C-366/22 Viterra Hungary - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)

16. november 2023

»Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - toldpositioner - pos. 2304 og 2309 - sojakage«

I sag C-366/22,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Pécsi Törvényszék (retten i første instans i Pécs, Ungarn) ved afgørelse af 29. april 2022, indgået til Domstolen den 7. juni 2022, i sagen

Viterra Hungary Kft.

mod

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága,

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, T. von Danwitz, og dommerne P.G. Xuereb (refererende dommer) og I. Ziemele,

generaladvokat: G. Pitruzzella,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

- Viterra Hungary Kft. ved ügyvédek B. Balog, D. Kelemen og Z. Várszegi,

- den ungarske regering ved Zs. Biró-Tóth, M.Z. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede,

- Europa-Kommissionen ved B. Béres og M. Salyková, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af pos. 2304 og 2309 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1) i den affattelse, som følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016 (EUT 2016, L 294, s. 1) (herefter »KN«).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Viterra Hungary Kft. og på den anden side Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága (direktoratet for klager ved de nationale skatte-, afgifts- og toldmyndigheder, Ungarn) vedrørende tariferingen af varer, der er blevet indført i Ungarn af dette selskab, og som er beskrevet som sojakager.

Retsforskrifter

HS

3 Det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«) blev oprettet ved den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, der blev undertegnet i Bruxelles den 14. juni 1983 inden for rammerne af Verdenstoldorganisationen (WCO), og som sammen med ændringsprotokollen hertil af 24. juni 1986 blev godkendt på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT 1987, L 198, s. 1). De forklarende bemærkninger til HS udarbejdes af Verdenstoldorganisationen i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser.

4 I henhold til den nævnte konventions artikel 3, stk. 1, litra a), nr. 2), forpligter hver af de kontraherende parter sig til at anvende de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende HS samt alle bestemmelser til de forskellige afsnit, kapitler og underpositioner i HS og til ikke at ændre omfanget af afsnittene, kapitlerne eller underpositionerne.

5 Kapitel 23 i HS, som har overskriften »Rest- og affaldsprodukter fra fødevareindustrien; tilberedt dyrefoder«, indeholder bestemmelse 1, der er affattet på følgende måde:

»Pos. 23.09 omfatter bl.a. varer anvendelige som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet, fremstillet ved forarbejdning af vegetabilske eller animalske produkter i en sådan grad, at de har mistet deres oprindelige karakteristika; positionen omfatter ikke vegetabilske affaldsprodukter samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter.«

6 De almindelige bemærkninger, som er indeholdt i de forklarende bemærkninger til kapitel 23 i HS, er sålydende:

»Kapitlet omfatter forskellige rest- og affaldsprodukter hidrørende fra vegetabilske produkter, der forarbejdes i fødevareindustrien, samt visse restprodukter af animalsk oprindelse. De fleste af disse produkter anvendes næsten udelukkende som dyrefoder, enten alene eller blandede med andre varer, selv om visse varer er egnet til menneskeføde. Visse af produkterne (fx vinbærme, vinsten og oliekager) finder dog også industriel anvendelse.

[...]«

7 De forklarende bemærkninger vedrørende pos. 23.04 i HS med overskriften »Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalede eller i form af pellets« er affattet på følgende måde:

»Denne position omfatter oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af olie af sojafrø, ved presning, ved hjælp af opløsningsmidler eller ved centrifugering. Disse restprodukter er meget værdifulde foderstoffer til kvæg.

Restprodukter under denne position kan foreligge som plader (fladkager), gryn eller i form af groft mel (oliekagemel). De kan også være agglomereret i form af pellets [...].

Positionen omfatter også ikke-tekstureret affedtet sojamel egnet til menneskeføde.

Positionen omfatter ikke:

[...]

b) Proteinkoncentrater, der fremstilles ved fjernelse af visse bestanddele fra affedtet sojamel (anvendes som tilsætning til tilberedte fødevarer) og tekstureret sojamel (pos 21.06).«

8 De forklarende bemærkninger vedrørende pos. 23.09 i HS, der har overskriften »Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder«, har følgende ordlyd:

»Denne position omfatter foderstoffer med tilsætning af melasse eller sukker samt tilberedt dyrefoder bestående af en blanding af forskellige næringsstoffer. Disse varer kan anvendes:

[...]

