|
|
C-164/24 Cityland - Dom
Foreløbig udgave
DOMSTOLENS DOM (Tiende Afdeling)
3. april 2025
» Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - systematisk manglende overholdelse af skatte- og afgiftsmæssige forpligtelser - slettelse af den afgiftspligtige person fra identifikationsregistret for merværdiafgift (moms) - proportionalitetsprincippet «
I sag C-164/24,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Administrativen sad Veliko Tarnovo (forvaltningsdomstolen i Veliko Tarnovo, Bulgarien) ved afgørelse af 20. februar 2024, indgået til Domstolen den 1. marts 2024, i sagen
»Cityland« EOOD
mod
Direktor na Direktsia »Obzjalvane i danatjno-osiguritelna praktika« - Veliko Tarnovo,
har
DOMSTOLEN (Tiende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, D. Gratsias, formanden for Femte Afdeling, M.L. Arastey Sahún (refererende dommer), og dommer B. Smulders,
generaladvokat: J. Kokott,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
- »Cityland« EOOD ved advokat B. Velev,
- Direktor na Direktsia »Obzjalvane i danatjno-osiguritelna praktika« - Veliko Tarnovo ved B.M. Nikolov,
- Europa-Kommissionen ved P. Carlin og D. Drambozova, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 213 og 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 (EUT 2017, L 348, s. 7) (herefter »momsdirektivet«).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem »Cityland« EOOD og Direktor na Direktsia »Obzjalvane i danatjno-osiguritelna praktika« - Veliko Tarnovo (direktøren for direktoratet for »Klager og skatte- og socialforsikringspraksis« i Veliko Tarnovo, Bulgarien) (herefter »Direktor«) vedrørende slettelsen af »Cityland« fra registret for merværdiafgift (moms).
Retsforskrifter
EU-retten
3 Momsdirektivets artikel 2, stk. 1, fastlægger, hvilke transaktioner der er momspligtige.
4 Dette direktivs artikel 213, stk. 1, første afsnit, bestemmer:
»Enhver afgiftspligtig person skal anmelde påbegyndelse, ændring og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig.«
5 Det nævnte direktivs artikel 214, stk. 1, fastsætter:
»Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at følgende personer kan identificeres med et individuelt registreringsnummer:
[...]«
6 Samme direktivs artikel 273 er affattet som følger:
»Medlemsstaterne kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig, forudsat at der sker ligebehandling af indenlandske transaktioner og transaktioner mellem medlemsstaterne foretaget af afgiftspligtige personer, og såfremt disse forpligtelser ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter ved grænsepassagen.
Muligheden i stk. 1 kan ikke anvendes til at pålægge faktureringsforpligtelser ud over dem, der er fastsat i kapitel 3.«
7 Momsdirektivets afsnit XII indeholder kapitel 6, hvori er indeholdt afdeling 2 med overskriften »Særordning for tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet«, som omfatter direktivets artikel 362 og 363.
8 Det nævnte direktivs artikel 362 bestemmer:
»Identifikationsmedlemsstaten tildeler den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, et individuelt momsregistreringsnummer til anvendelsen af denne særordning og meddeler vedkommende dette nummer elektronisk. [...]«
9 Samme direktivs artikel 363 er affattet som følger:
»Identifikationsmedlemsstaten sletter den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, fra identifikationsregisteret i følgende tilfælde:
[...]
d) hvis han til stadighed undlader at rette sig efter reglerne for særordningen.«
10 Dette kapitel 6 indeholder en afdeling 4 med overskriften »Særordning for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande«, som indeholder artikel 369q og 369r.
11 Dette direktivs artikel 369q bestemmer:
»1. Identifikationsmedlemsstaten tildeler den afgiftspligtige person, som gør brug af denne særordning, et individuelt momsregistreringsnummer til anvendelsen af særordningen og meddeler vedkommende dette nummer elektronisk.
[...]
