C-330/24 Celní jednatelství Zelinka - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Syvende Afdeling)

30. april 2025

» Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EU) nr. 952/2013 - EU-toldkodeks - artikel 116, stk. 7 - genindførelse af toldskyld - begrebet godtgørelse, der er indrømmet »med urette« - fejlagtig tarifering «

I sag C-330/24,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Nejvyšší správní soud (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Den Tjekkiske Republik) ved afgørelse af 25. april 2024, indgået til Domstolen den 6. maj 2024, i sagen

Celní jednatelství Zelinka s. r. o.

mod

Generální reditelství cel,

har

DOMSTOLEN (Syvende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, M. Gavalec, og dommerne Z. Csehi og F. Schalin (refererende dommer),

generaladvokat: A. Biondi,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

- Celní jednatelství Zelinka s. r. o. ved advokát J. Slunecko,

- Generální reditelství cel ved vedoucí oddelení P. Polák,

- den tjekkiske regering ved L. Brezinová, M. Smolek og J. Vlácil, som befuldmægtigede,

- Europa-Kommissionen ved A. Demeneix, B. Eggers og J. Hradil, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 116, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1, herefter »EU-toldkodeksen«).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Celní jednatelství Zelinka s. r. o. og Generální reditelství cel (generaldirektoratet for told, Den Tjekkiske Republik) vedrørende en afgørelse om genindførelse af en toldskyld.

Retsforskrifter

3 Følgende fremgår af 26. betragtning til EU-toldkodeksen:

»For at sikre, at der er balance mellem på den ene side nødvendigheden af, at toldmyndighederne sikrer korrekt anvendelse af toldlovgivningen, og på den anden side de økonomiske operatørers ret til fair behandling, bør toldmyndighederne have udstrakte kontrolbeføjelser, og de økonomiske operatører bør have klageret.«

4 Kodeksens artikel 28, stk. 1, har følgende ordlyd:

»En gunstig afgørelse tilbagekaldes eller ændres i andre tilfælde end de i artikel 27 omhandlede:

a) hvis en eller flere af betingelserne for at træffe afgørelsen ikke var eller ikke længere er opfyldt, [...]

[...]«

5 Kodeksens artikel 103, stk. 1, fastsætter:

»Der meddeles ikke nogen toldskyld til debitor efter udløbet af en periode på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen.«

6 Toldkodeksens artikel 116 bestemmer:

»1. Med forbehold af de betingelser, der er fastsat i denne afdeling, skal der ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløb på grundlag af følgende:

a) for meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb

b) defekte eller ikkebestillingssvarende varer

c) fejl begået af de kompetente myndigheder

d) rimelighed.

Import- eller eksportafgiftsbeløb godtgøres, hvis de er blevet betalt, og den pågældende toldangivelse erklæres ugyldig i medfør af artikel 174.

[...]

7. Hvis toldmyndighederne med urette har indrømmet godtgørelse eller fritagelse, genindføres den oprindelige toldskyld, for så vidt opkrævningen af den ikke er forældet i henhold til artikel 103.

[...]«

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

7 Celní jednatelství Zelinka indfører elektroniske produkter til Den Europæiske Union (herefter »de omhandlede varer«). Selskabet havde i sin toldangivelse oprindeligt tariferet de omhandlede varer i pos. 8521 90 00 90 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1, herefter »KN«). Der gælder en toldsats på 8,7% for denne position. På grundlag af denne angivelse pålagde Celní úrad pro hlavní mesto Prahu (toldstedet i Prag, Den Tjekkiske Republik) Celní jednatelství Zelinka told på 1 541 018 tjekkiske koruny (CZK) (ca. 60 000 EUR).

8 Celní jednatelství Zelinka indgav herefter en anmodning til toldstedet i Prag om omtarifering af de omhandlede varer samt om godtgørelse af den betalte told. Med henblik herpå påberåbte selskabet sig en bindende tariferingsoplysning, som Celní úrad pro Olomoucký kraj (toldstedet i regionen Olomouc, Den Tjekkiske Republik) havde meddelt en anden erhvervsdrivende, og som tariferede identiske varer i pos. 8517 62 00 00 i KN, for hvilke der gælder en toldsats på 0%. Toldstedet i Prag imødekom denne anmodning.

