-Matei, J.-C. Bonichot, S. Rodin og L.S. Rossi,

generaladvokat: P. Pikamäe,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

- den ungarske regering ved M.Z. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede,

- Europa-Kommissionen ved V. Bottka og F. Moro, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1).

2 Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem J.P. Mali Kerékpárgyártó és Forgalmazó Kft. (herefter »J.P. Mali«) og Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (klagedirektoratet for den nationale skatte- og afgiftsmyndighed, Ungarn) (herefter »klagedirektoratet«) vedrørende den bøde, som blev pålagt J.P. Mali på grund af en ukorrekt angivelse af importerede varers oprindelsesland.

Retsforskrifter

EU-retten

3 Følgende fremgår af 9. og 38. betragtning til forordning nr. 952/2013:

»(9) [Den Europæiske Unions] grundlag er en toldunion. Af hensyn til de økonomiske operatører og toldmyndighederne i Unionen bør den nuværende toldlovgivning samles i en kodeks. Ud fra idéen om det indre marked bør den pågældende kodeks indeholde de generelle regler og procedurer, som kan sikre anvendelsen af told- og andre fælles politikforanstaltninger, der er indført på EU-plan som led i varehandelen mellem Unionen og lande eller områder uden for Unionens toldområde […].

[...]

(38) Det er rimeligt, at der tages hensyn til god tro i de tilfælde, hvor der opstår toldskyld som følge af manglende overholdelse af toldlovgivningen, og at forsømmelighed får så lille en virkning som muligt for debitor.«

4 Denne forordnings artikel 15 med overskriften »Oplysninger til toldmyndighederne« fastsætter:

»1. Enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldformaliteter eller i toldkontrol, skal på toldmyndighedernes forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist stille alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand, der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller for denne kontrol.

2. En person, der indgiver en toldangivelse [...] er ansvarlig for samtlige følgende:

a) rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen [...]

b) ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle dokumenter til støtte for angivelsen [...]

[...]

Hvis det er en toldrepræsentant for den pågældende person, [...] der indgiver angivelsen [...], er den pågældende toldrepræsentant også omfattet af de forpligtelser, der er anført i nærværende artikels første afsnit.«

5 Den nævnte forordnings artikel 42 med overskriften »Anvendelse af sanktioner« bestemmer i stk. 1:

»Hver enkelt medlemsstat indfører sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.«

6 Følgende fremgår af den samme forordnings artikel 79 med overskriften »Toldskyld, der opstår som følge af en manglende efterlevelse«:

»1. For så vidt angår varer, der er importafgiftspligtige, opstår der toldskyld ved import ved manglende overholdelse af:

a) en af forpligtelserne i toldlovgivningen ved indførsel af ikke-EU-varer i Unionens toldområde […]

[...]

3. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), er debitor en af følgende:

a) enhver person, som det påhvilede at opfylde de pågældende forpligtelser

[...]«

7 Artikel 124 i forordning nr. 952/2013 med overskriften »Ophør« fastsætter:

»1. Med forbehold af de gældende bestemmelser om de tilfælde, hvor det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, ikke kan inddrives, fordi debitor ad rettens vej er erklæret insolvent, ophører toldskylden ved import eller eksport på en af følgende måder:

[...]

b) når import- eller eksportafgiftsbeløbet betales

[...]

h) når toldskylden opstod i henhold til artikel 79 eller 82, og når følgende betingelser er opfyldt:

i) den forsømmelse, som førte til, at der opstod en toldskyld, havde ikke væsentlige følger for den pågældende toldprocedures korrekte forløb, og der var ikke gjort forsøg på at begå urigtigheder

ii) alle de formaliteter, der er nødvendige for at bringe forholdene for de pågældende varer i overensstemmelse med reglerne, opfyldes efterfølgende

[...]

k) når toldskylden opstod i henhold til artikel 79, og det på tilfredsstillende måde godtgøres over for toldmyndighederne, at varerne ikke er blevet anvendt eller forbrugt og er blevet ført ud af Unionens toldområde, jf. dog stk. 6.

[...]

6. I det tilfælde, der omhandles i stk. 1, litra k), ophører forpligtelsen til at betale toldskylden ikke for den eller de personer, der har forsøgt at begå urigtigheder.