4. Det momsregistreringsnummer, der er tildelt i henhold til stk. 1, 2 og 3, anvendes kun med henblik på denne særordning.«
12 Det nævnte direktivs artikel 369r fastsætter:
»1. Identifikationsmedlemsstaten sletter en afgiftspligtig person, der ikke gør brug af en formidler, fra identifikationsregisteret i følgende tilfælde:
[...]
d) hvis [den afgiftspligtige person] gang på gang undlader at følge reglerne for denne særordning.«
Bulgarsk ret
13 Artikel 106 i Zakon za danak varchu dobavenata stojnost (lov om merværdiafgift, DV nr. 63 af 4.8.2006) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »ZDDS«), har følgende ordlyd:
»(1) Ophør af registrering (slettelse fra registret) efter denne lov er en procedure, der medfører, at en person efter det tidspunkt, hvor vedkommende er slettet fra registret, ikke mere er berettiget til at udstede regninger med moms og fradrage indgående moms, medmindre andet bestemmes i denne lov.
(2) Registreringen bringes til ophør:
1. på foranledning af den registrerede person selv, for så vidt som en - obligatorisk eller frivillig - grund til slettelsen foreligger
2. på foranledning af indtægtsafdelingen, for så vidt som
a) den har konstateret en grund til obligatorisk slettelse fra registret
b) der foreligger en af de i artikel 176 omhandlede omstændigheder.«
14 ZDDS’ artikel 176 fastsætter:
»Den kompetente indtægtsafdeling kan nægte at registrere en person eller kan bringe registreringen til ophør, hvis den pågældende person:
[...]
3. systematisk undlader at efterkomme sine forpligtelser i henhold til denne lov
[...]«
15 I § 1 i tillægsbestemmelserne til ZDDS anføres desuden følgende:
»I denne lov forstås ved:
[...]
42. »Systematisk overtrædelse«: en overtrædelse begået inden for et år efter ikrafttrædelsen af en afgørelse om at pålægge personen en administrativ sanktion for en overtrædelse af samme art.
[...]«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
16 Cityland er et bulgarsk selskab, der drev virksomhed på byggeområdet indtil 2019.
17 I 2022 blev dette selskab genstand for en afgiftskontrol, hvorefter organ po prihodite pri Teritorialna direktsija na Natsionalnata agentsija za prihodite Veliko Tarnovo (indtægtsafdelingen i områdedirektoratet Veliko Tarnovo under det nationale agentur for offentlige indtægter, Bulgarien) ved afgørelse af 27. september 2022 slettede dette selskab fra momsregistret i overensstemmelse med ZDDS’ artikel 176, nr. 3.
18 Denne myndighed konkluderede således, at selskabet systematisk havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til ZDDS, idet det havde undladt at betale den angivne og skyldige moms for i alt fem afgiftsperioder mellem den 1. september 2013 og den 30. juni 2018.
19 Ved afgørelse af 19. december 2022 stadfæstede Direktor afgørelsen af 27. september 2022.
20 I afgørelsen fastslog Direktor, at Citylands ubetalte momsgæld beløb sig til 4 144,59 bulgarske leva (BGN) for afgiftsperioden september 2013, 0,46 BGN for afgiftsperioden maj 2017, 365,50 BGN for afgiftsperioden marts 2018, 49,66 BGN for afgiftsperioden april 2018 og 27 506,73 BGN for afgiftsperioden juni 2018.
21 Under den procedure, der førte til vedtagelsen af denne afgørelse, gjorde Cityland gældende, at den omhandlede moms, som var blevet angivet, men ikke betalt, vedrørte fakturaer udstedt til »Terem Ivajlo« EOOD, som var genstand for en retssag på grund af selskabets manglende betaling af den moms, der fremgik heraf. Efter at Cityland havde anfægtet de konstateringer, som skatte- og afgiftsmyndigheden i første instans havde foretaget, konkluderede Direktor, at den omhandlede skyldige moms var blevet betalt den 27. oktober 2022, idet der kun udestod en rentebetaling på 6 264,02 BGN.