9 Den 8. juni 2021 gennemførte Celní úrad pro Jihomoravský kraj (toldstedet i regionen Sydmoravia, Den Tjekkiske Republik) en kontrol hos Celní jednatelství Zelinka med henblik på at efterprøve tariferingen af de omhandlede varer. Efter denne kontrol blev det konkluderet, at disse varer skulle have været tariferet i pos. 8521 90 00 90 i KN, således som de oprindeligt var blevet tariferet, og som det nu udtrykkeligt fremgik af KN i den affattelse, der følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/532 af 22. marts 2021 (EUT 2021, L 106, s. 55).

10 Den 17. marts 2022 besluttede toldstedet i Prag i henhold til EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7, at pålægge Celní jednatelství Zelinka en efteropkrævning af toldskyld på i alt 1 541 018 CZK (ca. 60 000 EUR) på grundlag af en genindførelse af toldskylden. Denne afgørelse blev begrundet med, at tolden var blevet godtgjort på grund af en fejl begået af toldmyndigheden, som havde tariferet de pågældende varer i en forkert toldposition.

11 Da generaldirektoratet for told ikke gav Celní jednatelství Zelinka medhold i en klage indgivet til prøvelse af denne afgørelse, anlagde Celní jednatelství Zelinka sag ved Mestský soud v Praze (byretten i Prag, Den Tjekkiske Republik), som heller ikke gav selskabet medhold.

12 Celní jednatelství Zelinka har iværksat appel til prøvelse af denne afgørelse ved Nejvyšší správní soud (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Den Tjekkiske Republik), som er den forelæggende ret. Til støtte for appellen har selskabet gjort gældende, at EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7, i den tjekkiske sprogversion kun omfatter de situationer, hvor tolden er blevet godtgjort af toldmyndigheden ved en utilsigtet fejl. Der er således tale om situationer, der følger af en uforsætlig handling fra denne myndigheds side, og ikke om situationer, hvor denne myndighed bevidst har foretaget en tarifering, som efterfølgende har vist sig at være fejlagtig.

13 Den forelæggende ret er af den opfattelse, at afgørelsen af den tvist, der er indbragt for den, kræver en fortolkning af udtrykket »med urette« i EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7.

14 Under disse omstændigheder har Nejvyšší správní soud (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal begrebet »omyl« (i den tjekkiske sprogversion; på dansk »med urette«) som omhandlet i artikel 116, stk. 7, i [forordning nr. 952/2013] fortolkes således, at en toldskyld kun kan genindføres, hvis det anses for godtgjort, at godtgørelsen af toldskyld skete som følge af en utilsigtet handling fra toldmyndighedens side, eller kan [indrømmelse af godtgørelse med] urette som omhandlet i denne bestemmelse også omfatte toldmyndighedens fejlagtige tarifering af varen?«

Om det præjudicielle spørgsmål

15 Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7, skal fortolkes således, at denne bestemmelse udelukkende omfatter situationer, hvor der er blevet godtgjort told som følge af en utilsigtet fejl fra toldmyndighedernes side, eller om den ligeledes omfatter situationer, hvor disse myndigheder bevidst har foretaget en tarifering, som efterfølgende viser sig at være fejlagtig.

16 Det skal indledningsvis fastslås, at EU-toldkodeksen hverken indeholder en definition af udtrykket »med urette« eller af udtrykket »med urette har indrømmet«.

17 Hvad angår ordlyden af den omhandlede bestemmelse har den forelæggende ret anført, at det kan udledes af visse sprogversioner af bestemmelsen, at genindførelsen af toldskyld er underlagt en betingelse om, at der foreligger en handling, der er begået med urette, men utilsigtet af toldmyndighederne. Dette er tilfældet for så vidt angår den tjekkiske sprogversion af denne bestemmelse, hvori udtrykket »omylem« anvendes, og den polske og den slovakiske version, hvori der henholdsvis anvendes udtrykkene »omylkowo« og »omylom«.

18 Det skal derimod fastslås, at andre sprogversioner af EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7, indeholder udtryk, der har en bredere betydning, og som ikke udelukkende henviser til en utilsigtet handling fra toldmyndighedernes side. Som eksempel anvendes i den spanske, den tyske, den engelske, den franske, den italienske, den nederlandske, den portugisiske og den svenske sprogversion henholdsvis »erróneamente«, »zu Unrecht«, »error«, »à tort«, »errore«, »ten onrechte«, »erradamente« og »felaktigt«.