[...]«

Ungarsk ret

8 § 2, nr. 6, i az uniós vámjog végrehajtásáról szóló 2017. évi CLII. törvény (Vámtörvény) (lov CLII af 2017 om anvendelse af Unionens toldlovgivning), i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af den administrative afgørelse, der er genstand for tvisten i hovedsagen (herefter »toldloven«), definerede »toldunderskud« på følgende måde:

»[F]orskellen mellem på den ene side det opståede toldbeløb og andre opståede afgifter og på den anden side samt det, mindre, anmeldte toldbeløb og, de mindre, andre anmeldte afgifter samt toldbeløbet og andre opståede, men ikke-angivne afgifter, medmindre dette skyldes en overtrædelse af loven eller toldmyndighedernes urigtige vurdering af de foreliggende oplysninger, bortset fra tilfælde af godtagelse uden verifikation. […]«

9 Med virkning fra den 28. juli 2022 er denne bestemmelse blevet ændret som følger:

»[F]orskellen mellem på den ene side det opståede toldbeløb og andre opståede afgifter og på den anden side det, mindre, anmeldte toldbeløb og, de mindre, andre afgifter samt toldbeløbet og andre opståede, men ikke-angivne afgifter, medmindre dette skyldes en overtrædelse af loven eller toldmyndighedernes urigtige vurdering af de foreliggende oplysninger, bortset fra tilfælde af godtagelse uden verifikation, idet det præciseres [...], at hverken en toldskyld, som er ophørt i medfør af artikel 124, stk. 1, litra h) eller k), i [forordning nr. 952/2013], eller en toldskyld på mindre end 10 EUR, der er opstået som følge af en overtrædelse, der vedrører toldtilsynet eller en toldmyndighedssag, udgør et toldunderskud.«

10 Følgende fremgår af toldlovens § 84:

»1. [...]

a) Den kompetente toldmyndighed pålægger en administrativ toldbøde ved overtrædelser i forbindelse med indgivelse af vareangivelser, rigtigheden af oplysningerne i vareangivelsen [...]

[...]

2. [...]

a) aa) Den i stk. 1, litra a), omhandlede overtrædelse anses navnlig for at være begået, når klarereren på det tidspunkt, hvor toldangivelsen indgives [...], ikke sikrer rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i angivelsen […].

[...]

8. Såfremt de i stk. 1 omhandlede lovovertrædelser eller en hermed forbundet overtrædelse giver anledning til, at der opstår et toldunderskud, fastsættes der - med forbehold af bestemmelserne i stk. 12 og 13, § 85, stk. 1, 3 og 4, og § 86 - en toldbøde, hvis beløb svarer til 50% af dette toldunderskud.

[...]

10. Såfremt de i stk. 1 omhandlede lovovertrædelser eller en hermed forbundet overtrædelse ikke giver anledning til, at der opstår et toldunderskud, fastsættes der - med forbehold af bestemmelserne i stk. 12 og 13, § 85, stk. 1, 3 og 4, og § 86 - en administrativ toldbøde, hvis beløb svarer til

a) i tilfælde af en overtrædelse som den i stk. 1, litra a), omhandlede, 100 000 [ungarske forint (HUF) (ca. 270 EUR)] for en fysisk person og 500 000 HUF [(ca. 1 350 EUR)] for enhver anden person

[...]«

11 Denne lovs § 85 fastsætter:

»1. Fastslår en toldmyndighed, at

a) overtrædelsen eller den dertil knyttede undladelse ikke er begået ved hjælp af forfalskning eller tilintetgørelse af bevismateriale, bøger eller optegnelser

b) der ikke er opstået noget toldunderskud som følge af overtrædelsen eller undladelsen, eller at den deraf følgende toldskyld ikke overskrider 30 000 HUF [(ca. 80 EUR)] for en fysisk person eller 150 000 HUF [(ca. 400 EUR)] for en juridisk person, og

c) den pågældende person har begået en overtrædelse eller undladelse blandt dem, der er defineret i § 84, stk. 1, første gang i løbet af året forud for konstateringen af den pågældende overtrædelse eller undladelse,

skal toldmyndigheden undlade at pålægge en bøde og udstede en advarsel til den pågældende person.

[...]

3. Med undtagelse af bestemmelserne i stk. 4 må der ikke pålægges nogen administrativ toldbøde inden for rammerne af indgivelsen af en vareangivelse i forbindelse med rigtigheden af oplysningerne i vareangivelsen, hvis klarereren anmoder om ændring af vareangivelsen [...].

