C-508/22 Administratia Judeteana a Financelor Publice Brasov (Transfert du droit au remboursement) - Dom

DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)

28. september 2023

»Præjudiciel forelæggelse - interne afgifter - artikel 110 TEUF - tilbagebetaling af en afgift, som en medlemsstat har opkrævet i strid med EU-retten - afgift ved den første indregistrering af et motorkøretøj - spørgsmålet, om afgiften indgår i markedsværdien af det køretøj, for hvilket den er betalt - overdragelse af retten til tilbagebetaling til en senere erhverver af dette køretøj«

I sag C-508/22,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Curtea de Apel Brasov (appeldomstolen i Bra?ov, Rumænien) ved afgørelse af 22. juni 2022, indgået til Domstolen den 27. juli 2022, i sagen

KL,

PO

mod

Administra?ia Jude?eana a Finan?elor Publice Bra?ov,

har

DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, M. Safjan, og dommerne N. Jääskinen (refererende dommer) og M. Gavalec,

generaladvokat: M. Szpunar,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

- KL og PO ved avocat D. Târsia,

- den rumænske regering ved R. Antonie, E. Gane og O.-C. Ichim, som befuldmægtigede,

- Europa-Kommissionen ved M. Björkland og T. Isacu de Groot, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 110 TEUF.

2 Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side KL og PO, som arvinger til AX, og på den anden side Administra?ia Jude?eana a Finan?elor Publice Bra?ov (distriktsmyndigheden for offentlige finanser i Bra?ov, Rumænien) (herefter »skattemyndigheden«) vedrørende tilbagebetaling til en senere erhverver af en afgift, som er blevet opkrævet i strid med Unionens rettigheder i forbindelse med køretøjets første indregistrering.

Retsforskrifter

EU-retten

3 Artikel 110 TEUF fastsætter:

»Ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.

Endvidere må ingen medlemsstat pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.«

Rumænsk ret

4 Ordonan?a de urgen?a a Guvernului nr. 52/2017 privind restituirea sumelor reprezentând taxa speciala pentru autoturisme ?i autovehicule, taxa pe poluare pentru autovehicule, taxa pentru emisiile poluante provenite de la autovehicule ?i timbrul de mediu pentru autovehicule (regeringens hastedekret nr. 52/2017 om tilbagebetaling af beløb, der er betalt i form af den særlige afgift for personbiler og motorkøretøjer, forureningsafgiften for motorkøretøjer, afgiften på luftforureningsemissioner fra motorkøretøjer og for miljømærket for motorkøretøjer) af 4. august 2017 (Monitorul Oficial al României, del I, nr. 644 af 7.8.2017, herefter »OUG nr. 52/2017«) fastsætter tilbagebetalingsproceduren for flere afgifter på motorkøretøjer, som Domstolen har fastslået er i strid med EU-retten.

5 Artikel 1, stk. 1, i OUG nr. 52/2017 bestemmer, at:

»Afgiftspligtige, som har betalt den særlige afgift for personbiler og motorkøretøjer, jf. artikel 214-214 i lov nr. 571/2003 om skatter og afgifter, med senere tilføjelser og ændringer, forureningsafgiften for motorkøretøjer, jf. regeringens hastedekret nr. 50/2008 om indførelse af en forureningsafgift for motorkøretøjer, vedtaget ved lov nr. 140/2011, afgiften på luftforureningsemissioner for motorkøretøjer, jf. lov nr. 9/2012 om afgift på luftforureningsemissioner fra motorkøretøjer, med senere ændringer, samt miljømærket for motorkøretøjer, jf. regeringens hastedekret nr. 9/2013 om miljømærke for motorkøretøjer, der med ændringer og tilføjelser er blevet godkendt ved lov nr. 37/2014, med senere ændringer og tilføjelser, og som ikke har opnået tilbagebetaling heraf inden ikrafttrædelsen af dette hastedekret, kan anmode om tilbagebetaling af den pågældende afgift, med tillæg af renter beregnet fra betalingsdatoen, og indtil tilbagebetalingen finder sted, ved at indgive anmodning herom til det kompetente centrale afgiftsorgan. Den anvendelige rentesats er fastsat i artikel 174, stk. 5, i lov nr. 207/2015 om skatte- og afgiftsprocedurer, med senere ændringer og tilføjelser.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

6 Den 3. marts 2008 leasede SC Zilex Corn SRL en personbil af mærket Toyota, der var fremstillet i 2007. For at kunne foretage den første indregistrering af dette køretøj i Rumænien betalte leasingselskabet, BCR Leasing IFN SA, en særlig afgift for personbiler og motorkøretøjer (herefter »den særlige registreringsafgift«) tillagt merværdiafgift (moms) til de rumænske myndigheder, med et beløb på 6 378,23 rumænske lei (RON) (ca. 1 298 EUR). Leasingselskabet fik godtgjort denne sum af Zilex Corn.