22 Cityland har anlagt sag ved Administrativen sad Veliko Tarnovo (forvaltningsdomstolen i Veliko Tarnovo, Bulgarien), som er den forelæggende ret, til prøvelse af afgørelsen af 19. december 2022. Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt den bulgarske lovgivning, der fastsætter muligheden for at slette et selskab fra momsregistret, er forenelig med EU-retten, for så vidt som momsdirektivet ikke fastsætter en mulighed for at udelukke en afgiftspligtig person fra momssystemet.
23 Den bulgarske lovgivning fastsætter nemlig ikke en forpligtelse for de kompetente skatte- og afgiftsmyndigheder til at foretage en fuldstændig undersøgelse af en afgiftspligtig persons adfærd med henblik på at fastslå, at der foreligger en risiko for afgiftsindtægterne og en sandsynlighed for afgiftssvig. Derimod er den blotte konstatering af tre formelle overtrædelser af momsreglerne, bl.a. for sen indgivelse af en afgiftsangivelse, forsinket betaling af momsen eller for sen udstedelse af en momsfaktura, tilstrækkelig til at udelukke en sådan afgiftspligtig person fra momssystemet.
24 I det foreliggende tilfælde konstaterede de kompetente skatte- og afgiftsmyndigheder, at de overtrædelser, som Cityland havde begået, var af systematisk karakter, idet de tog hensyn til en uafbrudt periode på næsten ti år samt tilsidesættelser vedrørende ubetydelige ubetalte momsbeløb, såsom et beløb på 0,46 BGN for 2017.
25 På denne baggrund har Administrativen sad Veliko Tarnovo (forvaltningsdomstolen i Veliko Tarnovo, Bulgarien) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Udgør [ZDDS’] artikel 106, stk. 2, nr. 2, litra b), og artikel 176, stk. 3, en tilsidesættelse af [momsdirektivets] artikel 213, stk. 1, [første afsnit]?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, har [momsdirektivets] artikel 213, stk. 1, [første afsnit,] da direkte virkning?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, tillader [momsdirektivets] artikel 213, stk. 1, [første afsnit,] og artikel 273 [...] samt retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet da udelukkelse fra momssystemet i tilfælde af formelle lovovertrædelser, uden at der tages hensyn til tidspunktet for overtrædelsen, overtrædelsens art, personens øvrige adfærd eller det forhold, at der foreligger andre subjektive omstændigheder, såsom en handelsretlig tvist vedrørende den ikke-rettidige betaling af den skyldige afgift?
4) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, tillader [momsdirektivets] artikel 213, stk. 1, [første afsnit,] og artikel 273 [...] samt proportionalitetsprincippet da udelukkelse fra momssystemet, samtidig med at der opkræves morarenter for ikke-rettidig betaling af den angivne afgift, uden at [skatte- og afgiftsmyndigheden] er forpligtet til at vurdere arten og karakteren af selskabets aktiviteter samt dets adfærd som afgiftspligtig person og den indgribende karakter af hver enkelt af de foreslåede foranstaltninger?«
Om de præjudicielle spørgsmål
26 Med spørgsmålene, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om momsdirektivets artikel 213, stk. 1, første afsnit, og artikel 273 samt retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der, således som den fortolkes af skatte- og afgiftsmyndighederne og de nationale domstole, giver den kompetente skatte- og afgiftsmyndighed mulighed for at slette en afgiftspligtig person fra momsregistret med den begrundelse, at den pågældende har tilsidesat sine momsforpligtelser, uden at undersøge de begåede overtrædelsers art og den omhandlede afgiftspligtige persons adfærd.
27 Med henblik på besvarelsen af disse spørgsmål bemærkes, at enhver afgiftspligtig person i overensstemmelse med momsdirektivets artikel 213, stk. 1, første afsnit, skal anmelde påbegyndelse, ændring og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig. Direktivets artikel 214, stk. 1, forpligter medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at afgiftspligtige personer kan identificeres med et individuelt registreringsnummer.