4. Hvis klarereren på grundlag af de oplysninger, som er afgivet vedrørende told og andre afgifter med hensyn til omfanget af kontrollen, anmoder om en ændring af toldangivelsen af varerne, efter at toldmyndigheden har påbegyndt sin efterfølgende kontrol, men før rapporten med resultatet af den efterfølgende kontrol er blevet udfærdiget, pålægges 50% af den bøde, der kan fastsættes i overensstemmelse med § 84, stk. 8, 10 og 13, i form af en administrativ toldbøde, bortset fra bestemmelserne i stk. 1 og i § 86.«

12 Følgende fremgår af den nævnte lovs § 86:

»Hvis overtrædelsen eller undladelsen er begået ved forfalskning eller tilintetgørelse af bevismateriale, bøger eller optegnelser, og der følgelig opstår en pligt til at betale told og andre afgifter, beløber den administrative toldbøde sig til 200% af pligten til at betale told og andre afholdte afgifter. [...]«

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

13 Det ungarske selskab J.P. Mali importerede i 2017 og 2018 cykler og cykeldele købt fra selskaber med hjemsted i Taiwan. Selskabets toldrepræsentant, ZeMeX Kereskedelmi és Szállítmányozó Kft., indgav toldangivelser med henblik på overgang til fri omsætning og anførte, at de nævnte varer havde oprindelse i Taiwan.

14 Nemzeti Adó- és Vámhivatal Baranya Megyei Adó- és Vámigazgatósága (det regionale skatte- og tolddirektorat i Baranya, henhørende under den nationale told- og skatteforvaltning, Ungarn) (herefter »toldmyndigheden i første instans«) fastslog, at de importerede cyklers og cykeldeles faktiske oprindelsesland var Folkerepublikken Kina, således at importen af varerne burde have givet anledning til opkrævning af antidumpingtold. Ved afgørelser af 10. december 2020, som blev endelige den 29. december 2020, fremsatte denne myndighed derfor et krav over for J.P. Mali om betaling af et beløb på 26 077 000 HUF (ca. 70 000 EUR), hvilket beløb blev betalt af dette selskabs toldrepræsentant.

15 På grundlag af oplysninger, der var blevet indsamlet i forbindelse med en efterfølgende kontrol hos J.P. Mali, fastslog toldmyndigheden i første instans, at dette selskab som kontraherende part i transaktionen måtte have kendskab til omstændighederne i forbindelse med købet af de pågældende varer. Myndighedens kontrolrapport var navnlig baseret på en rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), hvoraf det fremgik, at det selskab med hjemsted i Taiwan, der var anført som eksportør af disse varer, var involveret i fejlagtige angivelser af oprindelsen af kinesiske cykeldele.

16 Da toldmyndigheden i første instans var af den opfattelse, at J.P. Mali havde begået den i toldlovens § 84, stk. 1, og § 84, stk. 2, litra a), aa), omhandlede overtrædelse, pålagde den i overensstemmelse med denne lovs § 84, stk. 8, selskabet en administrativ toldbøde på 13 039 000 HUF (ca. 35 000 EUR).

17 J.P. Mali indgav en administrativ klage over denne myndigheds afgørelse til klagedirektoratet. Klagedirektoratet afslog klagen ved afgørelse af 22. april 2021 med henvisning til, at det påhvilede J.P. Mali at foretage en korrekt angivelse af varernes oprindelse, og at selskabet som distributør af cykler skulle have kendskab til de lovbestemmelser, der regulerer dennes virksomhed, herunder bestemmelserne på antidumpingområdet, og udvælge sine aftalepartnere, herunder eksportører i tredjelande, med den fornødne omhu. Unøjagtigheder i toldangivelserne er omfattet af den sædvanlige forretningsmæssige risiko for den person, der har pligt til at betale told.

18 Klagedirektoratet fastslog i øvrigt i denne afgørelse, at den bøde, der blev pålagt J.P. Mali, er baseret på en korrekt anvendelse af toldloven og ikke er i strid med EU-retten.