7 Ejendomsretten til bilen blev den 12. november 2012 overdraget til SC Zaral SRL og derefter til AX den 16. maj 2016.

8 AX anmodede den 28. august 2018 skattemyndigheden om tilbagebetaling af den særlige registreringsafgift, som var betalt for den pågældende bil, i medfør af artikel 1, stk. 1, i OUG nr. 52/2017. Skattemyndigheden afslog denne anmodning ved afgørelse af 5. marts 2019 med den begrundelse, at den ikke var indgivet af den person, der havde betalt skatten. AX klagede over denne afgørelse, og denne klage blev afslået ved afgørelse af 29. juli 2019.

9 AX anlagde sag ved Tribunalul Bra?ov (retten i første instans i Bra?ov, Rumænien) med påstand om annullation af disse to afgørelser, om, at skattemyndigheden blev tilpligtet at tilbagebetale den særlige registreringsafgift, og om betaling af renter heraf.

10 Ved dom af 23. december 2020 gav Tribunalul Bra?ov (retten i første instans i Bra?ov) ikke AX medhold med den begrundelse, at i overensstemmelse med gældende national lovgivning tilkommer retten til tilbagebetaling alene den person, som har betalt den særlige registreringsafgift i forbindelse med den første indregistrering af det omhandlede køretøj, og ikke de senere erhververe af køretøjet.

11 AX iværksatte appel til prøvelse af denne dom ved Curtea de Apel Brasov (appeldomstolen i Bra?ov, Rumænien), som er den forelæggende ret.

12 Ved dom af 5. april 2022 forkastede denne appeldomstol appellen med den begrundelse, at AX ikke havde godtgjort, at retten til tilbagebetaling var blevet overdraget samtidigt med ejendomsretten til den pågældende bil. Den vurderede desuden, at overdragelsen af denne afgiftsfordring ikke kunne have fundet sted automatisk ved købet af bilen.

13 AX har indgivet begæring om genoptagelse af denne dom til den nævnte appeldomstol og herved navnlig gjort gældende, at der er foretaget en fejlagtig fortolkning af artikel 110 TEUF og sket en tilsidesættelse af effektivitetsprincippet.

14 Den forelæggende ret har rejst spørgsmålet, om en medlemsstat kan nægte en senere erhverver af et køretøj tilbagebetaling af en afgift, som er blevet opkrævet i forbindelse med dette køretøjs første indregistrering i strid med EU-retten.

15 Den forelæggende ret har anført, at OUG nr. 52/2017 blev vedtaget i forlængelse af domme, hvori Domstolen fastslog, at forskellige afgifter på motorkøretøjer indført i Rumænien, herunder den omhandlede særlige registreringsafgift, var i strid med EU-retten. I henhold til lovens artikel 1, stk. 1, anerkendes retten til tilbagebetaling af en afgift, som er anset for at være i strid med EU-retten, dog alene for den afgiftspligtige person, der har betalt den.

16 Den forelæggende ret har imidlertid fremhævet, at siden indførelsen af afgifter på motorkøretøjer som omhandlet i OUG nr. 52/2017 har de pågældende køretøjer været genstand for overdragelser, og at Domstolen i dom af 7. april 2011, Tatu (C-402/09, EU:C:2011:219), fastslog, at en sådan afgift, når den først var betalt, indgik i køretøjets markedsværdi.

17 Den forelæggende ret ønsker derfor oplyst, om den begrænsning, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i UOG nr. 52/2017 af retten til tilbagebetaling af afgifter, som er opkrævet i strid med EU-retten, er i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelse til at tilbagebetale sådanne afgifter.