2) som et supplement til det af landbruget producerede foder for at give dyrene et vist tilskud af organiske eller uorganiske stoffer (tilskudsfoder);

3) ved fremstillingen af komplette foderblandinger eller tilskudsfoder (tilsætningsfoder eller koncentrater).

[...]

Positionen omfatter ikke:

[...]

c) Tilberedte varer, som kan anvendes både som dyrefoder og til menneskeføde, hvilket især vil fremgå af de forskellige ingrediensers art, renhed og mængdeforhold, de hygiejniske krav, som er opfyldt under fremstillingen, og i visse tilfælde de oplysninger, der er angivet på emballagen, eller andre oplysninger om deres anvendelse (især pos 19.01, 21.06).

[...]«

KN

9 Således som det fremgår af artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 2658/87, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 254/2000 af 31. januar 2000 (EFT 2000, L 28, s. 16) (herefter »forordning nr. 2658/87«), regulerer den kombinerede nomenklatur, der opstilles af Europa-Kommissionen, tariferingen af varer, der indføres i Den Europæiske Union. I henhold til forordningens artikel 3, stk. 1, gengiver den nævnte nomenklatur HS’ sekscifrede positioner og underpositioner, idet alene det syvende og ottende ciffer er underopdelinger, der er specifikke for den nævnte nomenklatur.

10 I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 2658/87 vedtager Kommissionen hvert år en forordning indeholdende en fuldstændig udgave af den kombinerede nomenklatur sammen med toldsatserne, jf. artikel 1, således som denne nomenklatur følger af de foranstaltninger, som er vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union eller Kommissionen. Nævnte forordning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 31. oktober, og den anvendes fra den 1. januar det følgende år.

11 Det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at den affattelse af den kombinerede nomenklatur, der finder anvendelse i hovedsagen, er den, som følger af gennemførelsesforordning 2016/1821.

12 De almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende KN, som er indeholdt i del I, afsnit I, punkt A, i bilag I til den nævnte gennemførelsesforordning, er sålydende:

»Tariferingen af varer i [KN] sker efter følgende regler:

1. Overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler tjener alene til orientering; tariferingen skal ske med hjemmel i positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser samt, for så vidt det ikke strider mod de nævnte tekster og bestemmelser, efter nedenstående regler.

2. a) Når en bestemt vare nævnes i en positionstekst, omfatter positionen også ukomplette eller ufærdige varer af den omhandlede art, for så vidt de fremtræder som i det væsentlige komplette eller færdige varer. Positionen omfatter endvidere varer af den pågældende art (herunder ukomplette eller ufærdige varer, som efter denne bestemmelse tariferes som komplette eller færdige varer), når de foreligger i adskilt eller ikke samlet stand.

[...]

4. Varer, som ikke kan tariferes i henhold til ovenstående bestemmelser, tariferes i samme position som de varer, hvormed de har mest tilfælles.

[...]«

13 KN’s del II med overskriften »Toldtariffen« indeholder afsnit IV, der har overskriften »Produkter fra fødevareindustrien; drikkevarer, ethanol (ethylalkohol) og eddike; tobak og fabrikerede tobakserstatninger«, og som indeholder kapitel 23 med overskriften »Rest- og affaldsprodukter fra fødevareindustrien; tilberedt dyrefoder«. Bestemmelse 1 til dette kapitel er affattet på følgende måde:

»Pos. 2309 omfatter bl.a. varer anvendelige som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet, fremstillet ved forarbejdning af vegetabilske eller animalske produkter i en sådan grad, at de har mistet deres oprindelige karakteristika; positionen omfatter ikke vegetabilske affaldsprodukter samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter.«

14 I nævnte kapitel 23 har pos. 2304 følgende ordlyd:

15 Pos. 2309 er opbygget således:

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

16 Viterra Hungary, som er sagsøgeren i hovedsagen, anmodede om overgang til fri omsætning af en vare benævnt »sojakage«, der hidrører fra Brasilien (herefter »det omhandlede produkt«), og som selskabet tariferede i pos. 2304 i KN.

17 En prøve af denne vare blev undersøgt af Nemzeti Adó-és Vámhivatal Szakértoi Intézete (den sagkyndige afdeling ved de nationale skatte-, afgifts- og toldmyndigheder, Ungarn) (herefter »den sagkyndige afdeling«).

18 Den nævnte afdeling fandt for det første, at det omhandlede produkt var bestemt til dyrefoder. Afdelingen anførte dernæst, at fremstillingen af produktet ifølge sagsøgeren i hovedsagens forklaringer var opdelt i flere faser, der for det første bestod i at rense sojafrøene og fjerne fremmedlegemer, for det andet i at formale og bearbejde materialet for at lette udvindingen af olie, for det tredje i at konditionere og forvarme materialet, for det fjerde i at udvinde olien ved hjælp af et almindeligt hexanholdigt affedtningsmiddel, indtil sojakagens olieindhold er reduceret mest muligt. for det femte i at adskille olien og opløsningsmidlet ved dampdestillation, for det sjette i at foretage en varmebehandling, hvorunder oliekagen steges og ved fordampning mister sit indhold af opløsningsmiddel (hexan), og for det syvende i at tørre og afkøle oliekagen.

19 Endelig fandt den sagkyndige afdeling, at formålet med varmebehandlingen, der benævnes ristning, er at fjerne hexan og inaktivere de næringshæmmende stoffer, fordi de er miljøskadelige eller til fare for menneskers og dyrs sundhed. Ifølge den nævnte afdeling ændrer ristningen produktets næringsværdi. Den omstændighed, at de næringshæmmende stoffer inaktiveres, gør det muligt at anvende produktet som dyrefoder og er en vigtig faktor i tariferingsmæssig henseende.

20 Den sagkyndige afdeling konkluderede, at det omhandlede produkt var en tilberedning opnået ved en yderligere forarbejdning ved varmebehandling af det vegetabilske restprodukt med lavt olieindhold, som fremkommer ved udvinding af sojaolien ved hjælp af hexan. Den afgav en udtalelse om, at dette produkt skulle tariferes i pos. 2309 i KN.

21 Ved afgørelser af 1. august 2019, der var støttet på den sagkyndige afdelings konklusioner og på dom af 3. marts 2016, Customs Support Holland (C-144/15, EU:C:2016:133, præmis 22, 36 og 38), fandt skatte- og afgiftsmyndigheden i første instans, at den af Viterra Hungary foreslåede tarifering ikke var korrekt, og at det omhandlede produkt skulle tariferes i pos. 2309 i KN. Den pålagde følgelig Viterra Hungary at betale et ekstra toldbeløb og et ekstra merværdiafgiftsbeløb.

22 Viterra Hungary påklagede disse afgørelser til direktoratet for klager ved de nationale skatte-, afgifts- og toldmyndigheder, idet selskabet gjorde gældende, at skatte- og afgiftsmyndigheden i første instans med urette havde fundet, at de betingelser, som ifølge dom af 3. marts 2016, Customs Support Holland (C-144/15, EU:C:2016:133), er relevante for, at et produkt kan tariferes i pos. 2309 i KN, var opfyldt. Ifølge sagsøgeren i hovedsagen er det omhandlede produkt nemlig ikke udelukkende bestemt til dyrefoder, det udgør ikke en tilberedning, og det har ikke undergået en endelig forarbejdning i den nævnte doms forstand.

23 Direktoratet for klager ved de nationale skatte-, afgifts- og toldmyndigheder stadfæstede afgørelserne fra skatte- og afgiftsmyndigheden i første instans.

24 Viterra Hungary anlagde ved Pécsi Törvényszék (retten i første instans i Pécs, Ungarn), som er den forelæggende ret, søgsmål til prøvelse af afgørelserne fra direktoratet for klager ved de nationale skatte-, afgifts- og toldmyndigheder.

25 Ved dom af 17. september 2021 forkastede den nævnte ret de søgsmål, som Viterra Hungary havde anlagt. Retsinstansen fandt - under henvisning til resultaterne af en sagkyndig erklæring, som den havde anordnet - at det omhandlede produkt udelukkende var bestemt til dyrefoder, at der var tale om en tilberedning, og at det havde undergået en endelig forarbejdning. Den anførte ligeledes, at ifølge den nævnte sagkyndige erklæring var produktet i toldmæssig henseende identisk med sojakagerne fra Argentina, hvorom Kúria (øverste domstol, Ungarn) endeligt havde fastslået, at det skulle tariferes i pos. 2309 i KN.

26 Viterra Hungary iværksatte kassationsappel til prøvelse af den nævnte dom fra den forelæggende ret for Kúria (øverste domstol). I appelsagen nedlagde selskabet påstand om, at Domstolen skulle forelægges en anmodning om præjudiciel afgørelse.