19 Nævnte direktorat konstaterede i denne forbindelse, at de pågældende varers toldværdi som følge af den fejlagtige angivelse af oprindelseslandet var blevet fastsat til et beløb, der var væsentligt lavere end det reelle beløb for disse varer, hvilket førte til et toldunderskud. Klagedirektoratet fandt, at dette underskud i henhold til toldlovens § 2, nr. 6, og § 84, stk. 8, indebar, at der skulle pålægges en bøde på 50%, beregnet på grundlag af det samlede krav fastsat af toldmyndighederne, uden at det var nødvendigt at undersøge, om overtrædelsen af toldlovgivningen kunne tilregnes J.P. Mali. Der var ikke anledning til at se bort fra denne bøde, eftersom de betingelser, der er fastsat i toldloven i så henseende ikke var opfyldt, eller til at nedsætte bøden, idet J.P. Malis situation ikke var blevet bragt i orden i perioden mellem indledningen af den efterfølgende kontrol og fremsendelsen af rapporten vedrørende denne kontrol.

20 J.P. Mali har anfægtet klagedirektoratets afgørelse ved Fovárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest, Ungarn). Selskabet har gjort gældende, at den faste bøde på 50% af toldunderskuddet ikke er proportional med overtrædelsens grovhed.

21 J.P. Mali har bemærket, at importørerne kun har et begrænset kendskab til fremstillingen og oprindelsen af varerne, og at de i denne sammenhæng er afhængige af de oplysninger, som eksportørerne giver. Selskabet har anført, at en uafhængig offentlig instans, Taiwans handelskammer, i den foreliggende sag udstedte certifikater til selskabet, der attesterer eksportørernes oplysninger med hensyn til oprindelsen af de pågældende varer. Selskabet er af den opfattelse, at den ungarske lovgivning, idet den ikke gør det muligt at tage hensyn til sådanne omstændigheder, og i tilfælde af en overtrædelse af toldlovgivningen pålægger importøren en stor bøde, selv om denne overtrædelse ikke kan tilregnes den pågældende, er i strid med EU-retten, bl.a. bestemmelserne i forordning nr. 952/2013 om sanktioner.

22 Ifølge klagedirektoratet, der er sagsøgte i hovedsagen, er denne argumentation fra J.P. Mali ugrundet. I toldloven foretages en relevant sondring på grundlag af arten af overtrædelserne af toldlovgivningen og konsekvenserne heraf. I denne lov fastsættes således forskellige sanktioner alt efter, om overtrædelsen har givet anledning til et toldunderskud eller ej. I henhold til den nævnte lovs §§85 og 86 skal sanktionen endvidere selv i tilfælde af en overtrædelse, der har givet anledning til et toldunderskud, tilpasses på grundlag af visse vægtningsfaktorer.

23 Fovárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest) er af den opfattelse, at der hersker tvivl om, hvorvidt den i toldlovens § 84, stk. 8, fastsatte sanktion er forenelig med det i artikel 42, stk. 1, i forordning nr. 952/2013 fastsatte krav om forholdsmæssighed.

24 Den pågældende ret er af den opfattelse, at denne bestemmelse i toldloven ikke giver mulighed for at efterprøve, om der foreligger en adfærd, som kan tilregnes den pågældende aktør, og således er til hinder for en undersøgelse af, om denne aktør traf alle de nødvendige foranstaltninger, som denne med rimelighed kunne forventes at træffe for at undgå den overtrædelse, der gav anledning til et toldunderskud.

25 Ikke desto mindre har den nævnte ret anført, at den ungarske lovgiver med virkning fra den 28. juli 2022 har ændret begrebet »toldunderskud« som omhandlet i toldlovens § 2, nr. 6, og har tilføjet, at »hverken en toldskyld, som er ophørt i medfør af artikel 124, stk. 1, litra h) eller k), [i forordning nr. 952/2013,] eller toldskyld på mindre end 10 EUR, der er opstået som følge af en overtrædelse, der vedrører toldtilsynet eller en toldmyndighedssag, udgør et toldunderskud«. Ved denne ændring, som finder øjeblikkelig anvendelse på verserende sager, der er omfattet af disse tilfælde, har lovgiver anerkendt, at med henblik på fastlæggelsen af bødeniveauet kan adfærd, der udmønter sig i en overtrædelse af pligten til at frembyde varerne for toldmyndighederne eller til at unddrage dem fra toldtilsyn, ikke vurderes på samme måde som andre mindre væsentlige overtrædelser af toldforpligtelserne.