18 På denne baggrund har Curtea de Apel Brasov (appeldomstolen i Brasov) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Kan EU-retten (artikel 110 TEUF) fortolkes således, at beløbet af en afgift, som er forbudt i henhold til EU-retten, indgår i køretøjets værdi[, og at fordringen på denne afgift] kan overdrages til den erhvervende tredjemand sammen med ejendomsretten til køretøjet?

2) Er fortolkningen af [artikel] 110 TEUF til hinder for en national lovbestemmelse som artikel 1 i OUG nr. 52/2017, hvorefter tilbagebetaling af en afgift, som er forbudt i henhold til EU-retten, kun kan ske til den afgiftspligtige, der har betalt afgiften, og ikke til senere erhververe af det køretøj, for hvilket afgiften er betalt, når afgiften ikke er blevet tilbagebetalt til den person, der har betalt den?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Indledende bemærkninger

19 Artikel 110 TEUF omfatter alle varer med oprindelse i andre medlemsstater og varer med oprindelse i tredjelande, som er bragt i fri omsætning i Unionen (jf. i denne retning dom af 7.5.1987, Cooperativa Co-Frutta, 193/85, EU:C:1987:210, præmis 29).

20 I denne henseende har Europa-Kommissionen i sine skriftlige bemærkninger anført, at det ikke fremgår af forelæggelsesafgørelsen, om det i hovedsagen omhandlede køretøj, som er købt i Rumænien, var blevet importeret fra en anden medlemsstat, og den har derfor udtrykt tvivl om, hvorvidt dette køretøj faldt ind under anvendelsesområdet for artikel 110 TEUF.

21 Det følger dog af forelæggelsesafgørelsen, at køretøjet er af mærket Toyota. Ifølge de oplysninger, som Domstolen råder over, foregår fremstillingen af køretøjer af dette mærke ikke i Rumænien. Det kan derfor med rimelighed antages, at køretøjet kan anses for at have oprindelse i en anden medlemsstat, eller at det har oprindelse i et tredjeland og er bragt i fri omsætning i Den Europæiske Union.

22 Det er i lyset af denne antagelse, at de forelagte spørgsmål skal undersøges.

Om det første spørgsmål

23 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at beløbet af en afgift på motorkøretøjer, som er opkrævet i strid med EU-retten af en medlemsstat i forbindelse med den første indregistrering, kan indgå i værdien af disse køretøjer, således at fordringen på staten som følge af den retsstridige opkrævning af den nævnte afgift anses for, i forbindelse med salg af de nævnte køretøjer, at være overdraget til de senere erhververe af køretøjerne.

24 I denne henseende skal det bemærkes, at artikel 110, stk. 1, TEUF forbyder medlemsstaterne direkte eller indirekte at pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.

25 Ifølge fast retspraksis er det i strid med denne bestemmelse, når størrelsen af afgiften på et indført brugt køretøj overstiger det residuelle afgiftsbeløb, der indeholdes i værdien af et tilsvarende køretøj, som allerede er registreret i indlandet (dom af 7.4.2011, Tatu, C-402/09, EU:C:2011:219, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis).

26 I forbindelse med undersøgelsen af foreneligheden med artikel 110 TEUF af en registreringsafgift indført af en medlemsstat og pålagt et indført brugt køretøj har Domstolen fastslået, at beløbet for denne afgift indgår i køretøjets værdi fra betalingen af denne afgift. Når et køretøj, der er indregistreret i den omhandlede medlemsstat, efterfølgende sælges som brugt køretøj i den samme medlemsstat, udgør dets markedsværdi, som indbefatter et residuelt beløb af registreringsafgiften, således en procentdel af køretøjets oprindelige værdi, bestemt ud fra værdiforringelsen af køretøjet (jf. bl.a. dom af 7.4.2011, Tatu, C-402/09, EU:C:2011:219, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis). I visse særlige situationer kan residualbeløbet af en afgift imidlertid ophøre med at være indbefattet i de pågældende køretøjers markedsværdi (jf. i denne retning dom af 9.6.2016, Budisan, C-586/14, EU:C:2016:421, præmis 41).

27 Det skal imidlertid fremhæves, at disse domme vedrører undersøgelsen af neutraliteten af afgifter, hvis forenelighed med artikel 110 TEUF var genstand for Domstolens vurdering. Denne retspraksis kan ikke overføres på det tilfælde, der er genstand for hovedsagen, som ikke omhandler neutraliteten af den omhandlede særlige registreringsafgift, men spørgsmålet om, hvorvidt en afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten, i forbindelse med tilbagebetaling heraf kan anses for generelt og i alle tilfælde at være væltet over på den eller de senere erhververe af det pågældende køretøj.