28 Hovedformålet med den registrering af afgiftspligtige personer, der er fastsat i det nævnte direktivs artikel 214, er at sikre, at momssystemet fungerer korrekt. I denne henseende har Domstolen allerede fastslået, at tildelingen af et momsregistreringsnummer beviser den afgiftspligtige persons afgiftsmæssige status med henblik på anvendelsen af momsen og forenkler kontrollen af de afgiftspligtige med hensyn til den korrekte opkrævning af afgiften (dom af 14.3.2013, Ablessio, C-527/11, EU:C:2013:168, præmis 18 og 19 og den deri nævnte retspraksis).
29 Momsregistreringsnummeret udgør et vigtigt bevismiddel for foretagne transaktioner. Momsdirektivet pålægger nemlig i flere bestemmelser vedrørende bl.a. fakturaer, angivelser og oversigter et krav om, at registreringsnummeret for den afgiftspligtige eller for aftageren af varer eller tjenesteydelser obligatorisk skal fremgå af disse dokumenter (dom af 14.3.2013, Ablessio, C-527/11, EU:C:2013:168, præmis 20).
30 Domstolen har fastslået dels, at det følger af momsdirektivets artikel 213 og 214, at medlemsstaterne råder over en vis skønsmargen, når de vedtager de foranstaltninger, der skal sikre registreringen af afgiftspligtige med henblik på moms, dels at denne skønsmargen ikke er ubegrænset. Selv om det er muligt for en medlemsstat at afvise at tildele en afgiftspligtig et individuelt registreringsnummer, må denne mulighed således ikke benyttes uden en gyldig grund (jf. i denne retning dom af 14.3.2013, Ablessio, C-527/11, EU:C:2013:168, præmis 22 og 23, og af 18.11.2021, Promexor Trade, C-358/20, EU:C:2021:936, præmis 41).
31 Hvad derimod angår vedtagelsen af foranstaltninger med henblik på at slette tidligere tildelte momsregistreringsnumre skal det præciseres, at momsdirektivet ikke indeholder bestemmelser, der generelt tillader medlemsstaterne i deres nationale lovgivninger at fastsætte en slettelse fra momsregistret.
32 Det nævnte direktivs artikel 363 og 369r fastsætter ganske vist de tilfælde, hvor medlemsstaten sletter en afgiftspligtig person fra det identifikationsregister, der er fastsat inden for rammerne af særordningen for tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Unionen, eller særordningen for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande. Denne slettelse sker navnlig, når den afgiftspligtige person systematisk undlader at overholde reglerne vedrørende den pågældende særordning. En sådan slettelse vedrører imidlertid ikke det momsregistreringsnummer, der er tildelt i medfør af momsdirektivets artikel 214, men udelukkende det registreringsnummer, der er tildelt den afgiftspligtige person med henblik på disse særordninger, således som det følger af dette direktivs artikel 362 og artikel 369q.
33 Når dette er sagt, henviser artikel 17, stk. 1, litra c), og artikel 23 i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT 2010, L 268, s. 1) for det første til tildelte momsregistreringsnumre, som er blevet ugyldige, og bl.a. til slettede numre i det tilfælde, hvor personer har afgivet falske oplysninger med henblik på at blive momsregistreret eller har undladt at meddele ændringer i deres oplysninger.
34 I overensstemmelse med Domstolens faste praksis følger det for det andet af momsdirektivets artikel 2 og 273, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, at medlemsstaterne har pligt til at vedtage alle de love og administrative foranstaltninger, som er egnede til at sikre, at den moms, som skyldes på deres respektive områder, opkræves i sin helhed, samt til at bekæmpe svig (dom af 2.5.2018, Scialdone, C-574/15, EU:C:2018:295, præmis 26, og af 17.5.2023, Cezam, C-418/22, EU:C:2023:418, præmis 26).
35 Det fremgår desuden ligeledes af Domstolens faste praksis, at medlemsstaterne har en legitim interesse i at træffe passende foranstaltninger til at beskytte deres finansielle interesser, og bekæmpelsen af svig, afgiftsunddragelse og eventuelt misbrug er et formål, som anerkendes i og fremmes ved direktiv 2006/112 (dom af 14.3.2013, Ablessio, C-527/11, EU:C:2013:168, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).
36 Henset til de bestemmelser og den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 30-35, skal det fastslås, at medlemsstaterne ved udøvelsen af deres skønsmargen vedrørende vedtagelsen af foranstaltninger for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig i givet fald kan bestemme, at en afgiftspligtig person skal slettes fra momsregistret.
37 For så vidt som det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, at den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, der fastsætter slettelse af en afgiftspligtig person fra momsregistret, er udformet som en sanktion, der pålægges denne afgiftspligtige person for gentagne overtrædelser af den pågældendes momsforpligtelser, skal det bemærkes, at så længe der ikke er gennemført nogen harmonisering af EU-lovgivningen på området for sanktioner ved manglende opfyldelse af betingelserne i en ved denne lovgivning indført ordning, er medlemsstaterne beføjede til at træffe bestemmelser om de sanktioner, som de finder rimelige (dom af 17.5.2023, Cezam, C-418/22, EU:C:2023:418, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).
38 Medlemsstaterne skal imidlertid for det første udøve deres beføjelser på dette område under iagttagelse af EU-retten og dennes almindelige grundsætninger og dermed under iagttagelse af proportionalitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet (dom af 17.5.2023, Cezam, C-418/22, EU:C:2023:418, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis). Ved bedømmelsen af, om en sanktion er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, skal bl.a. arten og grovheden af den overtrædelse, som sanktionen tilsigter at straffe, tillige med fremgangsmåden for fastsættelsen af sanktionens beløb tages i betragtning (dom af 11.4.2024, Legafact, C-122/23, EU:C:2024:293, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).
39 For det andet skal medlemsstaterne ved udøvelsen af disse beføjelser sikre iagttagelsen af de krav, der følger af retten til god forvaltning, som afspejler et almindeligt EU-retligt princip, der finder anvendelse i forbindelse med en afgiftskontrolprocedure (jf. i denne retning dom af 16.5.2024, Slovenské Energetické Strojárne, C-746/22, EU:C:2024:403, præmis 50).
40 Det skal ligeledes bemærkes, at medlemsstaterne i forbindelse med valget af sanktioner er forpligtede til at overholde effektivitetsprincippet, som kræver indførelse af effektive og afskrækkende sanktioner for at bekæmpe overtrædelser af de harmoniserede regler på momsområdet og for at beskytte Unionens finansielle interesser (dom af 11.4.2024, Legafact, C-122/23, EU:C:2024:293, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).
41 En slettelse fra momsregistret, der er fastsat i den nationale lovgivning i forhold til afgiftspligtige personer, som tilsidesætter deres forpligtelser i forbindelse med denne afgift, uden at undersøge overtrædelsernes art, kan imidlertid ikke anses for at være en sanktion, der overholder de principper og krav, der er nævnt i nærværende doms præmis 38-40.
42 Henset til den vigtige rolle, der er nævnt i nærværende doms præmis 28 og 29, som momsregistreringsnummeret spiller for så vidt angår beviset for den afgiftspligtige persons afgiftsmæssige status og for, at de gennemførte transaktioner faktisk har fundet sted, kan købere af varer og modtagere af tjenesteydelser leveret af en afgiftspligtig person, der er slettet fra momsregistret, og som derfor ikke har et gyldigt momsregistreringsnummer, således bl.a. ikke være sikre på at kunne godtgøre, at de har ret til at fradrage den indgående moms, der er betalt i forbindelse med denne levering af varer eller ydelser.
43 Under disse omstændigheder kan sådanne potentielle købere af varer og modtagere af tjenesteydelser blive afskrækket fra at indgå transaktioner med en afgiftspligtig person, der er slettet fra momsregistret.
44 Denne praktiske negative konsekvens af slettelsen fra momsregistret betyder, at den afgiftspligtige person kan være foranlediget til at ophøre med sin virksomhed, og fremstår således som et midlertidigt eller permanent forbud mod at udøve denne virksomhed. Heraf følger, at hvis slettelsen fra momsregistret opfattes som en sanktion for den afgiftspligtige persons gentagne tilsidesættelser af sine momsforpligtelser, vil der være tale om en særligt streng sanktion.