26 Ifølge den forelæggende ret skal det afgøres, om den i toldlovens § 84, stk. 8, fastsatte sanktion er forholdsmæssig, når det tages i betragtning, at eksportørerne og Taiwans handelskammer i den foreliggende sag havde anført, at de pågældende varer havde oprindelse i Taiwan, og at varernes reelle oprindelse først kom frem i forbindelse med en rapport fra OLAF modtaget efter toldangivelsen.

27 På denne baggrund har Fovárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal [forordning nr. 952/2013] fortolkes således, at [toldlovens] § 84, stk. 8 [...], som i forbindelse med en administrativ toldbøde, der obligatorisk pålægges på baggrund af et toldunderskud, der er opstået som følge af en overtrædelse med hensyn til rigtigheden af oplysningerne i toldangivelsen [af varer], ikke tillader, at toldmyndighederne foretager en vurdering af sagens omstændigheder som helhed eller af den handling, der kan tilregnes den aktør, der har indgivet toldangivelsen, men derimod, idet der er tale om en ufravigelig bestemmelse, kræver, at der pålægges en administrativ toldbøde svarende til 50% af det konstaterede toldunderskud uanset grovheden af den begåede overtrædelse og undersøgelsen og vurderingen af det ansvar, som den pågældende aktør kan tilregnes, er forenelig med kravet om forholdsmæssighed, der er fastsat i [denne forordnings] artikel 42, stk. 1?«

Det præjudicielle spørgsmål

28 Det skal indledningsvis bemærkes, at ifølge artikel 15 i forordning nr. 952/2013 skal enhver person, som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af toldformaliteter, afgive rigtige og fuldstændige oplysninger i toldangivelsen.

29 Tilsidesættelse af denne forpligtelse udgør »manglende overholdelse af toldlovgivningen« som omhandlet i denne forordnings artikel 42, stk. 1. Dette begreb tilsigter således ikke alene, at der pålægges sanktioner for svigagtige aktiviteter, men for enhver overtrædelse af Unionens toldlovgivning, uanset om denne tilsidesættelse har været forsætlig eller uagtsom, eller hvis den pågældende aktør ikke har udvist en culpøs adfærd (jf. i denne retning dom af 4.3.2020, Schenker, C-655/18, EU:C:2020:157, præmis 30-32 og 45, og af 8.6.2023, Zes Zollner Electronic, C-640/21, EU:C:2023:457, præmis 59).

30 Med hensyn til en sådan tilsidesættelses konsekvenser påhviler det hver medlemsstat i henhold til den nævnte forordnings artikel 42, stk. 1, at fastsætte sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, hvis der afgives fejlagtige oplysninger i en toldangivelse, herunder i de tilfælde - som hovedsagen efter den forelæggende rets opfattelse er omfattet af - der er kendetegnet ved importørens gode tro, idet vedkommende havde henholdt sig til officielle certifikater udstedt i et land eller område uden for Unionens toldområde.

31 En sanktion som den i hovedsagen omhandlede, der udgøres af en administrativ bøde svarende til 50% af toldunderskuddet, der følger af de fejlagtige oplysninger, som blev afgivet, kan anses for at være effektiv og have afskrækkende virkning som omhandlet i artikel 42, stk. 1, i forordning nr. 952/2013. En sådan sanktion kan således tilskynde de økonomiske aktører i EU til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre sig, at de råder over korrekte oplysninger om de varer, som de importerer, og at de oplysninger, som afgives i toldangivelserne, er rigtige og fuldstændige. Den bidrager således til at gennemføre det i denne forordnings niende betragtning angivne formål om at sikre anvendelsen af told- og andre fælles politikforanstaltninger vedrørende varehandelen mellem Unionen og lande eller områder uden for Unionens toldområde.

32 Hvad angår forholdsmæssigheden af den pågældende sanktion skal det bemærkes, at så længe der ikke er gennemført nogen harmonisering af EU-lovgivningen på området for sanktioner ved manglende opfyldelse af betingelserne i en ved denne lovgivning indført ordning, er medlemsstaterne beføjet til at træffe bestemmelser om de sanktioner, som de finder rimelige. Medlemsstaterne skal dog udøve deres beføjelser på dette område under iagttagelse af EU-retten og dennes almindelige grundsætninger og dermed under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. I henhold til dette princip må de administrative eller repressive foranstaltninger ikke overskride grænserne for, hvad der er nødvendigt for gennemførelsen af de formål, der lovligt forfølges med denne lovgivning, og heller ikke være uforholdsmæssige i forhold til de pågældende formål (dom af 8.6.2023, Zes Zollner Electronic, C-640/21, EU:C:2023:457, præmis 60 og 61 og den deri nævnte retspraksis).