28 Som Domstolen konsekvent har fastslået i forbindelse med indirekte afgifter, kan det, selv om sådanne afgifter inden for erhvervslivet i almindelighed overvæltes delvis eller fuldt ud på den endelige forbruger, ikke generelt lægges til grund, at sådanne afgifter i alle tilfælde rent faktisk væltes over. Hvorvidt der rent faktisk, delvis eller fuldt ud, sker en overvæltning, afhænger således af en række forskellige omstændigheder ved hver enkelt transaktion, som giver denne en særlig karakter i forhold til andre transaktioner, der sker i andre sammenhænge. Spørgsmålet om, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er sket en overvæltning af en afgift, beror derfor på de faktiske omstændigheder, som det henhører under den pågældende nationale retsinstans at klarlægge, idet denne frit kan bedømme de beviser, der fremlægges for den (jf. i denne retning dom af 25.2.1988, Les Fils de Jules Bianco og Girard, 331/85, 376/85 og 378/85, EU:C:1988:97, præmis 17, og kendelse af 7.2.2022, Vapo Atlantic, C-460/21, EU:C:2022:83, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).

29 Dette bør ligeledes være tilfældet for afgifter som den omhandlede særlige registreringsafgift, der pålægges motorkøretøjer i forbindelse med den første indregistrering i en medlemsstat. Hvorvidt der rent faktisk, delvist eller fuldt ud, sker en overvæltning på den senere erhverver af et køretøj, for hvilket en sådan afgift er blevet betalt, afhænger nemlig i sidste ende af forskellige faktorer, der er knyttet til de faktiske omstændigheder ved de kommercielle transaktioner, hvorved ejendomsretten af et sådant køretøj overføres.

30 Det tilkommer følgelig den nationale ret ud fra omstændighederne i den sag, den har fået forelagt, at vurdere, om en delvis eller fuld overvæltning af den pågældende afgift på en af de senere erhververe faktisk har fundet sted.

31 I det omfang den nationale ret på grundlag af en fri bedømmelse af de beviser, som den er forelagt, fastslår, at en særlig registreringsafgift, som er blevet betalt i forbindelse med den første indregistrering af et køretøj, faktisk er blevet overvæltet på den senere erhverver af dette køretøj, er der principielt intet til hinder for, at det lægges til grund, at fordringen på staten som følge af den retsstridige opkrævning af den nævnte afgift er blevet overdraget til denne erhverver samtidigt med ejendomsretten til køretøjet.

32 Følgelig skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at beløbet af en afgift på motorkøretøjer, som er opkrævet i strid med EU-retten af en medlemsstat i forbindelse med den første indregistrering, kan indgå i værdien af disse køretøjer, således at fordringen på staten som følge af den retsstridige opkrævning af den nævnte afgift anses for, i forbindelse med salg af de nævnte køretøjer, at være overdraget til de efterfølgende erhververe af køretøjerne.

Det andet spørgsmål

33 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at en afgift på motorkøretøjer, som er opkrævet af en medlemsstat i strid med EU-retten i forbindelse med den første indregistrering, alene kan tilbagebetales til den afgiftspligtige, der har betalt afgiften, og ikke til en senere erhverver af det omhandlede køretøj.

34 For det første fremgår det i denne henseende af fast retspraksis, at retten til at få tilbagebetalt afgifter, som en medlemsstat har opkrævet i strid med EU-rettens regler, består som en konsekvens af og i tilslutning til de rettigheder, som borgerne er tillagt ved de EU-retlige forskrifter, der forbyder sådanne afgifter, således som disse er blevet fortolket af Domstolen. Medlemsstaterne er derfor i princippet forpligtet til at tilbagebetale de afgifter, der er opkrævet i strid med EU-retten (jf. bl.a. dom af 19.7.2012, Littlewoods Retail m.fl., C-591/10, EU:C:2012:478, præmis 24, og af 15.10.2014, Nicula, C-331/13, EU:C:2014:2285, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