19 I denne forbindelse bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at den formulering, der er anvendt i en af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, ikke kan tjene som eneste grundlag for bestemmelsens fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. EU-retlige bestemmelser skal nemlig fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle Unionens sprog. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af en EU-retsakt skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er en del af (dom af 27.10.1977, Bouchereau, 30/77, EU:C:1977:172, præmis 14, af 9.7.2020, Banca Transilvania, C-81/19, EU:C:2020:532, præmis 33, og af 21.12.2021, Trapeza Peiraios, C-243/20, EU:C:2021:1045, præmis 32).

20 Hvad angår den almindelige opbygning af den ordning, som EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7, er en del af, skal det fastslås, at denne bestemmelse er indeholdt i afdeling 3, der omhandler »Godtgørelse og fritagelse«, i kapitel 3 med overskriften »Opkrævning, betaling, godtgørelse af og fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet«, som er indeholdt i kodeksens afsnit III med overskriften »Toldskyld og sikkerhedsstillelse«. Som Kommissionen har fremhævet, indgår den nævnte bestemmelse således i en række bestemmelser vedrørende fritagelse for og godtgørelse af toldskyld, som i sig selv udgør en del af en større helhed af bestemmelser vedrørende opkrævning af import- eller eksportafgifter.

21 Fritagelse for afgiftsbeløb skal, eftersom det i medfør af EU-toldkodeksens artikel 124, stk. 1, litra c), er en grund til toldskyldens ophør, imidlertid fortolkes strengt. Denne artikel varetager nemlig hensynet til beskyttelsen af Unionens egne indtægter (dom af 17.2.2011, Berel m.fl., C-78/10, EU:C:2011:93, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

22 EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7, første afsnit, hvorefter den oprindelige toldskyld skal genindføres, hvis toldmyndighederne med urette har indrømmet godtgørelse eller fritagelse, skal derfor fortolkes bredt.

23 Hvad angår formålet med den ordning, som den pågældende bestemmelse er en del af, bemærkes, at det er i såvel de erhvervsdrivendes som toldmyndighedernes interesse, at afgørelserne vedrørende toldskylden er materielt korrekte, forudsat at de krav, der følger af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, overholdes. EU-toldkodeksen har, således som det fremgår af 26. betragtning hertil, til formål at sikre en korrekt anvendelse af tolden (jf. analogt dom af 27.2.2014, Greencarrier Freight Services Latvia, C-571/12, EU:C:2014:102, præmis 32, og af 10.12.2015, Veloserviss, C-427/14, EU:C:2015:803, præmis 26).

24 Det fremgår således af artikel 28, stk. 1, litra a), i afsnit I om almindelige bestemmelser i EU-toldkodeksen, at en gunstig afgørelse tilbagekaldes eller ændres, hvis en eller flere af betingelserne for at træffe afgørelsen ikke var eller ikke længere er opfyldt. Henset til denne bestemmelse har Domstolen allerede på området for bindende tariferingsoplysninger fastslået, at når toldmyndighedernes fortolkning af de bestemmelser, der gælder for tariferingen af de omhandlede varer, viser sig at være ukorrekt, har disse myndigheder ret til at tilbagekalde deres afgørelse for at ændre tariferingen. Dette gælder både som følge af en forkert vurdering eller en udvikling i den almindelige opfattelse på tariferingsområdet (jf. i denne retning dom af 22.1.2004, Timmermans Transport og Hoogenboom Production, C-133/02 og C-134/02, EU:C:2004:43, præmis 24 og 25).

25 Disse betragtninger taler for en fortolkning af EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7, hvorefter det er muligt for toldmyndighederne at genindføre den oprindelige toldskyld i et tilfælde, hvor de i første omgang har indrømmet en godtgørelse af denne toldskyld på grundlag af en tarifering af varerne, som i anden omgang har vist sig at være fejlagtig.