33 Det nævnte princip gælder for medlemsstaterne ikke blot for så vidt angår fastlæggelsen af de forhold, som udgør en overtrædelse, og fastlæggelsen af bestemmelserne vedrørende bødeniveauet, men ligeledes for så vidt angår vurderingen af de forhold, der kan tages hensyn til ved fastsættelsen af bøden (dom af 22.3.2017, Euro-Team og Spirál-Gép, C-497/15 og C-498/15, EU:C:2017:229, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

34 I det foreliggende tilfælde fremgår det af oplysningerne fra den forelæggende ret, at den ungarske lovgiver har indført en sanktionsordning for det tilfælde, at der foreligger en overtrædelse af toldlovgivningen, som fastsætter en administrativ bøde, hvis størrelse er direkte proportional med størrelsen af det toldunderskud, der følger af overtrædelsen.

35 Da den ved denne ordning fastsatte administrative bøde principielt er lig med 50% af dette underskud, er bøden større, jo større det nævnte underskud, der f.eks. følger af den fejlagtige angivelse af varernes oprindelseslande eller -område, er. Omvendt er bøden mindre, jo mindre det samme underskud er. Hvis underskuddet er ubetydeligt, kan dette endvidere give anledning til en fritagelse.

36 Denne sats på 50% synes i øvrigt ikke at være for høj i betragtning af betydningen af det i nærværende doms præmis 31 nævnte formål med Unionens toldlovgivning.

37 En lovgivning som den omhandlede giver i øvrigt mulighed for i væsentlig grad at tage hensyn til den pågældende aktørs adfærd, navnlig ved at forhøje bødesatsen til 200% af pligten til at betale told og andre afgifter ved svigagtig aktivitet og ved at nedsætte bødesatsen til 25% af toldunderskuddet, hvis denne aktør er i god tro og mellem indledningen af den efterfølgende kontrol og udfærdigelse af rapporten med resultatet af denne kontrol anmoder om ændring af toldangivelsen ved at afgive de rigtige oplysninger.

38 På toldafgiftsområdet giver sådanne nærmere bestemmelser mulighed for at sikre overholdelsen af proportionalitetsprincippet. I overensstemmelse med det i 38. betragtning til forordning nr. 952/2013 anførte sondrer bestemmelserne navnlig i tilstrækkelig grad mellem de tilfælde, hvor den pågældende aktør er i god tro, og de tilfælde, hvor vedkommende ikke er det.

39 Henset til det ovenstående skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 42, stk. 1, i forordning nr. 952/2013 skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der i tilfælde af et toldunderskud, som følger af afgivelsen af fejlagtige oplysninger i en toldangivelse om varer, der importeres til EU, fastsætter en administrativ bøde, der principielt svarer til 50% af dette underskud, og som pålægges uanset den pågældende aktørs gode tro og de af denne trufne foranstaltninger, da denne sats på 50% er meget lavere end den, som er fastsat i tilfælde af denne operatørs onde tro, og som i øvrigt er væsentligt reduceret i visse af de i denne lovgivning præciserede situationer, herunder den, hvor en operatør i god tro berigtiger sin angivelse før afslutningen af den efterfølgende kontrol.

Sagsomkostninger

40 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

Artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning, der i tilfælde af et toldunderskud, som følger af afgivelsen af fejlagtige oplysninger i en toldangivelse om varer, der importeres til Den Europæiske Union, fastsætter en administrativ bøde, der principielt svarer til 50% af dette underskud, og som pålægges uanset den pågældende aktørs gode tro og de af denne trufne foranstaltninger, da denne sats på 50% er meget lavere end den, som er fastsat i tilfælde af denne operatørs onde tro, og som i øvrigt er væsentligt reduceret i visse af de i denne lovgivning præciserede situationer, herunder den, hvor en operatør i god tro berigtiger sin angivelse før afslutningen af den efterfølgende kontrol.