45 I overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i nærværende doms præmis 38, kan en sådan sanktion ikke anses for at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, for så vidt som den pålægges uden en undersøgelse af arten og grovheden af de overtrædelser, som den afgiftspligtige person har begået, med henblik på at afgøre, om en så streng sanktion er begrundet, eller om en anden, mindre streng sanktion er tilstrækkelig under de omstændigheder, der har ført til pålæggelsen af en sådan sanktion.
46 En lovgivning, der gør det muligt for skatte- og afgiftsmyndighederne at slette en afgiftspligtig person fra momsregistret uden at fastsætte en forpligtelse for disse myndigheder til at foretage en fuldstændig undersøgelse af denne afgiftspligtige persons adfærd med henblik på at vurdere, om der foreligger en risiko for afgiftsindtægterne og en sandsynlighed for momssvig, går nemlig ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre, at momsen opkræves i sin helhed, og for at bekæmpe momssvig.
47 Uden en sådan fuldstændig undersøgelse af den omhandlede afgiftspligtige persons adfærd er det umuligt med sikkerhed at kende arten og omfanget af den eventuelle afgiftssvig, som den afgiftspligtige person har begået, og følgelig at vurdere, om slettelsen af denne afgiftspligtige person fra momsregistret udgør en passende sanktion med henblik på at sikre, at momsen opkræves i sin helhed, og på at bekæmpe momssvig.
48 Hvad desuden angår de krav, der følger af retten til god forvaltning, som er nævnt i nærværende doms præmis 39, har Domstolen fastslået, at en administrativ myndighed såsom den nationale skatte- og afgiftsmyndighed inden for rammerne af den forpligtelse til efterprøvelse, som påhviler den, skal foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse af alle relevante aspekter for at sikre sig, at den ved vedtagelsen af sin afgørelse i dette øjemed råder over så væsentlige og pålidelige oplysninger som muligt (dom af 16.5.2024, Slovenské Energetické Strojárne, C-746/22, EU:C:2024:403, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).
49 Endelig bemærkes, at retssikkerhedsprincippet ifølge Domstolens praksis kræver, at den afgiftspligtige persons afgiftsmæssige situation for så vidt angår de rettigheder og forpligtelser, som den pågældende har i forhold til skatte- og afgiftsmyndighederne, ikke til tid og evighed kan anfægtes (dom af 5.12.2024, Modexel, C-680/23, EU:C:2024:1000, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).
50 Det fremgår imidlertid af nærværende doms præmis 42, at en sanktion, der består i slettelse af en afgiftspligtig person fra momsregistret uden et formelt forbud mod, at den afgiftspligtige person udøver den momspligtige virksomhed, for hvilken denne afgiftspligtige person havde ladet sig registrere i dette register, kan føre til en konstant og gentagen anfægtelse af den afgiftsmæssige situation såvel for den nævnte afgiftspligtige person selv som for køberne af de varer og modtagerne af de tjenesteydelser, som den pågældende leverer. En sådan sanktion kan derfor heller ikke anses for at være i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet.
51 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal de præjudicielle spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 213, stk. 1, første afsnit, og artikel 273 samt retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der, således som den fortolkes af skatte- og afgiftsmyndighederne og de nationale domstole, giver den kompetente skatte- og afgiftsmyndighed mulighed for at slette en afgiftspligtig person fra momsregistret med den begrundelse, at den pågældende har tilsidesat sine momsforpligtelser, uden at undersøge de begåede overtrædelsers art og den omhandlede afgiftspligtige persons adfærd.
Sagsomkostninger
52 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:
Artikel 213, stk. 1, første afsnit, og artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017, samt retssikkerhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,
skal fortolkes således, at
de er til hinder for en national lovgivning, der, således som den fortolkes af skatte- og afgiftsmyndighederne og de nationale domstole, giver den kompetente skatte- og afgiftsmyndighed mulighed for at slette en afgiftspligtig person fra registret for merværdiafgift (moms) med den begrundelse, at den pågældende har tilsidesat sine momsforpligtelser, uden at undersøge de begåede overtrædelsers art og den omhandlede afgiftspligtige persons adfærd.