35 Når en medlemsstat har opkrævet afgifter i strid med EU-rettens regler, har borgerne i øvrigt ikke blot ret til tilbagebetaling af den skat, der er opkrævet med urette, men også af beløb, der er betalt til denne stat eller indeholdt af denne i direkte forbindelse med denne skat (jf. bl.a. dom af 19.7.2012, Littlewoods Retail m.fl., C-591/10, EU:C:2012:478, præmis 25, og af 15.10.2014, Nicula, C-331/13, EU:C:2014:2285, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

36 For det andet fremgår det af Domstolens praksis, at det som en undtagelse til princippet om tilbagebetaling af afgifter kan afslås at tilbagebetale afgifter, der er opkrævet med urette, når tilbagebetaling ville medføre en ugrundet berigelse af de berettigede, nemlig når det er godtgjort, at den person, som er forpligtet til at betale nævnte afgifter, faktisk har overvæltet dem direkte på køberen (dom af 20.10.2011, Danfoss og Sauer-Danfoss, C-94/10, EU:C:2011:674, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).

37 Kravet om beskyttelse af de rettigheder, som Unionens retsorden sikrer på dette område, indebærer nemlig ikke, at skatter, told og afgifter opkrævet i strid med EU-retten skal tilbagebetales, når det er godtgjort, at den afgiftspligtige faktisk har overvæltet dem på en anden, såsom køberen (jf. i denne retning dom af 16.5.2013, Alakor Gabonatermelo és Forgalmazó, C-191/12, EU:C:2013:315, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

38 Dette skyldes, at det under sådanne omstændigheder ikke er den afgiftspligtige, der har måttet betale den afgift, som er opkrævet med urette, men køberen, på hvem afgiften er blevet overvæltet. Såfremt den afgiftspligtige fik tilbagebetalt det afgiftsbeløb, som denne allerede har modtaget fra køberen, ville der for den afgiftspligtige være tale om en dobbelt betaling, der ville kunne anses for en ugrundet berigelse, og konsekvenserne af, at afgiften er ulovlig, ville ikke derved være afhjulpet i forhold til køberen (dom af 20.10.2011, Danfoss og Sauer-Danfoss, C-94/10, EU:C:2011:674, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).

39 En sådan fortolkning opfylder formålet med retten til tilbagesøgning af beløb erlagt i urigtig formening om skyld, som har til formål at afhjælpe konsekvenserne af afgiftens uforenelighed med EU-retten ved at udligne den økonomiske byrde, som afgiften med urette har påført den person, der i sidste ende har båret den (dom af 20.10.2011, Danfoss og Sauer-Danfoss, C-94/10, EU:C:2011:674, præmis 23, og af 16.5.2013, Alakor Gabonatermelo és Forgalmazó, C-191/12, EU:C:2013:315, præmis 24).

40 Hvis der for det tredje ikke findes EU-retlige bestemmelser på området, tilkommer det hver enkelt medlemsstat at fastsætte regler for tilbagesøgning af nationale skatter og afgifter, der er opkrævet med urette, dog på betingelse af, at disse regler overholder såvel ækvivalensprincippet som effektivitetsprincippet (jf. i denne retning dom af 14.10.2020, Valoris, C-677/19, EU:C:2020:825, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).

41 Når henses til formålet med retten til tilbagesøgning af beløb erlagt i urigtig formening om skyld, som anført i denne doms præmis 39, og for at overholde effektivitetsprincippet, skal betingelserne for fremsættelse af krav om tilbagesøgning af beløb erlagt i urigtig formening om skyld, der fastlægges af medlemsstaterne i medfør af princippet om procesautonomi, i denne henseende medføre, at den økonomiske byrde ved den urigtigt erlagte afgift kan blive udlignet (dom af 20.10.2011, Danfoss og Sauer-Danfoss, C-94/10, EU:C:2011:674, præmis 25, og af 16.5.2013, Alakor Gabonatermelo és Forgalmazó, C-191/12, EU:C:2013:315, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).

42 Domstolen har ligeledes præciseret, at hvis den endelige køber i medfør af national ret hos den afgiftspligtige kan få tilbagebetalt det afgiftsbeløb, der er overvæltet på ham, skal den afgiftspligtige herefter kunne kræve beløbet tilbagebetalt af de nationale myndigheder (jf. i denne retning dom af 20.10.2011, Danfoss og Sauer-Danfoss, C-94/10, EU:C:2011:674, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).