27 Ved kendelse af 20. januar 2022 ophævede Kúria (øverste domstol) den forelæggende rets dom af 17. september 2021 og hjemviste sagen til denne ret. I kendelsen anførte Kúria (øverste domstol), at den forelæggende ret skulle undersøge, om tariferingen af det omhandlede produkt i KN kunne foretages på grundlag af Domstolens eksisterende praksis, og at der, såfremt den nævnte ret fandt, at Domstolen endnu ikke havde taget stilling til dette spørgsmål, kunne indledes en præjudiciel forelæggelsesprocedure med henblik på at opnå en korrekt tarifering.

28 På denne baggrund har Pécsi Törvényszék (retten i første instans i Pécs) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Skal EU-retten, navnlig [KN], fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats praksis, hvorefter udførelsen af en ristningsproces, som er nødvendig for at fjerne hexan (der anvendes til at udvinde olie, og som er skadelig for menneskers og dyrs sundhed) fra det restprodukt, der er tilbage efter udvinding af olie af sojabønner ved hjælp af opløsningsmidlet hexan, betragtes som en endelig forarbejdning, der danner grundlag for at tarifere dette produkt i pos. 2309 i [KN] og udelukker tarifering i pos. 2304?

2) Skal EU-retten, navnlig [KN], fortolkes således, at et produkt skal anses for at være »uegnet til menneskeføde«, når

a) det er helt udelukket og umuligt at anvende dette produkt i fødevareindustrien, dvs. når det ikke er muligt at anvende eller forarbejde det pågældende produkt i fødevareindustrien, og der ikke ud fra dette kan fremstilles et produkt, der kan indtages af mennesker, eller

b) dette produkt ikke kan indtages af mennesker i den tilstand, hvori det er importeret, men der ud fra dette produkt, efter at det er blevet anvendt eller forarbejdet i fødevareindustrien, kan fremstilles et produkt, der kan indtages af mennesker?

3) Skal EU-retten, navnlig [KN], fortolkes således, at et produkt også anses for at være meget værdifuldt til dyrefoder, når det importerede produkt i form af pellets eller granulat skal knuses og blandes med en foderblanding for at kunne indtages af dyr?

4) Skal EU-retten, navnlig [KN], fortolkes således, at EU-retten er til hinder for en medlemsstats praksis, hvorefter det forhold, at et produkt indeholder genetiske modifikationer, udelukker, at det kan være egnet til menneskeføde, dvs. at genetisk modificeret sojaskrå ikke kan anvendes i fødevareindustrien?

5) Skal EU-retten, navnlig [KN], fortolkes således, at det ved tariferingen af et produkt i pos. 2304 eller i pos. 2309 i [KN] skal undersøges,

a) hvorledes produktet faktisk anvendes, efter at det er importeret, eller

b) hvilke objektive karakteristika produktet har på importtidspunktet, dvs. om produktet kan anvendes til menneskeføde og/eller til dyrefoder i den tilstand, hvori det er importeret?

6) Skal EU-retten, navnlig [KN], fortolkes således, at den omstændighed, at sojaskråen er uegnet til menneskeføde, ikke udelukker, at den tariferes i pos. 2304 i [KN]?

7) Skal EU-retten, navnlig [KN], fortolkes således, at sojaskrå som den i denne sag omhandlede, dvs. sojaskrå, ved hvis fremstilling der udføres den ristningsproces, som er nødvendig for at fjerne den hexan, der anvendes til at udvinde olien, og som er skadelig for menneskers og dyrs sundhed, henhører under pos. 2304 eller under pos. 2309 i [KN]?«

Om de præjudicielle spørgsmål

29 Med spørgsmålene, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om KN skal fortolkes således, at et produkt, der indføres i agglomereret form i form af pellets eller granulat, og som opnås efter udvinding af sojaolien ved hjælp af et opløsningsmiddel og efter varmebehandling med henblik på at fjerne dette opløsningsmiddel, således at produktet efter fysisk fragmentering kan indgå i en blanding bestemt til dyrefoder, henhører under denne nomenklaturs pos. 2304 eller i nomenklaturens pos. 2309.

30 Indledningsvis skal det bemærkes, at når Domstolen er forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende tarifering, er dens opgave i højere grad at oplyse den forelæggende ret om de kriterier, ved anvendelse af hvilke denne ret er i stand til at tarifere de pågældende varer korrekt i KN, end selv at foretage en sådan tarifering. Denne tarifering følger af en rent faktuel vurdering, som det ikke tilkommer Domstolen at foretage inden for rammerne af en præjudiciel forelæggelse (dom af 9.2.2023, LB (Air loungers), C-635/21, EU:C:2023:85, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).

31 Med henblik på at give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar kan Domstolen imidlertid som led i samarbejdet med de nationale domstole give denne alle de oplysninger, som den finder nødvendige (dom af 26.5.2016, Invamed Group m.fl., C-198/15, EU:C:2016:362, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).

32 Det skal ligeledes bemærkes, at i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 vedrørende KN skal tariferingen af varer ske i henhold til positionsteksterne og de til afsnit og kapitler i denne nomenklatur knyttede bestemmelser.

33 Det følger af Domstolens faste praksis, at hensynet til retssikkerheden og kontrolmulighederne kræver, at det afgørende kriterium for varers tarifering i almindelighed skal søges i deres objektive karakteristika og egenskaber, således som disse fremgår af ordlyden af positionen i KN og de tilsvarende til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser. Den pågældende vares bestemmelse kan udgøre et objektivt kriterium ved tariferingen, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløseligt sammen, og bestemmelsen skal påvises ud fra varens objektive karakteristika og egenskaber (dom af 9.2.2023, LB (Air loungers), C-635/21, EU:C:2023:85, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).

34 Endvidere har Domstolen gentagne gange fastslået, at selv om de forklarende bemærkninger til HS og KN ikke har nogen bindende virkning, udgør de et vigtigt hjælpemiddel til at sikre en ensartet anvendelse af den fælles toldtarif, hvorfor de som sådan kan betragtes som gyldige bidrag til dens fortolkning (dom af 9.2.2023, LB (Air loungers), C-635/21, EU:C:2023:85, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).

35 Tilsvarende udgør Verdenstoldorganisationens udtalelser om tarifering af en vare i HS i forbindelse med denne vares tarifering i KN vigtige elementer for fortolkningen af rækkevidden af de forskellige positioner i KN, selv om udtalelserne ikke har bindende retsvirkning (jf. i denne retning dom af 6.12.2007, Van Landeghem, C-486/06, EU:C:2007:762, præmis 25, og af 25.7.2018, Pilato, C-445/17, EU:C:2018:609, præmis 26).

36 I det foreliggende tilfælde henhører de positioner i KN, som er relevante, under denne nomenklaturs kapitel 23, og der er tale om dels pos. 2304 med overskriften »Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalede eller i form af pellets«, dels den nævnte nomenklaturs pos. 2309, som har overskriften »Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder«.

37 Det fremgår af bestemmelse 1 til kapitel 23 i KN, at en vare kun kan anses for en »tilberedning« henhørende under pos. 2309 i KN, hvis der ikke er tale om rest- eller affaldsprodukter henhørende under en anden position i KN’s kapitel 23 eller andetsteds tariferet. Pos. 2309 i KN er således en opsamlingsposition bl.a. i forhold til pos. 2304 i KN, således som sagsøgeren i hovedsagen og Kommissionen har anført.

38 Følgelig skal det indledningsvis undersøges, om et produkt som det omhandlede produkt henhører under sidstnævnte position.

39 Pos. 2304 i KN har overskriften »Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalede eller i form af pellets«.

40 Hverken KN eller dens til afsnit eller kapitler knyttede bestemmelser definerer præcist, hvad udtrykket »restprodukter« dækker. Ifølge Domstolens praksis skal betydningen heraf i dette tilfælde fastlægges efter dette udtryks normale betydning i sædvanlig sprogbrug, idet der tages hensyn til den sammenhæng, hvori det anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som det udgør en del af (dom af 9.2.2023, Global Gravity, C-788/21, EU:C:2023:86, præmis 46).

41 Et restprodukt betegner i sædvanlig sprogbrug det, som er tilbage efter en fysisk eller kemisk proces eller en industriel behandling.

42 Denne fortolkning af udtrykket »restprodukter« bekræftes af de almindelige bemærkninger, der er indeholdt i de forklarende bemærkninger til kapitel 23 i HS, og hvorefter kapitlet omfatter forskellige rest- og affaldsprodukter hidrørende fra vegetabilske produkter, der forarbejdes i fødevareindustrien.

43 Det fremgår desuden af de forklarende bemærkninger til pos. 23.04 i HS, som svarer til pos. 2304 i KN, at de restprodukter, der henhører under denne position, hidrører fra udvinding ved presning af olie af sojafrø ved hjælp af opløsningsmidler eller ved centrifugering, og at de udgør meget værdifulde foderstoffer til kvæg.

44 I det foreliggende tilfælde synes et produkt som det omhandlede produkt, der er blevet beskrevet som en sojakage, der indføres i agglomereret form i form af pellets eller granulat, som opnås ved udvinding af den i sojafrø indeholdte olie ved hjælp af et opløsningsmiddel, hexan, og som er bestemt til dyrefoder, at have alle karakteristikaene for produkter henhørende under pos. 2304 i KN, således som disse karakteristika fremgår af ordlyden af denne position og af de forklarende bemærkninger, der er nævnt i præmis 43 ovenfor.

45 Den forelæggende ret er imidlertid i tvivl om, hvorvidt visse andre karakteristika for dette produkt udelukker det fra anvendelsesområdet for pos. 2304 i KN, nemlig den omstændighed, at produktet efter udvinding af olien af sojafrøene ved hjælp af et opløsningsmiddel har undergået varmebehandling - benævnt ristning - med henblik på at fjerne dette opløsningsmiddel, den omstændighed, at det skal være genstand for fysisk fragmentering og indgå i en blanding, inden det indtages af dyret, eller den omstændighed, at det i givet fald er uegnet til menneskeføde.

46 I denne henseende bemærkes for det første, at eftersom det af de forklarende bemærkninger til pos. 23.04 i HS fremgår, at de produkter, der henhører under denne position, herunder dem, der fremkommer ved udvinding af sojaolie ved hjælp af opløsningsmidler, er »meget værdifulde foderstoffer til kvæg«, skal disse produkter kunne indtages af dyr. Med henblik herpå er det nødvendigt, at det opløsningsmiddel, der anvendes til at udvinde olien, fjernes, for så vidt som det er skadeligt for dyrs sundhed. Den varmebehandling, der benævnes ristning, og som har til formål at fjerne dette opløsningsmiddel, skal derfor anses for at være uløseligt forbundet med fremstillingen af de restprodukter, der er omhandlet i pos. 2304 i KN, og som hidrører fra udvinding af olie ved hjælp af opløsningsmidler.

47 Endvidere forholder det sig således, at eftersom udvinding af olien ved hjælp af opløsningsmidler er en almindelig teknisk proces til fremstilling af sojakager, således som det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, vil en antagelse om, at den ristning, som det omhandlede produkt undergår, udgør en forarbejdning, der bevirker, at det mister sin karakter af restprodukt, medføre, at alle produkter, som fremkommer ved udvinding af olie af sojafrø ved hjælp af opløsningsmidler, udelukkes fra denne position, og at denne position dermed tømmes for en stor del af sit indhold.

48 En fortolkning af KN, hvorefter den omstændighed, at et produkt som det omhandlede produkt er blevet varmebehandlet, ikke bevirker, at det mister sin karakter af restprodukt henhørende under pos. 2304 i KN, understøttes ligeledes af Verdenstoldorganisationens HS-tariferingsudtalelse 2304 00/1 af 1991, der er vedlagt som bilag 2 til Kommissionens skriftlige indlæg, og som - således som det fremgår af den retspraksis, hvortil der er blevet henvist i denne doms præmis 35 - udgør et vigtigt element ved fortolkningen af denne positions rækkevidde. I denne udtalelse er »[d]efatted soy-bean flour, with a protein content, on a dry matter basis, of approximately 50%, obtained by dehulling dried soya beans and subjecting them to steamheat treatment, solvent extraction and grinding« nemlig blevet tariferet i pos. 23.04 i HS.

49 Sagsøgeren i hovedsagen har for det andet forklaret, at sojakagerne i agglomereret form i form af pellets eller granulat på grund af deres høje proteinindhold skal undergå en fysisk fragmentering, dvs. formales og inkorporeres i en blanding bestemt til dyrefoder.

50 I denne henseende skal det bemærkes, at det af de almindelige bemærkninger i de forklarende bemærkninger til kapitel 23 i HS fremgår, at de fleste af de produkter, der henhører under dette kapitel, og dermed navnlig dem, der henhører under pos. 2304 i KN, er bestemt til »dyrefoder, enten alene eller blandede med andre varer«. Den omstændighed, at et produkt som det omhandlede produkt efter indførslen skal formales og inkorporeres i en blanding for at kunne indtages af dyr, udelukker således ikke produktet fra anvendelsesområdet for pos. 2304 i KN.

51 Hvad for det tredje og sidste angår den omstændighed, at det omhandlede produkt i givet fald er uegnet til menneskeføde, skal det bemærkes, at det af de almindelige bemærkninger i de forklarende bemærkninger til kapitel 23 i HS og af de forklarende bemærkninger til pos. 23.04 i HS fremgår, at de »restprodukter«, der henhører under denne position, hovedsageligt anvendes som dyrefoder. De kan desuden være egnet til menneskeføde, uden at dette er en betingelse for, at de kan henhøre under den nævnte position.

52 Henset til det ovenstående skal det fastslås, at KN skal fortolkes således, at et produkt som det omhandlede skal henføres under pos. 2304 i KN.

53 Denne fortolkning drages ikke i tvivl af de argumenter, som den ungarske regering har fremført i sit skriftlige indlæg, og som er støttet på dom af 3. marts 2016, Customs Support Holland (C-144/15, EU:C:2016:133).

54 Hvad for det første angår argumentet om, at Domstolen i den nævnte dom fastslog, at et produkt, der ligner det omhandlede produkt - nemlig Imcosoy 62, som er et sojaproteinkoncentrat - ikke henhørte under pos. 2304 i KN, skal det bemærkes, at det af den nævnte doms præmis 33, 35 og 41 fremgår, at denne konklusion bl.a. var støttet på den omstændighed, at produktet blev fremstillet af ekstrakteret sojaskrå efter en proces, hvorved det for det første tilsigtedes at fjerne overskydende fedt i denne skrå og visse skadelige stoffer og for det andet at nedsætte indholdet af andre bestanddele end proteiner. Den proces for forarbejdning af ekstrakteret sojaskrå, i henhold til hvilken Imcosoy 62 blev fremstillet, havde nemlig et bestemt zooteknisk formål, idet hensigten med processen var at skabe et proteinkoncentrat, der i modsætning til ekstrakteret sojaskrå kunne fordøjes af helt unge kalve.

55 I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren i hovedsagen anført, at det omhandlede produkt ikke har undergået nogen forarbejdning med henblik på at øge proteinindholdet, nedsætte fiberstrukturen eller ændre dets sammensætning, og at formålet med ristningen er at fjerne hexan, som ikke er en naturlig bestanddel af soja. Henset til disse oplysninger, som det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, skal et produkt som det omhandlede produkt anses for at have bevaret sin karakter af restprodukt, der er fremkommet ved udvinding af sojaolie, og som henhører under pos. 2304 i KN i modsætning til det produkt, der var omhandlet i den sag, som gav anledning til dom af 3. marts 2016, Customs Support Holland (C-144/15, EU:C:2016:133).

56 Hvad for det andet angår argumentet om, at det omhandlede produkt opfylder de i den nævnte dom anførte tre betingelser for, at et produkt kan tariferes i pos. 2309 i KN, skal det bemærkes, at eftersom denne position har karakter af opsamlingsposition i forhold til pos. 2304 i KN, forholder det sig således, at når et produkt tariferes i sidstnævnte position, er den omstændighed, at produktet i givet fald også opfylder betingelserne for at tariferes i denne nomenklaturs pos. 2309, uden betydning for tariferingen heraf.

57 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at KN skal fortolkes således, at et produkt, der indføres i agglomereret form i form af pellets eller granulat, og som opnås efter udvinding af sojaolien ved hjælp af et opløsningsmiddel og efter varmebehandling med henblik på at fjerne dette opløsningsmiddel, således at produktet efter fysisk fragmentering kan indgå i en blanding bestemt til dyrefoder, henhører under denne nomenklaturs pos. 2304.

Sagsomkostninger

58 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Sjette Afdeling) for ret:

Den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif i den affattelse, som følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016,

skal fortolkes således, at

et produkt, der indføres i agglomereret form i form af pellets eller granulat, og som opnås efter udvinding af sojaolien ved hjælp af et opløsningsmiddel og efter varmebehandling med henblik på at fjerne dette opløsningsmiddel, således at produktet efter fysisk fragmentering kan indgå i en blanding bestemt til dyrefoder, henhører under denne nomenklaturs pos. 2304.