26 En sådan fortolkning understøttes ligeledes af retspraksis vedrørende artikel 78 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1), som blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (EUT 2008, L 145, s. 1), som for sin del er blevet erstattet af EU-toldkodeksen. Det fulgte af denne bestemmelse, at når det af en revision af toldangivelsen eller af en efterfølgende kontrol foretaget af toldmyndighederne fremgik, at afgifterne var blevet beregnet på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, skulle disse myndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe situationen i orden under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger. I denne henseende har Domstolen fastslået, at den nævnte bestemmelse skal fortolkes således, at den bl.a. gør det muligt for toldmyndighederne at gennemføre en fornyet revision eller efterfølgende kontrol af en toldangivelse og at drage konsekvenserne heraf ved at fastsætte en ny toldskyld. I denne forbindelse tog Domstolen hensyn til den særlige logik, der ligger til grund for denne bestemmelse, som er at bringe toldproceduren i overensstemmelse med den faktiske situation ved at korrigere indholdsmæssige fejl eller undladelser og fejlfortolkninger af gældende ret (jf. i denne retning dom af 12.7.2012, Südzucker m.fl., C-608/10, C-10/11 og C-23/11, EU:C:2012:444, præmis 47, og af 10.12.2015, Veloserviss, C-427/14, EU:C:2015:803, præmis 22-28). Eftersom EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7, hviler på samme logik, skal den derfor gøre det muligt for toldmyndighederne at genindføre den oprindelige toldskyld, når det fremgår, at godtgørelsen heraf er sket på grundlag af en fejlagtig tarifering.

27 Celní jednatelství Zelinka har i sit skriftlige indlæg gjort gældende, at overholdelsen af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning imidlertid bør føre til, at EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7, fortolkes således, at toldskylden kun kan genindføres, når der er sket en godtgørelse af tolden som følge af en fejl, som toldmyndighederne utilsigtet har begået.

28 I denne henseende er toldmyndighedernes mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at bringe en situation i orden ganske vist underlagt overholdelsen af de krav, der følger af disse principper (jf. i denne retning dom af 10.12.2015, Veloserviss, C-427/14, EU:C:2015:803, præmis 29). Det forholder sig ikke desto mindre således, at en fortolkning af denne bestemmelse, hvorefter dens anvendelsesområde ikke er begrænset til utilsigtede fejl begået af toldmyndighederne, ikke som sådan synes at være uforenelig med disse krav.

29 Hvad angår retssikkerhedsprincippet skal det nemlig bemærkes, at muligheden for at genindføre den oprindelige toldskyld er underlagt en betingelse om, at denne toldskyld ikke er forældet i medfør af EU-toldkodeksens artikel 103. Ifølge sidstnævnte bestemmelse udløber forældelsesfristen som hovedregel efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen.

30 Det fremgår således af Domstolens praksis, at fastsættelsen af en rimelig forældelsesfrist tjener det retssikkerhedsprincip, som på en gang beskytter borgerne og den pågældende myndighed, og ikke er til hinder for, at borgeren kan udøve de rettigheder, som er tillagt den pågældende ved Unionens retsorden. Så længe forældelsesfristen løber, skal toldmyndighederne derfor være i stand til at ændre toldskylden (jf. analogt dom af 10.12.2015, Veloserviss, C-427/14, EU:C:2015:803, præmis 32 og 37).

31 Hvad angår princippet om beskyttelse af den berettigede forventning bemærkes, at inden udløbet af forældelsesfristen må en toldskyldner i sin egenskab af erhvervsdrivende acceptere risikoen for, at toldmyndighederne ændrer afgørelsen vedrørende toldskylden under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger (jf. analogt dom af 10.12.2015, Veloserviss, C-427/14, EU:C:2015:803, præmis 41 og 42).

32 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at EU-toldkodeksens artikel 116, stk. 7, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke udelukkende omfatter situationer, hvor der er blevet godtgjort told som følge af en utilsigtet fejl fra toldmyndighedernes side, men ligeledes omfatter situationer, hvor disse myndigheder bevidst har foretaget en tarifering, som efterfølgende viser sig at være fejlagtig.

Sagsomkostninger

33 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Syvende Afdeling) for ret:

Artikel 116, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke udelukkende omfatter situationer, hvor der er blevet godtgjort told som følge af en utilsigtet fejl fra toldmyndighedernes side, men ligeledes omfatter situationer, hvor disse myndigheder bevidst har foretaget en tarifering, som efterfølgende viser sig at være fejlagtig.