43 En medlemsstat kan dermed principielt modsætte sig et krav om tilbagebetaling af en urigtigt erlagt afgift rejst af den endelige køber, hvorpå denne afgift er blevet overvæltet, med den begrundelse, at det ikke er denne køber, som har indbetalt den nævnte afgift til skattemyndighederne, dog forudsat at den nævnte køber i medfør af national ret kan fremsætte et civilretligt krav mod den afgiftspligtige om tilbagesøgning af det i urigtig formening om skyld erlagte beløb (jf. i denne retning dom af 20.10.2011, Danfoss og Sauer-Danfoss, C-94/10, EU:C:2011:674, præmis 27).

44 Hvis tilbagebetalingen fra den afgiftspligtige viser sig at være umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig, kræver effektivitetsprincippet imidlertid, at køberen skal være i stand til at rette sit krav om tilbagebetaling direkte mod skattemyndighederne, og at medlemsstaten skal indføre de instrumenter og processuelle regler, som er nødvendige herfor (jf. i denne retning dom af 20.10.2011, Danfoss og Sauer-Danfoss, C-94/10, EU:C:2011:674, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

45 Det følger heraf, at erhververen af et køretøj, hvoraf der er blevet betalt en afgift, der er opkrævet af en medlemsstat i strid med EU-retten, og på hvilken køber denne afgift er blevet overvæltet, i henhold til de nationale processuelle regler skal kunne opnå tilbagebetaling heraf fra den afgiftspligtige person, som har betalt den, eller, efter omstændighederne, fra skattemyndighederne.

46 Det skal imidlertid fremhæves, at når et køretøj, hvoraf der er blevet betalt en afgift i forbindelse med den første indregistrering, mister en del af sin markedsværdi, falder det afgiftsbeløb, der er indbefattet i værdien af dette køretøj, i samme omfang som markedsværdien. Såfremt det residuelle beløb af afgiften er overvæltet på den senere erhverver af køretøjet, følger det af den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 36, og som giver medlemsstaterne mulighed for at afslå tilbagebetaling af en afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten, når tilbagebetaling vil medføre en ugrundet berigelse af de berettigede, at den afgift, der skal tilbagebetales til denne erhverver, under alle omstændigheder ikke må overstige dette residualbeløb.

47 I den foreliggende sag skal den forelæggende ret, såfremt den på grundlag af en bedømmelse af de beviser, som den er forelagt, fastslår, at en residual del af den særlige registreringsafgift, som er blevet betalt i forbindelse med den første indregistrering af det omhandlede køretøj, faktisk er blevet overvæltet på en senere erhverver af dette køretøj, bl.a. efterprøve, at tilbagebetaling af denne afgift til en sådan erhverver ikke vil medføre en ugrundet berigelse af sidstnævnte.

48 Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at en afgift på motorkøretøjer, som er opkrævet af en medlemsstat i strid med EU-retten i forbindelse med den første indregistrering, alene kan tilbagebetales til den afgiftspligtige, der har betalt afgiften, og ikke til en senere erhverver af det omhandlede køretøj, forudsat at erhververen, som faktisk har båret byrden af denne afgift, i henhold til de nationale processuelle regler kan opnå tilbagebetaling heraf fra den afgiftspligtige person, som har betalt den, eller, efter omstændighederne, fra skattemyndighederne, bl.a. når tilbagebetaling fra den afgiftspligtige viser sig at være umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig.

Sagsomkostninger

49 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

1) Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at beløbet af en afgift på motorkøretøjer, som er opkrævet i strid med EU-retten af en medlemsstat i forbindelse med den første indregistrering, kan indgå i værdien af disse køretøjer, således at fordringen på staten som følge af den retsstridige opkrævning af den nævnte afgift anses for, i forbindelse med salg af de nævnte køretøjer, at være overdraget til de senere erhververe af køretøjerne.

2) Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at en afgift på motorkøretøjer, som er opkrævet af en medlemsstat i strid med EU-retten i forbindelse med den første indregistrering, alene kan tilbagebetales til den afgiftspligtige, der har betalt afgiften, og ikke til en senere erhverver af det omhandlede køretøj, forudsat at erhververen, som faktisk har båret byrden af denne afgift, i henhold til de nationale processuelle regler kan opnå tilbagebetaling heraf fra den afgiftspligtige, som har betalt den, eller, efter omstændighederne, fra skattemyndighederne, bl.a. når tilbagebetaling fra den afgiftspligtige viser sig at være umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig.